Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
869480_0001.png
869480_0002.png
869480_0003.png
869480_0004.png
869480_0005.png
Ministerens TALETil besvarelse af samrådsspørgsmåleneBD, BE, BF og BG om oprettelse af detuafhængige ligestillingsorgan
Jeg vil gerne besvare spørgsmålene samlet.Der er stillet følgende spørgsmål:

Samrådsspørgsmål BD:

Ministeren bedes redegøre for, om regeringen finder det ri-meligt, at der kommer til at gå mere end 8 år fra vedtagelsenaf det ændrede ligebehandlingsdirektiv (2002/73/EF) tilDanmark endeligt indarbejder direktivet - herunder bestem-melsen om etablering af et uafhængigt ligestillingsorgan?

Samrådsspørgsmål BE:

Ministeren bedes redegøre for, om regeringen i andre tilfæl-de har undladt at implementere eller følge op på EU-krav påligestillingsområdet, og i givet fald på hvilke områder?

Samrådsspørgsmål BF:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre,at Danmark fremover opfylder EU-kravene på ligestillings-området?

Samrådsspørgsmål BG

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren endnu ik-ke har fremsat lovforslag i forlængelse af beslutningen i de-cember 2009 om at give Institut for Menneskerettighedersærlig kompetence som uafhængigt ligestillingsorgan i med-før af ligebehandlingsdirektivet. Der skal ses i sammenhængmed at spørgsmålet om etablering af et uafhængigt ligestil-lingsorgan har været drøftet i en årrække - bl.a. i forbindelsemed behandlingen af lovforslag L 41 (2007-08, 2. samling)og i forbindelse med en lang række skriftlige spørgsmål ogved samråd i både Arbejdsmarkedsudvalget og Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

(Svar på spørgsmål BD)

Jeg vil gerne slå helt fast, at ligebehandlingsdirektivet er ble-vet implementeret i dansk lovgivning inden for den frist, dervar sat til at gøre dette i 2005. Spørgeren får det til at lydesom om man har snydt og undladt alle alm. krav. Det er sim-pelthen noget vrøvl.Der har så været en række punkter, hvor Kommissionen harset nærmere på vores lovgivning og har stillet opklarendespørgsmål til den. Det er helt sædvanlig procedure, og ikkenoget særligt for dette her direktiv eller for Danmark.Regeringen har siden åbningsskrivelsen kom for ca. 2 år si-den været i dialog med Kommissionen om, hvordan vi harimplementeret direktivet. Og jeg vil gerne understrege, atlangt de fleste af Kommissionens oprindelige kritikpunkterer frafaldet igen, fordi Kommissionen har anerkendt argu-menterne fra dansk side.Tilbage står, at Kommissionen ikke synes, at vi tydeligt nokvaretager de opgaver om bistand til borgere og udarbejdelseaf uafhængige undersøgelser, som kræves. Vi har ikke væretenige i det synspunkt, og vi har løbende forsøgt at fortælle,at vi synes, de opgaver løses godt i Danmark.Jeg har opfattelsen af, at Kommissionen har lyttet til os iprocessen og nøje har overvejet kravene til et uafhængigt or-gan. Det er så endt med, at Kommissionen har ønsket, at op-gavevaretagelsen blev tydeliggjort. Det har regeringen tagetad notam, og vi meddelte med det samme, vi fik den begrun-dede udtalelse, at Institut for Menneskerettigheder udpegestil at varetage den opgave.Jeg er derfor ikke enig med spørgeren i, at processen ikkehar været rimelig. Vi har fra dansk side hele tiden ment, at vihavde implementeret direktivet korrekt, og vi har været i dia-log med Kommissionen lige fra begyndelsen, da der blevrejst spørgsmålstegn ved, om nogle af direktivets artikler varkorrekt implementeret.Det er som nævnt ikke enestående for dette direktiv, at manførst efter lang tid får en afklaring på, hvordan det præcist
2
skal implementeres i lovgivningen, og om den måde, det ersket på, er korrekt.

(Svar på spørgsmål BE)

Jeg vil også gerne slå fast, at regeringen selvfølgelig imple-menter direktiverne, når de skal implementeres.Så kan det godt være, at Kommissionen nogle gange kom-mer og siger det ikke var helt godt nok.Som jeg lige nævnte, er det ikke usædvanligt, at Kommissi-onen har spørgsmål til, hvordan reglerne er implementeret idansk ret. Det sker ved at der sendes en åbningsskrivelse,som er starten på en dialog om hvordan implementeringen ersket.Hvis Kommissionen efter den korrespondance og de møder,der holdes, ikke synes, at implementeringen er korrekt,kommer der en begrundet udtalelse, og så kan man indrettelovgivningen på det. Som regel er det det, der sker og det erret udramatisk, - men desværre er det en proces, der som re-gel tager flere år før den er færdig.På beskæftigelsesministeriets ligestillingsområde har vi haftet par sager, hvor Kommissionen har sendt en åbningsskri-velse og hvor der også er kommet en begrundet udtalelse.Disse sager har været meget tekniske, men jeg kan kort næv-ne, hvad de drejede sig om.Et af de første direktiver på området er Ligebehandlingsdi-rektivet, der blev vedtaget helt tilbage i 1976, og som Dan-mark implementerede i lovgivningen allerede i 1978. Det vi-ste sig nødvendigt, at ændre loven i 1984, efter at Kommis-sionen havde præciseret, at det ikke var et krav, at forskels-behandlingen havde foregået på samme arbejdsplads.I parentes bemærket var det dengang en socialdemokratiskregering, der havde ansvaret for, at direktivet blev imple-menteret korrekt.Ligelønsdirektivet er et andet gammelt direktiv, det oprinde-lige er fra 1975, og som blev implementeret i 1976 i den før-ste ligelønslov. Ligelønsloven blev ændret i 1986 efter entraktatkrænkelsessag, således at det udtrykkeligt fremgik, atmænd og kvinder har krav på lige løn ikke bare for sammearbejde, men også for arbejde af samme værdi.3
Også implementeringen af direktivet fra 2000 om gennemfø-relse af princippet om ligebehandling af alle uanset race elleretnisk oprindelse, det der kaldes det etniske ligebehandlings-direktiv, har der i 2006 været en åbningsskrivelse på. Hervar tale om, at Kommissionen bl.a. bad om at få uddybet im-plementeringen af bestemmelsen om dispensationsadgangfra reglerne.Sagen endte i øvrigt med, at Kommissionen frafaldt sine kri-tikpunkter, fordi den fandt at formuleringen i de danske reg-ler kunne fortolkes på en måde så det var i overensstemmelsemed direktiv teksten.Den sidste sag jeg kan nævne er om beskæftigelsesdirektivetfra 2000. Også her sendte Kommissionen i 2006 en åbnings-skrivelse, hvor der blev spurgt til den sproglige implemente-ring. Det drejede sig om tydelig og korrekte definition af di-rekte og indirekte forskelsbehandling, om undtagelsesbe-stemmelsen om erhvervsmæssige krav, og om bestemmelsenom repressalier.Også i denne sag frafaldt Kommissionen at gå videre medsagen, efter at vi fra dansk side havde forklaret, hvordan reg-lerne skal forstås i en dansk retlig sammenhæng.Heraf kan man se, at det kan gå begge veje, når Kommissio-nen stiller spørgsmål.

(Svar på spørgsmål BF)

Nu er det altså ikke sådan, at regeringen har en eller andenmålsætning om ikke at ville opfylde EU-kravene på ligestil-lingsområdet, og mig bekendt har vi da heller ikke nogenudeståender med EU på området.Jeg har egentlig det indtryk, at vi har en masse gode initiati-ver i gang, og at vores lovgivning er i orden, så jeg kan ikkelige få øje på, hvad vi skal gøre for at sikre området yderlige-re. Både ligestillingsministeren og jeg deltager i EU arbejdet,og regeringen er meget opmærksom på at kravene opfyldes.Fx kan jeg nævne, at Kommissionen har vist stor interesserefor Ligebehandlingsnævnet, fordi de øvrige EU-lande ikkehar tilsvarende institutioner. Den billige og enkle klagebe-
4
handling for borgerne ser Kommissionen som en meget posi-tiv ordning.

(Svar på spørgsmål BG)

Med hensyn til tidsforløbet for lovforslaget, så er det heltrigtigt, at det var vores mening at fremsætte lovforslag i den-ne samling om at tillægge Institut for Menneskerettighederkompetencen som uafhængigt ligestillingsorgan. Det har viogså meddelt Kommissionen.Desværre var vi nok lidt for optimistiske med tidsplanen, fordet har vist sig at være lidt vanskeligere end først antaget atfå det praktiske på plads, så vi kunne nå at fremsætte lovfors-laget inden 1. april, som var fristen.Vi vil gerne, at Instituttet skal kunne tage vare på denne heropgave på en måde, som alle kan være tilfredse med.Til gengæld regner jeg med, at vi kan fremsætte lovforslageti næste samling, og at fordelen så er, at vi forhåbentlig kan fåen mere rolig høringsprocedure, end hvis lovforslaget varblevet hastet igennem.Beslutningen om organisering og om at fremsætte lovforslagstår altså stadig ved magt, - det er alene tidsplanen for det,der desværre er blevet rykket lidt.
5