Spørgsmål AÅ

Vil ministeren oplyse baggrunden for, at man kan tvingelangtidssyge, der kæmper for deres liv på grund af kræft,hjerneblødning eller anden svær sygdom, og som delvistpasser deres job, til samtaler hver måned i stedet for som nuhver tredje måned, når de ikke er risiko for at mindske ar-bejdsmarkedstilknytningen, men har større risiko for at mistederes liv, og derfor vil opleve månedlige samtaler som me-ningsløse og en unødig kontrol, som derfor belaster demyderligere i en svær livssituation?

Spørgsmål BA

Hvordan mener ministeren, at kravene om afbureaukratise-ring og en effektiv offentlig sektor, der bl.a. skal udnytte deknappe ressourcer i jobcentrene og kommunerne bedst mu-ligt, harmonerer med, at ministeren selv vil indføre 100.000ekstra samtaler med langtidssygemeldte om året, som ifølgeKL ikke vil gavne de langtidssyge og deres arbejdsmarkeds-tilknytning, og som KL derfor betegner som tåbelige og nyt-teløse?

Spørgsmål BB

Ministeren bedes redegøre for, om sygedagpengelovens § 12giver hjemmel til at visitere andre kategorier end de i § 12positivt og udtømmende beskrevne kategorier for forskelligrisiko for langvarig sygdom – herunder om man kan brugekategorierne i den nye matchmodel i relation tilarbejdsmar-kedsparathed,som ministeren fremover ønsker anvendt ogsåfor langvarigt syge?

[Indledning]Lad mig starte med at slå helt fast, at de nye regler om visita-tion af sygedagpengemodtagere er indført for at hjælpe sygemennesker med at bevare kontakten med arbejdsmarkedet.De nye visitationsregler er udtryk for en mere præcis forstå-else af, hvilke situationer der giver en særlig risiko for at mi-ste tilknytningen til arbejdsmarkedet, og hvordan denne risi-ko bedst imødegås. Det handler altså om at give jobcentreneet bedre grundlag for at sætte den nødvendige indsats i gang.[Om lovligheden]Ifølge sygedagpengelovens § 14 kan beskæftigelsesministe-ren (som jo er mig) fastsætte nærmere regler om sygedag-pengelovens tre visitationskategorier og visitationen. Og deter denne hjemmel, der er brugt i forbindelse med den nyeændringsbekendtgørelse om sygedagpenge, der trådte i kraft26. april.Kammeradvokaten har været konsulteret i den indledendefase af bekendtgørelsens udarbejdelse. Og kammeradvokatenhar klart vurderet, at der er hjemmel i sygedagpengelovens §14 til at udstede bekendtgørelsen.De nye regler om visitation hviler fortsat på de tre kategori-er, der er beskrevet i sygedagpengelovens § 12. Det vil sige:- sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umid-delbart forestående,- sager med risiko for langvarigt sygeforløb eller risikohvad angår arbejdsevnen,- og sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører etlængerevarende sygdomsforløb.Det, vi gør nu, er altså at præcisere hvordan de tre kategorierskal anvendes i praksis, når de sygemeldte visiteres.2

Helt konkret så fastsætter bekendtgørelsen, at visitationen tilen af sygedagpengelovens tre kategorier skal ske med ud-gangspunkt i 2 simple spørgsmål:- Om den sygemeldte har udsigt til at blive raskmeldt i løbetaf de kommende 3 måneder,- Og hvis ikke, om den sygemeldte aktuelt er i stand til atvende gradvist tilbage til arbejde eller deltage i et aktivt til-bud.Svaret på de to spørgsmål vil være bestemmende for, hvilkenaf de tre kategorier borgeren skal visiteres til.Reglerne indebærer, at jobcentrene skal følge op mindst hver4. uge i sager, hvor raskmeldingen forventes at ligge mereend 3 måneder fremme i tiden, og hvor den sygemeldte aktu-elt har mulighed for at vende gradvis tilbage i arbejde ellerdeltage i et aktivt tilbud.Og at jobcentrene skal følge op mindst hver 3. måned i desager, hvor den sygemeldte forventes at vende tilbage på fuldtid inden for tre måneder, samt i de sager, hvor perspektivetfor raskmelding overstiger 3 måneder og den syge aktueltikke er i stand til at genoptage arbejdet delvist eller deltage iet aktivt tilbud.[Formålet med reglerne]Formålet med de nye regler for visitation i sygedagpengesa-ger er først og fremmest at sikre en visitationsmodel, somkan danne ramme om en hensigtsmæssig og effektiv indsatsover for sygedagpengemodtagere. Derudover skal de nyeregler styrke kommunernes fokus på arbejdsfastholdelse. Ogdermed skal de nye regler også ses i forlængelse af 3-partsaftalen om nedbringelse af sygefraværet fra efteråret

2008 og som følge heraf den relativt nye lovgivning om, atsygemeldte kan modtage tilbud efter beskæftigelsesloven.Visitationen vil derudover afspejle de enkle principper, derkendetegner den nye matchmodel, hvor fokus er fodfæste påarbejdsmarkedet - men selvfølgelig med udgangspunkt i, atdet er syge mennesker, som det handler om.Og det udgangspunkt kommer klart til udtryk ved, at visitati-onen netop skal tage afsæt i spørgsmål vedrørende sygdoms-periodens forventede længde, og den sygemeldtes mulighedfor at være aktiv under sit sygdomsforløb. Begge dele er af-gørende faktorer i forhold til at modvirke, at en sygemeldingfører til, at den sygemeldte bliver sat varigt uden for ar-bejdsmarkedet.[Svar på kritik om nyttesløs opfølgning]Hyppig opfølgning er den bedste måde at sikre, at de mulig-heder, der er for at afkorte sygefraværsperioden, ved hjælp afet aktivt forløb, faktisk bliver udnyttet. Det gælder også i sa-ger, hvor en sygemeldt allerede er vendt gradvist tilbage iarbejde.For selv om der i de tilfælde kan være tale om god tilknyt-ning til arbejdspladsen, må vi ikke glemme, at der altså sta-dig er tale om alvorligt syge mennesker, hvor der kan værestor usikkerhed om, hvor hurtigt og glat helbredelsen kom-mer til at forløbe.Det er mennesker, der befinder sig i en sårbar situation, hvorder hurtigt kan opstå komplikationer, der kræver en tilpas-ning af jobcentrets indsats. Derfor er det vigtigt med en hyp-pig kontakt, så jobcentret har mulighed for at reagere.Nogle sygemeldte får det bedre, og timetallet kan øges. An-dre får det dårligere, hvilket kan gøre det nødvendigt at af-4

bryde forløbet, nedsætte timetallet eller yde andre former forhjælp fra jobcentrenes side.Jobcentrets samtaler med de sygemeldte skal jo hjælpe demog støtte dem, så de kommer gennem sygdomsforløbet udenat miste kontakten med arbejdsmarkedet.Jeg vil gerne understrege, at langt fra alle opfølgningssamta-ler behøver at foregå ved, at den sygemeldte møder op i job-centret. Der er i vid udstrækning mulighed for, at opfølgnin-gen kan tilrettelægges fleksibelt med udgangspunkt i borge-rens konkrete situation.Nogle gange vil der være behov for, at den sygemeldte mø-der op til en personlig samtale i jobcenteret, fx hvis den sy-gemeldte lige har gennemgået en operation og er usikker på,hvordan den gradvise tilbagevenden kan foregå. Når borge-ren er delvist tilbage på arbejdet, kan opfølgningen de næstepar gange ske ved, at jobcentret over telefonen eller pr. mailblot sikrer sig, at alt går som det skal.I de sager, hvor den sygemeldte er for syg til at deltage isamtaler, kan opfølgningen sættes på stand by. Det betyder,at de syge ikke indkaldes til samtaler før de har fået det bed-re. Jobcentret følger i stedet sagen ved at kontakte den sy-gemeldtes læge eller sygehuslægen.Jeg har stor tillid til, at sagsbehandlerne kvalificeret kan vur-dere, hvad behovet hos den sygemeldte er i de forskellige si-tuationer. Og på den måde sikre at jobcentrenes ressourcerudnyttes bedst muligt.Så jeg kan slet ikke se, hvorfor de nye visitationsregler skul-le stå i vejen for en effektiv offentlig sektor - og jeg er lodretuenig i KL’s vurdering af, at de indebærer 100.000 ekstranytteløse samtaler årligt.

For det første er tallet meget langt fra de beregninger på an-tallet af ekstra samtaler, som jeg ellers er blevet præsenteretfor. Og for det andet mener jeg ikke, at det er nyttesløst atfølge intensivt op i sager, hvor der både er særligt behov ogmulighed for at understøtte, at den syge fastholder sit arbej-de.Netop fordi sygedagpenge er en midlertidig ydelse, der somudgangspunkt kun udbetales i ét år, er det vigtigt ikke at ladealvorligt syge i stikken.Vi har således vurderet, at det var nødvendigt at præcisere,hvordan visitationen af sygedagpengemodtagere skal foregåfor at leve op til det, vi gerne vil i sygedagpengeloven, nem-lig at hjælpe med at fastholde sygemeldte mennesker i job.Det gør vi jo af hensyn til de syge. Og jeg vil gerne tilføje, atvi også har givet jobcentrene nogle fleksible redskaber, dergør, at opfølgningen kan tilpasses den enkelte borgers situa-tion.