AMU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om at sende udvalget den redegørelse, som er udarbejdet i forlængelse af mødet d. 16. december mellem regeringen og relevante parter om anvendelse af muligheds- og frihåndsattesten, til beskæftigelsesministeren

Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og forsamfundet. Risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet stiger uge foruge under en sygemelding. Hver 5., der har været sygemeldt i mere end et år, enderpå førtidspension.I efteråret 2008 indgik regeringen en aftale med arbejdsmarkedets parter om atnedbringe sygefraværet. Med aftalen forpligtes arbejdspladser, læger, jobcentre oga-kasser til at arbejde sammen om en ny og forstærket indsats over for sygemeldte,hvor bl.a. dialogen om sygefravær styrkes.Sigtet i aftalen er, at sygemeldte skal fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.Et væsentligt fokusområde i aftalen er at understøtte, at sygefravær håndteres påarbejdspladsen mellem arbejdsgiver og sygemeldte.En række af initiativerne er udmøntet i ny lovgivning på sygedagpengeområdet,herunder indførelsen af en ny lægeerklæring (mulighedserklæring) og samtale mel-lem arbejdsgiver og sygemeldt medarbejder inden udgangen af 4 sygeuge.

Sygefravær fra arbejdet kan dække over en række forhold:- problemer med helbreddet- manglende trivsel på arbejdet- manglende trivsel i medarbejderens privatlivDer kan også være tale om en kombination.I arbejdet med udformningen af den nye lægeerklæring har det været en klar hen-sigt at målrette de praktiserende lægers rolle i sygeopfølgningen.Lægerne skal fremover som hovedregel alene involveres i sygeopfølgning, når ar-bejdsgiver og medarbejder via en sygeopfølgningssamtale er nået frem til, at syge-fraværet skyldes sygdom og ikke kan føres tilbage til trivsels- og samarbejdspro-blemer.

gen i relation til lægeerklæringen samt at finde mulige løsninger nedsatte Arbejds-markedsstyrelsen i foråret 2008 en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe med deltagel-se af Lægeforeningen, DA, KL og Sundheds- og Forebyggelsesministeriet.I dette forarbejde blev følgende drøftet:•At der ikke automatisk kan sluttes fra diagnose til arbejdsevne. Fx er der sy-gemeldte med en kræftsygdom, som arbejder på nedsat tid under hele behand-lingsforløbet, og andre med samme diagnose, som er sygemeldt på fuld tidunder hele behandlingsforløbet.•At der ikke kan sættes lighedstegn mellem fravær og sygdom. Meget fraværskyldes manglende trivsel enten på arbejdspladsen eller hjemme.•At dialogen mellem arbejdsgiver og lønmodtager er vigtig. Det er igennemdialogen, at der kan findes løsninger på den enkelte arbejdsplads, uanset omsygefravær skyldes trivselsproblemer og/eller helbredsproblemer.•At det ofte er en blindgyde når arbejdsgiverne uden forudgående dialog medmedarbejderen ønsker lægeerklæring mhp. kontrol og dokumentation. Læger-ne har i langt de fleste sager ikke mulighed for at konstatere, om oplystesmerter er reelle.Resultatet af møderækken blev forslag til mulighedserklæringen og afskaffelse aflægeerklæringen om uarbejdsdygtighed.Med denne nyorientering blev der af parterne lagt op til at udbygge dialogen påvirksomheden om sygefravær, og til at lægernes ressourcer fremover kan brugesmålrettet til at fastholde medarbejdere med helbredsproblemer i arbejdet. Lægerneskal således fremover som hovedregel først inddrages i sygeopfølgning, når ar-bejdsgiver og medarbejder gennem dialog er nået frem til, at fravær kan relateres tilsygdom.Det blev således forudsat, at lægernes tid fremover ikke skal bruges til kontrolfunk-tion i forhold til almindelig korterevarende sygdom. Disse situationer skal frem-over klares på virksomheden via samtaler og evt. tro-og-love erklæring, som virk-somheden også hidtil har kunnet få efter sygedagpengeloven.Aftaletekst

Den nuværende lægeerklæring til virksomheden ”Lægeerklæring om uarbejds-dygtighed” afskaffes•Der indføres en ny lægeerklæring, en såkaldt ”mulighedserklæring” med fokuspå, at medarbejderen kan bevare kontakten til arbejdspladsen. Arbejdsgiveren kanforlange mulighedserklæringen udarbejdet ved såvel kortvarigt, gentaget som lang-varigt sygefravær.•Mulighedserklæringen kan udarbejdes på et hvilket som helst tidspunkt i syge-forløbet, hvor arbejdsgiver finder det relevant at få en lægeerklæring.•Arbejdsgiverens ret til efter sygedagpengelovens § 36, stk. 1, at forlange, atlønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlige sygemelding eller på an-den måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom, berøres ikke af forslaget

Arbejdsgiverens ret til at kræve nærmere oplysning om varigheden af funktio-nærens sygdom efter funktionærloven berøres ikke af forslaget. Varighedserklæ-ringen kan afgives på lægens brevpapir.•Arbejdsgiveren kan i øvrigt efter de arbejdsretlige regler kræve en lægeerklæ-ring, hvis andet ikke er aftalt, idet arbejdsgiver kan bede om dokumentation for, atlønmodtageren har lovligt forfald. Det vil blive sikret, at ophævelse af sygedag-pengelovens § 36, stk. 3 og 4, ikke medfører, at arbejdsgiveren ikke kan få en så-dan lægeerklæring.•Med forslaget ændres der ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering.

Mulighedserklæringen er en ny lægeerklæring, som skal hjælpe arbejdspladsenmed at bringe syge medarbejdere tilbage i arbejde.Mulighedserklæringen kan f.eks. bruges i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren/lederenefter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til med-arbejderens helbred for, at medarbejderen kan vende tilbage i arbejde på hel ellerdeltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver. Arbejdsgive-ren/lederen har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysnin-ger om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet.Mulighedserklæringen kan anvendes på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforlø-bet. Erklæringen kan også anvendes ved forløb med gentagne sygemeldinger – dvs.erklæringen kan udarbejdes på et tidspunkt, hvor medarbejderen ikke er sygemeldt,men har gentagne sygemeldinger bag sig.Arbejdsgiveren indkalder medarbejderen til samtalen om mulighedserklæringenmed et rimeligt varsel. Et rimeligt varsel kan være 1 dags varsel. Hvis medarbejde-ren er på arbejde, kan der indkaldes til samtale samme dag. Det afgørende er, at dertages det nødvendige hensyn til den sygemeldtes helbredstilstand. Medarbejderenhar pligt til at møde op til samtalen, hvis sygdommen tillader det. Hvis medarbej-deren ikke kan møde op på grund af sygdommen, holdes samtalen telefonisk.På mødet udfylder arbejdsgiver og medarbejder i fællesskab side 1 i mulighedser-klæringen. Medarbejderen medbringer erklæringen til lægen, som på side 2 giverden lægefaglig vurdering. Arbejdsgiver kan fastsætte en rimelig frist for, hvornårerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Der er med mulighedserklæringenikke lagt op til ændret praksis blandt lægerne mht. tidshorisont for udarbejdelse aflægeerklæring til arbejdsgiver.

arbejdsgiver alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer erklæringen den dag,hvor arbejdet genoptages.Hvis tro- og loveerklæringen afleveres efter fristens udløb, vil lønmodtagerens rettil sygedagpenge fra arbejdsgiveren som udgangspunkt bortfalde fra og med dendag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med dendag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen.En arbejdsgiver kan desuden med henvisning til ansættelsesretten kræve dokumen-tation for, at fravær skyldes sygdom. I tilfælde, hvor det er nødvendigt med lægensdokumentation for, at et fravær skyldes sygdom, anvender lægerne en fri attest.

At opfølgning på sygefravær i virksomhederne fremover først og fremmestskal håndteres ved hjælp af dialog mellem leder og medarbejder om, hvornårog hvordan den sygemeldte medarbejder kan vende tilbage i arbejde. Megetsygefravær har rod i manglende trivsel privat eller på arbejdet, som virksom-heden og den sygemeldte er de eneste, der kan finde løsninger på.At hvis det viser sig, at arbejdsgiveren og/eller medarbejderen er i tvivl om,hvilke hensyn, der skal tages, for at medarbejderen kan vende tilbage i arbejdepå hel eller deltid enten med sædvanlige eller med tilpassede opgaver, skal mu-lighedserklæringen anvendes.At der er to spor i forhold til lægeerklæringer. Der vil være tilfælde hvor mu-lighedserklæringen er den rette at bruge, og der vil være tilfælde, hvor en friat-test er den rette at bruge.

Sygefraværet skal nedbringes ved brug af mulighedserklæring og samtale på ar-bejdspladsen.Mulighedserklæringen er udarbejdet, så den er anvendelig ved mange former forsygefravær. Både ved længerevarende og ved hyppigt gentaget sygefravær vil detvære relevant med en dialog om, hvorvidt der er behov for tiltag, der vil kunne re-ducere eller afkorte fraværet. Mulighedserklæringen giver endvidere parterne ad-gang en lægefaglig vurdering af tilpasningsbehovet samt adgang til dokumentationaf hvorvidt og i hvilket omfang fravær tilrådes.

Som naturlig konsekvens af mulighedserklæringens brede anvendelighed anbefalerBeskæftigelsesministeriet, at det først og fremmest er den, der benyttes, når en ar-bejdsgiver har brug for en lægeerklæring.Beskæftigelsesministeriet har nednfor opstillet en række eksempler på situationer,hvor hhv. mulighedserklæringen og friattesten typisk kan anvendes. Eksemplerneskal sikre en fælles forståelse af perspektivet i det fremtidige arbejde med lægeer-klæringer.En mulighedserklæring kan eksempelvis benyttes i følgende situationer:•Længerevarende sygefravær pga. stress•Længerevarende fravær pga. rygproblemer eller andre problemer relaterettil bevægeapparatet•Længerevarende sygefravær pga. hospitalsindlæggelse og operation•Fravær i forbindelse med graviditet•Fortsat sygefravær efter tidligere mulighedserklæring•Hyppigt sygefravær med rod i helbredsproblemer•Hyppigt sygefravær med uklar årsagEn friattest kan eksempelvis benyttes i følgende situationer:•Sygemeldt ønsker ikke at deltage i samtale med arbejdsgiver•Sygemelding i opsigelsesperiode•Sygemelding i ferie•Afskedigelsessituation•Længerevarende sygdom som opfølgning på en mulighedserklæringDer vil være gråzoner, hvor det er uklart, hvilken form for lægeerklæring, der vilvære mest anvendelig. For yderligere vejledning henvises til bilag med eksemplerpå, hvornår hhv. en mulighedserklæring og en fri attest vil kunne anvendes.

Der vil være tale om en implementeringsfase, før alle er blevet fortrolige med dennye mulighedserklæring. Parterne er enige om, at arbejde målrettet på at sikre, atimplementeringen kommer til at forløbe efter hensigten i tepartsaftalenBåde arbejdsgiversiden og lægerne vil informere om de to hovedspor, der er gæl-dende for lægeerklæringer.Lægerne udarbejder som udgangspunkt den type lægeerklæring, den enkelte ar-bejdsgiver anmoder om. Hvis en læge anmodes om en fri attest i en situation, hvorlægen vurderer, at en mulighedserklæring i højere grad vil være formålstjenlig, villægen vedlægge et eksemplar af mulighedserklæringen med opfordring til, at ar-bejdsgiver fremover benytter en sådan ved lignende situationer.Der er indlagt en møderække, hvor parterne i fællesskab vil overvåge udviklingen ibrugen af hhv. mulighedserklæringer og frie attester. Derudover vil der blive udar-bejdet en midtvejsevaluering af mulighedserklæringen.