Samrådsspørgsmål AS

Ministeren bedes redegøre for de regler vedrørende mindrevirksomheder drevet af ægtefæller, der omhandler retten tildagpenge, efterløn mv. i tilfælde, hvor den ene ægtefælle ud-træder af virksomheden (fyres), herunder kravene til doku-mentation og kravene til fysisk adskillelse af virksomhed oghjem.

Samrådsspørgsmål AT

Finder ministeren, at reglerne vedrørende mindre virksom-heder drevet af ægtefæller fungerer efter hensigten for såvidt angår mulighederne for at kunne modtage dagpengem.v., og er det efter ministerens opfattelse rimeligt, at ægte-fæller ofte er nødt til at lade sig skille eller afhænde virk-somheden på grund af reglerne på området? Vil ministeren iforlængelse heraf sikre bedre råd og vejledning til dennegruppe af erhvervsdrivende?

Samrådsspørgsmål AU

Hvordan vil ministeren sikre, at sagsbehandlingen ved klage-instanserne bliver enklere og sagsbehandlingstiden kortere tilgavn for de berørte personer?

Det er sådan, at medarbejdende ægtefæller altid bliver be-tragtet som selvstændige, hvis der er under 20 ansatte i virk-somheden.Baggrunden herfor er, at i mindre og mellemstore virksom-heder har ægtefællen – på grund af ægteskabet – ofte en tættilknytning til virksomheden. Ægtefællerne ligestilles, fordide bor og arbejder sammen og vurderes at være lige interes-serede i virksomheden.Hovedreglen er derfor, at medarbejdende ægtefæller, lige-som andre selvstændige, kan få dagpenge, når virksomhedener solgt eller lukket.Men der er imidlertid lavet en række undtagelser for medar-bejdende ægtefæller – for at sikre dem dagpenge, hvis detræder ud af en virksomhed, som ægtefællen viderefører.De såkaldte ’udtrædelsesmuligheder’ har dét til fælles, at denmedarbejdende ægtefælle kan få ret til dagpenge ved at do-kumentere, at pågældende ikke længere arbejder i ægtefæl-lens virksomhed. Det kan fx ske ved, at den medarbejdendeægtefælle har fået andet arbejde, opgaverne er bortfaldet el-ler overtaget af anden arbejdskraft mv.Intentionen bag reglerne er at finde en rimelig balance mel-lem den medarbejdende ægtefælles ønske om udtræden ogde bagved liggende hensyn til kontrol og risikoen for, atdagpengesystemet bruges som indirekte erhvervsstøtte. Sam-tidig må reglerne naturligvis ikke afskære denne gruppe fradagpenge, som de har krav på.Jeg vil ikke sidde her og læse reglerne op for de forskelligeudtrædelsesmuligheder og dokumentationskravene - det vilblive lidt omfattende.

Som supplement til mit mundtlige svar har jeg derfor fåetudarbejdet et notat, hvor der mere detaljeret er redegjort forreglerne, alle udtrædelsesmulighederne og kravene til doku-mentation. I har alle fået udleveret dette notat.Jeg vil også benytte lejligheden til at gøre opmærksom på detafbureaukratiseringsinitiativ, som jeg netop har igangsat un-der overskriften ’Væk med bøvlet’. Formålet er at se regler-ne for beskæftigelsesindsatsen efter i sømmene. Derfor - hvisI har nogle konkrete forslag til forenklinger - vil jeg foreslå,at I sender dem til den elektroniske postkasse, som jeg ligehar åbnet på webadressenwww.vækmedbøvletinger.dk.Med denne opfodring videregivet, vil jeg gå videre til at be-svare samrådsspørgsmål AT----O----Generelt mener jeg, at reglerne om ægtefælleudtræden måbetegnes som relativt lempelige i relation til de bagvedlig-gende hensyn til kontrol og risikoen for usynlig erhvervsstøt-te.For at få et billede af situationen, har jeg på forespørgsel tilArbejdsdirektoratet fået oplyst, at der i årene 2007, 2008 og2009 har været henholdsvis 19, 25 og 43 klagesager, dervedrører ægtefælleudtræden. Arbejdsdirektoratet har i hen-holdsvis 2, 4 og 7 af disse sager omgjort a-kassens afgørelse.I årene 2007, 2008 og 2009 har der således reelt været hen-holdsvis 17, 21 og 36 medarbejdende ægtefæller, som ikkehar kunnet få dagpenge efter at have klaget over a-kassensafgørelse.Antallet af sager, hvor ægtefæller har ladet sig skille for atkunne få dagpenge, kendes ikke. Det er dog ikke indtrykket,

at denne mulighed for udtræden benyttes, uden at ægtefæl-lerne reelt har haft et privat ønske om separation/skilsmisse.Med hensyn til råd og vejledning om reglerne, er det min op-fattelse, at a-kasserne gør en stor indsats for at informere de-res medlemmer – både i deres medlemsblade, og hvis med-lemmerne selv henvender sig.A-kasserne kan imidlertid kun informere generelt, indtil denenkelte person selv giver anledning til konkret vejledning.Det kan bl.a. betyde, at et medlem, som fx er startet somlønmodtager i en virksomhed og senere indgår ægteskab medejeren af virksomheden, først bliver opmærksom på, at på-gældende er omfattet af reglerne om ophør med selvstændigvirksomhed, når personen ansøger om dagpenge.

----O----I forhold til spørgsmål AU, så kan jeg oplyse, at jeg for enmåneds tid siden blev jeg gjort opmærksom på, at sagsbe-handlingstiden i en konkret sag var meget lang. Jeg rettedederfor henvendelse til Arbejdsdirektoratet, som undersøgte,hvor lang sagsbehandlingstiden er i sager vedrørende udbeta-ling af dagpenge til personer, der har drevet selvstændigvirksomhed.Undersøgelsen viste, at sagsbehandlingstiden i 2009 lå på etgennemsnit på godt 6 uger i Arbejdsdirektoratet og 9½ må-neder i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.Hvad angår den del af klagesystemet, der hører under mitressort, nemlig Arbejdsdirektoratet, mener jeg, at en gen-nemsnitlig sagsbehandlingstid på godt 6 uger er acceptabelset i lyset af, at sagerne ofte er både meget omfattende ogkomplekse.4

Med hensyn til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, så hø-rer dette under socialministeren. Jeg har imidlertid underret-tet socialministeren om resultatet af undersøgelsen ved brevaf 22. marts 2010. I den forbindelse udtrykte jeg også minforvisning om, at socialministeren er enig med mig i, at derskal gøres alt for, at sagsbehandlingstiden holdes så kort sommulig.

Samrådsspørgsmål AS

Samrådsspørgsmål AT

Samrådsspørgsmål AU

Samrådstale: