Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
TALE
30. oktober 2009
Beskæftigelsesministerens tale til samråd medArbejdsmarkedsudvalget om ligeløn og de kønsopdel-te ligelønsstatistikker
J.nr. 2009-0011631JAIC/MLL
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Pernille Vigsø Bagge (SF)
Samrådsspørgsmål F:”Ministeren bedes redegøre for kommende initiativer, der kan øgefremdriften i danske virksomheders arbejde med at sikre ligeløn mellemmænd og kvinder bl.a. set i lyset af, at HK har dokumenteret, at dekønsopdelte lønstatistikker stort set ikke bruges.”
Tale:Historien har vist, at det ikke er så ligetil at sikre ligeløn iDanmark. Som både beskæftigelsesminister og ligestillings-minister ligger det mig meget på sinde, at mænd og kvinderfår det samme i løn for arbejde, der har samme værdi. Jeg vilderfor også gøre mit til, at de uforklarlige lønforskellemellem kønnene bliver reduceret, og jeg har derfor ogsåvalgt at prioritere ligeløn højt.Som minister er det en af mine største opgaver at sørge for atdet lovgivningsmæssige grundlag er på plads. Der er alleredeet forbud i ligelønsloven mod forskelsbehandling mellemkvinder og mænd for så vidt angår løn. Hertil kommer reglenom de kønsopdelte lønstatistikker. Endelig er det jo sådan, atman efter loven om Ligebehandlingsnævnet kan rejseligelønssager nemt og hurtigt.Herudover er der også andre initiativer, der hjælper til atfremme ligeløn. Ministeriet har allerede iværksat mangeinitiativer og flere er på vej. For eksempel er der hele tidenbrug for opdaterede oplysninger om udviklingen i lønfor-skellene samt oplysninger om årsagerne til, at de er der. Enaf de væsentligste årsager til lønforskellene er det kønsopdel-te arbejdsmarked, og mit ministerium offentliggør f.eks.
hvert år en ny statistisk rapport om mænd og kvinder påarbejdsmarkedet.Så har ministeriet et nyt [spændende] projekt i støbeskeen,som henvender sig direkte til virksomhederne om dereserfaringer og udfordringer med ligelønsproblematikken.Projektet vil bl.a. med utraditionelle kommunikationsformerstille skarpt på, hvordan det påvirker lønforskellene mellemkønnene, når mænd og kvinder ikke tager lige meget barsel.Formålet med projektet er at inspirere til dialog om ligeløns-problematikken og handling på de enkelte virksomheder.Herudover afholder ministeriet hvert år en række ligeløns-seminarer, hvor blandt andre virksomhederne er inviteret ogdeltager.Jeg mener, at det er et vigtigt led i at få den kønsopdeltelønsstatistik til at blive et godt værktøj, at virksomhedernetager det til sig og rutinemæssigt sørger for, at lønforskellesberettigelse bliver diskuteret og undersøgt.Som det også vil fremgå af mine svar på de næste spørgsmål,så mener jeg, at der er flere ansvarlige aktører end lovgiver,når vi skal opnå ligeløn mellem kønnene på det danskearbejdsmarked. Her tænker jeg f.eks. på virksomhedernesledelser, men også på tillidsrepræsentanterne i samarbejds-udvalgene. Det indebærer, at også de faglige organisationerog arbejdsgivernes organisationer har et ansvar over forderes medlemmer.For at forpligtelsen om at udarbejde kønsopdelte lønstati-stikker skal have den ønskede effekt på lønforskellenemellem kønnene, skal parterne på virksomhederne jo arbejdeaktivt med at forebygge og reducere uforklarlige lønforskel-le.Samrådsspørgsmål G:2
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt ministeren har aktuelle planer om at ændrepå de nuværende ligelønsstatistikker, der ifølge HK kun bruges af et fåtal afdanske virksomheder, (23 ud af 2.000 virksomheder har downloadet ellerfået statistikker tilsendt ifølge HK) og som kun omfatter et fåtal af dedanske virksomheder (kun 2.000 ud af de ca. 300.000 virksomheder, derfindes i Danmark er omfattet)?”
Tale:For at tage fat i reglerne om de kønsopdelte lønstatistikkervil jeg lige ridse deres indhold op. Kort sagt er betingelsernefor, at en virksomhed er omfattet, at den har mere end 35ansatte, og har medarbejdergrupper med mere end 10personer af hvert køn inden for de såkaldt 6-cifrede DISCO-koder, som angiver medarbejdernes arbejdsfunktioner. Ensådan virksomhed skal hvert år udarbejde en kønsopdeltlønstatistik. Statistikkerne skal bruges til information oghøring af de ansatte om lønforskelle mellem mænd ogkvinder.Virksomhederne kan på flere måder opfylde deres forpligtel-se efter ligelønslovens § 5 a. En virksomhed kan udenberegning vælge at få sine lønoplysninger fra DanmarksStatistik eller de kan udarbejde deres egen kønsopdeltelønstatistik. DA og FA sørger også for deres medlemsorgani-sationer, så medlemsvirksomhederne kan får deres statistikderfra.De i spørgsmålet nævnte 23 virksomheder omfatter kun dem,der har bedt om en statistik i Danmarks Statistik.Mange virksomheder vil også være omfattet af en kollektivoverenskomst, som forpligter dem til at arbejde aktivt med atfremme ligebehandling og ligestilling på arbejdspladsen. Hertænker jeg f.eks. på virksomhederne omfattet af overens-komsterne mellem DA og LO.Det er altså ikke et krav i loven, at virksomhederneskalindhente deres oplysninger fra Danmarks Statistik. Jeg ved3
f.eks. at nogle af de store arbejdsgiverorganisationer som DAog FA tilbyder deres medlemsorganisationer at udarbejdestatistikkerne, hvilket virksomhederne også benytter sig af.Der spørges til, om jeg vil ændre på reglerne om dekønsopdelte lønstatistikker, så de vil omfatte flere og mindrevirksomheder end de nuværende ca. 2.000, som er forpligtet.Som det blev påpeget ved indførelsen af reglerne omstatistikkerne giver det kun mening, at det er de størstevirksomheder, der skal udarbejde de kønsopdelte lønstati-stikker. En væsentlig og uønsket konsekvens af en udvidelseaf reglerne vil være, at det bliver meget vanskeligt at kunnetilgodese hensynet til, at den enkelte medarbejder skalforblive anonym i den interne debat om de kønsopdeltelønstatistikker. Det er ikke meningen med reglerne, at manskal diskutere den ene medarbejders lønforhold i forhold tilen andens i samarbejdsudvalgene.Det er jo sådan, at kun virksomheder med mere end 35ansatte skal have samarbejdsudvalg, og samarbejdsudvalgeter nu et godt sted at have dialogen om principielle spørgs-mål. Og jeg synes kønsopdelte lønstatistikker hører til idenne kategori.Herudover mener jeg, at systemet med de kønsopdeltelønstatistikker skal have lov til at blive ordentligt indkørt ivirksomhedernes samarbejdsudvalg. Indtil videre harvirksomhederne kun kunne indhente kønsopdelte lønstati-stikker to gange fra Danmarks Statistik.Naturligvis skal de mindre virksomheder også væreopmærksomme på og behandle ligelønsspørgsmålet, men jegmener ikke, at lovgivning vil være vejen frem her. Jeg harderfor ikke på nuværende tidspunkt intentioner om at udvidereglerne om de kønsopdelte lønstatistikker.
4
Samrådsspørgsmål H:”Ministeren bedes redegøre for intentionerne med lønstatistikkerne ogbehovet for ændringer i anvendelsen af disse, når meget få virksomhedertilsyneladende kender til og anvender dem, og Beskæftigelsesministerietheller ikke har overblik over anvendelsen og udbredelsen af arbejdet medstatistikkerne.”
Tale:Formålet med at indføre reglerne om de kønsopdelte lønstatistik-ker naturligvis var at reducere lønforskellene mellem mænd ogkvinder på arbejdsmarkedet. Man fandt, at den bedste og mesteffektive måde at gøre det på var at tage fat i forholdene på deenkelte virksomheder og give virksomhederne redskaber til selvat arbejde med at reducere lønforskelle på deres arbejdsplads.De kønsopdelte lønstatistikker er for det første med til at skabe etmere detaljeret informationsgrundlag om forskelle i lønnen tilkvinder og mænd, som virksomhederne ikke nødvendigvis havdefør lovændringen i 2006.For det andet er statistikkernes forankring i samarbejdsudvalgenemed til at skabe synlighed, debat og samarbejde mellem ledelseog medarbejdere om lønforskellene.Og for det tredje kan lønstatistikkerne således føre til, at der bådeaktivt og forebyggende kan gøres noget ved lønforskellene påarbejdspladserne.Konstruktionen medfører selvsagt, at lønmodtagerne og deres
repræsentanter har fået flere og bedre redskaber til at påviseeventuelle brud på principperne i ligelønsloven. På denbaggrund kan de jo også kræve at ledelsen gør noget ved det.Reglerne er netop skruet sådan sammen, at ledelserne ogmedarbejdere i erhvervslivet ikke får trukket løsningsmodel-ler ned over hovedet, men at det er deres fælles ansvar atfinde en acceptabel løsning på problemerne, som passer tilden enkelte virksomhed.
5
Jeg synes, at det er den rigtige måde at gøre det på – nemligat arbejdeindefrafor at reducere lønforskellene mellemmænd og kvinder på de enkelte arbejdspladser.Lovgivningen er der, og den er klar. Jeg mener ikke, at det erregeringens opgave at kravle op på skødet af virksomheder-nes ledelse og diktere, hvordan de konkret skal håndterelønforskellene.Jeg må så sige, at jeg finder det besynderligt, at tillidsrepræ-sentanterne ikke i højere grad har taget dette samarbejds-værktøj til sig. Jeg håber ikke, at de få henvendelser tilDanmarks Statistik er udtryk for, at lønmodtagerne påvirksomhederne ikke er interesserede i ligeløn. Som sagtmener jeg, at de uforklarlige lønforskelle løses bedst, hvisbåde virksomhederne selv, men også medarbejderne og deresrepræsentanter, tager opgaven på sig i samarbejdsudvalgene.De skal starte konstruktive debatter og handle aktivt ivirksomheden for at skabe en mere positiv udvikling ilønforskellene mellem kønnene.Samrådsspørgsmål I:”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt den forestående nedlæggelse afLigestillingsafdelingen kan forventes at føre til en opgradering af arbejdetmed at sikre ligeløn på det danske arbejdsmarked, når arbejdet medligestilling fremover skal samles i Arbejdsmarkedsstyrelsen?”
Tale:
Angående det afsluttende samrådsspørgsmål kan jeg kunryste på hovedet. Som jeg ved adskillige tidligere lejlighederhar gjort klart, så er Ligestillingsafdelingenikkeved at blivenedlagt, og spørgsmålet er derfor helt absurd og uden hold ivirkeligheden.Ligestillingsafdelingen fratages ikke ressourcer, men erplaceret organisatorisk i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Placerin-gen heraf påvirker på ingen måde arbejdet med at sikreligeløn på arbejdsmarkedet.6
