UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 93: Inspirationskatalog - Hovedbudskaber fra seminarer og skriftlige indspil om videreudviklingen af EU's forskningsprogram, fra videnskabsministeren

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har i 2009 været i dialog med de danske bru-gere af og interessenter til EU s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk ud-vikling og demonstration (FP7). Et af resultaterne af denne proces er det vedlagteinspirationskatalog, der alle knytter an til og er opdelt efter de seks temaer, somdialogen har taget udgangspunkt i:1.2.3.4.5.6.Rammeprogrammet og store samfundsmæssige udfordringer.Hvordan gøres rammeprogrammet mere attraktivt for erhvervslivet?Administration og forenkling.Udfordringer for det europæiske samarbejde om forskningsinfrastruktur.Hvordan skal Det Europæiske Forskningsråd udvikles? Status og fremtid.Forskermobilitet og forskerkarriereudvikling.

7. EU s fællesskabsinstrumenter (ERA-NET, Artikel 169-initiativer, JTI ogEuropæiske teknologisk platforme)Inspirationskataloget og hovedbudskaberne heri er alene udtryk for de bidrag ogindspil Forsknings- og Innovationsstyrelsen har modtaget jf. nedenstående.Hovedbudskaberne er ikke udtryk for hverken Forsknings- ogInnovationsstyrelsens eller Videnskabsministeriets holdning.Grundlaget bag inspirationskatalogetHovedbudskaberne i inspirationskataloget er primært baseret på de diskussionerog tilkendegivelser fra de afholdte seminarer, henholdsvis den 4. juni iKøbenhavn, den 9. oktober 2009 i København og den 19. oktober 2009 i Bryssel.Disse udsagn er suppleret med skriftlige indspil til temaerne 1-6 tilgået iforbindelse med indkaldelse af skriftlige kommentarer i løbet af oktober.På seminaret i København 4. juni blev tema 7 dels diskuteret i plenum, dels iworkshops dedikret hver af de fire instrumenter. På seminaret i København 19.oktober blev temaerne 1-6 diskuteret i en workshop dedikeret hver af de sekstemaer. På seminaret i Bryssel blev temaerne 2, 3 og 6 diskuteret i plenum.Interessent- og brugergruppen var inviteret så bredt som muligt, det være sig frabåde offentlig og private forskningsinstitutioner, erhvervslivet, interesse-

organisationer og offentlige myndigheder m.v. Alle der havde vist interesse forde afholdte seminarer 9. og 19. oktober fik tilbudt at indsende skrftligekommentarer til alle temaerne 1-6.I alt var der omkring 240 medvirkende ved de tre seminarer og FI modtog ialt tiskriftlige indspil.Baggrunden for processenBaggrunden for arbejdet er den påbegyndte proces frem mod viderudviklingen afEU s forskningsprogram. Med afsæt i midtvejsevalueringen af FP7 vil der iefteråret 2010 komme en politisk diskussion om større eller mindre ændringer iprogrammets sidste halvdel. Midtvejsevalueringen vil samtidig få betydning fordiskussionerne om FP8. FP8 forventes iværksat den 1. januar 2014, men den heltoverordnede diskussion om udformningen af FP8 er allerede påbegyndt underdet svenske EU-formandskab i andet halvår af 2009.Forsknings- og

For at Videnskabsministeriet kan handle i rette tid og på et solidt fagligt grundlagop til både midtvejsevalueringen af PF7 og formgivningen af FP8, valgte FIderfor en tidlig og grundig dialog med alle rammeprogrammets danskeinteressenter. Et af resultaterne af denne dialog er de hovedbudskaber, der findespå de følgende sider.Forsknings- og Innovationsstyrelsen retter en stor tak til alle, der har medvirketeller vist interesse for de afholdte arrangementer.

Der er generel enighed om det hensigtsmæssige i at målrette rammeprogrammetmod løsningen af store samfundsmæssige udfordringer. Der er endvidere bredenighed om, at en højere grad af tværfaglighed er et vigtigt element i at kunnegøre dette. De øvrige hovedbudskaber er:Rammeprogrammet kan ikke fuldt ud svare på store samfundsmæssigeudfordringer som det er indrettet nu.En tidlig indsats i forhold til at ændre på rammeprogrammets opbygningog indhold er nødvendig. De mål der skal sættes for udarbejdelsen afFP8, skal allerede påbegyndes i forbindelse med midtvejsevalueringen afFP7.Man bør allerede påbegynde målretningen mod store samfundsmæssigeudfordringer inden for rammerne af FP7. De årlige arbejdsprogrammerinden for de enkelte forskningstemaer i FP7 kan således gives en højeregrad af fokus og prioritering af enkelte store samfundsmæssigeudfordringer. Dette kan rent praktisk gøres ved at indføre flere fællesindkaldelser på tværs af temaerne.Når der tales store samfundsmæssige udfordringer i forbindelse medrammeprogrammet er det vigtigt, at disse er fleksibelt og bredt defineret.Dels for at de kan tilpasses udviklignen over tid (særligt for mangeårligerammeprogrammer), dels for at udfordringerne kan adresseres fraforskellige tværdiciplinære vinkler.Tværfaglighed er ikke et succeskriterium i sig selv, men en metode til atfinde bedre løsninger på komplekse problemstillinger.Der er behov for at udvikle en evalueringsmodel for den konkreteevaluering af tværfaglige projekter, da der ellers kan være en barriereheri eftersom evaluatorerne i det kendte system, ikke nødvendigvis harden nødvendige ekspertise til at evaluere tværfaglige projekter.

Forskeruddannelse og -mobilitet skal også tænkes ind i adresseringen afstore samfundsmæssige udfordringer.Innovations- og forskningsområdet skal hænge bedre sammen. Dette kanblandt andet fremmes ved at skabe en langt tydeligere og tætteresammenhæng mellem CIP-programmet og rammeprogrammet.Det er vigtigt ikke at finde på nye instrumenter til implementeringen aframmeprogrammet. Med FP7 blev flere nye instrumenter lanceret ogdisse skal, på trods af eventuelle begyndervanskeligheder, have mulighedfor at udvikle sig. Flere instrumenter vil kun forvirre deltagerne irammeprogrammet, og kan risikere at skabe en modvilje mod at indgå iprojekter inden for rammeprogrammet.Formidling af udarbejdelsen af FP8 og inddragelse af danskeinteressenter og borgere er vigtigt, da dette kan give et bredt ejerskabblandt befolkningen.

Der er bred enighed om, at det er nødvendigt med et skarpere fokus på virksom-hedernes rammebetingelser og incitamenter til at indgå i europæiske F&U-projekter. Samtidig er der meget bred opbakning til at give mulighed for flere in-dustriiniterede forskningssamarbejder. Herudover er hovedbudskaberne:Virksomhederne har mange gode idéer til europæiske projekter, mende kender ikke tilstrækkeligt til de muligheder, de har, og ofte er deringen tematiserede FP7-opslag, der passer til netop deres idé. Det an-befales derfor, at forøge budgetterne til ikke-tematiserede (bottom-up)puljer betragteligt i forhold til det nuværende niveau.Opbakning til idéen om store samfundsmæssige udfordringer som af-sæt for diskussionen af FP8 og som præsenteret i Lund-deklarationen.Lund–deklarationens idé om at italesætte, at løsninger på store sam-fundsmæssige udfordringer skal nås gennem forskning blev set som enpolitisk løftestang, dels for flere midler til bottom-up forskning, delsfor flere midler til forskningsområdet generelt.For at fremme industrirelevant bottom-up forskning anbefales det atoprette et Industrial Research Council (IRC) som pendant til ERC.Projekters ideelle størrelse og løbetid kan kun meningsfuldt diskuteresi forhold til det specifikke problem, det enkelte projekt søger at løse.Der bør være meget færre krav til formen på FP7-ansøgninger/ projek-ter, dvs. færre krav til sammensætning, størrelse, løbetid, partnere. Istedet burde der være en højere grad af orientering mod de mål, projek-terne søger at opnå.En øget målorientering skal kobles med en højere grad af fleksibilitet iprojekterne, hvor eksempelvis op imod 20 procent af det samlede pro-jekt skal kunne ændre fokus, metoder eller mål, uden at imødese admi-nistrative problemer. Endvidere kunne fleksibiliteten også bestå i, atrammeprogrammet giver mulighed for løbende at koble virksomhederpå projekter.

Der er behov for både anvendelsesorienteret forskning og grundforsk-ning. Mange virksomheder interesserer sig for grundforskning, så ogsåfra et virksomhedsperspektiv er grundforskningen nødvendig.Øgede budgetter til industrirelevante programmer med frit forsknings-valg vil øge industriens interesse og deltagelse i rammeprogrammet.Bredere formulerede opslag i den tematisk, strategiske del af ramme-programmet. For at afhjælpe konsekvenserne af flere ansøgninger ogdermed et stigende antal afviste ansøgere, blev det foreslået at arbejdefor øget brug af to-trinsansøgninger i udvælgelsesproceduren.I forhold til en eventuel europæisk videnkupon-ordning er det vigtigt,at kvaliteten af samarbejdet er god og at en eventuel ordning bliverfleksibel og nem at håndtere for virksomhederne.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

Der er grundlæggende enighed om, at administrationen af FP7 fungerer. Dog erder grundlag for justeringer og det mest presserende kritikpunkt vedrører Europa-Kommissionens lille grad af gennemsigtighed og lave serviceniveau. De flestefrustrationer udspringer af manglende klare ”køreplaner” og uklare kommunika-tionsveje, ligesom det langsommelige URF-system bør forbedres omgående.Herudover er hovedbudskaberne:Samme sæt af regler og administrative procedurer/sagsgange bør gældefor samtlige forskningsprojekter. Således bør projekter under ERA-net,artikel 169 og rammeprogrammet styres efter de samme regler. Forskel-lene er en kilde til frustration i forskningsmiljøet og demotiverer potenti-elle deltagere.Perioden mellem ansøgningsfristens udløb og underskrivelsen af til-skudsaftalen bør forkortes. Generelt er processen for langsommelig ogden for projektet oplyste startdato bør tages mere alvorligt af Europa-Kommissionen.En gennemtænkt og velformuleret ansøgning kræver tid. Der bør derforvære mere tid mellem offentliggørelse af arbejdsprogrammet og ansøg-ningsfrist.Størstedelen af arbejdsprogrammerne offentliggøres samtidigt, og ansøg-ningsfristerne koncentreres over en periode mellem kun en og to måne-der. Det er et problem for de, som ønsker at indgive flere ansøgninger.Endvidere vanskeliggøres administratorernes og NCP´ernes arbejde unø-digt. Offentliggørelse og ansøgningsfrister bør derfor fordeles til at liggepå forskellige tidspunkter og fastlægges under hensyn til større ferieperi-oder.Opslagene bør være bredere formuleret. Er opslagene snævert formuleret,er det reelt kun relativt få, der kan ansøge om midler. Er opslagene der-imod bredt/bredere formuleret, skabes der mulighed for, at der indgivesflere ansøgninger per opslag.

Europa-Kommissionens registrering og godkendelse af en organisation iUnique Registration Facility (URF) tager uforholdsmæssigt lang tid ogkan i værste fald medføre, at selve tilskudsaftalen ikke kan underskrives.Processen bør forkortes.LEAR- funktionen (legal entity appointed representative) bør ikke væreknyttet til én bestemt person. Således burde flere fysiske personer kunneudpeges som LEAR for en organisation, eventuelt med eget password oglogon. Man ville herved undgå at skulle udpege en ny LEAR, hver gangen LEAR rokeres eller opsiger sin stilling.Reglerne vedrørende intellektuelle rettigheder (IPR) er yderst komplice-rede. Det er især de små og mellemstore virksomheder, der lider underdet tunge regelsæt, men også større virksomheder og offentlige organerhar ofte svært ved at forstå reglerne. Det foreslås at lade konsortieaftalenhave forrang for tilskudsaftalen, der indeholder reglerne om IPR. Såledesville det være op til partnerne i konsortiet indbyrdes at aftale, hvem derhar ejerskab til hvilken viden.Det er indtrykket, at en del project officers blander sig i forhold, der iprincippet ikke vedrører dem. Der er stor forskel på, hvor meget de blan-der sig i konsortieaftalens indgåelse, tilskudsaftalens indgåelse og sagensforløb i øvrigt. Der bør udarbejdes klare og entydige retningslinier for,hvilke kompetencer en project officer har.Rapporteringsprocedurerne er blevet færre, men mere komplicerede.FORCE og NEF- rapporteringssystemerne kan med fordel sammenlæg-ges, således at det ikke bliver nødvendigt at anvende to forskellige sy-stemer alt afhængigt af hvilken type forskningsprogram, der forskes un-der.Administrationen af Garantifonden fungerer dog ikke optimalt, idet maninternt i Kommissionen tilsyneladende endnu ikke har fastsat procedurerfor udbetaling af fondsmidler.

Der er generelt opbakning til, at forskningsinfrastruktur skal være omfattetaf EU's rammeprogram for forskning. Der er også et generelt ønske om, atrammeprogrammet skal spille en større rolle, end det er tilfældet i det nu-værende rammeprogram. Det er således i højere grad et spørgsmål om,hvilken rolle rammeprogrammet skal spille i forhold til etablering og driftaf infrastruktur.I forlængelse af diskussionerne om rammeprogrammets rolle i forhold tilinfrastruktur fremkom også nogle budskaber, der mere generelt sigter pådeltagelsen i internationalt samarbejde om forskningsinfrastrukturer.Der er ønske om at forskningsinfrastruktur prioriteres højere ikommende rammeprogrammer end i det nuværende 7. rammepro-gram, hvor kun 3,3 procent af midlerne er afsat til området. Samar-bejde om forskningsinfrastruktur giver reel merværdi på europæiskplan og bør derfor opprioriteres.EU har i dag stor indflydelse på hvilke forskningsinfrastrukturer,der etableres, men bidrager kun med få midler. EU kunne gennemrammeprogrammet indtage en mere fremtrædende rolle ved at ind-gå som medejere af fælles faciliteter og gå aktivt ind i konstruktion,drift, udvikling og uddannelse i forbindelse med forskningsinfra-strukturer. EU bør dog ikke tildeles en uforholdsmæssig bestem-mende rolle.Forskningsinfrastruktur kan være med til at løfte mobilitet, da de ergode ”lærepladser”. De midler, der er til forskningsinfrastruktur iFP7, kan bruges til at styrke forskermobiliteten gennem finansie-ring af post.docs.Bedre sammenhæng mellem uddannelse og forskningsinfrastruktu-rerne bør tilstræbes. Infrastrukturerne bør i højere grad inddragessom led i karriereplanlægningen for yngre forskere.

Der er generelt opbakning og enighed om den positive værdi af Det EuropæiskeForskningsråd, ERC. ERC har sin berettigelse, udfylder et hul på EU plan og erattraktivt. Det hænger tæt sammen med, at midlerne bliver opfattet som megetfrie midler. Der er også enighed om, at standarden i de to første runder har værethøj, og at risikovillighed i ERC ligger nogenlunde på niveau med nationalt støt-tede projekter i Danmark. De øvrige hovedbudskaber er:ERC bør bevares så simpelt som muligt og skal baseres på tillid og ikkepå kontrol.Organisationen bør ledes af én person, således at der ikke opstår person-konflikter. Denne person bør have en videnskabelig baggrund, men meden bred erfaring fra administration. Denne ændring kræver, for at blivegennemført, et meget stort politisk pres.Engangsbeløb kunne være et godt alternativ til den nuværende ordning.For at gennemføre denne ændring kræves et meget stort politisk pres.Man bør fokusere på transparens i den måde, hvorpå ERC opererer. Dvs.transparens i evalueringsprocessen og i processen omkring udvælgelse,og ikke kun symbolsk ved at offentliggøre navne og scores på ERC’shjemmeside.Med hensyn til udvælgelse af medlemmer til paneler kunne man overvejeen anden model, f.eks. brug af databaser, men måske også se på den pro-cedure, der anvendes af National Institutes of Health, NIH).Særlig målretning af ERC mod store samfundsmæssige udfordringer børman afholde sig fra. ERC skal fortsat være så simpelt som muligt, dvs.grundforskning, baseret på ”bottom-up”-princippet, og som er forskerini-tieret. Det blev foreslået, at man kunne lave et nyt ERC baseret på detgamle, som så kunne tage sig af de store samfundsmæssige udfordringer.

Der er en generel holdning til, at mobilitet er et væsentligt element i EU’s ram-meprogram, og at det i sig selv er et kvalitetsfremmende element. Mobilitet er enhjørnesten i forhold til forskermeritering og udvikling af forskerkarrieren. Der erogså en generel holdning til, at EU’s rammeprogram er vigtigt i denne specifikkesammenhæng, fordi det netop er internationalt. Det faktum, at det er internatio-nalt og interkulturelt, bør udnyttes. Øvrige hovedbudskaber er:Det blev vurderet som meget væsentligt, at der fortsat findes et selvstæn-digt og særligt program for forskermobilitet og forskerkarriereudvikling.PEOPLE skal bevares som et selvstændigt program.Derudover må mobilitet- og meriteringsinitiativer meget gerne indgå iandre typer projekter i rammeprogrammet. Det vurderes som naturligt, atder er ”indbagte” trænings- og mobilitetsstipendier i større satsninger(grand challenges) såvel som, at der bør udvikles særlige mobilitets- ogkarriereudviklingsinitiativer i tæt tilknytning til de store europæiske in-frastrukturer. I forhold til ERC er det afgørende, at der ikke stilles ”irre-levante” krav i forhold til den videnskabelige kvalitet, der vurderes atvære ankerpunktet i ERC.Det nuværende initiativ ITN – International Training Networks – vurde-res som det stærkeste MC-initiativ. Den træning, der forgår i internatio-nale miljøer, er det absolutte flagskib, og bør være det, der satses på. Detvurderes også, at det tager noget tid at etablere rammerne for et ITN, ogat det er ærgerligt, at man ikke kan fortsætte med at benytte de sammenetværksrammer udover den bevilgede periode. Når man har sammensatog optimeret kurser, gæsteforelæsere og andre rammebetingelser, er detærgerligt ikke at kunne fortsætte. Der er grund til at kigge på, om der ermuligheder for at udnytte disse rammer i længere tid.De individuelle stipendier er gode – men det er alt for kompliceret atfastholde: 1) Intereuropæiske, 2) Ind i Europa, 3) Ud af Europa. I forenk-lingens navn bør det være én global kasse. De andre typer initiativer somco-funding og udveksling af TAP-personale bliver ikke fremhævet somvigtige.

Transparens og forsimpling vurderes som vigtigt at arbejde for. Det skalvære mere gennemskueligt, hvordan man anvender MC Aktioner – bådefor den enkelte ansøger til et stipendium og for forskningsinstitutionerne,der gør brug af det. Og så bør der være få, simple og genkendelige vir-kemidler.Det er vigtigt at have for øje, at man i et forskermeriteringsperspektivopnår kvalitet, hvis man samarbejder med de bedste steder. Forskermobi-litet, meritering og forskerkarriereudvikling bør derfor ses i et globaltperspektiv frem for at være i et lukket europæisk perspektiv.Der bør være større klarhed over udsigten til en attraktiv forskerkarriere.Det efterspørges, at man gør mere for at illustrere, hvordan MC aktionerog andre mobilitets- og karrierefremmende initiativer i rammeprogram-met indgår i udviklingen af forskerkarrieren.

Der er generel enighed om at fællesskabsinitiativerne har deres berettigelse,omend der også blev advaret mod yderligere knopskydning af nye, særligeinitiativer med yderligere kompleksitet til følge. Hovedbudskaberne for deenkelte instrumtner var:ERA-Net og ERA-Net PlusStyrkerStort fagligt udbytte.Netværksdannelse i Europa.Skaber godt forskningssamarbejde, der er præget af god projektstyring.Deltagelse åbner nye muligheder, fx i forhold til international forskerkarri-ere.Åbner mulighed for at generere nye muligheder og midler til fx humaniora.ERANettene er en slags kuvøser, der åbner muligheder for dem, der nor-malt ikke søger fællesskabsmidler.SvaghederProblem med rejsefinansiering og afsætte mandskab (undtagen sektormini-sterier).Manglende tværgående koordinering på tværs af ERA-Nettene.Stort og bureaukratisk og det er tungt at få konsortier forhandlet på plads.Problem med evalueringsproceduren, da det er svært at gennemskue hvadder er godt og dårligt i evalueringerne.AnbefalingerFinde en fælles finansieringsform fx en overordnet pulje, hvorfra man kansøge midler til dansk deltagelse.Sørge for at sikre en national koordinering på tværs af ERA-Net med danskdeltagelse.Etablering af fælles procedurer for erfaringsudveksling fx en drejebog.Øget brug af tekniske virkemidler fx videokonference.

Artikle 169-initiativerStyrker:Internationale evalueringer.Spændende konkurrenceparameter.Lettere ansøgningsproces.Danske SMVer kan stå distancen.Svagheder:Ringe national vilje til internationalisering, herunder økonomisk opbak-ning.Nationale fortolkninger af regelsæt og overhead.Generisk problem med virtual common pot.Anbefalinger:Dedikerede midler afsat til dansk deltagelse (mindst på niveau med Sverigeog Norge).Forprojekter kan hjælpe til med at få en høj succesrate.Synliggørelse af erfaringer, fx Johan Schlüter-udvalgets arbejde i relationtil ansøgere kan fungere som et administrativt værkstøj.

Joint Technology Initiatives (JTI)StyrkerSkaber nye samarbejder nationalt og internationalt.Det teknologispecifikke fokus tiltrækker nye aktører.Har skabt aktivitet indenfor de enkelte forskningsområder og har dervedtilført forskningen en added value.SvaghederJTI er med national medfinansiering afgørende for de danske aktørers mu-ligheder for deltagelse i en JTI.Uklarhed om regler for deltagelse, fx regler i forhold til IPR.Den lave overheadrate på 20 procent afholder potentielle og kvalificeredeinstitutioner og virksomheder fra at deltage i en JTI.AnbefalingerDanmark skal være mere international og satse på deltagelse i JTI erneBehov for nationale strategier for, hvilke JTI er der skal satses påUdarbejde en god praksis-kogebog for, hvordan man kommer med i en JTI

De Europæiske Teknologiske Platforme (ETP)StyrkerBred opbakning til instrumentet.Formaliseret rolle for at inddrage interessenter, hvilket giver mulighed forindflydelse.SvaghederDe teknologiske Platforme er meget industridrevne og det er derfor sværtfor mindre virksomheder samt humaniora og samfundsvidenskab at deltagei platformene.Det er meget ressourcekrævende at deltage i en platform.AnbefalingerRaffinere instrumentet, fx en yderligere formalisering af rammerne forplatformenes indspil til Kommissionen.Finde rolle til humaniora og samfundsvidenskab. Et alternativ kunne være,at etablere andre instrumenterStyrke dansk netværk, fx gennem udvidelse af støtteordninger.