Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 30. oktober 2009 stillet følgende spørgsmålnr. 36 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLennart Damsbo-Andersen (S).
24. november 2009J.nr.
”Vil ministeren med de spørgsmål, der rejses i AMU alm. del - spørgsmål 35, inmente, fastholde at "(...) i al beskedenhed: Jobcentrene har rigtig gode rammer forat hjælpe ledige i job.", jf. ministerens læserbrev i Politiken onsdag d. 21. oktober2009.”
Ja, det vil jeg. Og det synspunkt udbygges også i artiklen i Danske Kommuner,hvis overskrift er: ”Jobcentrene kan allerede efter et par måneder få øje på synergi-en af det enstrengede beskæftigelsessystem. Men den kan også få øje på et slidsomtbureaukrati.”Her kan man med andre ord se, at diskussionen går på om glasset er halvvejs fyldteller tomt. Og det er vist nærmest det, der er mest kendetegnende for undersøgel-sen. Jobcentrene er glade for, at det går fremad, men de har fortsat ønsker om for-bedringer. Og det viser efter min opfattelse, at chefer og medarbejder i jobcentreneikke er ramt af det sortsyn, som man forsøger at male frem i spørgsmålet.Fx siger man, at staten styrer for meget, men på den anden side siger markante 82procent af cheferne, at deres forhold til statens repræsentanter i beskæftigelsesregi-onerne er godt eller meget godt, og kun 2 procent syntes det er mindre godt.Set fra min stol er glasset halvfyldt, og med den udvikling, der er i gang, så er detikke kun halvfyldt, vi fylder mere og bedre indhold i glasset – til gavn for de ledi-ge.
Venlig hilsen
Inger Støjberg