Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
Resumé af materiale vedlagt svensk bidragMålsætningDen svenske regerings politik i forhold til at øge den økonomiske lighed mellem mænd og kvinderhandler først og fremmest om at mindske antallet af kvinder, der står uden for arbejdsmarkedet,samt at øge deres beskæftigelse.LønforskelleDe centrale udfordringer på det svenske arbejdsmarked ligger i de lønforskelle, der er mellemmænd og kvinder. Hvis alle lønindkomster omregnes til fuldtid udgjorde kvindernes gennemsnitligemånedsløn 85,2 procent af mændenes i 2009. Korrigeres der for faktorer der påvirker lønnen somprofession, uddannelse og alder stiger kvindernes månedsløn til 94 procent af mændenes i 2009.Generelt er middellønningerne højere i de mandsdominerede fag, men selvom kønsfordelingenudjævnes giver det ingen garanti for at også lønningerne udjævnes, idet kvinder generelt har laverelønninger end mænd – også inden for samme profession. Til dette skal tilføjes, at mænd genereltogså arbejder flere timer end kvinder og generelt er mere tilstede på arbejdsmarkedet. Disse faktorertaget i betragtning, bliver fordelingen af de faktiske indkomster fra arbejde betydeligt mere ujævntfordelt end månedslønningerne. 40 procent blev udbetalt til kvinderne og 60 procent til mændeneDet kønsopdelte arbejdsmarkedSkelnes der mellem den offentlige og private sektor er der stor forskel på fordelingen af kvinder ogmænd. I 2009 var 51 procent af kvinderne beskæftiget i den offentlige sektor og 49 i den private,imens kun 19 procent af mændene var beskæftiget i den offentlige sektor og hele 81 procent i denprivate.Udover denne ulige sektorfordeling findes der også en hierarkisk fordeling, hvor mænd i højeregrad end kvinder sidder på de høje stillinger og chefposterne. Blandt kvinder ses flest økonomi- ogadministrationschefer, imens mænd i højere grad ses som salgs- og marketingschefer. Kvindeligechefer ses oftest i den offentlige sektor. Totalt udgjorde mænd i 2008 67 procent af alle chefer,imens kvinder udgjorde de resterende 33 procent. Størst er uligheden blandt de allerhøjestechefposter. Blandt børsregistrerede virksomheders 269 administrerende direktører, var kun 8 af demkvinder i 2009-2010.Rapporten peger også på, at der blandt iværksættere er flere mænd end kvinder.Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet forstærkes af, at kvinder i højere grad end mænd står udenforarbejdsmarkedet og generelt modtager flere sociale ydelser. Rapporten peger på den øgede risikofor sygdom, der er tilstede i de kvindedominerede erhverv som en mulig årsagsforklaring.UddannelseKvinder har højere uddannelse end mænd, og af dem, der i 2008/09 tog eksamen i högskolan,udgjorde kvinder 65 procent – en stigning på 5 procent på 10 år. Man forventer, at trendenfortsætter, og at 51 procent af alle kvinder i 2030 har en videregående uddannelse. Disse tal lå i1990 og 2007 på hhv. 22 og 39 procent. Til sammenligning forventes tallet for mænd at ligge på 36i 2030, imens det i 1990 og 2007 lå på 20 og 31 procent.
Tallene ovenfor viser altså en generel tendens til, at kvinder er bedre uddannet end mænd i Sverige.Flere kvinder end mænd går videre til högskolan efter gymnasiet, hvilket skal forklares med deresgennemsnitlig højere karakterer, men også med, at de fleste mandsdominerede erhverv ikke kræveren videregående uddannelse. For at imødekomme denne ulighed inden for uddannelserne nedsatteregeringen en delegation (dir 2008:75), der skulle undersøge tendenserne. Delegationenkonkluderede i juli 2009, at piger i en længere periode har haft 10 procent bedre karakterer enddrengene. Denne kønsforskel vurderes at være tilnærmelsesvis konstant og uafhængig af elevernessocioøkonomiske baggrund.Regeringens strategiRegeringens mål omkring øget lighed går hånd i hånd med høj vækst. Lighed bidrager tiløkonomisk vækst igennem øgede kompetencer og kreativitet. Hvis kvinder arbejdede lige så megetsom mænd og til den samme løn, ville det føre til en betydelig vækst i BNP. Som eksempel kan detpåpeges, at væksten indenfor OECD-landene de seneste årtier menes at være en effekt af øgetkvindelig beskæftigelse. Generelt kan man sige, at der ligger en uudnyttet ressource, så længekvinder og mænd ikke arbejder i samme grad.Opsummerende om regeringens strategi kan det siges, at man lægger vægt på, at løngabet mellemkvinder og mænd skal mindskes, idet det vil føre til en mere effektiv udnyttelse af samfundetsressourcer og øget vækst. Derudover forventer man også, at det vil medføre en mere ligeligfordeling af det ulønnede arbejde (primært i hjemmet) mellem kvinder og mænd, hvilket igen vilbidrage til at mindske kønsforskellene på arbejdsmarkedet.Diskriminationsloven1. januar 2009 trådte diskriminationsloven og diskriminationsombudsmandsinstitutionen i kraft,hvormed syv love bliver til én. Loven fokuserer på diskriminering på baggrund af:- køn- transseksuel identitet eller udtryk- etnisk tilhørsforhold- religion eller anden trosopfattelse- handicap- seksuel orientering- alderI forhold til tidligere lovgivning har man tilføjet alder og transseksuel identitet eller udtryk.Generelt har man udvidet beskyttelsen mod diskriminering til flere områder i samfundet som f.eks.møder og offentlige events, værnepligt og offentlig beskæftigelse. Diskriminering på grund af alderer dog undtaget fra nogle af udvidelserne. Forbud mod diskriminering på grund af køn og handicaper blevet udvidet til også at omfatte sundhedsområdet og sociale services. Social forsikring og dertilrelaterede ydelsessystemer og arbejdsløshedsforsikring er også nye områder, hvor diskriminering pågrund af handicap forbydes.Virksomhederne pålægges med den nye lov at fremlægge planer for lige kønsfordeling oglønudbetalingsoversigter hvert tredje år. Tidligere skulle der rapporteres hvert år, og kunvirksomheder med færre end ti ansatte var undtaget. Nu gælder kravet kun for virksomheder medmere end 25 ansatte.
Et af målene med loven er at sikre højere kompensationer til ofre for diskrimination. Dette skalsikres igennem øget indflydelse fra specielle non-profit interesseorganisationer, der med loven givesret til at …the right to bring an action.I et forsøg på at skabe bedre sanktionsmuligheder, har man forsimplet ombudsmandsinstitutionenved at lægge de fire eksisterende sammen til én. Derudover har man indført et Nævn imodDiskriminering, der får til opgave at prøve sager samt at tage stilling til klager over økonomiskesanktioner. Sanktionsmulighederne omfatter både arbejdsgivere, uddannelsesudbydere ogvirksomheder.Det fremtidige arbejde skal fokuseres på at undersøge effekterne af de tiltag, der er blevet indførtinden for anti-diskrimination. Herunder skal det blandt andet undersøges, hvorvidt forbud moddiskrimination skal udvides til andre områder og omfatte andre dele af samfundet.