AMU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 387: Spm. om, hvilke forældelsesregler der gælder, hvis en borger først nu bliver opmærksom på, at det har været ulovligt, at en privat aktør har truffet afgørelse i borgerens sag, til beskæftigelsesministeren

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke forældelsesregler der gælder, hvis en borgerførst nu bliver opmærksom på, at det har været ulovligt, at en privat aktør har truf-fet afgørelse i borgerens sag og derfor anmoder om at få genoptaget en sag. Er derså tre eller fem års forældelse, eller begynder forældelsesfristen først at indtræde,når borgeren bliver klar over at afgørelsen var ulovlig?”

Sygedagpengeloven indeholder ikke særlige regler om forældelse vedrørende sy-gedagpenge. De generelle regler om forældelse hører under Justitsministeriet, somderfor er anmodet om bidrag til svaret.Justitsministeriet har udtalt følgende:”Beskæftigelsesministeriet har over for Justitsministeriet oplyst, at spørgsmålet an-går afgørelse om retten til sygedagpenge efter sygedagpengeloven, og at sygedag-pengeloven ikke indeholder regler om forældelse af relevans for besvarelsen.Da der herefter ikke findes særlige forældelsesregler, som regulerer forældelse afkrav på udbetaling af sygedagpenge, finder forældelseslovens almindelige regleranvendelse, jf. forældelseslovens § 28.Efter forældelseslovens § 8 forældes en fordring på pension, livrente, aftægtsydel-se, underholdsbidrag eller anden lignende ydelse, der forfalder med bestemte mel-lemrum og ikke er afdrag på en skyldig hovedstol, og som støttes på aftale eller af-gørelse, i sin helhed efter 10 år regnet fra den dag, da den sidste ydelse kunne kræ-ves betalt, eller, hvis ingen betaling har fundet sted, fra den dag, da den første ydel-se kunne kræves betalt.Det er Justitsministeriets opfattelse, at sygedagpengelovens må anses for en andenlignende ydelse, og at en fordring herpå dermed er omfattet af forældelseslovens §8.

Det bemærkes, at forældelseslovens § 8 ikke omfatter krav, der støttes på en lovbe-stemt forpligtelse. Selve retten til for fremtiden at modtage en lovbestemt offentlig-retlig ydelse, f.eks. sygedagpenge, vil således ikke forældes.Efter forældelseslovens § 8, 2. pkt., forældes fordringer på de enkelte ydelser desu-den efter de almindelige regler i §§ 2 og 3.Det fremgår af forældelseslovens § 3, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre an-det følger af andre bestemmelser.Af forældelseslovens § 2, stk. 1 fremgår, at forældelsesfristen skal regnes fra dettidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldneren, regnesforældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaveren fik eller burde havefået kendskab til fordringen eller skyldneren, jf. forældelseslovens § 3, stk. 2.Det fremgår af forarbejderne til forældelseslovens § 3, stk. 2, at suspensionsreglenmed hensyn til spørgsmålet om betydningen af retsvildfarelse er en uændret videre-førelse af § 3 i 1908-loven. Det indebærer, at en retsvildfarelse fortsat kun undta-gelsesvis vil kunne anerkendes som suspensionsgrund, f.eks. ved fejl begået vedprofessionel rådgivning eller bistand i juridisk spørgsmål og muligvis også i tilfæl-de, hvor en myndighed i et konkret tilfælde har handlet i strid med en i øvrigt aner-kendt fortolkning eller administrativ praksis.Forældelse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren senest10 år efter, at fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, jf. forældel-seslovens § 3, stk. 3, nr. 3.Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at den endelige afgørelse af om foræl-delse i en konkret sag er indtrådt, henhører under domstolene.”Jeg kan henholde mig til Justitsministeriets udtalelse.

Spørgsmål nr. 387:

Endeligt svar: