AMU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 28/06-2010 om samrådsspørgsmål BR-BS, til beskæftigelsesministeren

Ministeren bedes redegøre for konklusionerne i lønkommis-sionens redegørelse med særligt henblik på spørgsmålet omligeløn i Danmark inden for faggrupper og spørgsmålet omligeløn mellem sammenlignelige faggrupper med særligthenblik på spørgsmålet om, hvorvidt der er ligeløn, når manser på sammenlignelige kvindefag og mandefag.Svar på spørgsmål BR fra beskæftigelsesministerenKvinder og mænd skal have det samme i løn for samme ar-bejde og for arbejde, der har samme værdi. Jeg mener, at ar-bejdet med ligeløn og med at reducere de uforklarlige løn-forskelle er meget vigtigt, hvorfor jeg også prioriterer arbej-det med ligelønsloven højt.Derfor er jeg også interesseret i Lønkommissionens konklu-sion angående ligelønsloven. Jeg kan i den forbindelse un-derstrege, at Lønkommissionens redegørelse ikke peger iretning af, at der skulle være problemer med overholdelse afligelønsloven på det offentlige arbejdsmarked. Kommissio-nen henviser i den forbindelse til, at der er under 10 sagerom ligeløn på det offentlige område.Jeg er også meget glad for at kunne konstatere, at Lønkom-missionen finder, at der kun er mellem ½ og 3 % af lønfor-

skellen mellem kvinder og mænd i samme arbejdsfunktion,som ikke kan forklares. Og at den uforklarlige lønforskel pådet offentlige område i mange fag stort set er lig nul.Jeg mener derfor, at ligelønsloven som sikkerhedsnet modkønsmæssig forskelsbehandling på lønnen virker efter hen-sigten. Kvinder og mænd med samme uddannelse inden forsamme faggrupper tjener det samme, og ligelønsloven over-holdes. Lønkommissionens redegørelse giver således ikkeanledning til at ændre ligelønsloven.Jeg synes også at det er interessant, at Lønkommissionen harsammenholdt visse faggrupper parvis på baggrund af jobbe-skrivelser, som de relevante overenskomstparter selv har ud-arbejdet. Jeg er dog ikke overrasket over, at Kommissionennår frem til, at man med generelle jobbeskrivelser ikke kansige, at der er tale om arbejde af samme værdi i ligelønslo-vens forstand.Forbuddet mod lønmæssig forskelsbehandling på grund afkøn i ligelønslovens forstand, og dermed hvad der er arbejdeaf samme værdi kræver mere tilbundsgående og konkreteanalyser. Sådanne foretages i praksis først, når der skal ana-lyseres på fakta i forbindelse med en konkret tvist.Kommissionen påpeger dog nogle forskelle og ligheder mel-lem de faggrupper, der sammenlignes. Der tegner sig for ek-sempel en tendens til, at de grupper, der arbejder inden fordet tekniske område, og som har en overvægt af mænd, af-lønnes højere end de grupper, der arbejder inden for om-sorgsrelaterede fag, som har overvægt af kvinder. Tendensener især tydelig for grupperne med mellemlange videregåendeuddannelser. Det ser også ud til, at udendørs arbejde afløn-nes højere end indendørsarbejde. Kommissionen anførerdog, at der er en række forbehold i forbindelse med dissesammenligninger.

Undersøgelsen tegner nogle tendenser angående de faggrup-per, som sammenlignes. For eksempel er højere uddannelselig med højere løn. Højere og længere uddannelse er lig medstørre startløn og lederfunktioner belønnes lønmæssigt.Der er desuden en reduktion i livsindkomsten, hvis man erpå deltid eller har tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.Det viser sig også, at gennemsnitslønnen for en række grup-per uden lang videregående uddannelse er omtrent den sam-me i den offentlige og private sektor. F.eks. tjener SOSU-assistenter, sygeplejersker og kontoransatte stort set detsamme i den private som i den offentlige sektor.Det er også interessant, at mange danskere undervurderer,hvor velstillede de er i forhold til andre lønmodtagere. F.eks.vil en gymnasielærer, der har rundet de 50 år, typisk høre tilblandt de 10 % mest velstillede i samfundet. Og både skole-lærer og politibetjente hører til blandt de 20 % rigeste.Jeg har også hæftet mig ved, at Kommissionen nævner, atder er forskellig løn for forskelligt arbejde i den offentligesektor. Lønkommissionen har kortlagt 44 faggruppers løn oghar foretaget lønsammenligninger med inddragelse af køn oggeografi på baggrund af uddannelsesniveau, jobfunktion, le-delsesansvar, anciennitet, rekrutteringsforhold og fraværs-mønstre.Mange flere interessante tendenser kan udtrækkes af redegø-relsen, men jeg vil selvfølgelig i det fremtidige koncentreremig om det, der hører til mit ansvarsområde.Jeg vil fortsat sikre mig, at viden om mekanismerne bag løn-forskellene tilvejebringes i forlængelse af arbejdet med lige-lønsloven.

Ministeren bedes redegøre for, hvilke tiltag regeringen på-tænker i forlængelse af konklusionerne i Lønkommissionensredegørelse.Svar på spørgsmål BS fra beskæftigelsesministerenJeg kan tilslutte mig det, som ligestillingsministeren alleredehar sagt til besvarelse af spørgsmål BS.Som ansvarlig minister for ligelønsloven, har jeg også ansva-ret for at tage de initiativer, der er nødvendige for at det lov-givningsmæssige grundlag er som det skal være.Der er allerede et klart forbud i ligelønsloven mod forskels-behandling mellem kvinder og mænd for så vidt angår løn.Forbuddet er kombineret med en delt bevisbyrde og bøde-straf. Endelig er det jo sådan, at man efter loven om Ligebe-handlingsnævnet kan rejse ligelønssager nemt og hurtigt.Som bekendt er lønforskellene meget stabile både i den pri-vate og i den offentlige sektor. Lønforskellen i Danmark harsåledes ikke ændret sig meget over 20 år.Lønkommissionen har fundet, at der er en brutto-lønforskelmellem kvinder og mænd i den offentlige sektor på 15-20 %alt efter, hvilket lønbegreb der bruges. Kommissionen finderdog, at hovedparten af denne lønforskel kan forklares ved4

bl.a., at kvinder og mænd arbejder i forskellige fag, med for-skellige funktioner osv.Man kunne godt forledes til at tro, at der ikke har været me-get udvikling på arbejdsmarkedet mellem kvinder og mænd,hvis man alene kigger på den stabile lønforskel. Det er nuikke rigtigt. Kvinderne i Danmark har f.eks. overhalet mæn-dene i antal på flere uddannelsesinstitutioner, og der er hel-digvis stødt og roligt kommet flere kvinder ind på arbejds-markedet. Der er således en langsom men sikker udvikling igang, som på længere sigt vil komme kvinderne til gode ogsom forventeligt vil rykke ved tallene om lønforskellene iDanmark.Nyuddannede starter dog ikke med det samme i de højst løn-nede jobs, og kvinderne har større tendens til at prioriterefrihed og fleksibilitet i jobbet end mænd.Ja, der er mange årsager til, at vi har lønforskelle i Danmark.Lønkommissionens redegørelse viser også, at der er lønfor-skelle i den offentlige sektor, hvis man sammenligner påtværs af arbejdsgrupper, som nævnt i mit svar på spørgsmålBR. Redegørelsen viser dog også, at meget af lønforskellenkan forklares.Lønkommissionen peger netop på Danmarks kønsopdelte ar-bejdsmarked, som en af de største udfordringer for at opnåligeløn mellem kvinder og mænd.Som beskæftigelsesminister vil jeg selvfølgelig fortsat holdeet vågent øje med ligelønssituationen og fortsætte arbejdetmed at undersøge mekanismerne og årsagerne bag lønfor-skellene.

Til