UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 87: Højhastighedskomiteéns rapport, fra videnskabsministeren

IndholdForordSammenfatning1Danmark som højhastighedssamfund1.1Brændende platforme1.2Vækst1.3Velfærd1.4Demokrati, kultur og deltagelse1.5Klima og miljøMuligheder og udfordringer i højhastighedssamfundet2.1Nye muligheder for værdiskabelse2.2Brugerne driver udviklingen2.3Politisk ejerskab og prioritetHvordan Danmark bliver et højhastighedssamfund3.1Digitalisering i den offentlige sektor3.2Den offentlige sektor som platform for innovation3.3Cloud computing3.4Informations- og it-kompetencer3.5Miljø, klima og grøn it3.6Forskning og udvikling på it-området3.7Bredbåndsinfrastruktur i Danmark5699991010131314151719273337434955

ForordVidenskabsministeren nedsatte i foråret 2009Højhastighedskomiteen.Det fremgår af komiteens kommissorium, at komiteenskal komme med anbefalinger om, hvordan udviklin-gen af Danmark som et højhastighedssamfund bådeteknologisk og anvendelsesmæssigt kan fremmes, såle-des at Danmark kan vedblive at være et af verdens mestkonkurrencedygtige samfund.Komiteens medlemmerSom medlemmer af Højhastighedskomiteen harvidenskabsministeren udpeget:• Erik Bonnerup (formand),tidligere departementschef og adm. direktør• Eva Berneke,koncerndirektør og -strategichef, TDC• Peter Friis,direktør, Google Danmark• Birger Hauge,direktør, Hand Over Foundation A/S• Jesper Hjulmand,adm. direktør, SEAS-NVE• Niels Højberg,stadsdirektør, Århus Kommune• Ole Ivanoff,direktør, Ivanoff Interactive• Jane Eis Larsen,direktør, IT-Branchen• Lars Monrad-Gylling,adm. direktør, KMD• Jesper Brøckner Nielsen,adm. direktør, Telia Danmark• Lars Qvortrup,dekan, DPU, Aarhus Universitet• Knud Erik Skouby,professor, Aalborg Universitet• Anne Mette Thorhauge,postdoc, Københavns Universitet• Kim Østrup,vicedirektør, IBM Danmark.Nyhedschef Ulrik Haagerup, DR, trådte ud af komiteeni slutningen af processen af tidsmæssige grunde.Videnskabsministeriet har stillet sekretariatsbistandtil rådighed for Højhastighedskomiteen. Jakob Willer(sekretariatschef), Kresten Bay, Anna Bay Damholt,Thomas Holmstrøm Frandzen, Morten Jørsum, JanusSandsgaard, Griet Storr-Hansen og Thomas Wulff harbidraget til sekretariatets arbejde.ProcessenKomiteen har afholdt ti møder.I processen har komiteen bedt om skriftlige bidrag fraalle ministerier og har tillige modtaget en række skrift-lige bidrag fra forskellige organisationer og virksomhe-der samt faktaark fra Videnskabsministeriet. Disse bi-drag fremgår af rapportens elektroniske bilagssamling.Komiteen har i processen endvidere fået udarbejdet trekonsulentrapporter og to notater, som ligeledes er inde-holdt i den elektroniske bilagssamling, der er tilgænge-lig på www.højhastighedskomiteen.dkPå komiteens møder har der været holdt en rækkeoplæg fra både medlemmer af komiteen og fra eksterneoplægsholdere.Komiteen har under processen afgivet to udtalelsertil videnskabsministeren:• Udtalelse om den påtænkte auktion og udnyttelse af2,5 GHz-radiofrekvenser af 18. maj 2009.• Indspil til udmøntning af UMTS-midlerne af6. oktober 2009.Erik BonnerupFormand for Højhastighedskomiteen

SammenfatningAnvendelse af it1og bredbånd er afgørende for udvik-lingen af det danske samfund og for fortsat sikringaf økonomisk vækst, velfærd, demokrati og et bedreklima. Det er derfor et område, der skal satses på oginvesteres i.Det er efter Højhastighedskomiteens opfattelse tvin-gende nødvendigt, at der tages en række initiativer ogigangsættes aktiviteter, som hen over de kommende årkan bidrage til en øget udbredelse og anvendelse af it ogbredbånd, og som kan bidrage til at realisere regerin-gens vision om Danmark som højhastighedssamfund.Udviklingen af Danmark som et højhastighedssamfundmed etablering af hurtige bredbåndsforbindelser skalses i sammenhæng med it-udviklingen i almindelighed.En moderne infrastruktur og hurtige bredbåndsforbin-delser er nødvendige forudsætninger for, at Danmarkkan kalde sig et højhastighedssamfund.Det helt afgørende er imidlertid, at såvel det privateerhvervsliv som den offentlige sektor er i stand til at an-vende alle de nye teknologier til at effektivisere forret-ningsgange, fremme innovation, skabe nyt værdifuldtindhold og levere bedre tjenester.En gennemførelse af visionerne stiller krav til nytænk-ning hos såvel de politiske som de administrative ledel-ser. Der er et påtrængende behov for, at beslutnings-tagere på alle niveauer i samfundet – både politisk,administrativt og forretningsmæssigt – sikrer, at nyeteknologiske muligheder implementeres og anvendes,og at der for alvor sættes fokus på at realisere gevin-sterne ved brug af it og bredbånd.Der kommer stadig flere muligheder for at høste gevin-ster af digitaliseringen – men spændet vokser mellempå den ene side, hvad man kan, og på den anden side,hvad stat, regioner og kommuner faktisk gør for at hø-ste gevinsterne. Der er mange nærliggende mulighederfor effektiviseringer ved at tænke på tværs og samordneprocesser og systemer.Der er derfor et stærkt behov for et forstærket ledelses-mæssigt fokus på digitalisering og på allokering afressourcer. Det er kort sagt et spørgsmål om at kommei gang.Komiteen peger i rapporten på en række oplagte mulig-heder for initiativer og aktiviteter, som kan bidragetil i praksis at realisere visionen om Danmark somhøjhastighedssamfund. Komiteen har ikke tilstræbt atkomme med udtømmende beskrivelser, men har pegetpå nogle af de mange aktiviteter, der uden videre kaniværksættes. Komiteen har heller ikke peget på etable-ring af nye organer.De konkrete anbefalinger er beskrevet nærmere i rap-portens kapitel tre. Komiteens anbefalinger fordeler sigpå følgende områder:

Digitalisering af den offentlige sektorHvis Danmark skal opnå de nødvendige effekter ved anvendelse af ny teknologi i offentlige tjenester,er det nødvendigt at sikre en sammenhængende it-anvendelse med en bedre tværoffentlig samordning,udvikling af fælles standarder og styrkede incitamenter til at anvende de digitale løsninger.Den offentlige sektor som platform for innovationØget fokus på serviceorientering, open source software, åbne standarder og adgang til offentligedata samt tilvejebringelsen af øgede muligheder for brugerdrevet innovation er grundlag for vækst oginnovation i erhvervslivet.Cloud computingFor at sikre både effektiviseringer og en mere miljø-rigtig it-anvendelse bør det offentlige satse massivtpå cloud computing og bidrage til at løse udfordringerne i forhold til datasikkerhed, privacy m.v. Dettevil samtidig skabe et godt fundament for etablering af nye innovative virksomheder.Informations- og it-kompetencerDer bør satses massivt på at styrke danskernes informations- og it-kompetencer for at understøtte ogstimulere udviklingen og innovationskraften i erhvervslivet, i den offentlige sektor og blandt borgerne.Der bør satses specifikt på at styrke it i folkeskolen og i de videregående uddannelser.Miljø, klima og grøn itIt og bredbånd kan bidrage til at reducere energiforbruget og nedbringe CO2-belastningen. Væsentligeområder vedrører udvikling af intelligente trafiksystemer, intelligente elsystemer og øget anvendelse afvideokonferencer.Forskning og udvikling på it-områdetDer bør ske et markant løft i mængden af it-forskning og en styrkelse af it-forskningsmiljøerne. Endvide-re bør der satses på et styrket offentligt/privat samarbejde og sættes fokus på danske it-styrkepositioner,f.eks. intelligent energi- og trafikstyring, digitale medier og undervisningsmidler samt sundheds-it,blandt andet som grundlag for klyngedannelser.Bredbåndsinfrastruktur i DanmarkDer skal i Danmark sikres gode rammebetingelser for at investere og drive forretning på bredbånds-området. Komiteen er enig om, at det er vigtigt, at udviklingen af bredbåndsinfrastruktur i Danmarkfortsat bør være markedsbaseret og teknologineutral. Der bør fra det offentliges side fokuseres på atstimulere det offentliges egen anvendelse af bredbånd, hvilket vil styrke de private aktørers incitamentertil at investere i bredbånd. For at sikre bredbåndsudviklingen bør der endvidere opstilles nye politiskevisioner og pejlemærker, som kan vise de politiske prioriteter på området.

tion og udnytte it fuldt ud. Det gælder både it-branchenselv og de andre brancher, der kan hente værdi i atintegrere it i deres forretning. Det kræver, at der skabesde nødvendige rammer, og at der i erhvervslivet og denoffentlige sektor er de nødvendige kompetencer, derkan drive udviklingen.En lang række lande i Europa – blandt andre Finland,Sverige, UK og Frankrig – har formuleret nye strategierfor morgendagens samfund. I USA er der i forbindelsemed præsidentskiftet igangsat store projekter for atafprøve de højteknologiske muligheder i den offent-lige forvaltning. Mange andre af de lande, Danmarkkonkurrerer med, står over for at tage store skridt påområdet.Det er endvidere væsentligt for udviklingen og anven-delsen af it i erhvervslivet at sikre, at der investeres ien moderne bredbåndsinfrastruktur. Det være sig ifibernet, kabel-tv-net, udbygning af kobbernettet samttrådløse net eller mobile net. Uden en velfungerendeinfrastruktur er det ikke muligt at udnytte de digitalemuligheder.1.3 VelfærdEn anden udfordring er, at der om få år vil være færrehænder til at klare de samme opgaver i den offentligesektor. Andelen af børn og andelen af ældre i befolk-ningen er voksende. Danmark står dermed over for endemografisk udfordring, idet vi vil have færre i denerhvervsaktive alder og flere uden for. F.eks. har arbejds-styrken i undervisnings- og plejesektorerne en sammen-sætning med en relativt høj andel af ansatte, som vilforlade arbejdsmarkedet i de kommende ti til femten år.Denne øgede arbejdsbyrde kan afhjælpes, men det kankun ske ved en klar satsning på bedre brug af it i denoffentlige sektor. Der skal i produktionen af offentligetjenester sættes yderligere fokus på at skabe incita-menter for borgeren til at anvende digitale løsninger.Disse incitamenter kan f.eks. være i form af entenøkonomiske fordele eller serviceforbedringer. Ved bedre

brug af it kan der frigøres ressourcer og skabes rum ogoverskud til en bedre og mere personlig service over forden enkelte borger.Offentlige myndigheders udnyttelse af ny teknologiskal føre til innovationer, kvalitetsforbedringer ogeffektiviseringer i den offentlige service. Målet er atsikre bedre effekt med de samme ressourcer.En opfyldelse af denne målsætning kræver også, at derer den nødvendige, veluddannede arbejdskraft til rådig-hed for både den offentlige og den private sektor.1.4 Demokrati, kultur og deltagelseDer er med brug af it helt nye muligheder for demo-kratisk deltagelse, kundekontakt og borgerinddragelse.Heri ligger en tredje udfordring, nemlig at sikre til-strækkelige kompetencer hos borgerne, i virksomhederog i det offentlige til at udnytte mulighederne. Det gæl-der også de it-spidskompetencer, som er nødvendige forudviklingen af nye og innovative tjenester og brug af it.Væksten i antallet af borgere, der er på nettet, giver mu-ligheder for at digitalisere stadig flere tjenester og sikreborgerne adgang til selvbetjeningsløsninger, informa-tion og deltagelse.På kulturområdet rummer digitaliseringen også storepotentialer. Nettet er både kulturbærende og kultur-skabende. Med digitaliseringen af kulturarven, ad-gangen til DR’s arkiver og den umiddelbare adgang tilindhold på nettet kan blandt andet litteratur, musik,film og kunst gøres levende og nærværende for mangebrugere.Samtidig er digitale medier og underholdning nogle afde helt afgørende faktorer, der kan sikre udbredelsen oganvendelsen af ny teknologi.Borgernes aktive deltagelse og anvendelse af nettetvil kunne fremmes ved, at alle danske børn lærer atbenytte nye medier og teknologier med største selvføl-gelighed. Når de digitale muligheder indgår generelt iuddannelsessystemet og anvendes aktivt i undervisnin-gen, kan børn og unge tilegne sig kompetencer og ensund, kritisk tilgang til anvendelse af de nye teknolo-giske muligheder. Samtidig skal resten af befolkningenblive stadigt bedre til at udnytte mulighederne i it.

Fokuseret brug af digitale løsninger for kompetenteit-brugere kan give markante besparelser og øgedemuligheder for at levere bedre service til de grupper afborgere, der har særlig behov.1.5 Klima og miljøVores fælles energi- og miljøbelastning udgør en fjerdevæsentlig udfordring. Brugen af it og bredbånd er etvigtigt middel til at nedbringe denne belastning, udenat Danmark samtidig oplever et velfærdstab.Det er en nødvendig betingelse for at kunne møde disseudfordringer, at der er en veludbygget infrastrukturtilgængelig i samfundet. I forskningen, i uddannelses-systemet, i den offentlige sektor og i erhvervslivet skalder satses målrettet på at løse de fælles udfordringer påklima og miljøområdet.Anvendelse af it og bredbånd er her en vigtig del afløsningen til f.eks. at sikre en bedre energianvendelse.Endvidere kan anvendelsen af videomøder, hjemme-arbejdspladser og moderne teknologi bidrage til atmindske behovet for transport og derved sikre enmindre belastning for miljøet. Endelig vil danskespidskompetencer på området være grobund foriværksættere.

Muligheder og udfordringer ihøjhastighedssamfundetDet er ikke længe siden, at internettet mest bestod aftekst og var forbeholdt de få og særligt indviede, oghvor et modem var vejen til det spirende informations-samfund.Op gennem 1990’erne voksede udbredelsen af inter-nettet, og der kom farver og grafik på. Den offentligesektor, dagblade og virksomheder begyndte at meldesig, og vi så starten på et medie, som blev brugbart,underholdende og vedkommende for bredere kredse.Fra vi læste om internettet i avisen, til vi læser avisen påinternettet, er det gået stærkt.I dag er lyd og levende billeder en selvfølge på internet-tet. Vi kommunikerer elektronisk med kommunen ogbruger digital signatur, når vi udfylder selvangivelsen.Vi betaler regninger via netbank, køber teaterbilletter,finder en feriehytte og læser andre brugeres erfaringermed den køkkenmaskine, som vi overvejer at købe. Viholder kontakt med venner og familie på sociale me-dier, deler viden med andre på Wikipedia, ser nyheder,når vi har tid, og vi har hele verden i lommen, fordiogså mobiltelefonen er gået på internettet.Teknologien giver imidlertid først mening, når denkobles med konkrete anvendelser, som vi kan se nyttenaf. Af samme grund er der store gevinster at høste fordem, der er i stand til at omsætte de teknologiske mu-ligheder til nye løsninger og gøre teknologien vedkom-mende, brugervenlig og anvendelig for virksomhederog borgere. Der er her muligheder for kreative iværk-sættere og innovative virksomheder.2.1 Nye muligheder for værdiskabelseVidenøkonomiens byggeklodser undergår en revolutioni disse år. Regnekraft (processorkraft), lagerplads (hard-diske) og bredbåndskapacitet er hastigt stigende, samti-dig med at priserne falder. Dette muliggør en revolutioni forretningsmodeller, udvikling og markedsføring.Til forskel fra industrisamfundet er de knappe ressour-cer vores viden, vores kreativitet og forretningstalent.Med it og bredbånd opstår der muligheder, som ingenhavde forestillet sig for bare få år siden.Med digitale teknologier er viden og skaberkompeten-cer den primære kilde til værdiskabelse. Distributions-omkostningerne ved digitale produkter er meget lave.Derfor kan en god idé realiseres med beskedne inve-steringer – og hvis ideen er rigtig god, kan produktethurtigt nå et globalt marked og udfordre eksisterendespillere og praksisser.Markedet er globalt. Med internettet bliver det f.eks.svært at opretholde en forretningsmodel, hvor film

• Der udvikles og udbredes teknologier tilstadigtstigende hastighederpå nettet,herunder på forbindelserne til slutbrugerne.•Sociale og interaktivetjenester er ivoldsom vækst.• Flere og flereit-anvendelser,som har væretpc-baserede eller serverbaserede,flyttertil internettet – ”skyen”.•Priserfor datatransmissioner faldende,samtidig med, at mobiltelefoner og pc’erer blevet væsentligt kraftigere og billigere.• Der er en meget storvækst i internettrafik– ikke mindst drevet af privatbrugere, somi stor stil bruger internettet til video-tjenester.• Der er sket et skred i måden, hvorpå varerog tjenesteydelser udveksles på, i retning afe-handel– det gælder transaktioner såvel idet private som i det offentlige.

Skypebetød ikke blot lavere priser på telefoni,men ændrede spillereglerne. Ny teknologiudfordrede fundamentalt præmisserne forteleselskabernes mangeårige forretning.Open source softwareer videndeling ogproduktion i global skala – en slags legoklod-ser for informationssamfundet. Open sourcesoftware er en central del af Amazons ogGoogles forretning.Remix-kulturener en følge af, at enhver pc idag er udstyret med værktøjer, der gør alle istand til at redigere levende billeder og lyd ogpublicere kreativt indhold, og som kun profes-sionelle selskaber rådede over for ti år siden.

Udviklingen inden for internetmedier giver brugeremulighed for selv at skabe indhold. Mange hjemmesiderlader brugeren selv levere indholdet i form af videoer,blogs og wikis. Digitale løsninger etableres ikke længereudelukkende med udgangspunkt i brugerne, men ogsåaf brugerne. Web 2.0 repræsenterer en udvikling, derfremmer kreativitet, nytænkning, samarbejde og viden-deling mellem brugere.Et kendt eksempel på denne udvikling er musikbran-chen, der har måttet tilpasse sig en ny virkelighed. Bru-gere accepterer ikke længere en model, hvor en centralorganisation i form af et pladeselskab sælger cd’er tilbrugerne. I dag skal musik og indhold distribueres di-gitalt, så brugerne kan skabe deres egne remix. Tilsva-rende ønsker computerspillere at kunne modificere spil,designe nye opgaver m.m.Udfordringen er, hvordan disse erfaringer overføres påandre områder inden for eksempelvis undervisning ogsundhed.

og tv-serier udbydes regionalt i forskellige tempi og tilforskellig priser. Denne udvikling udfordrer eksiste-rende regulering og forretningsmodeller. Eksempelviser ophavsretten under pres.2.2 Brugerne driver udviklingenUnderholdning, spil og sociale medier er nogle af deområder, der driver den private efterspørgsel efterbredbånd og udstyr såsom nye computere, fladskærme,spilkonsoller m.v.Det er også her, at mange brugere finder motivationentil at få en hurtigere forbindelse og til at udvikle egnekompetencer og sætte sig ind i nye typer af programmerog teknologi.Det er inden for underholdningsområdet, at man findernogle af de absolut største web 2.0-fænomener indenfor de seneste år såsom YouTube, Facebook og Twitter.Det er her, vi ser nogle af de allerstørste forretninger.Computerspil har historisk set været en innovativ kraftinden for udviklingen af computerteknologi (3D-grafik,nye interaktionsformer m.m.), og det er også inden forunderholdning og sociale medier, at man ser nogle afde mest kreative forretningsmodeller, hvor brugeren foralvor inddrages.

gør på ingen måde veluddannede læger, eller at der ogsåfra det offentliges side stilles den nødvendige informa-tion til rådighed. Men med anvendelsen af ny teknologifår den enkelte borger bedre mulighed for selv at tagevare på sin egen sundhed. Denne udvikling kan ogsåunderstøttes af styrkede kompetencer hos borgerne tilblandt andet at kunne forholde sig sundt og kritisk tilden information og rådgivning, der er tilgængelig påinternettet.Når online-fora er blevet en så væsentlig kilde i borger-nes søgen efter information og viden, er det så megetdesto mere vigtigt, at myndigheder og professionelleudvikler deres egen online-tilstedeværelse og tilbud.2.3 Politisk ejerskab og prioritetIt er ikke blot endnu en vilkårlig teknologi, som snartafløses af noget andet og mere moderne. Med internet-tet er der reelt sket et paradigmeskift, der har ændret– og fortsat vil ændre – forudsætningerne for, hvordanvi driver forretning, hvordan vi kommunikerer oghvordan vi skaber værdi i samfundet.Internettet er på ti år blevet den centrale infrastruk-tur for samfundet, der skal understøtte en bred vifteaf anvendelser – fra undervisning og forskning over

e-handel, telemedicin og digital forvaltning til under-holdning og social kommunikation.Senest fremgår det afIT i Praksis 2009fra RambøllManagement, at it-ansvarlige finder, at manglendeit-modenhed i topledelsen og særligt på politisk niveauudgør en barriere for udviklingen af de offentlige orga-nisationer, og hindrer organisationerne i at skabe størstmulig værdi af deres it-anvendelse.Men it kan ikke blot betragtes som ”teknologi, der bareskal virke”. Den manglende erkendelse af it’s betydningmedfører, at der ikke sættes målrettet ind på at opti-mere ydelser og forretningsgange. Samtidig accepteresdårlige – og derved også for den enkelte organisationmeget dyre – løsninger.Højhastighedskomiteen skal særligt pege på, at detbredt i det politiske og administrative system ernødvendigt at erkende betydningen af it og bredbånd.Vanskeligheden ved at forudsige præcist, hvordan vikan og skal anvende ny teknologi, må ikke begrænseudviklingen.Anvendelse af it og bredbånd er grundlaget forDanmarks fremtidige vækst og velfærd. Det er altsået område, der skal satses på – og investeres i.

Fra politisk side skal det sikres:•at det offentlige i endnu højere grad går foran med anvendelsen af it og bredbånd ved konsekventbrug af standardiserede løsninger, ved en bevidst kanalstrategi, hvor borgerne gives incitamentertil at anvende digitale løsninger, og ved at sætte fokus på de store serviceområder.•at der skabes forbedrede rammebetingelser for erhvervslivet.•at danskernes informations- og it-kompetencer styrkes markant.•at der satses massivt på udvikling og forskning inden for it.•at der sikres incitamenter i markedet til at foretage investeringer i ny og modernebredbåndsinfrastruktur, så båndbredde og mobilitet ikke bliver en begrænsning.•at anvendelsen af it og bredbånd fremmes og prioriteres på en måde, der bidrager til et bedremiljø og klima.

Hvordan Danmark bliveret højhastighedssamfundKomiteens anbefalinger falder i syv dele, der alle skalvære med til at realisere visionen om Danmark som ethøjhastighedssamfund.Etableringen af en moderne infrastruktur og hurtigebredbåndsforbindelser er nødvendige betingelser for,at Danmark kan kalde sig et højhastighedssamfund.Det helt afgørende er imidlertid, at såvel det privateerhvervsliv som den offentlige sektor viser sig i standtil at anvende alle de nye teknologier til at effektivisereforretningsgange, fremme innovation, skabe nyt værdi-fuldt indhold og levere bedre tjenester.Anbefalingerne, der skal ses som en helhed, vil under-støtte Danmark som et samfund, hvor der er velfærdog kvalitet i den offentlige service gennem bedreanvendelse af it og bredbånd. Anbefalingerne vil tilligeunderstøtte udviklingen af Danmark som et stærktkonkurrencedygtigt samfund med økonomisk vækstog demokrati, og hvor kompetente borgere udnytter dedigitale muligheder, der er i et højhastighedssamfund.Endelig understøtter anbefalingerne et højhastigheds-samfund, der kan bidrage til positivt at løse klima- ogmiljøudfordringerne.Komiteen har valgt at fokusere på syv hovedområder,der skal være med til at sikre regeringens vision omDanmark som højhastighedssamfund gennem konkreteanbefalinger.

Digitalisering iden offentlige sektorDanmark indtager typisk pæne placeringer i internatio-nale benchmarkundersøgelser af digital parathed.Danmark indtog i 2009 en førsteplads iThe Economistse-readyness-index, der er et mål for landets evne til atomsætte digitale muligheder til social og økonomiskudvikling. Danmark er fulgt af Sverige, Holland, Norgeog USA. Også World Economic Forum har fundet, atDanmark internationalt ligger i spidsen med hensyn tilnetværksparathed. Scoringen er sket ud fra en samletvurdering af investeringsklima, regulering, infrastruk-tur samt e-parathed og anvendelse.I andre undersøgelser er Danmarks placering imid-lertid knap så pæn. World Economic Forum placererDanmark på en international femteplads i sin GlobalCompetitiveness Report 2009-2010 og konsulenthusetCapGeminiseGovernment Benchmark 2009placererDanmark på en samlet niendeplads med hensyn tildigital parathed.Uanset Danmarks nuværende placering udviklerkravene til digitalisering sig hurtigt, og der skal tilstadighed gøres en indsats for at høste gevinster af deteknologiske muligheder. Der er allerede i dag en rækkeudfordringer i forhold til det offentliges brug af it, ognye kommer til.Der optræder gradvist en stigende modning på it-området i det offentlige. I de forløbne cirka fem år erfokus gradvist ændret fra at være på digitalisering afden enkelte myndigheds egne systemer og sagsgange tilat være på samarbejder mellem myndighederne. Skalde nye muligheder udnyttes effektivt, må dette arbejdestyrkes.Det er også en fortsat udfordring for det offentlige atfå brugerne til at anvende de digitale løsninger. Mangekommuner har i flere år tilbudt selvbetjeningsløsninger,og fra efteråret 2008 er der på 13 prioriterede områder2for første gang opnået et ensartet tilbud om selvbetje-ning på tværs af alle landets kommuner. Imidlertid ud-gør antallet af transaktioner, der gennemføres digitalt,kun en lille andel af borgernes samlede antal henven-delser til det offentlige. Syv procent af flytteanmeldelsersker ved digital selvbetjening, og for de fleste andreløsninger er andelen væsentligt lavere.3I det offentlige mangler der typisk en bevidst kanal-strategi, det vil sige en strategi for, hvordan borgeremotiveres til at anvende de digitale løsninger. Dette kanf.eks. være i form af forbedret service eller økonomiskefordele. I den private sektor arbejdes der bevidst medfordelingen af henvendelsestyper på forskellige kanalersåsom hjemmesider, telefonisk kontakt og personligtfremmøde. En personlig henvendelse er 30-60 gangedyrere for myndigheden end en digital henvendelse.4En tilsvarende bevidst strategi hos offentlige myndig-heder har således et stort besparelsespotentiale. Hertilkommer, at borgere oplever muligheder for digitalhenvendelse som en serviceforbedring. Den kan skehjemmefra og i det tempo og på det tidspunkt, som pas-ser borgeren.

Det offentlige har som oftest snævert fokus på egnesystemer og dets tjenester til borgere og virksomheder.Hvad der derimod sjældent fremgår som et formål meddigitalisering i det offentlige er, hvordan digitaliserin-gen samtidig kan ændre og forbedre rammebetingel-serne for erhvervslivet og borgerne.Det bør gives vægt, at den offentlige sektor fastlæggerrammebetingelserne for borgeres og virksomhedersbrug af it, herunder indbyrdes brug af it på en langrække områder, og at offentlige investeringer ofte harpositive effekter for virksomhedernes produktivitet ogudviklingspotentialer.Det gælder generelt, at digitaliseringsindsatsen i detoffentlige hidtil har haft vægten på det administrativeområde. Der er fortsat mulighed for at effektivisere pådet administrative område, men gevinsterne ved digi-talisering høstes først for alvor, når de store offentligeserviceområders ydelser kommer med. F.eks. udgøradministrative funktioner kun 10 procent af de perso-naleressourcer, som kommunerne i dag råder over.5For at kunne høste de potentielt meget store effektivi-seringsgevinster ved digitaliseringen, skal der være etklart ledelsesmæssigt fokus herpå. Det er komiteensopfattelse, at denne opgave skal løftes af de øversteadministrative ledelser. De skal udnytte mulighederne

Ved en vellykket kanalstrategi er det muligt at få en storbrugergruppe til at anvende digitale løsninger. Hervedfrigøres samtidig ressourcer til en mere målrettet ind-sats over for de brugere, som skal betjenes på anden vis,og til sager, som er så komplekse, at de kræver kontaktmed brugerne.Det offentlige kan kun løfte dets opgaver ved i væsent-ligt større omfang end tilfældet er i dag at indføre ogfastholde digitale administrative processer, digitalborgerservice og digital velfærdsteknologi til løsning afkerneopgaverne.Der skal fortsat løbende arbejdes med digitaliseringenaf den enkelte myndighed. I dag findes en lang rækkesamarbejder mellem myndigheder i staten, regionerneog kommunerne såvel indbyrdes som på tværs af de treniveauer, hvor fokus er på at skabe sammenhæng og in-tegration. Skal de nye teknologiske muligheder udnyt-tes på en fornuftig måde, må dette samarbejde styrkesog effektiviseres.

Bedre genoptræning til flere – med itDer findes i dag programmer til fysisk ogkognitiv genoptræning, hvor en patient kantræne og udvikle sig i hjemmet med støtte fraen pårørende. På Helene Elsass Center følgerbehandlere spastikeres forløb over internet-forbindelsen og kan justere behandling ogbelastning på afstand.Ved brug af en bredbåndsforbindelse fårlangt flere således adgang til regelmæssigog tilpasset genoptræning. Ressourcerne ibehandlingssystemet udnyttes langt bedre,og flere får adgang til individuelt tilpasset ogdaglig træning.Kilde: www.elsasscenter.dk

ved at anvende it i deres produktion og opgaveløsningog gennemføre de organisatoriske konsekvenser af sta-dig øget digitalisering. Kun en it-kompetent topledelsekan identificere, hvor it-anvendelser skaber øget værdiog effekt, kun en it-kompetent topledelse kan træffede nødvendige beslutninger og udstikke en kurs fororganisationen, og kun en it-kompetent topledelse kanudarbejde gode beslutningsgrundlag til sin bestyrelseeller det politiske niveau.For at Danmark kan høste gevinsterne af digitaliserin-gen og udnytte mulighederne for at blive et højhastig-hedssamfund er det derfor helt afgørende, at der i denøverste administrative ledelse og hos de ansvarlige po-litikere er en forståelse af, at udnyttelsen af de digitalemuligheder i det offentlige forudsætter:• Involvering af brugerne i den digitale proces ved enklar kanalstrategi.• Inddragelse af brugerne i udformningen af deoffentlige tjenester.• Indsigt i betydningen af teknologivalg og digitalise-ringens organisatoriske muligheder – herunderforståelse for konsekvenserne og nye arbejdsdelingermellem myndighederne.Danmark har gode muligheder for at udvikle sig til etegentligt højhastighedssamfund på områder, hvor detoffentlige går foran som en professionel og krævendeefterspørger og udbyder af avancerede tjenester. Godeoffentlige digitale tjenester vil skabe værdi og stimulerebefolkningens anvendelse af it og bredbånd.De mest efterspurgte og anvendte tjenester findes dog iprivat regi, ikke mindst i spilindustrien. Der er her storekspertise og erfaring vedrørende blandt andet bruger-flader, brugeradfærd og motivation. Spilindustrienhar i sig selv et vækstpotentiale, men der er samtidiget potentiale ved at overføre viden om brugerflader ogbrugeradfærd fra spilindustrien til offentlige tjenester.Med øget brug af it og bredbånd får den offentligesektor mulighed for at spille en anden rolle end denhidtidige som service- og velfærdsleverandør. Nye ten-denser såsom web 2.0, interaktive servicegrænseflader,hvor borgere og virksomheder inddrages i udformningog sammensætning af offentlige tjenester, styrker dendemokratiske proces. Den digitale interaktion med bor-gerne er ligeledes central for, at udbuddet af offentligetjenester bliver mere effektivt.

Der findes en lang række konkrete serviceområder,hvor det offentlige kan gå foran med nye tjenester.Konkret giver digitaliseringen muligheder på de storeoffentlige serviceområder som ældreomsorg og pleje.Der findes allerede mange projekter, men det er enfortsat udfordring at konsolidere resultaterne af dissemange projekter til egentlig drift i stor skala.Sundhed er et af de områder, som er mest vedkommen-de for den enkelte borger. Patienter og pårørende stillerstigende krav om forståelig kommunikation, adgang tiltilbud på egne præmisser og mulighed for ekspertud-talelser eller en lægefaglig ”second opinion”. Netop en-gagementet omkring eget helbred betyder, at patienterog pårørende er blandt de mest motiverede grupper af

borgere i forhold til at tage nye teknologier i brug. Detafspejles eksempelvis i nogle af de online communitiesomkring konkrete sygdomme og behandlingsforløb, dergennem de seneste år er vokset frem på internettet.Tilgængeligheden af sådanne tjenester giver den enkelteborger viden om sygdomsforebyggelse og giver borge-ren et grundlag for at vurdere, hvornår et opkald tillægen eller vagtlægen er nødvendigt.Samtidig har udviklingen i borgernes tilgang tilsundhed og behandlingstilbud startet en bevægelse isundhedsvæsenet, hvor patientkontakt og behandlings-forløb planlægges med den enkelte patient i centrum– og her spiller de nye teknologiske muligheder envæsentlig rolle, herunder for kronisk syge. Det gældereksempelvis tilbud om brug af videokonsultationer iudkantsområder eller adgang til at trække på viden fralandets – eller verdens – førende eksperter. Tilsvarendekan fjernovervågning og selvmonitorering af udvalgtepatientgrupper spare rejsetid for den enkelte borger,samtidig med at ressourcerne i sundhedsvæsenet brugesbedre.Der er i dag en lang række erfaringer, som har fragmen-teret karakter. På sygehusområdet er der gennemført enlang række vellykkede pilotprojekter. I regi af ABT-fonden (fonden for Anvendt Borgernær Teknologi) erder bevilget midler til nye projekter inden for arbejds-kraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organi-sationsformer. ABT-fonden støtter indtil videre i alt 44forskellige projekter. Med aftalen om finansloven for2010 er det besluttet at bevilge knap 126 mio. kr. til 25konkrete projekter, hvor ny teknologi skal bruges til atskabe bedre velfærd.Derudover er der afsat knap 120 mio. kr. til projektetDet Fælles Medicinkort, hvor alle borgere får et elektro-nisk medicinkort på en central database, der afspejlerderes aktuelle medicinering. Alle receptordinerendelæger skal i deres egne systemer på et øjeblik kunne laveet opslag på den aktuelle medicinering – hvad enten deter ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen ilægepraksis. Oplysningerne på medicinkortet skal delesmellem de parter i den primære og sekundære sektor,som har borgeren i behandling. Borgeren skal selvkunne se sit medicinkort via nettet.

Der er støttet andre projekter, som sigter på landsdæk-kende implementering. Blandt disse er et projekt omgenanvendelse af administrative patientdata i indtilvidere fem udvalgte sygdomsområder.Disse tiltag til national udbredelse af gode løsningerer afgørende for, at Danmark kan høste gevinster afdigitaliseringen. Det er en fortsat udfordring at kon-solidere resultaterne af de mange projekter til egentligdrift i stor skala. Herunder er det en udfordring at findefinansiering til nationale implementeringer, idet derofte viser sig ikke at være sammenfald mellem, hvorudgifterne afholdes, og hvor gevinsterne høstes.Komiteen finder, at der sideløbende med satsning påenkeltprojekterne i ABT-fonden i det offentlige børarbejdes systematisk med national udbredelse af godedigitale projekter og udstilling af offentlige data ogtjenester i standardiseret og struktureret form. Hervedvil der blive skabt et innovationsgrundlag for, at borgereog virksomheder kan udvikle nye digitale tjenester, somunderstøtter og udvider det offentlige serviceudbud,og som vil vise sige både arbejdskraftbesparende ogeffektiviserende.

Digitale løsninger kan støtte ældrei eget hjem• Trænings- og behandlingsforløb i hjemmetvia f.eks. spilkonsol eller opkobling til genop-træningscentre og eksperter.• Det intelligente køleskab, der ved hjælp afRFID-teknologi holder styr på, om der mang-ler madvarer eller ikke bliver spist nok – ogderefter underretter hjemmeplejen.• Varmesystemer, som selv betaler regningervia en fjernmåler.• Husholdningsmaskiner, der selv kan bestillereparation, hvis de går i stykker.• Fjernbetjente systemer til åbning og luk-ning af vinduer og døre.• Personlige alarmer, der erindrer om piller,husker på personlige aftaler og lignende.• GPS-systemer, der giver tryghed ved athjælpe den ældre hjem fra uvante lokalite-ter og gør det lettere at blive fundet i situa-tioner, hvor de ikke selv kan komme hjem.Kilde: Det Digitale Råd, 2009

Den offentlige sektor somplatform for innovationEn lang række af de teknologiske, sociale og forret-ningsmæssige udviklinger, som finder sted på it-områ-det i disse år, er fælles for den offentlige og den privatesektor. I forhold til den offentlige sektor taler man om”Gov 2.0” eller ”government as a platform”.6Gov 2.0 omfatter tre tendenser:• Åbne fleksible teknologier (open source, åbne stan-darder og maskinlæsbare strukturerede data) udgørfleksible byggeklodser til at konstruere et nedstedeller andet.• Web 2.0 er tendensen fra medier som Facebook,YouTube m.v., hvor der er social interaktion, og hvorbrugeren skaber værdien i form af indholdet, mensleverandøren stiller platformen til rådighed.• Demokrati, brugerindflydelse og gennemsigtighed.Med tilgængelige data bliver offentlige myndighedermere transparente over for borgere, virksomheder ogorganisationer. Nettet gør det lettere og hurtigere atfinde oplysninger.En væsentlig konsekvens af Gov 2.0 er, at der sker entættere integration af den offentlige og den private sek-tor. Den offentlige sektor bliver en platform for innova-tion ved, at den udstiller data, åbne grænsefladerog infrastruktur. Denne platform kan den private sek-tor bruge til selvstændigt at udvikle og udbyde tjenester.Det er en væsentlig forudsætning i udviklingen af ethøjhastighedssamfund, at it i det offentlige bevæger sigi retning af Gov 2.0.Private aktører som udviklere ogudbydere af offentlige tjenesterEksempler på, at data gøres tilgængelige på nettet imaskinlæsbar form er få og spredte, men især i USAer der udvikling på området blandt andet via netstedetdata.gov.FIGuR 2

Værdien af at offentlige data kan anvendes frit afborgere og erhvervsliv, er vanskelig at anslå, men det erkomiteens klare vurdering, at værdien langt overstigerdet aktuelle offentlige provenu ved salg af offentligedata, herunder CVR-data, tinglysningsdata og kortdata.I dag står den offentlige sektor typisk for den samledeudvikling af borgerrettede tjenester. Det gælder lige fradet bagvedliggende it-system og dataindsamling,-bearbejdning og -vedligehold til udvikling af bruger-fladen. Tjenester kan eksempelvis præsenteres påportalen borger.dk eller på et kommunalt netsted.Dette kan i flere tilfælde være fornuftigt, men det erikke nødvendigvis altid den bedste løsning.

New York State Empire 2.0 og NYC Big AppsI sommeren 2009 annoncerede staten NewYork planen “New York State Empire 2.0”.Planen har til formål at bruge nye socialemedier til at fremme samarbejde, deltagelseog gennemsitighed for borgere og virksom-heder. Et af de første initiativer er et web-forum, hvor borgere og ansatte i administra-tionen inviteres til at komme med forslagog diskutere, hvordan staten bedst muligtbruger Web 2.0.New York City har besluttet at udskrive enårlig konkurrence (”NYC Big Apps”), hvor manstiller data til rådighed og opfordrer borgereog virksomheder til at udvikle programmer,der er nyttige for newyorkererne.Kilde: www.cio.ny.gov/News/Press_web20.htm(besøgt 16. september 2009)New York City, pressemeddelelse, 29. juni 2009

Offentligt/privat samspil bør bringes på ny form, ved atprivate virksomheder i højere grad bliver (med-)udvik-lere af borgerrettede tjenester, hvor udviklingen sker iregi af virksomheder, der i forvejen har en brugerskareog har kompetencer inden for brugervenlighed m.v.Man kan forestille sig nye samarbejdsformer omkringudviklingen af borgerrettede tjenester. Banken kunneintegrere fakturering af den offentlige sektor i sin net-bank. Byggemarkedet kunne integrere funktionalitet tilat ansøge om byggetilladelse m.m. Effekten ville væreselvbetjeningsløsninger, hvor det offentlige stiller dataog infrastruktur til rådighed, og hvor virksomhederpå konkurrencevilkår udvikler selve løsningen, somborgeren benytter. Fordelen ved dette er, at det offent-lige ikke skal løfte udgiften til at udvikle løsningen, ogat virksomheden har udbytte af at stille den til rådighedfor borgeren.Det centrale er ikke, om den enkelte programmør fårsin løn direkte fra staten eller via et eksternt udvik-lingshus, som arbejder for staten. Det centrale er, hvorinitiativet til innovationen ligger. Det har i den forbin-delse betydning at virksomheder skal kunne konkur-rere på tjenester, der bygger på offentlige data. Forden offentlige sektor ligger der muligheder i at forladetraditionen om at opbygge it-løsninger fra top til bund(f.eks. omkring kort) og i stedet anvende eksisterendekommercielle korttjenester som et billigt alternativ. Isidste ende handler det om, hvordan Danmark fremad-rettet får mest mulig innovation, indhold og service forpengene.

Fælles grænseflader og åbne standarder er såledesforudsætninger for, at højhastighedssamfundetspotentialer kan indfries.Uudnyttede effektiviseringsgevinster idansk erhvervslivDer er 250.000 små og mellemstore virksomheder iDanmark. De har traditionelt set været meget langtfremme med digitalisering, e-handel og adgang tilbredbånd, men der er fortsat gevinster at høste.Det gælder blandt andet virksomheders indberetningertil offentlige myndigheder. Kan disse indberetningergøres fuldt digitale, således at it-systemerne hos virk-somhederne og den offentlige myndighed taler sammen(”system-til-system-integration”), er der betydelige po-tentialer for besparelser i form af mindre tidsforbrug ognedbringelse af de fejl, som manuel indtastning giver.Her kan det offentlige fremme en gunstig udvikling vedat fremme etableringen af en grundlæggende it-infra-struktur til denne type indberetninger. Herfra kan detoverlades til markedets aktører at fylde rammen ud ogudbyde forretningssystemer, der benytter infrastruktu-ren, og målrette dem mod landets små og mellemstorevirksomheder.Et eksempel på, at denne tilgang har succes, er Nem-Handel, hvor staten er gået foran med at udvikleit-infrastruktur til udveksling af fakturaer over inter-nettet. Oven på denne it-infrastruktur udbyder privatevirksomheder tjenester til deres kunder, eksempelvisregnskabsprogrammer. På den måde er det offentligemed til at fremme digitalisering samt sikre, at it-investeringer kommer såvel private virksomheder somoffentlige myndigheder til gode.

Standarder, infrastruktur og sammenhængeFor at understøtte udviklingen hen imod et højhastig-hedssamfund er det afgørende, at den offentlige sektorsbrug af it baseres på åbenhed, innovation og konkur-rence. Åbenheden (åbne standarder, open source, åbnedata) gør det muligt for andre end staten selv at udbydetjenester. Dermed styrkes mulighederne for innovation.Fortsat digitalisering i det offentlige kræver en størrekoordinering og standardisering end tidligere. Et mid-del hertil er at anvende åbne standarder. Dette under-støtter muligheden for udveksling af data og kompo-nenter imellem offentlige (og private) løsninger.Ligeledes er der gevinster ved en modulær opbygning afit-systemer i form af lavere priser og lettere opgraderingog genbrug af delkomponenter efter behov.

Komiteens anbefalinger forden offentlige sektor som platform for innovation•Udstilling af offentlige data.Offentlige data er en innovationsressource for borgere ogvirksomheder. Det offentlige skal løbende udvide mængden af offentligt tilgængelige, maskin-læsbare data med henblik på at understøtte innovation og udvikling af nye tjenester til demo-kratiske eller kommercielle formål. Komiteen anbefaler, at der i forlængelse af det aktuelle”Offentlige data i spil”-projekt arbejdes målrettet på, at private aktører kan anvende offentligetjenester og fremstille netsteder og andre brugerflader med henblik på såvel udstilling afoffentlige data som datafangst på vegne af offentlige myndigheder.

Cloud computingCloud computing er it, der i stedet for at blive solgt somet produkt, som køberen derefter ejer (som det er tilfæl-det med servere og software), bliver udbudt som en tjene-ste, der leveres som abonnementsordning via internettet.Det kan være et abonnement på en e-mailtjeneste elleret abonnement på adgang til serverkapacitet, der levererregnekraft og lagerplads.7Cloud computing er en form for outsourcing, men:• Det er nyt, at man kan betale for computerkraft, f.eks.med et kreditkort, uden nogen forudgående aftale.• Det er nyt, at man kan købe elastisk computerkraftog kun betale for reelt forbrug.• Det er nyt, at computerkraft udbydes til så lavepriser, som tilfældet er.Blandt fordelene er:• Kortere løbetid på kontrakter: Det kan være timer,dage eller uger, mens traditionelle outsourcingkontrakter typisk løber over flere år. Korte løbetidergiver blandt andet fleksibilitet i forbindelse medit-udvikling, hvor man har behov for midlertidigetestmiljøer m.v.• On demand: Opskalering/tilføjelse af ressourcer in-den for få timer – mens der i traditionel outsourcingtypisk kræves flere ugers varsel og ikke er mulighedfor at ”skalere ned” igen.• Ingen startomkostninger: Omkostninger til kapital-investeringer og installation er indregnet i forbrugs-omkostningen.Det er komiteens vurdering, at der er betydelige mulig-heder for at høste såvel økonomiske som miljømæssigegevinster ved øget brug af cloud computing. Blandtandet kan cloud computing være med til at bane vejenfor opstartsvirksomheder ved blandt andet at sænkeetableringsomkostningerne.Den offentlige sektor kan som en stor og professionelefterspørger bidrage til at bane vejen for en øget brugaf cloud computing. Komiteen foreslår derfor, at deropstilles visioner herfor, blandt andet for også at sikre

Virtualiseringer en teknik, hvor man sam-menlægger servere og dermed har mulighedfor at trække på en større, delt serverkapa-citet – i eksisterende serverrum eller i fællesdatacentre. Det giver mulighed for at allokerekapacitet til det aktuelle behov. Virtualise-ring har været i anvendelse i flere år, ligesomtraditionelle datacentre har været anvendt iårevis.Cloud computingleveres som en tjeneste overinternettet. En cloud computing-tjeneste erkarakteriseret ved at den leveres og betalesefter behov og forbrug, tilgås via internettet,leveres fra en platform af fælles computerressourcer og let kan skaleres op og ned efterbehov. Der findes cloud-tjenester til forskel-lige behov:•”Software as a Service”: Programmer somtilgås via internettet. Eksempler: Web-baseret mailprogram (f.eks. Hotmail),netbaseret testbehandler (f.eks. GoogleDocs) online fotoalbums (f.eks. Flickr), ellerfildeling (Dropbox.com).•”Platform as a Service”: Platform med enrække grundlæggende tjenester, som kun-den selv kan administrere (f.eks. ”HostedExchange” som alternativ til at have egenmail-server).•”Infrastructure as a Service”: Netværk,computerkraft eller lagerplads hvor kundenselv kan administrere og afvikle softwareeller applikationer, lagre data osv. (f.eks.Amazon AWS). Har man et virtualiseretmiljø, kan det flyttes til en cloud-baseretløsning.Inspireret af en definition udarbejdet afNational Institute of Standards and Technology

Cloud computing kan allerede i dag anvendes tilen række løsninger, men før man kan høste gevin-ster af cloud computing i stor skala, er der en rækkeudfordringer, der skal løses i forhold til it-sikkerhedog privacy, interoperabilitet, nye aftalemodeller ogforretningsmodeller. På gevinstsiden skal effektivise-ringspotentialer og miljøgevinster ved konsolidering afserverparker analyseres nærmere.Her kan den offentlige sektor med fordel gå foran oggøre sig erfaringer på baggrund af konkrete projekter –eksempelvis inden for skoler, universiteter og udvalgteområder i den offentlige sektor. I forlængelse heraf kander udarbejdes virksomhedsrettede vejledninger ombrug af cloud computing.Der bør også udarbejdes vejledninger vedrørende of-fentlig kontraktindgåelse på cloud computing-området.IKT-rådet under Videnskabsministeriet har anbefalet,at der er behov for standardkontrakter vedrørendeit-ydelser, der kan tage højde for innovation. Denneanbefaling støtter komiteen.

Øget brug af cloud computing stiller skærpede krav tilrobuste højhastighedsforbindelser – til virksomheder,offentlige myndigheder og private husholdninger.En undersøgelse, som Højhastighedskomiteen har fåetudarbejdet af IDC, viser væsentlige potentialer i brugenaf cloud computing:• Servere og datacentre i virksomheder og i den offent-lige sektor tegner sig i dag for et energiforbrug på 864GWh om året. Det er mere end dobbelt så meget somden mængde energi, der bruges på gadebelysning.8• Hvis alle servere i Danmark virtualiseres i størstmulig grad – i egne eller delte datacentre – vil ener-giforbruget kunne reduceres med op til 33 procentsammenlignet med i dag.• Ud over gevinsten ved det lavere CO2-udslip, vilomkostningerne til elektricitet og hardware kunnereduceres med 22 procent i 2013, hvilket svarer tilmere end en halv mia. kr.• Ved brug af kommercielle cloud-tjenester kan der skeyderligere rationaliseringer, så strømforbruget kan redu-ceres med op til 55 procent sammenlignet med i dag.

Informations- ogit-kompetencerVisionen om højhastighedssamfundet kan kun rea-liseres med et højt grundniveau af informations- ogit-kompetencer (herefter it-kompetencer) i den bredebefolkning.9Endvidere bliver de generelle it-kompetencer i stigendegrad nødvendige, efterhånden som flere og flere af sam-fundets centrale processer flyttes til digitale platforme.Centralt står her nyhedsdækningen og selve de politiskebeslutningsprocesser.I februar 2009 vedtog Europarådet en anbefaling ome-Demokrati10, hvori medlemslandene blev opfordrettil at anvende de nye digitale kanaler og teknologier tilat styrke demokratiet og den offentlige debat. Alleredei dag foregår en stor del af nyhedsformidlingen og denpolitiske diskussion på online-medier snarere end i detrykte aviser og deres debatspalter, hvilket i princip-pet giver alle mulighed for at komme til orde – alle,som kan bruge it. Manglende it-kompetencer risikererdermed at blive såvel et socialt og demokratisk problem,hvis der ikke gøres en ekstra indsats for at sikre helebefolkningen det nødvendige kompetenceløft.Samtidig er der behov for såvel højtuddannede it-pro-fessionelle med særlige spidskompetencer, ligesom derer behov for professionelle inden for andre fagområdermed gode it-kompetencer, som er i stand til at udvikleog innovere med it. Dette er af altafgørende betydningfor Danmarks fremtidige vækst og konkurrenceevne.Befolkningens generelleit-brugerkompetencerGenerelle it-brugerkompetencermå i dag betragtes somgrundkompetencer på niveau med det at kunne læse,skrive og regne. Hele befolkningen bør i dag kunne søgeog anvende information fra nettet og skabe eget indholdved f.eks. at kunne dele billeder med andre. Man skalsom bruger endvidere være i stand til kritisk og etisk atagere på f.eks. sociale online-tjenester.

Det er af værdi både for den enkelte og for samfundet,at alle f.eks. kan skrive sig op til en uddannelse online,benytte offentlige hjemmesider, gå på netbank, sendee-mails m.v. Dertil kommer, at danske borgere bør vide,hvordan de færdes sikkert og trygt på internettet ogf.eks. foretager indkøb.Imidlertid viser it-barometeret i 200911, at cirka enfemtedel af befolkningen mellem 16 og 89 år har svageit-kompetencer, mens yderligere en femtedel aldrighar brugt en computer. Målingen viser også, at pro-blemet ikke er isoleret til ældre, men at otte procent af16-24-årige også har svage it-kompetencer. Disse resul-tater skal forbedres, hvis Danmark skal virkeliggørevisionen om at blive et højhastighedssamfund.I folkeskolen og på ungdomsuddannelserne læggesfundamentet for borgernes grundlæggende kompeten-cer og dermed også for borgernes forudsætninger forat deltage i et højteknologisk samfund. Der skal derforiværksættes en målrettet indsats for og satsning på tid-lig it-baseret læring i hele uddannelsessystemet.

For at realisere det ovenstående mål skal undervisernebeherske de nye undervisningsmidler, og de skal haveen større forståelse af deres almenpædagogiske ogfagdidaktiske potentialer. Derfor skal der i uddannelsenaf lærere og undervisere til folkeskolen og ungdoms-uddannelserne sættes særlig fokus på it-kompetencer ogit-baseret didaktik.For at understøtte anvendelsen af it-baseret undervis-ningsmateriale er der samtidig behov for at sikre enstabil og velfungerende it på uddannelsesstederne. Mankan her overveje behovet for fjerndrift af it, der passertil skolerne, og som fungerer som en tjeneste udefra.Denne skal endvidere danne baggrund for en sammen-hængende it-infrastruktur, hvor elever og lærere haradgang til digitale undervisningsplaner, evaluerings-systemer og undervisningsmateriale. Her kan f.eks.indgå it-baserede evalueringssystemer, som kan haveform af en ”digital læringslog” med henblik på bruger-styring og logning af gennemførelse af e-læringsspil.På kort sigt kan arbejdet tage form af pilotprojektermed henblik på udvikling og demonstration af bestpractice. Fokusområder kunne være: Undervisning ikombination med fjernundervisning (blended lear-ning), anvendelse af computerspil og ”edutainment”.Der er en særlig udfordring vedrørende unges videnom privatlivsaspekter af sociale medier. Det bør derforovervejes at afholde undervisningstimer omkring

Indsatsen kræver nyt it-baseret undervisningsmate-riale, herunder både materiale udviklet specifikt medundervisning for øje og materiale, der er udviklet tilandre formål, men som med fordel kan inddrages iundervisningen (f.eks. både læringsspil og kommer-cielle spil). Inddragelsen af forskellige typer af spil iundervisningen kan have en stærkt motiverende effektpå eleverne og gøre undervisningen både mere effektivog underholdende.It skaber nye typer af relationer mellem lærer og elev oggiver mulighed for at tænke undervisning og undervis-ningsforløb på helt nye og kvalitativt bedre måder. Sam-tidig giver it mulighed for samarbejde og videndelingmellem underviserne (udveksling af undervisningsforløbog læringsressourcer) og imellem skole og hjem. I daganvendes it i meget forskellig grad og ofte kun som etsupplement til den almindelige undervisning. Under-søgelser peger på, at it først for alvor får effekt, når denintegreres i de enkelte fag. Derfor bør it integreres ifagene, og der bør sættes fokus på det faglige og pædago-giske udbytte af at anvende it i undervisningen. Endeligbør udviklingen af en it-baseret fagdidaktik i samarbejdemellem praktikere og it-pædagogiske forskere fremmes.

ophavsret og offentlige/private grænser på nettet medudgangspunkt i de unges faktiske brug af f.eks. Face-book. De unge kan byde ind med konkrete oplevelser ogmeninger, og læreren kan supplere med en kritisk gen-nemgang af Facebooks brugerbetingelser, og hvad derer hensigtsmæssigt og lovligt mht. upload af billeder.Med henblik på at opstille operationelle mål for ele-vernes it-kompetencer på forskellige niveauer og for atsikre international sammenlignelighed bør Danmarkdeltage i internationalt arbejde med udviklingen afstandarder for it-kompetencemål. Dette kan f.eks. skeved at deltage i det annoncerede ICILS-arbejde (Inter-national Computer and Information Literacy Study).Beslutning herom skal træffes i foråret 2010.Et generelt løft af befolkningens it-kompetencer kanimidlertid ikke ske udelukkende gennem en indsatsi det formelle uddannelsessystem, da det store fler-tal af borgere uden grundlæggende it-kompetencer idag for længst har forladt skolen. Det formelle systemkan i dag ikke sikre den løbende opkvalificering ellervedligeholdelse af it-kompetencerne hos de, som måskekun i ringe omfang bruger it i deres hverdag efter endtuddannelse. Udfordringen er særlig stor i forhold til deældre befolkningsgrupper, som ikke deltager i formali-seret videreuddannelse eller arbejdsgiverbetalte kurser.Der er derfor behov for en bredt forankret indsats, hvoroffentlige og private aktører samarbejder tæt om atstyrke kompetencerne i den brede befolkning. Et godtudgangspunkt for dette er det allerede etablerede ”Lærmere”-netværk13, der er et landsdækkende samar-bejde med deltagelse af en række offentlige og privateorganisationer. Formålet med samarbejdet er, udoverat udbyde konkret it-undervisning, at styrke dansker-nes kendskab til de digitale muligheder og inspirerebefolkningen til at lære endnu mere om it for at sikre,at der i alle samfundslag og grupperinger kan ske etkompetenceløft.Det er samtidig vigtigt at anerkende værdien af den it-læring, der finder sted i borgerens mere private færdenved f.eks. indkøb på nettet, spil, anvendelse af socialemedier og kommunikation med familie og venner.Muligheden for kompetenceudvikling igennem dennehelt uformelle form for læring bør inddrages i overvejel-ser omkring den grundlæggende kompetenceudviklingaf befolkningen.

De professionelle it-kompetencerDer er både i erhvervslivet og i den offentlige sektor etstort behov forprofessionelle it-kompetencersom forud-sætning for at kunne udnytte mulighederne ved it ogfremme udviklingen.Det gælder de mere brede it-kompetencer, som er rele-vante for personer, der er uddannet i andre fag (f.eks.sygeplejersker, læger, skolelærere, ingeniører m.v.), ogsom har behov for i vidt omfang at anvende og integrereit i deres arbejde. Det gælder også for de mere speciali-serede it-kompetencer, som den enkelte opnår gennemen decideret it-uddannelse (f.eks. datalogi, informatik,datateknik, multimedier, softwareudvikling, designm.m.).De professionelle it-kompetencer er nødvendige, for atvirksomheder og samfundet kan få det fulde udbytteaf den teknologiske udvikling. Undersøgelser viserf.eks., at investeringer i it ikke i sig selv medfører væksteller effektivitetsforbedringer, hvis ikke organisatio-nens medarbejdere har de fornødne kompetencer tilat anvende, tilpasse og integrere løsningerne i organi-sationens arbejdsprocesser14. Samtidig har brugeren imange applikationer i dag mulighed for selv at optimeresystemet med henblik på at forbedre arbejdsprocesserneog muliggøre mere kompleks, innovativ og brugerspeci-fik anvendelse af it.Disse kompetencer er ikke kun nødvendige inden forde egentlige it-miljøer, men er generelt set nødvendigepå langt de fleste fagområder. Det er i dag få brancher,som ikke vil have gavn af en øget brug af it. At få detfulde udbytte kræver, at medarbejderne ikke blot kananvende programmerne, men at de også har kompeten-cerne til at anvende dem fagspecifikt og til at tilpassedem til og i den konkrete brugssituation.Der er derfor behov for at integrere it generelt i under-visningen og i faget på alle uddannelser. Det gælderf.eks. på medicinstudiet, i sygeplejeuddannelsen, ilæreruddannelserne og i de samfundsvidenskabeligeuddannelser. Det gælder tilsvarende på de erhvervs-faglige uddannelser. Dette vil bidrage til at skabe et

LIFE-fakultetet på Københavns universitethar fra 2002 til februar 2009 anvendt den stu-diestøttende platform CampusNet som kom-munikationsplatform til meddelelser, fildeling,kalender og evaluering af kurser. Løsningenhar især lettet de administrative rutiner vedafholdelse af undervisningen. Derudoverafholdt LIFE i foråret 2009 det 100 procentonlinebaserede kursus ”Climate Change,Impacts, Adaptation and Mitigation – CCIAM”.Kurset var tværfakultært med underviserefra LIFE, NAT og JuR samt Danmarks Meteo-rologiske Institut, uC Berkeley og AustralianNational university. På kurset deltog 60 stu-derende fra 25 forskellige lande.Kilde: Notat til Højhastighedskomiteen om e-læring ogit-støttet undervisning på LIFE

Både i erhvervslivet og i den offentlige sektor er derbehov for professionelle it-kompetencer. Som et led ien styrket indsats for at fremme optaget på videregå-ende it-uddannelser bør der også fortsat sættes fokuspå it-fagets omdømme blandt de unge med henblikpå at styrke interessen for at tage en videregåendeit-uddannelse. Det handler blandt andet om at synlig-gøre, hvad en it-uddannelse går ud på, og hvad man kanudrette som it-professionel. Herudover bør der etableresgymnasiale uddannelser med større fokus på it, og derbør gives støtte til de skoler, der opretter datalogi-hold.Hvis de fulde gevinster ved it skal realiseres, er detnødvendigt med særlige kompetencer i udvikling og in-novation af organisationer gennem brugen af speciali-serede it-løsninger. Komiteen finder, at der er et stortbehov for specialister med kompetencer inden for netopit og organisationsudvikling, hvorfor der i særlig gradbør oprettes og markedsføres uddannelser inden fordette område.Konkret finder komiteen, at der i Videnskabsministe-riet og Undervisningsministeriet inden 1. juli 2010 børudarbejdes en strategi og en handlingsplan, der sikrer,at omfanget af danske it-spidskompetencer udbygges,således at dansk offentlig it-forskning kan understøtteden private it-forskning og udvikling. Handlingsplanenskal særligt adressere, hvordan fødekæden fra folke-skole over gymnasier til lange videregående uddannel-ser styrkes, så der sikres en tilstrækkelig rekruttering aftalenter til universiteternes it-specifikke og tværfagligeit-uddannelser.

fundament for innovation og udvikling i it-anvendelseninden for de forskellige fagområder, og det vil forbedrebrugen af it i erhvervslivet.I tillæg hertil er der behov for et øget fokus på speciali-serede it-uddannelser i Danmark. Danmark uddannerfor få it-kandidater sammenlignet med andre euro-pæiske lande. Danmark mangler kompetent it-arbejds-kraft, og i forhold til de øvrige OECD-nationer er der etuddannelsesmæssigt efterslæb, som det er afgørende, atDanmark får indhentet. Endvidere forstærkes udfor-dringen for Danmark af, at der i lande som eksempel-vis Indien satses massivt og målrettet på fremme afit-kompetencer.

Miljø, klima og grøn itGrøn it kan give et væsentligt bidrag til løsningen afklimaudfordringen og har derfor stor samfundsmæssigværdi.It står for to procent af den globale CO2-udledning,men kan samtidig være med til at mindske de reste-rende 98 procent. Grøn anvendelse af it og bredbåndkan bidrage til at reducere energiforbruget og dermedtil at nedbringe CO2-belastningen. Samtidig kan grønit bidrage til effektiviseringer, der giver økonomiskegevinster på blandt andet disse tre områder: intelligentetrafiksystemer, energi og videokonferencer.Intelligente trafiksystemerTeknologi kan forbedre trafikafviklingen, højne trafik-sikkerheden og reducere miljøpåvirkninger. Især kandigital infrastruktur understøtte intelligente trafik-systemer og sikre en mere smidig afvikling af trafik-ken f.eks. med variable hastighedsskilte og dynamiskrutevejledning. Ved indførelse af f.eks. et finmasketkørselsafgiftssystem kan det være en fordel med intel-ligent digital understøttelse.EnergiDet nuværende elsystem i Danmark er ”uintelligent” iden forstand, at elforbruget ikke tilpasser sig den aktu-elle produktion fra blandt andet vindmøller. Elproduk-tionen fra vindmøller er svingende og sker også om nat-ten, hvor forbruget er lavt. En effektiv udnyttelse af defremtidige øgede mængder vindenergi forudsætter, atdet er muligt at afsætte elektriciteten, mens den produ-ceres. I modsat fald kan det føre til spild af vindmølle-strøm og til begrænsninger i anvendelsen af vedvarendeenergikilder. Et intelligent elsystem vil skabe en langtstørre tilpasning mellem forbrug og produktion medmindre spild til følge og bedre udnyttelse af vedvarendeenergi. Et intelligent elsystem benytter digital teknologitil at distribuere energien på mere optimale måder iforhold til både udbud og efterspørgsel.Kurven herunder viser, hvordan de betydelige mængdervindmøllekraft, som planlægges etableret i 2025, med-fører mange perioder med overproduktion af energi. Enyderligere forøgelse af vindkraftkapaciteten vil forværreproblemet. Der er derfor brug for et meget mere fleksi-belt elforbrug end det, vi har i dag.

Der er et stort behov for incitamenter og teknologi, derkan sikre, at forbrugerne tilrettelægger deres elforbrugpå en hensigtsmæssig måde i forhold til udbuddet afvedvarende energi. I dag svinger markedsprisen i for-hold til udbud og efterspørgsel. Men en ”dyne” af fasteafgifter og tariffer begrænser forbrugernes incitamenttil at være fleksible. Mere fleksible tariffer og afgifterkan f.eks. gøre det dyrere at tænde tørretumbler og op-vaskemaskine i spidsbelastningsperioder end i perioder,hvor der er overskud af vedvarende energi i elnettet, oghvor prisen er lav.Det skal være billigere at bruge strøm, når vindenblæser, og forbruget er lavt, og forbrugeren skal have etklart billede af, hvornår disse perioder er. Det intel-ligente elsystem skal informere om, hvornår der eroverskud af vedvarende energi i nettet og dermed ogsåen billigere energipris for forbrugeren. Teknologienkan bestå i intelligente systemer hos forbrugeren, hvorsystemerne kan aktivere energiforbrugende apparater,når elprisen er lav. Samtidig installeres en elmåler, derkan måle forbruget med korte intervaller. På den mådeopnår forbrugeren en økonomisk gevinst ved at agerefleksibelt.Det intelligente elsystem forudsætter konstant udveks-ling af digital information mellem elbørsen, elhandels-

selskaber, den systemansvarlige virksomhed Energinet.dk, mellem elhandelsselskaberne og forbrugerne ogmellem digitale enheder i forbrugernes hjem. Derfor erder behov for en udbygget digital og robust infrastruk-tur til at understøtte den samlede mængde at transmit-terede data.Det intelligente elsystem skal give vaskemaskinenbesked, når der er overskud af kapacitet i nettet ogstrømmen derfor er billig, og ligeledes kommer fravedvarende energikilder. Det er altså afgørende, at derer en god sammenhæng mellem elsystemet, målere ogapparater.VideokonferencerEn øget brug af virtuelle møder frem for fysiske møderkan spare penge, tid og nedbringe trafikbelastningen ogdermed CO2-udledningen.Komiteen ser store besparelsespotentialer i en bredanvendelse af videokonferencer, og komiteen ser derfordette som et vigtigt politisk fokusområde. Videokon-ferencer bør bruges bredt på områder og i funktioner,hvor der generelt er mange møder, meget transport ogmange rejser.I Norge15har man regnet på besparelsespotentialet.Her er man kommet frem til, at de ca. 140.000 ansattei statsforvaltningen havde 523.600 rejser i 2008, hvoraf32 procent var udlandsrejser. Samlet blev der rejst om-kring 521 millioner kilometer. Dette kilometertal kanreduceres ved anvendelse af videokonferencer. Hvis blot1/5 af rejserne blev erstattet med videokonferencer, villeCO2-udslippet kunne reduceres med 12.650 ton hvertår. Dertil ville staten spare omkring 290 mio. norske kr.om året i flyrejseudgifter.Til sammenligning brugte den danske stat i 2007 mereend 200 mio. danske kr.16på flyrejser. Hvis 1/5 af dan-ske rejser kunne afskaffes ved at indføre anvendelse afvideomøder, ville der kunne spares ca. 40 mio. kr. omåret.

Villa WattVilla Watt er en demonstrationsbolig, der erindrettet som et almindeligt hjem, men med it-løsninger, som gør hjemmet energibesparendeog intelligent. Villaen er et projekt, der har tilformål at finde ud af, hvordan man kan spare30 procent af energien i boligen, samtidig medat komforten forbedres. Villa Watt er udførtfor Videnskabsministeriet, Elsparefondenog IT-branchen. For at nå ud til danskerne erhjemmesiden VillaWatt.dk blevet oprettet. Herkan man få råd til intelligente og energibespa-rende tiltag i hjemmet. Tanken er at boligenskal fungere som grundlag for nye idéer og formindre udviklere af grøn teknologi.Kilde: villawatt.dk

Videokonferencer i retsvæsenetMed videokonferencer behøver arrestantenog anklageren ikke at møde fysisk op i ret-ten ved fristforlængelsessager. Det frigørblandt andet ressourcer for politiet, når deikke længere skal bruge tid på at eskorterearrestanter frem og tilbage til hovedpartenaf retsmøder om fristforlængelser. I sagermed personligt fremmøde er det skønnet, atpolitiet bruger ca. seks timer til fangetrans-port, mens anklagemyndigheden anvender ca.to timer. En væsentlig sidegevinst er, at derspares biltransport og dermed CO2.Kilde: www.abtfonden.dk/Projekter/Telelosninger_og_IKT/Videokonferenceudstyr_i_fristforlaengelsessager.aspx(besøgt november 2009)

Komiteen finder, at der på mange områder vil værevæsentlige gevinster at hente ved at anvende videokon-ferenceløsninger, som kan afløse fysisk transport rundti landet. Et eksempel herpå er retsvæsenet, hvor derallerede i dag er igangsat forsøgsordninger med brugaf videokonferencer i forbindelse med varetægtsfængs-linger og lignende.Der er endvidere store muligheder for at øge kvalite-ten af service i sundhedsvæsenet samt effektivisereved anvendelsen af telemedicin, videokonferencer ogmobilteknologi.Tilsvarende er der store besparelsespotentialer i statenpå de områder, som har institutioner fordelt i hele lan-det – f.eks. skattecentre.Virtuelle mødeformer kræver generelt høj båndbredde,og udnyttelsen af potentialet i virtuelle mødeformer vilderfor være afhængig af, at der er bredbånd tilgænge-ligt.

Odense Universitetshospitalsatser på tele-tolkeOdense universitetshospital har i 2009 åbnetet regionalt tolkecenter, hvor tolkning foregårvia et videolink, og hvor tolk, patient og per-sonale både kan se og høre hinanden uden atvære i samme lokale.Med anvendelsen af teknologi hentet fratelemedicinen spares tid for både syge-plejersker og læger. På lidt længere sigt skaltolkene på centret i Odense tolke for patien-ter og personale på alle sygehuse i RegionSyddanmark, der også planlægger at tilbydetele-tolkning til praktiserende læger ogkommuner.Kilde: www.ouh.dk/wm281301 (besøgt 19. oktober 2009)

Forskning og udviklingpå it-områdetUdviklingen af et højhastighedssamfund kræver, at dervedvarende forskes i nye informations- og kommunika-tionsteknologier og tilvejebringes den sidste nye videnom muligheder og potentialer ved at implementere oganvende disse teknologier i samfundet.En målrettet satsning på dansk it-forskning vil kunnelevere råstoffet til udviklingen af fremtidens digitaleløsninger, tjenester og produkter og være medvirkendetil at stimulere fremvæksten af et højhastighedssam-fund til gavn for den sociale og økonomiske udvikling.Danske it-forskere skaber generelt resultater af højkvalitet, klarer sig godt internationalt og har en godgennemslagkraft i internationale publikationer om it-forskning.I gennemsnit afholder det offentlige cirka en tredjedelaf udgifterne til forskning og udvikling i Danmark,mens den private sektor afholder cirka to tredjedele.Men på it-området er det offentliges andel cirka entiendedel, mens den private sektor afholder resten.Det offentliges andel af it-forskningen og -udviklingenkunne og burde være markant større.Mere offentlig it-forskningDet er nødvendigt, at der opbygges stærkere forsk-ningsmiljøer på universiteterne med en tilstrækkeligkritisk masse til at kunne løfte flere og større projekter.I øjeblikket er prioriteringen af it-forskningen på uni-versiteterne meget ujævn, hvilket betyder, at det reelt setkun er nogle få universiteter, der har opbygget stærkeforskningsmiljøer med en tilstrækkelig størrelse til atdrive udviklingen fremad på området.Det er især vigtigt, at universiteterne prioriterer enudbygning af seniorforskerniveauet, da seniorforskernespiller en central rolle i udviklingen af dynamiskeforskningsmiljøer, der kan tiltrække en stærk stab afkompetente forskere. Seniorforskerne er også ansvarligefor at motivere og fastholde den del af ph.d.-bestanden,der ønsker at forfølge en forskerkarriere. I den forbin-delse er det vigtigt, at universiteternes ledelser også eropmærksomme på, at der tilbydes interessante karriere-veje og perspektivrige udviklingsmuligheder for yngreforskere på it-området.Parallelt med ovenstående er det nødvendigt, at derafsættes flere strategiske midler til forskning i it. Detindgåede UMTS-forlig for perioden 2010-2012 har givet

et tiltrængt løft af midler til it-forskningen, men det erafgørende, at der allerede nu fokuseres på at fastholdedette løft i perioden efter 2012, så den offentlige forsk-ning ikke igen sakker bagud i forhold til den private.It bør i højere grad anerkendes som et grundforsk-ningsfelt og ikke blot som et felt for anvendt forskning,hvor projekterne har et konkret sigte. På lang sigt erdet umuligt at forestille sig de it-baserede innovationer,som vil præge vores verden, og det er vigtigt, at ogsåit-forskerne får plads til at udfolde deres kreativitet ogprøve sig frem med helt nye ideer.Uddelingen af midler til it-forskning skal også i højeregrad tage højde for, at it-forskningen bliver mere tvær-disciplinær. Flere forskere peger på, at det er vanskeligtat finde relevante bevillingsorganer, da deres projekterofte ikke passer helt ind i bevillingsorganernes rammer,men overlapper flere områder. Dette gælder især denikke-tekniske del af it-forskningen.Samtidig opleves det også, at de strategiske midler tilit-forskning er spredt på for mange bevillingsorga-ner. Dette gør mulighederne for at ansøge om midlersværere at gennemskue og reducerer sandsynlighedenfor at hjemtage en bevilling med tilstrækkelig volumentil at iværksætte større og mere langsigtede projekter.Set fra et it-forskningsperspektiv er der behov for at til-passe det forskningsbevilgende system, så det både kanrumme en mere tværdisciplinær tilgang til it-forskningog uddele midler med en tilstrækkelig volumen.Større hjemtag af it-midler fra EU’srammeprogrammerDer foregår allerede et vigtigt arbejde med at øge detdanske hjemtag af it-midler fra EU’s rammeprogram-mer. De seneste tal tyder på, at udviklingen mod hjem-tag af flere it-midler fra EU går i den rigtige retning,men potentialet er stadig langt fra indfriet. Efterkomiteens vurdering skyldes dette på den ene side, atder mangler menneskelige ressourcer i det offentligeit-forskningsmiljø, og på den anden side, at den privatesektor har været tilbageholdende med at deltage iprojektansøgninger om EU-midler.Det er vigtigt, at det rådgivende og støttende arbejdeomkring Danmarks deltagelse i it-programmerne i EUprioriteres højt, og at der arbejdes proaktivt med atfjerne de barrierer, der er for at deltage i programmerne

– især for danske virksomheder, der har en noget lavererepræsentation i it-programmerne end universiteterne.I den forbindelse bør der især tænkes i udvikling af nyesamarbejdsmodeller for små og mellemstore it-virk-somheder, så de kan håndtere de risici og den ressour-cemæssige belastning, det er at deltage i EU-projekter.Den danske erhvervsstruktur gør det generelt sværerefor virksomheder at indgå i konsortiedannelser omEU-projekter end det er tilfældet i f.eks. Tyskland, hvorder er langt flere store og multinationale virksomhedermed dedikerede forsknings- og udviklingsafdelinger.Arbejdet bør have som mål at fordoble det danske hjem-tag af midler fra det it-arbejdsprogram i EU’s 7. ramme-program for forskning der løber 2011-2012 og forventesat have en samlet beløbsramme til udmøntning på over3 mia. euro.Styrket offentlig-privat samarbejdeom it-forskning og udviklingOffentlig-privat samarbejde på it-området finderikke kun sted i regi af EU’s rammeprogrammer, meni mange forskellige formelle og uformelle sammen-hænge, hvor parterne ser en gevinst i at samarbejde omkonkrete forsknings- og udviklingsprojekter. Desværreeksisterer der stadig mange barrierer for at udfoldedette samarbejde.Det er komiteens opfattelse, at forskningssamarbejdemellem offentlige forskningsinstitutioner og privatevirksomheder bør fungere som det naturlige omdrej-ningspunkt for udvikling af it-området. Dette er envæsentlig faktor i at sikre en dynamisk og innovativudvikling af området, og det er afgørende for, at resul-taterne af forskningen hurtigt finder vej ud til bor-gere, virksomheder og myndigheder og skaber værdi isamfundet.I Danmark findes der allerede flere såkaldte ”klynger”af virksomheder, universiteter, videninstitutioner ogoffentlige myndigheder, der samarbejder med successomkring forskning og udvikling inden for et giventområde, f.eks. finansielle tjenester og grønne teknolo-gier. Fælles for dem er, at samarbejdet er formaliseretomkring ”klyngeorganisationer”, der varetager koordi-neringen i klyngen og udvikler de samarbejdsflader, dereksisterer imellem medlemmerne.

Samtidig er der et stort potentiale i at inddrage offent-lige og private forsknings-institutioner på it-områdeti eksisterende klynger, hvor der kan identificeres rele-vante samarbejdsflader.For at understøtte forskningen i ovenstående områderpå tværs af offentlige institutioner og private virksom-heder, bør der også gives støtte til oprettelse af et ellerflere ”Centers of Excellence”. Centers of Excellence ercentre eller netværk bestående af en eller flere forsker-grupper, der tilsammen udgør en førende forsknings-enhed på højeste internationale niveau inden for etgivent område. Formålet er at udføre en dynamisk ogfagligt førende forskning, stimulere udviklingen afforskeruddannelsesmiljøer, skabe stor internationalsynlighed og gennemslagskraft af forskningen og ikkemindst sørge for, at forskningens resultater indgår isamfundsudviklingen. Centers of Excellence kan væremedlemmer af en klynge eller fungere som en selvstæn-dig enhed.Udrulning, udvikling og integrering afuniversiteternes it-ressourcerNye forskningsmetoder, der udnytter avanceredeit-ressourcer, har potentialet til at styrke den videnska-belige proces og skabe nye banebrydende resultater påmange forskellige forskningsområder.

”Forskningsnettet” er et eksisterende it-infrastruk-tursamarbejde mellem danske universiteter og forsk-ningsinstitutioner, der blandt andet leverer højhastig-heds bredbåndsforbindelser på op til 10 Gbit/s til deinvolverede institutioner. I kombination med f.eks.”Danish Center for Scientific Computing” (der leve-rer høj computerkraft) og ”Det Elektroniske Fag- ogForskningsbibliotek” (der leverer forskningsbaseredeinformationsressourcer) har de danske universiteter it-ressourcerne til at etablere en stærk ”forskningssky”(jf.de tidligere beskrivelser af ”cloud computing”), der vilkunne fungere som testmiljø og samarbejdsplatformfor it-relaterede forsknings- og udviklingsaktiviteter.Hermed forståsbådeit-forskning og it-baseret forsk-ning (eScience).Endvidere kunne danske virksomheder med relevanteit-forsknings- og udviklingsaktiviteter få adgang tilforskningsskyen med henblik på, at den også kanfungere som platform for øget offentlig-privat samar-bejde. Et yderligere potentiale er, at en forskningssky vilkunne blive en katalysator for udvikling af nye klyngerpå it-området.

Bredbåndsinfrastrukturi DanmarkDanmark skal have en bredbåndsinfrastruktur, somer blandt de bedste i verden med hensyn til kvalitet,hastighed og mobilitet.Det er derfor vigtigt at sikre, at der i Danmark er goderammebetingelser for at investere og drive forretningpå bredbåndsområdet. Samtidig er det vigtigt, at der påbredbåndsmarkedet sikres en høj grad af gennemsku-elighed, og at der fra det offentliges side fokuseres på atstimulere anvendelsen af bredbånd. Investeringer i in-frastruktur forudsætter, at der er regulatorisk sikkerhedog forudsigelighed, og samtidig at der er opstillet klarepolitiske visioner og pejlemærker, der kan indikere depolitiske prioriteter på området.EU-Kommissionens definition på en bredbåndsforbin-delse er minimum 144 kbit/s (downstream). I OECDer definitionen på minimum 256 kbit/s (downstream).Når der i det følgende skrives om bredbånd, er fokuspå de faktiske hastigheder og anvendelser frem for degældende minimums definitioner.Der findes ikke en egentlig definition på ”højhastig-hedsnet”. EU-Kommissionen har en definition påsåkaldte Next Genertion Access-net (NGA-net) i sineretningslinjer for statsstøtte til etablering af bred-båndsnet.17NGA-net defineres i praksis som fibernetog avancerede kabelnet. EU-Kommissionen vurderer,at mobilteknologier ikke på nuværende tidspunkt er istand til at levere højhastighedsbredbåndstjenester, menbemærker, at situationen kan ændre sig i fremtiden,særligt når ”Long Term Evolution” (LTE) indføres påmarkedet.

Bredbåndsfakta: UdbredelseDer er i Danmark 37,1 faste bredbånds-forbindelser pr. 100 indbyggere.• 91 procent har en downstreamkapacitetpå mindst 2 Mbit/s.• 27 procent har en downstreamkapacitetpå mindst 10 Mbit/s.• 1 procent har en downstreamkapacitetpå mindst 50 Mbit/s.• 64 procent har en uptreamkapacitetpå under 1 Mbit/s.• 35 procent har en uptreamkapacitetpå mindst 1 Mbit/s.• 5 procent har en uptreamkapacitetpå mindst 10 Mbit/s.Der er i Danmark 7,6 mobile bredbånds-abonnementer pr. 100 indbyggere.Væksten i markedet er særligt på de høje ha-stigheder og mobilt bredbånd. Desuden stigertilgængeligheden af bredbånd via fiber. Såle-des kunne 28 procent af samtlige husstandeog virksomheder få bredbånd via fiber medio2009. Et år tidligere var tallet 18 procent.Kilde: IT- og Telestyrelsens telestatistik og Bredbåndskortlægning 2009

Status for bredbånd i DanmarkDanmark har i dag en tilgængelighed af bredbånd, somer blandt de højeste i verden. Når der ses på udbre-delsen og anvendelsen af bredbånd, ligger Danmarkogså blandt de førende lande. Det gælder i særlig gradudbredelsen af fastnetbaseret bredbånd. Hvad angårudbredelsen og anvendelsen af mobilt bredbånd, liggerDanmark et stykke efter de førende lande.De tilgængelige bredbåndshastigheder i Danmark erikke blandt de højeste i verden, og priserne for bred-bånd har i Danmark været højere end i mange andrelande. Bredbåndshastighederne er dog i kraftig vækst,og priserne for bredbånd har været faldende de senesteår, hvorfor de i dag ikke kan betragtes som en barrierefor udviklingen og anvendelsen af bredbånd i Dan-mark.

I den offentlige sektor, i erhvervslivet og blandt forbru-gerne kan de fleste kendte anvendelsesmuligheder i dagi vid udstrækning imødekommes med de nuværende ogtilgængelige bredbåndstjenester på markedet.Bredbåndshastighederne er i vækst. Andelen af fastnet-abonnementer med en markedsført downstreamkapa-citet på mindst 10 Mbit/s er næsten tredoblet fra 10procent i første halvår 2008 til 27 procent i første halvår2009. Tallene viser, at det faktisk kun er hastigheder påmindst 10 Mbit/s, der er i vækst (tallene inkluderer ikkemobilt bredbånd).Det fremtidige bredbåndsbehov i DanmarkDet er komiteens vurdering, at behovet for båndbreddefor mange brugere i fremtiden langt vil overstige detniveau, som anvendes i dag. Endvidere vil der være et

stigende behov for dækning og kapacitet i mobilnettene.Der er derfor fortsat behov for væsentlige investeringer iinfrastrukturen, der kan understøtte fremtidens behov.Bredbåndsinfrastrukturen i Danmark bør efter komite-ens opfattelse fuldt ud kunne understøtte en avanceretanvendelse af it hos borgerne og understøtte effektivi-sering, vækst og innovation i såvel den private som denoffentlige sektor.I rapporten ”Vurdering af fremtidens behov for bred-bånd” (2009) ser Gartner på, hvordan båndbreddekravvil udvikle sig frem mod 2013 og 2020. Dette er afspejleti figur 6.Ses der nærmere på, hvad båndbreddebehovet vil værei 2013, er det komiteens opfattelse, at bredbåndsinfra-strukturen konkret bør kunne understøtte borgernesanvendelse af f.eks. hjemmearbejdspladser, e-lærings-tilbud, videokonferencer, streaming af video ognyheder, underholdning, offentlige digitale tjenester ogdigital udveksling af billeder, videoklip og dokumenter.Dette er alle tjenester, der kan realiseres i en husstandmed transmissionshastigheder på 5-10 Mbit/s down-stream og op til 5 Mbit/s upstream.18Båndbreddebehovet i en husstand afhænger i høj gradaf, om der skal leveres levende billeder i høj kvalitet(eksempelvis HDTV) via bredbåndsforbindelsen. End-videre afhænger behovet af, om der forudsættes en sam-tidig anvendelse i husstanden af forskellige tjenester,og om der eksempelvis skal kunne ses flere tv-kanalerpå samme tid. Endelig kan anvendelse af videokonfe-renceudstyr i høj kvalitet, cloudbaserede tjenester ellerf.eks. sikkerhedsløsninger i hjemmet med videoover-vågningsudstyr resultere i behov for højere hastigheder,herunder også højere upstreamhastigheder.En vurdering af båndbreddebehovet i 2013 bør tage høj-de for, at der vil være nye, innovative og båndbredde-krævende tjenester på markedet, som vi ikke kender tili dag, og som efterspørges og anvendes af forbrugerne.Det er på den baggrund komiteens vurdering, at bånd-breddebehovet i 2013 hos en stor del af forbrugerne,

som ikke anvender bredbåndsforbindelsen til HDTV,vil kunne imødekommes ved tilbud om hastigheder på10 Mbit/s downstream og 5 Mbit/s upstream.Endvidere er det komiteens vurdering, at båndbredde-behovet i en husstand, hvor der er flere brugere meden mere avanceret it-anvendelse, og hvor forbindelsenanvendes til tv, i 2013 vil kunne imødekommes vedtilbud om hastigheder på 50 Mbit/s downstream og10 Mbit/s upstream.Dette vil give den enkelte husstand tilstrækkelig kapa-citet til en samtidig afvikling af forskellige båndbredde-krævende tjenester med en tilfredsstillende kvalitet.Samtidig vil en sådan kapacitet skabe et grundlag forinnovation, ligesom den vil muliggøre og stimulereudviklingen af nye og avancerede tjenester, hvor bru-gerne selv er med til at skabe, dele og videreudvikleindhold.På længere sigt vurderer komiteen, at båndbredde-kravene vil stige markant, efterhånden som tjenesterneog anvendelsesmulighederne udvikler sig. Det giver idag ikke mening at forudsige, hvilke tjenester, hvilketindhold og hvilke anvendelsesmuligheder som vil værede mest efterspurgte i 2020.Komiteen vurderer, at ønskerne om øget båndbredde vilblive mangedoblet og i 2020 være oppe i nærheden af 1Gbit/s for de mest krævende brugere. Af de teknologier,som vi i dag har kendskab til, vil det umiddelbart kunvære fiber, som kan levere forbindelser med sådannehastigheder.Der er dog en rivende teknologisk udvikling i gang, ogeksempelvis mobilt bredbånd (LTE Advanced) vurderesi et fremadrettet perspektiv også at kunne levere me-get høje hastigheder. Allerede i 2009 er der i Norge ogSverige kommercielt lanceret tjenester baseret på LTE-teknologien, der muliggør hastigheder på 50 Mbit/s.19Udbygningen af de mobile bredbåndsnet vil antageligtkræve en veludbygget bagvedliggende fiberinfrastrukturtil at forsyne sendeudstyret med høje transmissionsha-stigheder.Komiteen vurderer, at der i fremtidens højhastigheds-samfund vil være behov for både mobile og fastebredbåndsteknologier. Komiteen kan ikke pege påbestemte teknologier, der fremadrettet bør satses merepå end andre. Dette skal ses i lyset af dels den hastigeteknologiske udvikling og dels, at markedet, udbyderne

Mbps350300250200150100500p il*ehFjejemgroprnafilø sstkrninyrenCAetg*deDdovr inesgsV ir e r v åi gnsgntu*e llin g y s t eesmeafamr*nearIn ttvbeære lljdsigek*udmintseV irljøetnderturaelsTe*elnsealeksppofooronrtf fetsysuste *lt antli gt iomeednerebr/atelem t t eredTeic ilepn*atTeoloPagi *t ie le operntatovionerF j e v å gn *rnin gdi a*RFognr sk øn t gosennine*b ilgsDisle dDisaptaertrip lincSaV ir*bukaeumatut iot ionde llrbnenaereej drfdv ise m k lasi gininsetae llg*vælt uemrendunls eerivrv isnin e r s i t *GretidgsercoDamamptaV irv is t er iautin gtuualee llli st ilelerakabin gadorematoriskierfor skning3DerihøjntKilde: Gartner: Vurdering af fremtidens behov for bredbånd.*) kræver symmetrisk up-/downloadUdarbejdet for Højhastigheskomiteen, 2009

Markedet vil næppe kunne sikre en udbygning, der vilmuliggøre, at alle husstande og virksomheder vil få ad-gang til øgede hastigheder på samme tid og med sammekvalitet. Der vil derfor være områder i Danmark, hvorder ikke i samme grad investeres i ny infrastruktur.Det har i lyset af blandt andet EU-Kommissionensretningslinjer for statsstøtte til bredbåndsinfrastrukturværet drøftet i komiteen, om der bør investeres offent-lige midler i infrastruktur i Danmark for blandt andetat sikre, at der etableres højhastighedsbredbånd til alle,også i tyndt befolkede egne og på småøer.Komiteen finder som udgangspunkt, at det bør undgåsat investere offentlige midler direkte i infrastruktur,idet dette vil have en skadelig virkning for konkur-rencen på markedet og negativt påvirke incitamenternehos markedets aktører til, på kommercielle vilkår, atforetage de nødvendige investeringer. Risikoen er, atoffentlige investeringer vil fortrænge private investe-ringer, og at den dynamik der er i markedet med enafbalancering mellem behov, udbud og økonomi – ogsom har bragt Danmark op blandt de førende lande –vil blive ødelagt.For at kommunerne dog i helt konkrete og særligetilfælde kan tage skridt til at fremme bredbånds-udviklingen og sikre adgang til bredbånd for borgereog virksomheder, anbefaler komiteen, at der sikresmulighed for, at der – på eksempelvis småøer – kangives dispensation til, at en kommune kan støtteetablering af bredbåndsinfrastruktur. Det pointeres,at der alene kan være tale om helt særlige tilfælde, ogat sådanne tiltag skal ske på teknologineutrale vilkår.Infrastruktur, der etableres med offentlig støtte, skalvære åbent for tredjeparter, og det skal sikres, at kom-muner på ingen måde selv er udbydere af telenet ogteletjenester.Komiteen vil samtidig pege på, at der i de kommuner,hvor bredbåndstilgængeligheden ikke er så høj, kan ta-ges en række initiativer, der kan bidrage til at stimulereanvendelsen af bredbånd og derved skabe incitamentertil investeringer.Stimulering af efterspørgslenOffentlig efterspørgsel og offentlige initiativer kanbidrage til at sikre udviklingen af bredbåndsinfrastruk-turen i Danmark. Det gælder det offentliges eget brug

af bredbånd i produktionen af offentlige ydelser, og detgælder ved etablering af bredbåndsforbindelser mellemoffentlige institutioner.Ved at efterspørge og anvende bredbåndsløsninger kankommunerne bidrage til at stimulere udviklingen afbredbåndsinfrastruktur i deres områder. Hvis en kom-mune eksempelvis etablerer bredbånd ud til alle skoler,børnehaver, plejehjem og andre relevante institutioner,vil det i høj grad bidrage til, at der i øvrigt på markeds-vilkår stimuleres til etableringen af en bredbåndsinfra-struktur i kommunen, som også kommer borgere ogerhvervsliv til gode.Kommunerne kan derved tage initiativer, der kan sti-mulere udbygningen af infrastrukturen i de mere tyndtbefolkede egne og indgå i de mere generelle satsningerpå regions- og erhvervsudvikling.Det er vigtigt at pointere, at den offentlige efterspørgselskal være drevet af reelle behov og stimulere markedetpå en måde, der ikke skævvrider konkurrencen.For at kommunerne kan stimulere bredbåndsudviklin-gen, bør der udarbejdes vejledninger og sikres rådgiv-ning til kommuner om deres konkrete muligheder, ogder bør etableres show cases, som kan inspirere kom-munerne og fremme udviklingen med fælles udnyttelseaf de foretagne investeringer.Der bør i den forbindelse også tages initiativer til atsikre kommunernes incitamenter og muligheder for enhurtigere sagsbehandling ved ansøgninger om opsæt-ning af master og antenner. Der bør endvidere sikresen forbedret dialog mellem teleselskaber og kommunermed henblik på at fremme forståelsen for de forskelligehensyn og interesser.Konkret oplever nogle teleselskaber, at det i tilfælde,hvor der er givet tilladelse til opstilling af master og an-tenner, kan være vanskeligt at opnå rimelige lejeaftalermed lodsejere (herunder også kommunale lodsejere).Det bør her undersøges nærmere, om der kan tagesinitiativer, som kan bidrage til at fremme drøftelserog aftaler mellem lodsejere og teleselskaber eventuelt iform af mægling.Endvidere bør der tages initiativer, der kan fremmekommunernes muligheder og incitamenter til at sikreen bedre koordinering af graveaktiviteter i kommunen

og nedlægning af tomrør i forhold til at fremme densamlede infrastrukturudvikling. Der bør også tagesskridt til at sikre, at der etableres tomrør og gøres pladstil moderne kommunikationsinfrastruktur ved nybyg-gerier og byggemodning.Nedgravning af bredbåndsinfrastruktur bliver noglesteder i landet besværet af, at kommuner ikke har vej-myndighed over private fællesveje i landzoner, som deter tilfældet i byzoner.Det bør derfor undersøges, om der er grundlag for atudvide kommunernes vejmyndighed til at omfatte pri-vatveje i landzoner for at fremme en hurtigere adgangtil etablering af højhastighedsnet i landdistrikter.Endelig kan der i kommunerne tages skridt til atfremme konkurrencen mellem forskellige typer in-frastruktur ved at fjerne de bindinger, der i dag er påbidrag til antenneforeninger. Der bør tages skridt til atophæve tilslutningspligten til antenneforeninger, så derkan sikres konkurrence, og forbrugerne frit kan vælgebredbåndsudbyder.Bredbånd til alleI lande som Storbritannien, Finland og Frankrig erdet besluttet at sikre bredbånd til alle ved brug afforsyningspligt på hastigheder mellem 512 kbit/s og 2Mbit/s. Komiteen vurderer ikke, at der i Danmark pånuværende tidspunkt er behov for at indføre en sådanforsyningspligt, blandt andet på grund af den megethøje tilgængelighed af bredbånd i Danmark – både viafastnet og via mobilnet.Komiteen finder dog, at der bør tages initiativer, derkan sikre udbygningen af de mobile bredbåndsnet i heleDanmark. Der er i dag endnu områder i Danmark, hvordet ikke er muligt at opnå dataadgang med høje hastig-heder med mobiltelefonen.Komiteen anbefaler, at frekvenserne i 800 MHz-frekvensbåndet, som udgør en del af ”den digitaledividende”, anvendes til mobilt bredbånd. Frekvenserneforventes at kunne tages i brug i 2013 efter afholdelsenaf en auktion eller et offentligt udbud.Disse frekvenser er særligt velegnede til at sikre enhøj geografisk dækning af mobilt bredbånd. Det erkomiteens opfattelse, at et initiativ til sikring af bedrebredbåndsdækning vil kunne stimulere anvendelsen af

f.eks. mobilteknologi i ældreplejen og hjemmeplejen ikommunerne.Komiteen anbefaler i den forbindelse, at der givesmuligheder for netdeling mellem udbydere, således atkapaciteten i de mobile net kan unyttes optimalt.Endvidere finder komiteen, at de høje priser, der erpå international dataroaming, udgør en barriere forbrugen af bredbåndstjenester både for private forbru-gere og for virksomheder. Derfor anbefaler komiteen,at der fra dansk side presses på for, at der på EU-niveautages yderligere initiativer, der kan sikre lavere priser påinternational dataroaming.It og bredbånd som attraktiveinvesteringsområderKomiteen finder, at der i Danmark bør satses massivt påat sikre udbredelsen og anvendelsen af højhastigheds-bredbånd inden for både den private og den offentligesektor. For at fremme denne udvikling og understøtteregeringens målsætning om, at Danmark skal udviklesig til et egentligt højhastighedssamfund, er det væsent-ligt, at regeringen og kommunerne fremadrettet ser itog bredbånd som et område, der skal investeres aktivt i.Komiteen finder på den baggrund som tidligere fore-slået, at det provenu, som staten får fra afholdelse afauktioner på området, bør øremærkes og føres tilbagei sektoren til finansiering af udviklingsaktiviteter, somkan stimulere væksten af højhastighedssamfundet.En udbygget bredbåndsinfrastruktur i Danmark vilkunne tiltrække højteknologiske virksomheder og in-vesteringer i nye digitale tjenester. Danmark vil dervedigen kunne blive et attraktivt test- og foregangslandinden for digitale tjenester på samme måde, som dettidligere har været tilfældet på mobilområdet.Afskrivningsregler og skatteforhold har væsentligbetydning for, hvor attraktivt det er at investere i høj-hastighedsinfrastruktur. I de øvrige nordiske lande erden årlige afskrivning af investeringer i infrastrukturvæsentligt højere end i Danmark. Dette gør det skatte-mæssigt mere attraktivt at investere i højhastighedsneti disse lande.Komiteen finder på den baggrund, at det bør under-søges nærmere, om der er overensstemmelse mellem

afskrivningsreglerne og infrastrukturinvesteringernesfaktiske levetid med henblik på at vurdere, om der ergrundlag for at ændre afskrivningsreglerne i Danmark.Endvidere finder komiteen, at der skal tages initiativertil at muliggøre længere bindingsperioder på teleom-rådet på f.eks. 12 måneder. Længere bindingsperioderkan tilskynde til, at der foretages mere risikovilligeinvesteringer i ny teknologi.Gennemsigtighed på markedetKomiteen finder, at der er behov for at sikre en øgetgennemsigtighed på bredbåndsmarkedet, fordi detkan være svært for forbrugerne at navigere imellem demange forskellige produkter. Derfor anbefaler komi-teen, at der indføres en varedeklaration på bredbånds-tjenester, så forbrugerne får klare og sammenligneligeoplysninger om eksempelvis priser, abonnementsvilkårsamt en garanteret minimumshastighed.Varedeklarationen på bredbåndstjenester skal – ligesomprisoplysninger – indgå i relevante sammenhænge, sombeskriver de pågældende tjenester.Justering af telepolitikkenDen eksisterende telepolitik daterer sig tilbage til 1999.Tiden er derfor moden til at igangsætte en proces ogudarbejde nye telepolitiske målsætninger. En procesmed formulering af en ny politik bør ske med udgangs-punkt i de målsætninger og principper, som er formu-leret i denne rapport.Endvidere bør telepolitikken i højere grad tage et er-hvervspolitisk sigte og have fokus på, hvordan konkur-rencen på markedet kan sikres fremadrettet til gavn forforbrugerne.Det har været en væsentlig del af telepolitikken at sikreen balance mellem den tjenestebaserede og den infra-strukturbaserede konkurrence. Med den igangværendekonsolidering på markedet, senest illustreret ved TDC’skøb af DONG’s fibernet, er der risiko for, at fastnetin-frastrukturen i overvejende grad – igen – samles hos énaktør.Når infrastrukturen samles hos én eller få aktører bliverden infrastrukturbaserede konkurrence på fastnettet i

væsentlig grad begrænset. Dette øger behovet for – vedbrug af regulering – at sikre tjenesteudbydere adgang tilpå lige og ikke-diskriminerende vilkår at udbyde tjene-ster på eksempelvis fibernettet. TDC har dog annonce-ret, at man vil åbne nettet for tjenesteudbydere.Samme udfordring gælder i tilfælde, hvor andrefibernet holdes lukket for eksterne tjenesteudbydere.Aktuelt er der uklarhed om, hvorvidt energiselskaber-nes fibernet vil blive holdt lukket for eksterne tjeneste-udbydere. Dette aktualiserer på samme måde behovetfor at sikre, at det via reguleringen er muligt at sikre envelfungerende tjenestebaseret konkurrence på fibernet-tet, såfremt der ikke er reelle alternative adgangsveje tilforbrugerne.Det er fortsat vigtigt at sikre såvel infrastrukturbaseretsom tjenestebaseret konkurrence. I en ny telepolitik børder dog være øget fokus på, hvordan der i et fremad-rettet perspektiv – i det omfang der ikke findes reellealternativer – kan sikres optimale vilkår for den tjene-stebaserede konkurrence.Endvidere finder komiteen anledning til at fremhæve,at der i telepolitikken bør sættes særlig fokus på,hvordan man fremadrettet i reguleringen af markedetog i frekvensadministrationen yderligere kan fremmefølgende væsentlige mål:• At nye teknologier kan komme hurtigt på markedet.• At der er ligebehandling og lige konkurrencemulig-heder på markedet.• At der er stabile regulatoriske rammer og sikkerhedi reguleringen, der kan fremme langsigtede investe-ringer.Endvidere bør der i en ny telepolitik sættes øget fokuspå, hvordan it og bredbånd skaber samfundsmæssigværdi. Der bør i den forbindelse tages konkret initiativtil fremadrettet at sikre udarbejdelse af en sammen-hængende statistik og dokumentation for it-erhvervenei Danmark, der blandt andet kan dokumentere it-sektorens størrelse og udviklingen, og medvirke til ihøjere grad at synliggøre den værdi, som it skaber.Dette bør ske i tæt dialog med branchens aktører.

Der bør opsættes nye mål på bredbåndsområdet*.Det er komiteens opfattelse, at mindst 80procent af alle danske husstande og virksomheder i 2013 bør have adgang til hastigheder på50 Mbit/s downstream og 10 Mbit/s upstream. Endvidere bør alle – eller næsten alle – danskehusstande og virksomheder i 2013 have adgang til bredbånd med en hastighed på 10 Mbit/sdownstream og 5 Mbit/s upstream. Dette vil efter komiteens opfattelse kunne nås med enmarkedsbaseret udvikling i kombination med, at der fra det offentliges side investeres i an-vendelse af it og bredbånd i alle dele af landet. En øget offentlig anvendelse vil skabe øgedeincitamenter i markedet til at foretage investeringer i infrastruktur.* Et mindretal af komiteen bestående af Jesper Hjulmand, Birger Hauge og Ole Ivanoff kan ikke støtte den af komiteen formuleredemålsætning om adgang til højhastighedsbredbånd, idet målsætningen ikke dækker alle i samfundet. Mindretallets udtalelse fremgåri sin helhed af bilagssamlingen. Mindretalsudtalelsen har givet anledning til kommentarer fra et flertal af komiteens medlemmer.Disse kommentarer fremgår tillige af bilagssamlingen.

Kommunernes rammer.Der bør sikres en afklaring af rammerne for, hvordan kommuner ogregioner kan forberede og implementere initiativer, som bidrager til at udvikle bredbånds-infrastrukturen lokalt og særligt i de tyndt befolkede områder. Der bør her formuleres klareretningslinjer for kommunernes og regionernes muligheder for at etablere bredbånd til atunderstøtte offentlige serviceydelser, etablere bredbånd til offentlige institutioner, koordineregravearbejde og etablere tomrørsinfrastruktur. Endvidere bør der sikres mulighed for, at kom-muner i helt konkrete og særlige tilfælde – på eksempelvis småøer – kan støtte etablering afbredbåndsinfrastruktur.

Lettere opstilling af mobilmaster og antenner.Kommunernes sagsbehandling vedrørendeansøgninger om opsætning af master og antenner skal fremmes. Anbefalede sagsbehand-lingstider for forskellige typer sager skal tydeliggøres, og konkrete sagsbehandlingstider skaloffentliggøres. I den forbindelse bør branchens aktører lette kommunernes opgave ved bedrekoordination og højere kvalitet i ansøgningerne. Endvidere bør der sikres en forbedret dialogmellem teleselskaber og kommuner med henblik på at fremme forståelsen for de forskelligehensyn og interesser. Endelig bør det undersøges nærmere, om der kan tages initiativer, somkan bidrage til at fremme drøftelser og aftaler mellem lodsejere og teleselskaber eventuelt iform af mægling.