Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 16. februar 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 233 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem af udvalget Lone Dybkjær (MFU).
5. marts 2010J.nr. 2010-0003826
”Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 14. februar 2010 fra Je-sper Sørensen, jf. AMU alm. del – bilag 117.”
Jeg vil gerne starte med at understrege, at det ikke er meningen, at sygemeldte,herunder arbejdsskadede, og deres familier skal opleve usikkerhed i forhold tiløkonomien. De skal bruge deres ressourcer på at blive raske og få afklaret deres si-tuation på arbejdsmarkedet. Når det er sagt, må man ikke glemme, at sygedagpengeer en midlertidig ydelse. Derfor er det afgørende, at kommunerne gør en aktiv ind-sats for at hjælpe sygemeldte tilbage i job.Kommunen sender sygemeldte i arbejdsprøvning for at undersøge arbejdsevnen, såder kan findes en varig løsning på den pågældendes situation. Formålet med ar-bejdsprøvning er at få fastlagt, hvor meget en person med sit helbred og sine res-sourcer kan arbejde, og hvilken type af arbejde personen kan varetage. Arbejds-prøvninger skal give kommunen det nødvendige grundlag for f.eks. at tage stillingtil om arbejdsevnen er så nedsat, at der skal indstilles til fleksjob eller førtidspensi-on.Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvordan arbejdsprøvningen skal tilret-telægges. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen tage hensyn til personens helbreds-tilstand og ressourcer, men formålet med arbejdsprøvningen må ikke forspildes.Der er i dag allerede en række muligheder for forlængelse af sygedagpengeperio-den, der skal sikre, at sygemeldte ikke falder ud af systemet. Og jeg har netopfremsat lovforslag om at udvide forlængelsesperioden til i alt 39 uger, når der erbehov for at afklare den sygemeldtes arbejdsevne.Personer, som har været udsat for en arbejdsskade, skal hurtigst muligt have afgjortderes arbejdsskadesag og udbetalt en eventuel erstatning. Dette er afgørende i for-hold til at få afklaret situationen og så vidt muligt hjælpe den tilskadekomne tilbagepå arbejdsmarkedet. Det er derfor uacceptabelt, hvis den tilskadekomne efterføl-
gende skal kæmpe med forsikringsselskabet for at få en eventuel erstatning udbe-talt.Erstatninger og godtgørelser, som er tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven, skaludbetales seneste 4 uger fra Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Sker dette ikke, for-rentes beløbet fra udløbet af 4-ugersfristen, til betalingen sker. Vælger forsikrings-selskabet at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen, kan for-sikringsselskabet vente med at udbetale erstatningen, indtil Ankestyrelsen har truf-fet afgørelse i sagen. Forsikringsselskabet skal i så fald som udgangspunkt forrenteerstatningen af den del af afgørelsen, som Ankestyrelsen ikke giver selskabet med-hold i.Det er Arbejdsskadestyrelsens erfaring, at arbejdsgiverens forsikringsselskab somaltovervejende hovedregel udbetaler den erstatning eller godtgørelse, som tilkendesefter arbejdsskadesikringsloven snarest muligt efter, at Arbejdsskadestyrelses afgø-relse foreligger.Der kan imidlertid være mange væsentlige årsager til, at sager er længe undervejs. Iden omtalte sag er der både tale om en arbejdsskade og en trafikskade i forbindelsemed arbejdet som taxachauffør. Der er derfor en modpart, som formentlig har væ-ret erstatningsmæssigt ansvarlig for skaden efter anden lovgivning end arbejdsska-desikringsloven. Der er i disse tilfælde ofte andre forsikringsselskaber end arbejds-giverens lovpligtige arbejdsskadeforsikringsselskab involveret i vurderingen af føl-gerne efter skaden.Jeg kan oplyse, at når der både er tale om en arbejdsskade og en trafikskade, skalarbejdsgiverens lovpligtige arbejdsskadeforsikringsselskab også udbetale en even-tuel erstatning, som er tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven, efter den oven-nævnte 4-ugersfrist. Det gælder selv om der også måtte være erstatningsmæssigekrav efter anden lovgivning, for eksempel efter erstatningsansvarsloven.Arbejdsskadestyrelsen har oplyst, at arbejdsgiverens forsikringsselskab faktisk harudbetalt den erstatning og godtgørelse, som Jesper Sørensens kone har fået tilkendti sin arbejdsskadesag, inden for 4-ugersfristen.Jeg mener derfor også, at arbejdsskadesikringsloven i tilstrækkelig grad sikrer dentilskadekomnes rettigheder i forhold til rettidig udbetaling af erstatning, som er til-kendt efter arbejdsskadesikringsloven.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2
