AMU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om marginalgruppen i perioden 2000-2009 fordelt på forsikrede og ikke-forsikrede, til beskæftigelsesministeren

Siden højkonjunkturen toppede i 1. halvår af 2008 er ledigheden mere end fordob-let. Antallet af ledige med en lille kontakt til arbejdsmarkedet (den såkaldte margi-nalgruppe) er endnu ikke blevet påvirket af den stigende ledighed. Det skyldes, aten person skal have været på dagpenge eller kontanthjælp i mindst 80 pct. af tidende seneste 3 år for at være en del af marginalgruppen. Der vil derfor gå et stykketid, inden denne gruppe påvirkes af den stigende ledighed.Ved udgangen af 2009 udgjorde marginalgruppen knap 9.900 helårspersoner - sva-rende til lidt over 6 pct. af de ledige. Dette er et fald på ca. 2.300 helårspersoner iforhold til udgangen af 2008. Her var der knap 12.200 helårspersoner i marginal-gruppen, svarende til godt 14 pct. af de ledige.Antallet af personer i marginalgruppen i perioden 2000-2004, er langt højere endantallet de seneste år. Dette skyldes bl.a., at den aktive beskæftigelsesindsats isæroverfor personer, der har været lang tid på en given ydelse, er øget markant de se-neste år, bl.a. via initiativer i Velfærdsaftalen fra 2006 og Ny chance til alle samthøjkonjunkturen frem til midten af 2008.

Anm: Kontanthjælp er inkl. starthjælpsmodtagere. For beregningsmetode, se boks 1.Identifikation af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere sker fra 2006-2009 ud framatchkategorier og tidligere ud fra markering af, om den ledige er tilmeldt AF. Der er såle-des et databrud fra 2005 til 2006. Stigningen i antallet af kontant- og starthjælpsmodtagere imarginalgruppen fra 2005 til 2006 skyldes altså til dels et forbedret datagrundlag for opgø-relse af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Data er for 4.kvt. de enkelte år.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger

Boks 1.Hvordan opgøres marginalgruppen?Marginalgruppen opgøres, som ledige der i 4. kvt. har modtaget dagpenge eller kontant-hjælp i 80 pct. af tiden de seneste 3 år.Marginalgruppen er opgjort i helårsbruttoledige, det vil sige ledige og aktiverede dagpen-gemodtagere samt ledige og aktiverede arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere oger omregnet til helårspersoner. Ferieledighed medregnes ikke i opgørelsen af helårsperso-ner. I opgørelsen af de 80 pct. ledighed i løbet af de seneste 3 år tæller ferieledighed med,mens sygedagpenge fra ledighed ikke tæller med.Datakilden til opgørelsen er DREAM. Omregning til helårspersoner sker derfor ud fra uge-baserede oplysninger. Markering for ”under 50 pct. ledige i uge” og ”over 50 pct. ledige iuge” vægtes med henholdsvis � og �.

Den definition, der bruges for langtidsledigheden i dag, har ændret sig i forhold tilden, der blev brugt i forbindelse med ’Serviceeftersyn - Flere i arbejde’. Den defi-nition, der bruges i denne besvarelse benyttes af bl.a. Beskæftigelsesministeriet,Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. For beskrivelse se neden-stående boks 2.Selvom den samlede ledighed har været stigende siden sommeren 2008, er lang-tidsledigheden først begyndt at stige i januar 2009. Den økonomiske afmatningslog for alvor igennem på arbejdsmarkedet i første kvartal 2009. En del af de ledi-ge, som mistede deres arbejde i denne periode er blevet langtidsledige her ved ud-gangen af 2009 og der forventes desværre at komme flere til i løbet af 2010.Ved udgangen af 2009 var der knap 40.000 langtidsledige helårspersoner - svaren-de til, at knap � af alle ledige var langtidsledige. Dette er en stigning på ca. 15.000helårspersoner i forhold til udgangen af 2008, jf. figur 2. Her var der knap 25.000langtidsledige helårspersoner - de udgjorde godt 30 pct. af alle ledige. At andelenaf langtidsledige er faldet siden 2008 skal ses på baggrund af den kraftige stigning iden samlede ledighed. Sidst langtidsledigheden toppede ved udgangen 2004 ud-gjorde de langtidsledige omkring halvdelen af alle ledige.Det forventes, at langtidsledigheden stiger mindre end tidligere, da beskæftigelses-politikken er blevet ændret på en række områder de seneste år. Antallet af langtids-ledige i perioden 2000-2004 var langt højere end i de seneste år – dette på trods afden seneste stigning i langtidsledigheden.Figur 2.Langtidsledige arbejdsmarkedsparate dagpenge og kontanthjælpsmodta-gere 2000-2009, faktiske tal og omregnet til helårspersoner100.00090.00080.00070.00060.00050.00040.00030.00020.00010.00002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009KontanthjælpsmodtagereDagpengemodtagereSerie3100.00090.00070.00060.00050.00040.00030.00020.00010.000080.000

Identifikation af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere sker fra 2006-2009 ud framatchkategorier og tidligere ud fra markering af, om den ledige er tilmeldt AF. Der er såle-des et databrud fra 2005 til 2006. Stigningen i antallet af kontant- og starthjælpsmodtageresom er langtidsledige fra 2005 til 2006 skyldes altså til dels et forbedret datagrundlag foropgørelse af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.Data er for 4.kvt. de enkelte år.Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger

Boks 2.Hvordan opgøres langtidsledighed?Langtidsledige opgøres, som ledige der i 4. kvt har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i80 pct. af tiden det seneste år.Langtidsledigheden er opgjort i helårsbruttoledige, det vil sige ledige og aktiverede dag-pengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og er omregnet til hel-årspersoner. Ferieledighed medregnes ikke i opgørelsen af helårspersoner. I opgørelsen afde 80 pct. ledighed i løbet af det seneste år tæller ferieledighed med, mens sygedagpengefra ledighed ikke tæller med.Datakilden til opgørelsen er DREAM. Omregning til helårspersoner sker derfor ud fra uge-baserede oplysninger. Markering for ”under 50 pct. ledige i uge” og ”over 50 pct. ledige iuge” vægtes med henholdsvis � og �.