AMU, Alm.del - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om, at sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 9. december 2009 om AMU alm. del - samrådsspørgsmål R, til beskæftigelsesministeren

Samrådsspørgsmål RHvad vil ministeren gøre for at sikre, at offentlige myn-digheder ikke indgår kontrakter med firmaer, der gørbrug af ulovlig, underbetalt eller sort arbejdskraft – set ilyset af det seneste tilfælde i Københavns Kommuneog den række af tidligere eksempler, som bl.a. fremgåraf AMU alm. del - spørgsmål 68? Mener ministeren iforlængelse heraf, at det eksisterende kontrolsystem ertilstrækkeligt og virker efter hensigten?Tale:Myndigheder skal selvfølgelig ikke indgå kontrakter medfirmaer, der gør brug af ulovlig, underbetalt eller sort ar-bejdskraft.Det er der ikke noget nyt i. Allerede i 1949 indså verdens-samfundet, at der var behov for et internationalt instrument,der slog fast, at de opgaver, der udføres for staten, bør skeunder ordentlige løn- og arbejdsvilkår.Derfor blev repræsentanter for regeringer, arbejdsgivere ogfagbevægelser allerede dengang enige om at vedtage ILOkonvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrak-ter. Hensigten med konventionen er at imødegå social dum-ping samtidig med, at den understreger statens forpligtelsesom modelarbejdsgiver. Denne konvention gælder stadig.I Danmark har vi ratificeret ILO konvention nr. 94 i 1955.Konventionen blev gennemført ved et cirkulære om arbejds-klausuler i offentlige kontrakter, hvor alle statslige myndig-

heder pålagdes at indsætte arbejdsklausuler i alle offentligekontrakter.Det betyder, at konventionen forpligter alle statslige myn-digheder til at sikre, at firmaer, der udfører kontrakter for detoffentlige, giver deres ansatte løn- og arbejdsvilkår, som ikkeer mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af sam-me art indenfor vedkommende fag eller industri på den egn,hvor arbejdet udføres, i henhold til fx kollektiv overens-komst, eller i henhold til nationale lov eller forskrifter mv.Cirkulæret blev senere fulgt op af en cirkulæreskrivelse fra1990 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter om bygge-og anlægsarbejde. Henstillingen indeholder et fornyet pålægtil de statslige myndigheder og en henstilling til kommunerog amtskommuner om ligeledes at indsætte arbejdsklausulerefter samme retningslinjer, som gælder for statslige kontrak-ter.Helt i overensstemmelse med konventionen har vi pålagt destatslige myndigheder at bruge arbejdsklausuler i offentligekontrakter, og vi henstiller samtidig til, at kommuner og re-gioner gør det samme.Jeg har indhentet en udtalelse fra Københavns kommune om,hvorledes den forholder sig i forbindelse med indgåelse afaftaler på bygge- og anlægsområdet. Københavns Kommunehar oplyst følgende:”I Københavns Kommune er det Københavns Ejendom-me, der indgår entrepriseaftaler om bygge- og anlægsopga-ver på kommunens byggesager.Når Københavns Ejendomme indgår kontrakter med entre-prenører om byggearbejder, er der i kontraktsgrundlaget ind-arbejdet en såkaldt arbejdsklausul. Arbejdsklausulen er enudmøntning af cirkulære 115 af 27. juni 1990, der - i hen-2

hold til ILO konvention nr. 94 - forpligter offentlige myn-digheder til at indarbejde sådanne klausuler i de-res entreprisekontrakter.I forhold til kommunens bygge- og anlægssager gør arbejds-klausulen entreprenørerne juridisk forpligtede til at sikre, atbåde deres egne ansatte, samt ansatte hos deres underentre-prenører alle har arbejdsvilkår tilsvarende dem, der gælderfor arbejde af samme art inden for det pågældende fag i Kø-benhavnsområdet.Københavns Ejendomme kan kræve dokumentation for, atentreprenørerne lever op til arbejdsklausulen, eksempelvishvis der opstår tvivl om den overholdes. Københavns Ejen-domme har i flere tilfælde bedt entreprenører dokumentere,at arbejdsforholdene på byggepladsen er i orden, efter kon-krete anklager har været rejst af fagforeninger i pressen. Se-nest har Københavns Ejendomme sendt et generelt brev tilalle entreprenører, der indskærper arbejdsklausulen, at entre-prenørerne skal levere dokumentation herpå på forlangende,samt at Københavns Ejendomme har ret til at tilbageholdebetalinger, såfremt klausulen ikke overholdes.Københavns Ejendomme undersøger alle konkrete anklagerom underbetalinger mv. på kommunens byggepladser, menhar for nuværende endnu ikke fundet eksempler på, at entre-prenører har overtrådt arbejdsklausulens bestemmelser.Hidtil har Københavns Ejendomme, jf. cirkulære 115 af 27.juni 1990, haft arbejdsklausulen indarbejdet i alle bygge- oganlægskontrakter. Fremadrettet vil Københavns Ejendommeogså medtage arbejdsklausulen i tjenesteydelseskontrakterog blandende kontrakter, altså hvor der både tjenesteydelserog bygge- og anlæg.”Når jeg har valgt at læse hele svaret op fra KøbenhavnsKommune er det fordi, at jeg synes, at svaret tydeligt illu-3

strerer, at kommunen i høj grad lever op sit ansvar om at sik-re ordentlige løn- og arbejdsforhold og hermed også over-holde de retningslinjer, som Beskæftigelsesministeriet harudstukket uanset hvad der måtte fremgå af diverse avisartik-ler.Det samme billede gør sig gældende i forhold til de indbe-retninger, jeg har fået fra kommuner, regioner og stat i for-bindelse med indhentelse af bidrag til svar på spørgsmål 68,AMU alm. del.Så tager jeg fat på den anden del af samrådsspørgsmålet,nemlig om det eksisterende kontrolsystem er tilstrækkeligtog virker efter hensigten.Mit korte svar er ja. Vi har et af de mest velregulerede ar-bejdsmarkeder i verden, og takket været arbejdsmarkedetsparters indsats, overvåges det nøje, om de løn- og arbejdsvil-kår, som parterne er blevet enige om skal gælde på det dan-ske arbejdsmarked, bliver overholdt. Det er selvfølgelig sær-ligt fagbevægelsens fortjeneste, at overvågningen er så effek-tiv.I Danmark har vi valgt at lade arbejdsmarkedets parter værehovedansvarlige for løn- og ansættelsesvilkår, fordi at vimener, at de er de bedste og nærmeste til at løse denne opga-ve.Jeg synes også, at svaret fra Københavns Kommune illustre-rer det gode samspil, der er mellem myndigheder og fagbe-vægelsen. Når fagbevægelsen gør opmærksom på sagen,kontakter myndighederne entreprenøren for at få bragt ordeni sagen. Kommunen har mulighed for at tilbageholde beta-linger, såfremt arbejdsklausulen ikke overholdes, og dette eret vigtigt virkemiddel.