Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K

BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566

Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 7. oktober 2009 stillet følgende spørgsmålnr. 1 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraLennart Damsbo-Andersen (S).

”Af ministerens svar på AMU alm. del - spørgsmål 345, folketingsåret 2008-09fremgår det, at 42 pct. af de flygtninge, der modtager starthjælp, er kommet i arbej-de. Vil ministeren oplyse, hvordan situationen ser ud for de resterende 58 pct.? Iforlængelse heraf ønskes oplyst, hvordan forsørgelsessituationen er for de 58 pct.,samt hvordan deres forsørgelsesgrundlag rangerer i forhold til OECD´s definitionaf fattigdom? Endelig bedes ministeren oplyse, om de resterende 58 pct. ifølge mi-nisteren kan betegnes som værende fattige?”

Oplysningen om de 42 procent, der er kommet i arbejde, stammer fra Rockwool-fondens rapport ”Starthjælpens betydning for flygtninges levevilkår og beskæfti-gelse”. På et samråd 3. juni 2009 foranlediget af Line Barfod (EL) om EU-borgeresret til kontanthjælp eller starthjælp nævnte jeg rapporten i forbindelse med kritiskebemærkninger om starthjælpen.Som jeg ved den lejlighed gjorde spørgeren opmærksom på, synes jeg, det er ligeflot nok at negligere, at starthjælpen har fået langt flere i arbejde, end der ville haveværet, hvis spørgerens parti havde fået lov til at bestemme. I 2003 var beskæftigel-sesgraden for starthjælpsmodtagere 75 procent højere end for modtagere af intro-duktionsydelse på kontanthjælpsniveau. Siden er forskellen blevet mindre, fordiregeringen også i forhold til kontanthjælpsmodtagerne har taget udfordringen medat bringe dem i arbejde alvorligt, og ikke bare ladet stå til som den forrige regeringgjorde. Vi mener, at alle skal have chancen for at få et liv med arbejde. Derfor harvi på kontanthjælpsområdet indført 500 kroners nedsættelsen, loftet og 300-timers-reglen.Med starthjælpens indførelse fik en langt større gruppe fodfæste på arbejdsmarke-det og en ond cirkel blev dermed brudt – til gavn for integrationen, indvandrerneselv og sidst men ikke mindst til gavn for deres børn. Vi skal ikke tilbage til en si-tuation, hvor disse familiers eneste kontakt til det danske samfund er bistandskon-toret.

Regeringen indførte ikke starthjælpen, fordi vi ikke kan unde folk flere penge. Menintegration foregår via arbejdsmarkedet og ved at få en uddannelse, og derfor er detafgørende, at ydelserne har en størrelse, så de får folk til at søge væk fra offentligydelse og over på arbejdsmarkedet eller ind på en uddannelse. Og det er det, rap-porten fra Rockwool-fonden viser, og det bør vi alle glæde os over.Det er korrekt, at rapporten om starthjælpens betydning for flygtninges levevilkårog beskæftigelse ikke alene omhandler de 42 procent, der er kommet i beskæftigel-se, men også omhandler levevilkårene for den gruppe, der ikke er kommet i be-skæftigelse. Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren gerne vil have mig til atfortælle, hvad der står i rapporten om dem, der endnu ikke er kommet i arbejde.Det fremgår af rapporten, at de starthjælpsmodtagere, der ikke er i arbejde, modta-ger starthjælp (eller introduktionsydelse på starthjælpsniveau).Spørgeren vil herefter gerne vide, hvordan disse menneskers forsørgelsessituationrangerer i forhold til OECDs definition af fattigdom, som kort nævnes i rapportensside 12.OECD betjener sig af flere forskellige mål, som dog alle sammen er mål som målerrelative indkomstforskelle og dermed for mig at se er opgørelser over størrelsen aflavindkomstgruppen i et samfund. OECD’s opgørelser siger ikke noget om hvor-vidt folk er fattige forstået, som at folk ikke har råd til mad eller et tag over hove-det. Hvad angår begrebet relativ fattigdom anvender organisationen, som vi skal setil sidste i besvarelsen, tre mål. Om relativ fattigdom fremgår, at den udtrykkes somen given procentdel (40, 50 og 60 procent) af den løbende medianindkomst hvertår.Hvad angår spørgsmålet om lav relativ indkomst, som opgjort af Rockwool-fonden, er der grundlag for at se på rapportens metodevalg og dermed resultater.Til beregning af rådighedsbeløbene anvender Rockwool-fonden de typiske husleje-udgifter for tilsvarende familietyper i Danmark, der bor til leje. Det giver efterRockwool-fondens opfattelse et retvisende billede af "forskellene i levevilkår" fxmellem familier på kontanthjælp og starthjælp. SFI har imidlertid opgjort de gen-nemsnitlige huslejer for kontanthjælpsmodtagere, og det ville efter regeringens op-fattelse have været mere retvisende, hvis det havde været dem, der var anvendt tilberegning af rådighedsbeløbene, idet de i højere grad udtrykker, hvad en familie påoffentlig hjælp rent faktisk har at leve for.Spørgeren har imidlertid ret i, at det kan være nyttigt at inddrage analyser fraOECD i en diskussion om indkomstfordeling. OECD sammenligner i sin sidste sto-re rapport Growing Unequal fra oktober 2008 30 industrialiserede lande, og nårfrem til, at siden år 2000 er indkomstuligheden steget betydeligt i Canada, Tysk-land, Norge, USA, Italien og Finland og faldet i Storbritannien, Mexico, Græken-land og Australien.Nedenfor gengives tabel 5.1. fra rapportens side 127, hvor de relative fattigdoms-andele måles på tre forskellige måder. Som det ses, har Danmark den mindste ind-komstulighed af alle landene, når det drejer sig om indkomstulighed målt som an-delen af personer med en indkomst under 40 og 50 procent af medianindkomsten.Danmark har også én af de mindste indkomstuligheder, når den måles som andelen

af personer med en indkomst under 60 procent af medianindkomsten. Forkortelsenfor Danmark er DNK og det er første søjle fra venstre.

Figure 5.1. Relative poverty rates for different income thresholds, mid-2000s

Relative poverty rates at 40, 50 and 60% of median income thresholds

Note:Poverty rates are defined as the share of individuals with equivalised dispos-able income less than 40, 50 and 60% of the median for the entire population.Countries are ranked, from left to right, in increasing order of income poverty ratesat the 50% median threshold. The income concept used is that of household dis-posable income adjusted for household size.1. Poverty rates based on a 40% threshold are not available for New Zealand.Source:Computations from OECD income distribution questionnaire.

Der er sagt meget om begrebet relativ fattigdom, men det er formentlig lettest atforstå, hvor problematisk et begreb det er ud fra et eksempel: Lad os forestille os,at vi i morgen alle havde fået fordoblet vores indkomst. Så ville vi alle - også start-hjælps og kontanthjælpsmodtagere - have langt højere rådighedsbeløb, end vi har idag. Men der ville ikke være en eneste færre fattig i relativ forstand. Det viser, atbegrebet relativ fattigdom ikke er hensigtsmæssigt.

Afslutningsvis skal jeg præcisere, at spørgeren for min skyld er meget velkommentil at bruge begreber som fattigdom eller indkomstulighed i den politiske debat, ba-re han er klar over, at der er tale om begreber, som er vanskelige at håndtere ogforstå, ikke mindst når man sammenligner mellem lande. Eksempelvis er man somlavindkomstgruppe langt bedre stillet, når man lever i et samfund som det danske,hvor fx uddannelse, sundhed og en række andre serviceydelser som udgangspunkter gratis, end lavindkomstgruppen er stillet i et land, hvor uddannelse, sundhed ogservice koster penge.

Spørgsmål nr. 1:

Endeligt svar:

Figure 5.1. Relative poverty rates for different income thresholds, mid-2000s