AMU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dansk Socialrådgiverforening, jf. AMU alm. del

300-timers-reglen blev indført for at sikre reel rådighed for kontanthjælpsmodtage-re, der har en arbejdsevne. Reglen øger det økonomiske incitament for ægtepar påkontanthjælp til at søge ordinær beskæftigelse og bringe sig ud af offentlig forsør-gelse. Kontanthjælp er en midlertidig ydelse, og hensigten er, at ansøgere hurtigstmuligt skal blive selvforsørgende.Under den tidligere regering skulle den ene ægtefælle i et ægtepar med børn, hvorbegge ægtefæller var på kontanthjælp, tjene ca. 28.000 kr. pr. måned, før familienvar bedre stillet, end hvis begge fortsat var på kontanthjælp. I dag skal indtægtenkun være ca. 11.000 kr. om måneden for, at ægteparret er bedre stillet. I dag kandet med andre ord betale sig for en gift kontanthjælpsmodtager at tage et helt al-mindeligt arbejde. Det er det, vi kalder sund fornuft. Alt andet vil ikke være hver-ken sundt eller fornuftigt.Den omtalte undersøgelse fra SFI fra juni 2008 viser, at mange på langvarig kon-tanthjælp, der er omfattet af 300-timers-reglen, kommer i arbejde. Undersøgelsenviser, at en tredjedel af de berørte ægtefæller har skaffet sig arbejde. Den viser og-så, at en tredjedel ikke opfylder det objektive arbejdskrav om 300 timers arbejde,og derfor kan betragtes som reelt hjemmegående, på trods af at kommunen rentfaktisk har vurderet, at de er i stand til at opfylde et krav om 300 timers arbejde.Reglen styrker også rådigheden ved at motivere til øget jobsøgning. Undersøgelsenviser, at dem som har fået frakendt deres kontanthjælp, søger klart mere efter et jobend dem, som fortsat er på kontanthjælpen.En diskussion af metodevalg i forhold til rapporten og de konklusioner, rapportennår frem til, må Socialrådgiverforeningen imidlertid tage med SFI. Jeg kan henvise

Journalisten spurgte SFI-forskeren, som har forestået undersøgelsen, om det er un-derbygget af rapporten, at en tredjedel er kommet i arbejde som følge af 300 timersreglen. Hertil siger forskeren: ”Vi ved ikke, hvor mange af de 33 procent, der rentfaktisk ville være kommet i arbejde alligevel, hvis de ikke var omfattet af 300-timersreglen.”Socialrådgiverforeningen har imidlertid ikke medtaget den efterfølgende passus isin henvendelse til udvalget.Eksperten siger: ”Jeg vil skønne, at det vil være i omegnen af omkring fem procent,der måske ville være kommet i beskæftigelse, hvis de ikke var kommet ind under300 timers reglen. Men det er jo i sagens natur meget meget vanskeligt at gætte på,hvor stor denne andel vil være selv her under en højkonjunktur.”På spørgsmålet, hvorfor man ikke lavede en egentlig effekt-måling, som man ifølgeforskeren godt ”kan konstruere, hvis man har tid og er meget omhyggelig og grun-dig med den”, svarer forskeren: ”Så skulle man nok lave det på et senere tidspunktfor at have et bedre indtryk af, hvordan det er gået de her mennesker.” Men dette eren foreløbig undersøgelse, slutter forskeren.Socialrådgiverforeningen skriver, at det ville være en god idé med en egentlig ef-fektundersøgelse. Det kan oplyses, at regeringens interesse var at vide, hvad derskete med dem, der var omfattet af 300-timers-reglen, herunder hvor mange derkom i arbejde.Rapporten viser, at mange fra målgruppen er kommet i arbejde. Målgruppen varmennesker, der havde været flere år i kontanthjælpssystemet uden nævneværdigkontakt med arbejdsmarkedet.På baggrund af kritikken er der derfor ikke brug for en ny undersøgelse.2. Opfylder kontanthjælpsmodtageren ikke 300 timers kravet så er vedkommendereelt hjemmegående

300-timers reglen har sit udspring i integrationsaftalen fra 2005, ”En ny chance tilalle”. Det fremgår af de generelle bemærkninger til L 89 folketingsåret 2005-2006,ad pkt. 6:”Det fremgår af integrationsaftalen (punkt 4.4), at for ægtepar, hvor begge er påkontanthjælp, gælder det, at en ægtefælle, der ikke inden for de seneste to år harhaft sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde, bliver betragtet som reelthjemmegående. Det betyder, at kontanthjælpen til den pågældende person falderbort.”

Ifølge henvendelsen fra Socialrådgiverforeningen er det et problem, at journalistenkan påvise, at de pågældende personer ikke har sagt til forskerne, at de er hjemme-gående. De kan fx have sendt ansøgninger ud og dermed ikke selv valgt at være -eller betragte sig som - hjemmegående, men som jobsøgende.Det bemærkes, at et flertal i Folketinget ved vedtagelsen af loven om 300-timers-reglen har defineret en person, der inden for de seneste to år ikke har haft sammen-lagt minimum 300 timers ordinært arbejde som hjemmegående i forhold til kon-tanthjælpsreglerne. Det er derfor i overensstemmelse med forarbejderne til loven,at SFI og ministeriet omtaler personer, der inden for de seneste to år ikke har haftsammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde, som hjemmegående. Det er idenne sammenhæng betegnelsen for en ægtefælle, der ikke opfylder betingelsernefor at modtage kontanthjælp.Afslutningsvis skal det understreges, at SFIs undersøgelse viser, at det er en for-holdsvis begrænset gruppe, som ikke har villet eller endnu ikke har kunnet opnåbeskæftigelse i det fornødne omfang.

Spørgsmål nr. 159:

Endeligt svar: