Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
AMU Alm.del
Offentligt
Folketingets ArbejdsmarkedsudvalgChristiansborg1240 København K
BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566
Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 4. oktober 2010 stillet følgende spørgsmålnr. 569 (AMU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Lennart Damsbo-Andersen (S).
18. oktober 2010J.nr. 2010-0016223
”Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Arbejdstilsynets sanktionsmulighederover for udenlandske firmaer, der ikke er registreret i det lovpligtige RUT-register,i ministerens øjne er tilstrækkelige. I den forbindelse bedes ministeren give sinvurdering af, hvorvidt det vil være formålstjenstligt at hæve bødestørrelsen ellergive Arbejdstilsynet beføjelse til at stoppe arbejdet øjeblikkeligt ved manglende re-gistrering i RUT-registret.”
Med virkning fra 1. juni 2010 skete der en fordobling af bødeniveauet for mang-lende og mangelfuld anmeldelse til RUT. Desuden blev ansvaret for at håndhævereglerne om udenlandske tjenesteyderes anmeldelse til RUT entydigt placeret i Ar-bejdstilsynet.Disse initiativer er en udmøntning af aftalen af 3. december 2009 mellem regerin-gen, Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og DetRadikale Venstre om styrkelse af RUT.Formålet er at skærpe anmeldelsespligten til RUT, da de hidtidige erfaringer harvist, at mange udenlandske virksomheder ikke levede op til deres forpligtelser.Arbejdstilsynet har oplyst, at man siden 1. juni 2010 har oplevet en stigning i antal-let af virksomheder, som man via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får oplysningerom har meldt sig i RUT.Med virkning fra 1. januar 2011 indtræder der en pligt for udenlandske tjenesteyde-re – herunder selvstændige, der ikke udstationer lønmodtagere – til at give hverv-giveren dokumentation for, at der er foretaget anmeldelse til RUT, samt en pligt forhvervgiveren til at rette henvendelse til Arbejdstilsynet, hvis dokumentationen ikkeer modtaget.Pligten for hvervgiveren gælder både erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende,som er modtagere af tjenesteydelser inden for bygge- og anlægsvirksomhed samtlandbrug, skovbrug og gartneri.
Som det fremgår, er der sat mange initiativer i gang. Jeg mener derfor, at vi børvente med at overveje nye regler på området, indtil vi har set den fulde effekt af deseneste ændringer af udstationeringsloven.For så vidt angår forslaget om at hæve bødens størrelse, som vi også har talt om iforligskredsen, så har Justitsministeriet vurderet, at 10.000 kr. er det maksimale ni-veau i standardtilfælde af overtrædelser af formelle regler. Men det forhindrer joikke, at bøden kan være højere under skærpende omstændigheder.Med hensyn til forslaget om at standse arbejdet, så er der tale om et voldsomt ind-greb, som efter EU-retten vil skulle vurderes ud fra bl.a. ligestillingshensynog proportionalitetshensyn. Men jeg mener, at det er præmaturt at gå ind i den vur-dering. Som det fremgår, er der sat mange initiativer i gang, som vi bør afventeat se den fulde effekt af. Jeg kan i den forbindelse nævne, at jeg vil skrive til ju-stitsministeren, for at han kan bede politiet om at være særlig opmærksom på sager,der involverer udenlandske virksomheder, der midlertidigt opererer i Danmark,f.eks. ved i hvert enkelt tilfælde at overveje, om retsplejelovens bestemmelser omsærlige retsmidler bør tages i anvendelse. Herudover kan jeg nævne, at mine em-bedsmænd gennem et stykke tid har været i dialog med Justitsministeriet og Skat-teministeriet med henblik på at sikre, at bøder, der ikke bliver betalt, forsøges ind-drevet i udlandet.
Venlig hilsen
Inger Støjberg
2
