Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
800002_0001.png
800002_0002.png
800002_0003.png
TALE
Beskæftigelsesministerens tale ved samråd i Ar-bejdsmarkedsudvalget - samrådsspørgsmål N om pri-vate løn- og tillægsforsikringer

Samrådsspørgsmål N:

Ministeren bedes oplyse, om det er lovligt, via en statsaner-kendt arbejdsløshedskasse, at anbefale, tilbyde, annoncerefor og markedsføre løn- og tillægsforsikringer?

Svar:

(Og så vil jeg gå over til at besvare spørgsmål N fra udval-get.)Lad mig indledningsvis slå fast, at en anerkendt a-kasse ikkeselv kan etablere eller i øvrigt forpligte sig økonomisk i rela-tion til en løn- eller tillægsforsikring.Det skyldes, at a-kasserne ifølge arbejdsløshedsforsikrings-lovens formålsparagraf er private foreninger, som kun måhave til formål at sikre medlemmerne økonomisk bistand itilfælde af ledighed og administrere andre ordninger, somifølge lovgivningen er henlagt til kasserne.Det er yderligere fastsat i loven, at en a-kasse ikke må an-vende sin indtægt og formue i ”uvedkommende øjemed.”En a-kasse kan derfor ikke oprette eller være økonomisk in-volveret i erhvervsmæssig virksomhed.Ifølge lov om finansiel virksomhed er det kun virksomheder,der drives i selskabsform og i øvrigt opfylder en lang rækkebetingelser, der kan få tilladelse til at etablere og drive for-sikring, herunder løn- og tillægsforsikringer.
Tillægsforsikringer er således ikke reguleret i arbejdsløs-hedsforsikringsloven, og a-kasserne, der som nævnt er priva-te foreninger, kan derfor ikke etablere eller drive tillægsfor-sikringsvirksomhed.Økonomi- og erhvervsministeren har ved besvarelse af sam-rådsspørgsmål L redegjort for bl.a. de gældende regler forsalg og administration af løn- og tillægsforsikringer. Jeg vilderfor henholde mig til økonomi- og erhvervsministerens be-svarelse.Jeg kan i øvrigt oplyse, at Arbejdsdirektoratet i en rundskri-velse fra 2003 har meddelt, at a-kasserne i et vist omfang kansamarbejde med et forsikringsselskab om tillægsforsikringer.Det fremgår af skrivelsen, at a-kasserne bl.a. kan være for-midler af kontakten mellem medlemmer og forsikringssel-skab, men kun hvis medlemmet har accepteret dette.A-kasserne kan endvidere reklamere for tillægsforsikringenfx via medlemsblad og hjemmeside. Dette kan fx tænkes atske som led i a-kassens egen markedsføring.Det er præciseret i rundskrivelsen, at a-kasserne i relation tilsamarbejde om tillægsforsikring ikke må påtage sig opgaver,der har karakter af erhvervsvirksomhed, og at de ikke må på-tage sig opgaver, som kan påføre a-kassen erstatningsansvar.A-kasserne må derfor ikke påtage sig opgaver, som har ka-rakter af sagsbehandling i relation til tillægsforsikringen. Demå fx ikke modtage og registrere forsikringsbegæringer ogvideresende disse til forsikringsselskabet.Endelig kan a-kasserne rådgive medlemmerne i begrænsetomfang i relation til tillægsforsikringen, fx om forsikringensbetydning for arbejdsløshedsdagpengene.
2
Rådgivningen må imidlertid ikke have et omfang eller ske påen sådan måde, at den kan påføre a-kassen et erstatningsan-svar, hvis rådgivningen er fejlagtig.Afslutningsvis vil jeg bemærke, at det efter min opfattelse eri orden, at kasserne i begrænset omfang kan være både med-lemmerne og det pågældende forsikringsselskab behjælpeli-ge, hvis medlemmerne er interesserede i at tegne en privattillægsforsikring.Jeg er ikke indstillet på at åbne mulighed for, at a-kassernekan drive tillægsforsikringsvirksomhed. Jeg mener ikke, at a-kasserne skal give sig til at konkurrere med de etableredeforsikringsselskaber, der allerede i flere år har tilbudt at teg-ne disse forsikringer - med den væsentlige økonomiske risi-ko, det ville indebære for kasserne og dermed for medlem-merne.I den forbindelse kan jeg nævne, at der intet er til hinder for,at de faglige organisationer kan udnytte denne mulighed, idetde jo ikke er omfattet af begrænsningerne i arbejdsløsheds-forsikringsloven.
3