AMU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 27. januar om samrådsspørgsmål Y og Z, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål Z:Hvad har ministeren gjort, siden hun er blevet udnævnt somminister for ligestilling, for at fremme ligestilling af kvindermed minoritetskvinder.Svar:(Så vil jeg gå over til at besvare spørgsmål Z fra udvalget.)Til indledning vil jeg sige, at jeg da er glad for, at arbejdsmar-kedsudvalget også udviser en så særskilt interesse for mit andetansvarsområde - den generelle ligestilling i samfundet.Det er også noget, der ligger mig meget på sinde. Jeg kan doggodt have en mistanke om, at baggrunden for spørgsmålet er enpåstand om, at jeg/regeringen ingenting har gjort for at fremmeligestilling for indvandrerkvinder, og at vi ikke er kommet nogenvegne. Men vi har gjort noget, og det har virket.Jeg mener, at vejen til resultater for hele samfundet, går gennemat skabe lige muligheder for kvinder og mænd. Jeg synes ikke,jeg kan se helt samme positive resultater af den tidligere rege-rings tiltag, der var baseret på en anden tilgang end den nuvæ-rende regerings.Regeringens grundholdning, når det gælder ligestilling, er, atkvinder og mænd skal have de samme muligheder for at træffederes egne valg. Adgangen for kvinder til arbejdsmarkedet og de-res muligheder for selvforsørgelse er helt centrale i den sammen-hæng.Danske kvinder er jo heldigvis godt med her, og Danmark er helti top, hvad angår kvinders beskæftigelsesfrekvens. Derfor er det

også et selvstændigt succeskriterium for mig at arbejde for, atkvinder med indvandrerbaggrund får mulighed for og tilskyndel-se til at søge ind på arbejdsmarkedet.Jeg anser derfor også visse indvandrerkvinders situation som etaf de vigtige ligestillingsproblemer i Danmark.Der er indvandrerkvinder, der er underlagt en social kontrol, somingen andre ville finde sig i, og som de heller ikke skal finde sigi, hvis det står til mig.Der er mænd i indvandrerkredse, som har et menneskesyn, derligger uendelig langt fra det menneskesyn, som jeg har. Et men-neskesyn, hvor kvinder og mænd, piger og drenge er lige megetværd.Jeg vil gerne hjælpe de kvinder, der er underlagt disse gammel-dags leveregler. Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at de mest for-mørkede mænd i indvandrerkredse begriber, at det er Danmark,de bor i.For at besvare spørgsmålet om hvad jeg har af initiativer for ind-vandrerkvinder, så vil jeg ganske kort lige nævne nogle af demher:Kampagne om vold mod etniske kvinderMentorfamilieprojektRettighedskampagneKortlægning af barrierer for ligestilling - 4 delundersøgelserDebatmaterialeRådgivning af unge indvandrerpiger er under planlægningIndsats rettet mod indvandrermænd er under planlægningUndersøgelse om social kontrol i NordenEn undersøgelse om flere indvandrerkvinder på arbejdsmar-kedet bliver overvejet

Kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er således nærmeststormet ind på arbejdsmarkedet og uddannelsesinstitutionerne.Over 16.000 flere indvandrerkvinder er kommet i arbejde i løbetaf de sidst 4 år. Og det går endnu bedre for de kvindelige efter-kommere.De kvindelig efterkommere er nu i job i næsten samme grad somde mandlige efterkommere. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensenfor de kvindelige efterkommere 65 %, mens den for de mandligeefterkommere var 67 %. Dette er en forskel på blot 2 procentpo-int.De 65 % for kvindelige efterkommere i 2008 kan sammenlignesmed, at tallet i 2004 var 56 % - altså en stigning på næsten 10procentpoint.De kvindelige efterkommere er desuden i uddannelse i højeregrad end de mandlige efterkommere.Det er også en kendsgerning, at ledigheden blandt indvandrer-kvinder er steget mindre, end ledigheden blandt danskere. I løbetaf det sidste år er antallet af kontant- og starthjælpsmodtageresteget 25 pct. blandt danskere, mens antallet faktisk er faldet 5pct. blandt indvandrerkvinder. Dette er en markant forskel.Den udtalt positive udvikling i indvandrerkvinders tilknytning tilarbejdsmarkedet viser, at kvinder med indvandrerbaggrund er engod og stabil arbejdskraft på det danske arbejdsmarked.300 og siden 450 timers-reglen, samt 24-års reglen, har medvir-ket til at fremskynde indvandrerkvinders indtog på arbejdsmar-kedet.AKF’s undersøgelse (fra 2008) af 300-timers-reglen viste, at reg-len har været et argument, som indvandrerkvinder har kunnetbruge over for deres ægtefæller. Det skal forstås sådan, at kvin-den har fået manden til at forstå, at hvis hun ikke fik noget arbej-de, ville familien miste en del sit forsørgelsesgrundlag. Det kun-ne mændene forstå.Reglen virker også fremmende for både integration og ligestil-ling, når vi kan se, at kvinder, der hidtil har været hjemmegåen-de, nu kommer ud på arbejdsmarkedet.

Mens beskæftigelseskravet især gavner de lidt ældre kvinder, har24-års reglen hjulpet de unge. Reglen har således været med til atgive de unge, der ellers ville have giftet sig i en tidlig alder og få-et familiesammenføring med en person fra deres forældres hjem-land, en mulighed for at tage en uddannelse, som alle andre dan-skere i den alder jo gør.Reglen er dermed et rygstød, der er med til at sikre, at især ungekvinder får en position, hvor de føler sig stærke nok til at sige fraover for forældrenes og miljøets pres, der går på, at ægteskab ogbørn er det vigtigste i en (rigtig) kvindes liv.Som jeg sagde indledningsvist, så handler ligestilling for mig omlige muligheder – for kvinder og mænd såvel som for danskereog indvandrere og efterkommere.Uddannelse og beskæftigelse er vigtige i den sammenhæng. In-gen kan klare sig her i landet uden en uddannelse, og uden ud-dannelse ingen job. Jeg mener, tallene taler for sig selv – der ersket en masse, og vi er fortsat på rette vej.