Meget fravær kan håndteres uden om lægerne, da arbejdsgiver og sygemeldt oftepå egen hånd vil finde frem til at indrette sig, så fraværsperioden kan afkortes.Men i en række situationer kan det være vigtigt at indhente lægefaglig rådgivning,hvis der er usikkerhed om, hvilke arbejdsfunktioner medarbejderen kan varetage.Det kan fx være ved længerevarende fravær, fravær efter sygehusbehandling, gra-vides fravær eller tilbagevenden efter længerevarende fuldtidsfravær.Det kan også være i tilfælde, hvor den ansatte ikke aktuelt er fraværende, men hvorparterne er enige om, at lægelig rådgivning kan være nyttig. Det kan fx være vedkorttidsfravær med et samlet stort omfang, fredag-mandagsfravær eller andet på-faldende fravær. Her kan parterne eventuelt aftale, at det er et led i fastholdelsesbe-stræbelserne, at den ansatte har en samtale med sin læge om fx livsstil, sygdom ogarbejde.Arbejdsmarkedsstyrelsen gør opmærksom på, at praktiserende lægers ressourcer erbegrænsede og bør benyttes bedst muligt. Lægerne bør derfor inddrages i situatio-ner, hvor en lægefaglig vurdering er begrundet i et konkret behov og vil være nyt-tig for arbejdspladsen og for arbejdsgiveren.

Situationer hvor en mulighedserklæring vil være anvendelig:

Sigtet er arbejdsfastholdelse gennem hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Mu-lighedserklæringen kan udfærdiges, uden at der et aktuelt sygefravær1. Længerevarende sygefravær på grund af stressEks. : En medarbejder sygemelder sig med stress. Arbejdsgiver indkalder til ensamtale mhp. at udarbejde en mulighedserklæring. Arbejdsgiver og medarbejderbliver enige om, at medarbejderen skal vende gradvist tilbage og lægge ud med ik-ke at have kundekontakt. Medarbejderen bringer erklæringens første del med tillægen, som på erklæringens anden del dokumenterer, at de aftalte ændringer er til-strækkelige i forhold til at sikre, at arbejdsforholdene er forsvarlige.2. Længerevarende fravær på grund af rygproblemer eller andre problemer relate-ret til bevægeapparatetEks. : En medarbejder sygemelder sig med hold i ryggen. Arbejdsgiver indkaldertil samtale om mulighedserklæring. Medarbejderen er nervøs for sin ryg og er mestindstillet på at holde sig helt i ro og ikke møde på arbejde, før smerterne har forta-get sig. Erklæringens første del udfyldes med detaljerede oplysninger om medar-bejderens arbejdsforhold og viderebringes til lægen. Lægen vurderer, at medarbej-

derens helbred ikke kræver fuldt fravær fra arbejdet, men at indlagte pauser vil væ-re nødvendige.3. Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operationEks.: Medarbejderen har de sidste tre uger været sygemeldt. Medarbejderen hargennemgået en større operation, og virksomheden må gå ud fra, at der sikkert vil gålang tid, før medarbejderen igen kan klare sit fuldtidsjob. Mulighedserklæringen vilher kunne være med til at afdække, hvilke funktioner medarbejderen kan udføre iden kommende tid, så det er muligt at starte langsomt op igen med henblik på atvende tilbage i jobbet på fuld tid. Lægen vurderer, hvor længe initiativerne er nød-vendige.4. Fravær i forbindelse med graviditetEks.: En medarbejder oplyser om, at hun er gravid, og sygemelder sig kort tid efter.Arbejdsgiver indkalder til samtale for at udarbejde en mulighedserklæring. De af-talte skåneforslag bringes til lægen, som vurderer, at de ikke er nødvendige, og atdet er fuldt ud forsvarligt for den gravide at fortsætte arbejdet som hidtil.5. Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæringEks. : En medarbejder, som tidligere har fået udarbejdet en mulighedserklæring,hvor lægen tilråder fuldt fravær, er fortsat syg. Arbejdsgiver indkalder til samtaleom en ny mulighedserklæring. Lægen vurderer, at arbejdet kan genoptages delvist,givet de foreslåede skånehensyn.6. Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemerEks. : En medarbejder er hyppigt syg en dag ad gangen, og indkaldes til samtaleom en mulighedserklæring. Medarbejderen fortæller, at særligt travle dage ofte ef-terfølgende udløser stærke smerter i håndled og skuldre. Arbejdsgiver og medar-bejder aftaler, at medarbejderen fremover skal have mulighed for flere pauser, nårder er travlt. Lægen vurderer, at skånehensynet vil kunne mindske smerterne.7. Hyppigt sygefravær med uklar årsagEks. : En medarbejder melder sig hyppigt syg mandage og fredage, og arbejdsgiverindkalder til samtale for at afdække, hvad der ligger bag fraværet. Efter samtalen erarbejdsgiver i tvivl om, hvorvidt fraværet er relateret til sygdom, og ønsker med endags frist en lægefaglig vurdering. Lægen vurderer, at medarbejderens helbredstil-stand ikke fordrer skånehensyn, og at medarbejderen kan arbejde på fuld tid alledage i ugen.

Situationer hvor en friattest vil være anvendelig:

Sigtet er dokumentation for sygdom som lovlig grund til forfald. Attest kan aleneudfærdiges under aktuelt fravær8. Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiverEks. : Sygemeldt medarbejder hævder, at sygdommen udelukker deltagelse i sam-tale med arbejdsgiver mhp. at udarbejde en mulighedserklæring. Arbejdsgiver an-moder om, at lægen på en friattest dokumenterer, at det forholder sig sådan, samt atmedarbejderen er uarbejdsdygtig.

9. Sygemeldes i opsigelsesperiodeEks. : En medarbejder med længere opsigelsesperiode melder sig syg umiddelbartefter at være blevet opsagt. Arbejdsgiver ønsker dokumentation i form af en friat-test for, at sygdommen er reel.10. Sygemelding i ferieEks.: En medarbejder ringer og sygemelder sig på sin første feriedag, og arbejdsgi-ver har ikke tiltro til, at der er tale om reel sygdom. Arbejdsgiver beder om, atmedarbejderen indhenter en lægeerklæring som dokumentation for sygdom.11. AfskedigelsessituationEks. : En medarbejder er sygemeldt med meget alvorlig sygdom. Arbejdsgiver øn-sker at afskedige medarbejderen, og ønsker dokumentation for sygdom i form af enfriattest.12. Ved længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæring.Eks. : En medarbejder som har været sygemeldt gennem længere tid og som tidli-gere har fået udarbejdet en mulighedserklæring, er fortsat sygemeldt på fuld tid.Arbejdsgiver ønsker en erklæring om, hvorvidt der er tale om sygdom, og om det ibekræftende fald skønnes at være længerevarende, for bedre at kunne vurdere be-hovet for en vikar og planlægge i forhold til en evt. afskedigelse.