Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
30. juni 2010
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 25. maj 2010 stillet følgende spørgsmål nr.416 (AMU alm. del), som hermed besvares.J.nr. 2010-0009228/2010-0009260
”Ministeren bedes angive de forventede økonomiske konsekvenser for arbejdsud-buddet og de offentlige finanser ved en gennemførelse af Socialdemokratiets ogSocialistisk Folkepartis forslag om, at alle efterlønsmodtagere, folkepensionister ogførtidspensionister får mulighed for at tjene 60.000 kr. årligt uden modregning i de-res ydelser.”Endeligt svar:
Det er generelt vanskeligt at skønne over arbejdsudbudseffekter ved indførelse aføkonomiske incitamenter for personer der – frivilligt eller ufrivilligt – har valgt attrække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Der er mange effekter, der skal tages hen-syn til, og de går til dels i hver sin retning. Det skal derfor understreges, at de an-givne skøn i svaret er behæftet med betydelig usikkerhed.EfterlønHensigten med forslaget er at fastholde seniorerne længere tid på arbejdsmarkedet.Det er imidlertid forbundet med stor usikkerhed at skønne over arbejdsudbudsef-fekterne for efterlønsmodtagere. Det skyldes især, at der vil være flere og til delsmodgående effekter.For det første vil en lempelse af reglen for modregning gøre det mere attraktivt forbeskæftigede, der har fravalgt efterløn, at overgå til efterløn – samtidig med at dearbejder i begrænset omfang. Det skyldes, at forskellen mellem fuldtids-lønindkomst og kombinationen af efterløn og lønindkomst vil blive mindre. Dettevil reducere arbejdsudbuddet, når det opgøres i fuldtidspersoner, øge udgifterne tilefterløn og reducere skatteprovenuet.For det andet vil nogle af de efterlønsmodtagere, der ikke har arbejdsindkomst, øgederes arbejdsudbud i begrænset omfang. Det ændrer ikke udgiften til efterløn - dader efter forslaget også kan modtages fuld efterløn, så længe indkomsten ikke over-stiger 60.000 kr. Øget udbud af arbejdskraft indebærer, at skatteprovenuet øges.For det tredje vil en andel af de efterlønsmodtagere, der arbejder, øge deres ar-bejdsudbud fx op til en lønindkomst på 60.000 kr. Udgiften til efterløn vil stige, dader efter forslaget ikke modregnes i efterlønnen så længe indkomsten ikke oversti-ger 60.000 kr. Derudover vil skatteprovenuet stige.
For det fjerde vil en andel af de efterlønsmodtagere, der arbejder, reducere deresarbejdsudbud, da de kan opnå den samme indkomst med et mindre arbejdsomfang.Udgiften til efterløn vil stige, da de også kan få efterløn, mens de arbejder, hvor-imod skatteprovenuet vil blive reduceret.For det femte vil en andel af de efterlønsmodtagere, der arbejder, ikke ændre på de-res arbejdsindsats men alligevel modtage en højere efterløn, fordi der skal ses bortfra de første 60.000 kr. i arbejdsindkomst.Den samlede effekt af forslaget vil afhænge af størrelsesforholdet mellem brutto-bevægelserne. Ifølge Finansministeriet er det ikke plausibelt, at der kan opstilles enmodel, som viser, at forslaget ikke svækker de offentlige finanser.Det fremgår af et fællesnotat fra Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministe-riet samt Beskæftigelsesministeriet, der blev udleveret til forligspartierne undervelfærdsforhandlingerne i 2006, at indførelsen af et bundfradrag på 30.000 kr. villemedføre en reduktion i arbejdsudbuddet på ca. 1.800 fuldtidsbeskæftigede samt in-debære et samlet provenutab for det offentlige på ca. 800 mio. kr.Det må antages, at ovenstående effekter grundlæggende vil være lidt mindre enddobbelt så kraftige ved et forslag om et bundfradrag på 60.000 kr.FolkepensionSom et element i regeringens jobplan fra 2008 fik folkepensionister mulighed for attjene op til 30.000 kr. årligt uden modregning i folkepensionens pensionstillæg el-ler personlige tillæg. En forhøjelse af dette bundfradrag fra 30.000 kr. til 60.000 kr.vil medføre øgede udgifter til hhv. pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse,helbredstillæg og varmetillæg til folkepensionister.Der vil til dels være de samme modsatrettede effekter blandt folkepensionister, somgennemgået under efterløn.Det skønnes med en vis usikkerhed, at forhøjelsen af bundfradraget vil medføre etprovenutab på omkring 135 mio. kr. før skat som følge af øgede udgifter til pensi-onstillæg og den supplerende pensionsydelse. Hertil kommer merudgifter til hel-bredstillæg og varmetillæg. Der er ikke er taget højde for effekter i forhold til bo-ligstøtte.Da folkepensionister allerede i dag kan tjene 30.000 kr. årligt, uden at der modreg-nes i pensionen vurderes det med stor usikkerhed, at en forhøjelse af fradraget til60.000 kr. kun vil medføre relativt få nye folkepensionister på arbejdsmarkedet.Der er dog ikke på nuværende tidspunkt lavet en opfølgning på jobplanen fra 2008,og det er derfor ikke muligt at vurdere den faktiske effekt af indførelsen af bund-fradraget på 30.000 kr. i 2008.FørtidspensionIndførelsen af et bundfradrag for førtidspensionister på 60.000 kr. efter sammemodel som for folkepensionister skønnes med vis usikkerhed at medføre et prove-nutab på omkring 40 mio. kr. for førtidspensionister på den nye ordning og om-kring 35 mio. kr. for førtidspensionister på den gamle ordning dvs. i alt 75 mio. kr.2
Hertil kommer merudgifter til helbredstillæg og varmetillæg til førtidspensionisterpå den gamle ordning. Der er ikke taget højde for effekter i forhold til boligstøtte.Da effekten af bundfradraget for folkepensionister på 30.000 kr. endnu ikke erkendt, er det svært at vurdere hvilken effekt et bundfradrag for førtidspensionistervil have på arbejdsudbuddet. Det må dog forventes, at effekten vil være begrænset,bl.a. fordi de gældende regler allerede giver de fleste førtidspensionister et betyde-ligt bundfradrag før pensionen nedsættes som følge af supplerende indkomst.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
3