Spørgsmål nr. 211:

”Vil ministeren, i forlængelse af AMU alm. Del – spørgsmål 180, kommenterehenvendelsen fra Foreningen Far, jf. AMU alm. del – bilag 98”

Endeligt svar:

Jeg har indhentet bidrag til besvarelsen af justitsministeren, der oplyser følgende:”Forældrene til et barn kan aftale, hvilket samvær barnet skal have med den foræl-der, som det ikke bor sammen med.Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværets omfang, kan de rette henven-delse til statsforvaltningen. Statsforvaltningen indkalder forældrene til et vejled-ningsmøde, ligesom statsforvaltningen efter forældreansvarslovens § 32 skal tilby-de børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling som et led i forligsbestræbel-serne. Hvis det ikke lykkes forældrene at nå til enighed, kan statsforvaltningentræffe afgørelse om samværet.Det følger af forældreansvarslovens § 4, at omfanget af et samvær altid skal fast-sættes ud fra en konkret og individuel vurdering af, hvad der er bedst for barnet.Samværet kan fastsættes inden for en ramme, der går fra samvær af f.eks. en halvtimes varighed og op til 7 ud af 14 dage (deleordning). Der lægges vægt bl.a. påbarnets alder og udviklingstrin, barnets dagligdag samt barnet og samværsforælde-rens hidtidige kontakt.Der tages således stilling til, hvilket samvær der er bedst for barnet, og det er udenindflydelse på denne stillingtagen, at afgørelsen om samværets omfang vil kunnebetyde, at samværsforælderen er afskåret fra at afholde barselorlov m.v.I barnets første levemåneder, det vil sige ca. de første 4-5 måneder, kan der fastsæt-tes hyppige, men måske ganske kortvarige, samvær mellem barnet og samværsfor-ælderen. Det vil f.eks. kunne være hyppige, kortvarige samvær af en halv til en heltimes varighed, sådan at der kan tages hensyn til barnets samlede pleje- og om-sorgsbehov. Samværet vil gradvist kunne optrappes i takt med barnets alder.

Hvis barnet og samværsforælderen allerede på tidspunktet for fastsættelsen af sam-været har etableret en følelsesmæssig relation, vil der i mange tilfælde kunne fast-sættes samvær med overnatning med små børn i alderen 9-12 måneder.Det følger af forældreansvarslovens § 21, stk. 2, at det ikke er muligt at fastsættesamvær i mere end 7 ud af 14 dage”.Jeg kan i det hele henholde mig til justitsministerens bidrag.Jeg kan derudover henvise til mit svar til Foreningen Far af 5. januar 2010, hvordet også fremgår, at det er regeringens opfattelse, at afgørelser om samvær skaltræffes af statsforvaltningerne efter reglerne i forældreansvarsloven, og at vi vedfastsættelsen af regler om udbetaling af barseldagpenge skal sikre, at disse reglerikke er til hinder for, at de afgørelser om samvær, som er truffet af statsforvaltnin-gerne, kan realiseres.Som jeg også nævner i mit svar til Foreningen Far, vil Beskæftigelsesministerietløbende følge udviklingen i praksis i forbindelse med afgørelser om samvær, så vikan sikre, at reglerne om fordeling af barseldagpenge ikke giver problemer i for-hold til realisering af et samvær, som en statsforvaltning har truffet afgørelse om.