Vi har i Det Frie Forskningsråd læst aftaleteksten om revision af lov om forskningsrådgivning m.v. medmeget blandede følelser. I visse sammenhænge tænker man "pyha, det skal nok gå", og i andre "hvorledeskan vi komme videre med den fri forskning og støtte forskningens græsrødder, når vilkårene bliver såradikalt ændret?" Først og fremmest er der grund til at anerkende forligspartiernes opfattelse af, at Det FrieForskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd hver skal have en bestyrelse, så man derigennem kan sikrehver søjles veldefinerede funktioner samtidig med, at det samarbejde, der er udbygget de to rådssystemerimellem gennem de senere år, kan videreudvikles.

Reduceret antal rådsmedlemmer kan skade fagligheden

Det, der giver de blandede følelser, er imidlertid de foreslåede drastiske ændringer, der sker irådssammensætningen med reduktion af antallet af rådsmedlemmer. Ændringen vil først og fremmestbetyde, at der skal ske en total nybeskikkelse af alle rådsmedlemmer, så rådene får en troværdig bred fagligdækning – fagligheden står på spil, hvis man blot foretager ad hoc-beskikkelser. Reduktionen af antalrådsmedlemmer betyder desuden, at det enkelte medlem skal dække fagligt bredere, end det sker i dag.

Tværvidenskabelig forskning

I aftaleteksten understreges, at Det Frie Forskningsråd skal være betydelig mere fremtrædende i udvikling aftværdisciplinær videnskab. Det er i den forbindelse overordentlig vigtigt at understrege, at tværdisciplinærvidenskab af høj kvalitet ikke fremkommer ved diktat, men ved at disciplinære videnskaber af højesteinternationale kvalitet helt naturligt udvikler interaktion. Den nye hjerneforskning, som også understøttes afDet Frie Forskningsråd, er opstået ved, at forskere fra mange forskellige discipliner har slået sig sammen –de er ikkeblevet slåetsammen. Det må understreges, at Det Frie Forskningsråd naturligvis har erfaringermed at understøtte tværdisciplinær forskning. Først og fremmest gives bevilling til tværvidenskabeligforskning inden for rådene, f.eks. inden for naturvidenskaben. Desuden sker det ved tværvidenskabelig

bedømmelse i flere råd og ved dialog disse imellem. Med den fremtidige struktur med øget anvendelse afekstern bedømmelse i paneler, vil denne tværgående procedure ikke blive nemmere.

Mindre bevillinger har et formål

Det Frie Forskningsråd har fokus på at understøtte forskningens græsrødder. Det er ikke dem, der oppebærerde store bevillinger. Det gør derimod de mere erfarne forskere. Det Frie Forskningsråd finder det vigtigt forforskningens fremtid, at der er mulighed for at give støtte i national konkurrence og uafhængigt af lokaleuniversitetsforhold til denne del af forskningens fødekæde. Det Frie Forskningsråd håber derfor stadig, atman fra politisk hold vil se positivt herpå. Det vil indebære, at der fortsat i en vis udstrækning kan givesmindre bevillinger.

Vi ønsker i Det Frie Forskningsråd at opnå det bedst mulige forskningsrådssystem og stiller os meget gernetil rådighed for yderligere drøftelser i forbindelse med lovrevisionen.

Det Frie Forskningsråd

Til medlemmer af Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi

Reduceret antal rådsmedlemmer kan skade fagligheden

Tværvidenskabelig forskning

Det Frie Forskningsråd

Mindre bevillinger har et formål