Spørgsmål nr. 501 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (Alm.

del):

”Ministeren bedes oplyse, om den skærpede strafbestemmel-se for vold mod myndighedspersoner i straffelovens § 119gælder for alle offentligt ansatte eller kun for visse persona-legrupper og i givet fald hvilke?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Rigs-advokaten, hvortil der henvises:”Efter straffelovens § 119, stk. 1, straffes den, som med vold ellertrussel om vold overfalder nogen, hvem det påhviler at handle imedfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjene-sten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige må-de søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjeneste-handling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 8 år. Lægger nogen el-lers de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af derestjeneste eller hverv (dvs. uden at anvende vold eller trussel omvold), straffes vedkommende efter stk. 3 med bøde eller fængselindtil 1 år og 6 måneder.Herudover indeholder § 119, stk. 2, en særlig bestemmelse, somudvider de strafbare angrebsmidler i forhold til stk. 1 til f.eks. ogsåat omfatte trusler om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold,hvorimod den personkreds, der beskyttes efter stk. 2, er mere be-grænset og alene omfatter personer, der har kompetence til somdommere eller forvaltningsmyndigheder at træffe afgørelse vedrø-rende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffe-myndighed.Bestemmelsen i § 119 yder således en særlig strafferetlig beskyttel-se for personer, der handler i medfør af offentlig tjeneste ellerhverv. Baggrunden for denne særlige beskyttelse er bl.a. hensynettil at sikre et særligt værn vedrørende offentlige myndigheders mu-ligheder for at varetage deres opgaver og funktioner, og at perso-ner, der optræder som repræsentanter for offentlige myndigheder, ikraft af deres stilling ofte vil være særlig udsatte for angreb og der-for har behov for et ekstra værn mod den risiko for vold eller trus-ler, som denne funktion medfører.Bestemmelsen omfatter såvel ansatte i den statslige som i denkommunale forvaltning. Bestemmelsen anvendes endvidere i rets-praksis i forhold til ansatte i private virksomheder, der efter aftaleudfører opgaver på det offentliges vegne.2

Bestemmelsen i § 119, stk. 1, finder i praksis først og fremmest an-vendelse i sager om vold og trusler mod polititjenestemænd, dersom led i deres kontakt med borgerne bliver udsat for trusler ellervold, typisk i form af spyt, slag eller spark.Derudover anvendes bestemmelsen efter praksis i sager om vold el-ler trusler over for andre myndighedspersoner, som f.eks. domme-re, dommerfuldmægtige, anklagere, pantefogeder mv. Vold ellertrusler mod disse personer sker typisk i forbindelse med selvemyndighedsudøvelsen, men der er også eksempler på sager, hvoroverfaldet sker efterfølgende, og hvor det lægges til grund, at dethar relation til forurettedes forudgående udøvelse af hvervet.Ansatte ved afsonings- eller behandlingsinstitutioner er efter prak-sis også omfattet af beskyttelsen i § 119, stk. 1. Denne gruppe om-fatter bl.a. fængselsfunktionærer og -inspektører, faglærere, med-hjælpere, sundhedspersonale og pædagoger, der som led i deres ar-bejde med strafafsonere eller tvangsanbragte personer bliver udsatfor trusler eller vold.Som en anden gruppe, der efter praksis anses for omfattet af § 119,kan nævnes ansatte ved kommunale institutioner eller kontorer.Denne gruppe omfatter bl.a. lærere, socialrådgivere, sagsbehandle-re samt ansatte ved skoler, fritids- og plejehjem. Hertil kommer an-satte ved socialcentre og rådhuse. Til denne gruppe hører tillige an-satte ved selvejende institutioner, der drives for offentlige midler,f.eks. børnehaver mv.Ansatte i den offentlige befordring som f.eks. togpersonale, bus-chauffører og metrostewarder, der i forbindelse med kontrol elleranden kontakt med passagerer bliver udsat for trusler eller vold, an-ses ligeledes for omfattet af personkredsen i § 119. Tilsvarendegælder for ansatte i private virksomheder, der forestår offentlig be-fordring på baggrund af en koncession eller aftale i øvrigt med detoffentlige, f.eks. en buschauffør ansat i et privat busselskab, somudfører busdrift på det offentliges vegne.Nævnes kan også sundhedspersonale ansat i offentlige institutionersom f.eks. læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og-hjælpere.Ud over de ovenfor nævnte persongrupper er f.eks. en politihjem-meværnsmand, parkeringsvagter, et overpostbud, en stævnings-mand og et medlem af civilforsvaret, der fungerede som brandvagtunder en koncert, i retspraksis blevet anset for omfattet af den be-skyttede personkreds i § 119.Det beror i øvrigt på en konkret vurdering af omstændighederne isagen, om det påhviler den pågældende at handle i medfør af of-fentlig tjeneste eller hverv, og om vedkommende bliver udsat forvold eller trusler om vold i relation til tjenesten eller hvervet.”3