UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 76: Rapport om universiteternes sprogstrategier, fra videnskabsministeren

De danske universiteter har en essentiel rolle i det danske samfund som centrale viden- og kulturbærendeinstitutioner. Universiteterne er forpligtet til at bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundetog til at formidle viden og kompetencer med det omgivende samfund i både ind- og udland.Med den stigende globalisering er universiteterne samtidig i stigende grad blevet stillet over for et krav om atvære globale aktører. Af regeringens globaliseringsstrategi,Fremgang, fornyelse og tryghed,fra 2006fremgår det, at målsætningen om universiteter i verdensklasse blandt andet skal realiseres ved, atuniversiteterne fortsat udvikler attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholdehøjtkvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark. Dette indebærer blandt andet, at universiteterneskal sætte relevante mål for udbud af uddannelser på engelsk for at kunne tiltrække de dygtigste studerendeog forskere fra ind- og udland. Globaliseringsstrategien tager på dette område udgangspunkt i en antagelseom, at højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager positivt til studiemiljøet, indgår irekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser og kan bidrage til at sikre danske virksomheder højtkvalificeret arbejdskraft. I tillæg hertil har Bologna-processens målsætninger, der sigter mod at udvikle etfælles europæisk rum for videregående uddannelse, i høj grad præget udviklingen på universiteterne detseneste årti.Denne dobbelte forpligtelse over for både det nationale og det internationale betyder, at universiteterne skalbalancere deres udbud af henholdsvis dansksprogede og engelsksprogede uddannelser på en sådan måde, atudbuddet bedst muligt imødekommer både danske behov og internationale udfordringer.Regeringen nedsatte i forsommeren 2007 et sprogudvalg, der blandt andet behandlede spørgsmålet omsproget på universiteterne i dette perspektiv. Sprogudvalget offentliggjorde i april 2008 sin rapport, og imarts 2009 udsendte regeringen sin opfølgning på rapporten.Regeringen bekræfter heri dels globaliseringsmålsætningerne om universiteter i verdensklasse, dels ønsketom, at det danske sprog fortsat skal udvikles som videns- og undervisningssprog på de danske universiteter.Opfølgningen har samtidig resulteret i flere konkrete initiativer fra regeringens side. Regeringen har blandtandet fulgt sprogudvalgets anbefaling om, at der skal iværksættes en undersøgelse af undervisningsniveauet iengelsksprogede uddannelser, herunder også en analyse af de studerendes reaktion på sprogskifte fra dansktil engelsk ved overgangen fra bachelorstudium til kandidatstudium. Danmarks Evalueringsinstitutgennemfører denne undersøgelse, der forventes offentliggjort i november 2010.Regeringen erklærer sig i opfølgningen ligeledes enig i sprogudvalgets anbefaling om, at universiteternessprogstrategier og udviklingen i anvendelsen af engelsksproget undervisning skal følges nøje. Med respektfor universiteternes faglige selvstyre ønsker regeringen at følge udviklingen med henblik på at sikre, atuniversiteterne lever op til deres dobbelte rolle som kulturbærende danske videninstitutioner i en globalverden.Regeringen har således taget initiativ til i 2009 at udarbejde nærværende rapport om universiteternessprogstrategier, herunder anvendelsen af undervisningssprog på universiteterne. Der skal herefter hvert andetår udarbejdes en rapport om udviklingen i undervisningssproget på universiteterne og sammenhængen medkandidaternes arbejdsmarked.Universitets- og Bygningsstyrelsen gennemgår i denne rapport hovedtemaerne i universiteternessprogpolitikker. Et særskilt afsnit behandler derudover universiteternes arbejde med at sikre og udviklekvaliteten af den engelsksprogede undervisning, idet dette er et væsentligt aspekt i universiteternessprogpolitikker.

Universiteterne har særligt siden 2002 haft fokus på vigtigheden af at føre en balanceret sprogpolitik. I taktmed det stigende fokus på internationalisering af de danske universiteter udsendte det daværendeRektorkollegium i 2003 en rapport med fælles anbefalinger til, hvorledes hvert enkelt universitet kunneindarbejde en sprogpolitik som en integreret del af deres internationaliseringsstrategi. I 2004 fulgte enrapport fra Rektorkollegiet omInternationalisering af de danske universiteter vilkår og virkemidler,der iforlængelse af det tidligere arbejde også tog de sprogpolitiske problemstillinger op.Universiteterne har siden løbende udarbejdet sprogpolitikker med henblik på at balancere mellem på den eneside universiteternes rolle i den globale verden herunder de politiske målsætninger for globalisering somregeringen har opstillet og på den anden side deres forpligtelse til at være kulturbærende videninstitutioneri Danmark. I dag har alle universiteter således formuleret en sprogpolitik.Sprogpolitikkerne indeholder blandt andet generelle retningslinjer for valg af undervisningssprog ogbehandler derudover temaer såsom sprog i forskningsformidlingen, institutionernes interne kommunikationog styrkelse af kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, herunder styrkelse af de studerendes samtundervisernes sprogkompetencer, m.m.

2.1 Generelle retningslinjer for valg af undervisningssprogUniversiteterne tilrettelægger, jf. universitetsloven, selv uddannelsesindholdet og undervisningsformen påderes uddannelser, herunder også valg af undervisningssprog. Universiteterne inddrager samtidigaftagerpaneler i udviklingen af nye og eksisterende uddannelser, hvilket bidrager til at sikre, atuddannelsernes indhold og form er tilpasset det arbejdsmarked, uddannelserne retter sig mod.Det fremgår generelt af universiteternes sprogpolitikker, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser ansesfor at være et centralt redskab til at opnå målsætninger inden for internationalisering, samtidig med atuniversiteterne fortsat finder det mest relevant at udbyde størstedelen af uddannelserne på dansk.Overordnet set lægger universiteterne vægt på, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser skal værebegrundet i relevansen af at udbyde de pågældende uddannelser på engelsk. Syv ud af de otte danskeuniversiteter1fremhæver således specifikt i deres strategipapirer, at beslutningen om undervisningssprog skalvære baseret på relevansen af at udbyde uddannelsen på enten dansk eller engelsk.Som Copenhagen Business School udtrykker det:Enhver beslutning om, hvorvidt undervisersproget på etstudieprogram eller et kursus skal være på dansk eller engelsk, vil være baseret på programmets/kursetsfaglige orientering, pædagogiske overvejelser og det arbejdsmarked, som kandidaterne uddannes til.2Københavns Universitet og Aarhus Universitet fremhæver, at de som udgangspunkt udbyder allebacheloruddannelser på dansk, mens kandidatuddannelser udbydes på engelsk i det omfang, det er relevant.Københavns Universitets biovidenskabelige fakultet, LIFE, har en overordnet politik om at udbyde allekandidatuddannelser på engelsk, mens alle bacheloruddannelser er på dansk. Der er imidlertid undtagelser.

På dyrlægestudiet udbydes ca. 45 % af undervisningen på dansk, idet man ved de uddannelsesdele, derinvolverer klientkontakt, anvender dansk som undervisningssprog. Kandidatuddannelsen iLandskabsforvaltning udbydes i sin helhed på dansk, idet uddannelsen er bundet op om dansk lovgivning.Også på andre kandidatuddannelser på LIFE er der kurser på dansk i de tilfælde, hvor det ikke er relevant, atde er på engelsk.På Danmarks Tekniske Universitet udbydes alle bacheloruddannelser som udgangspunkt på dansk, mens allekandidatuddannelser som udgangspunkt er på engelsk. DTU fremhæver imidlertid, at denne politikimplementeres med en vis fleksibilitet. For eksempel efterkommer DTU ønsker om kurser på dansk, hvisaftagergrupper udtrykker begrundede ønsker om det.Danmarks Tekniske Universitet understreger, at bacheloruddannelser udbydes på dansk ud fra denbetragtning, at grundlæggende begreber, indsigter og forståelser bedst tilegnes på ens modersmål, mensbeslutningen om at udbyde alle kandidatuddannelser på engelsk bunder i tre overordnede hensyn:For et internationalt kendt og anerkendt universitet er det vigtigt at virke og udvikle sig i konstantvekselvirkning med markante udenlandske universiteter. Hertil er udveksling af studerende og lærere etvigtigt element, og dette kan kun gennemføres konsekvent, hvis undervisningssproget er engelsk.Både af hensyn til universitetets internationale rolle og placering og af hensyn til antallet afkandidatstuderende er det vigtigt at kunne tiltrække et stort antal udenlandske bachelorer, der tager dereskandidatuddannelse på DTU. Dette kan kun realiseres effektivt økonomisk set, hvis undervisningen genereltpå kandidatuddannelsen gennemføres på engelsk.DTU uddanner kandidater til at virke i en international sammenhæng, uanset om de bliver beskæftiget iDanmark eller i udlandet. Som en forberedelse hertil er det vigtigt at træne de studerende i brugen af detinternationale sprog, altså engelsk, både fagligt og alment, og det gøres mest konsekvent ved at benytteengelsk som undervisningssprog.3Roskilde Universitet fremhæver i deres sprogpolitik fra 2006, at alle uddannelser udbydes på dansk, og atuddannelserne derudover udbydes parallelt på engelsk, hvor det er muligt. Siden 2006 har RUC imidlertidfået godkendt et overbygningskombinationsfag i Global Studies, der kun udbydes på engelsk.Aalborg Universitet betoner, at universitetets uddannelser gennemføres på dansk med mindre uddannelsenhar et særligt internationalt sigte, samt at universitetet derudover anvender engelsk eller andre relevantefremmedsprog som undervisningssprog,hvor det er påkrævet for at fastholde og udvikle AalborgUniversitet som en aktiv partner og medspiller i det globale videnskabelige samfund.4Aalborg Universitetslår fast, at dansk er det grundlæggende skrift- og talesprog for forskningen og undervisningen påuniversitetet.Syddansk Universitet fremhæver, at universitetet er en internationalt orienteret institution, der udbyderuddannelser til såvel danske som udenlandske studerende og således udbyder et stort antal uddannelser påengelsk. IT-universitetet nævner ikke nogen generelle retningslinjer i deres sprogpolitik for omfanget afudbuddet af engelsksprogede uddannelser.

Sammenfattende kan man således sige, at universiteterne i deres sprogpolitikker generelt har implementereten parallelsproglighed. Regeringens sprogudvalg definerer parallelsproglighedsbegrebet som en politik, derskal sikre, at dansk og engelsk bruges i undervisningen, hvor det er relevant i forhold til den pågældendeuddannelse og de konkrete behov og vilkår, samt sikre at hverken dansk eller engelsk marginaliseres på dedanske universiteter. Sprogudvalget fremhævede, at parallelsproglighed ikke skal praktiseres således, at alundervisning skal dubleres, men at den skal sikre, at hverken dansk eller engelsk afskaffes inden for størrehovedområder.5Om end ovenstående gennemgang viser, at der inden for eksempelvis de tekniske, de naturvidenskabelige ogde biovidenskabelig fag undervises på engelsk i stor udstrækning på kandidatniveau, er der ikke nogenfagområder, hvor der ikke hovedsageligt undervises på dansk på bacheloruddannelserne. Samlet set er det ca.7 % af alle bacheloruddannelser, der udelukkende udbydes på engelsk (19 ud af 284 bacheloruddannelser),mens det for alle uddannelser er ca. 19 %, der udelukkende udbydes på engelsk (165 ud af 878uddannelser).6

2.2 InternationaliseringsmålsætningerAlle universiteterne lægger i deres strategier vægt på deres målsætninger inden for internationalisering. Atudbyde engelsksprogede uddannelser ses som nævnt ovenfor som et vigtigt redskab til at kunne tiltrækkedygtige internationale studerende og forskere. Flere universiteter har ligeledes formuleret målsætninger omat øge udbuddet af engelsksprogede uddannelser i de kommende år.7Tilgangen til internationalisering er generelt præget af, at internationalt samarbejde ikke længere ses som enekstra dimension af universiteternes arbejde, men som ennaturlig del af universitetets kerneaktiviteter.8Københavns Universitet betoner, ati det 21. århundrede udgør det nationale og det internationale ikkehinandens modsætninger; de er tværtimod uløseligt forbundet.9Flere universiteter lægger ligeledes vægt på, at formålet med internationalisering af uddannelserne skal ses iet bredere perspektiv end blot at tiltrække udenlandske forskere og studerende.10Det handler i høj grad omogså at give de danske studerende mulighed for at opleve et internationalt studiemiljø. Som AarhusUniversitet fremhæver, er international eksponeringet centralt element i at sikre relevans, aktualitet ogkvalitet i det faglige udbud. Dertil kommer de vigtige interkulturelle og sproglige kvalifikationer, som denenkelte studerende bibringes med gennem deltagelse i fremmedsprogede moduler sammen med studerendefra andre dele af verden.11Af faktaboksen fremgår de seneste tal for antallet af udenlandske studerende, der tager en hel uddannelse påde danske universiteter, samt tal for andelen af udenlandske forskere på de danske universiteter.

Faktaboks: Internationale studerende og forskere på de danskeuniversiteterI 2008 var der i alt 4.731 internationale studerende indskrevet på en heluniversitetsuddannelse i Danmark. Når man ser på, hvilke fagområder de studerende erindskrevet på, fremgår det, at de internationale studerende oftest læser ensamfundsvidenskabelig eller en sundhedsvidenskabelig uddannelse i Danmark.I 2008 husede de samfundsvidenskabelige fakulteter i alt 1.693 internationale studerendepå en hel uddannelse, mens de sundhedsvidenskabelige fakulteter husede 1.105internationale studerende på en hel uddannelse. De tekniske, naturvidenskabelige oghumanistiske fakulteter havde en nogenlunde ligelig fordeling imellem sig medhenholdsvis 498, 678 og 757 internationale studerende på en hel uddannelse.Københavns Universitet og Aarhus Universitet er de universiteter, der modtager flestinternationale studerende på hele bachelor- og kandidatuddannelser, når man ser på antal,jf. tabel 1. Men når man ser på, hvor stor en andel af den samlede studenterbestand deudenlandske studerende udgør, er IT-Universitetet og Danmarks Tekniske Universitet deinstitutioner, der har den højeste andel af internationale studerende med henholdsvis 8,3 %og 7,1 % internationale studerende, efterfulgt af Copenhagen Business School med 6,3 %og Syddansk Universitet med 5,8 % internationale studerende, der tager en hel bachelor-eller kandidatuddannelse (Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger påindberetninger fra Danmarks Statistik).Samlet set er 10 % af forskerne på de danske højere læreranstalter fra udlandet. 20 % afforskerne på de tekniske uddannelser og 15 % af forskerne på de naturvidenskabeligefakulteter er fra udlandet, mens de sundhedsvidenskabelige fakulteter huser 7 %, desamfundsvidenskabelige 7 %, de humanistiske 8 % og de jordbrugs/veterinær-videnskabelige fakulteter 5 % udenlandske forskere (Kilde: Danmarks Statistik, 2007).Tabel 1: Universiteternes antal af internationale studerende på hele uddannelser(2008)DTU CBS ITU KUHumaniora25219Naturvidenskab779374Samfundsvidenskab753160Sundhedsvidenskab467Teknisk videnskab2972I alt304778 791.222RUC5285109SDU116419941134701AAU45261101163345AU3006646222621.056I alt7576781.6931.1054984.731

2.3 Anerkendelse af ansvar for at bevare dansk som akademisk sprogSamtidig med, at der lægges vægt på internationaliseringsmålsætninger pointerer flere universiteter i deressprogpolitikker, at universitetet har et ansvar for at opretholde dansk som et komplet akademisk sprog indenfor både undervisning og forskning. Særligt Aalborg Universitet, Københavns Universitet, CopenhagenBusiness School, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet lægger vægt på dette.Roskilde Universitet betoner, at universitetet har til hensigt aktivt at medvirke til, at domænetab hindres.Syddansk Universitet fremhæver, at universitetet blandt andet medvirker til, at der udvikles danskterminologi inden for alle de fagområder, der er repræsenteret ved universitetet.Copenhagen Business School påpeger, at universitetets forpligtelse til at formulere en eksplicit politik forbrugen af sprog er blevet særlig relevant for at dæmme op for, at den stigende internationalisering bliverensbetydende med engelsk som undervisningssprog og i stedet sikre, at både danske og internationale behovimødekommes bedst muligt.Flere universiteter lægger i deres sprogpolitik vægt på, at fastansatte udenlandske forskere gør en indsats forat lære dansk. Syddansk Universitet og Roskilde Universitet har eksplicit i deres sprogstrategier opstilletmålsætninger om, at internationalt videnskabeligt personale efter to års fastansættelse skal kunne undervisepå dansk. Syddansk Universitet forudsætter ligeledes, at internationale medarbejdere og studerende, derdeltager i universitetets styrende organer, herunder studienævn, udvalg og bestyrelse, behersker det danskesprog på et niveau, så de kan læse og forstå det anvendte mødemateriale samt deltage aktivt i møderne. IT-Universitetet pointerer i deres personalepolitik, at fastansatte udenlandske medarbejdere forventes at læredansk.Flere universiteter tilbyder deres internationale forskere og studerende danskkurser på forskellige niveauer,så de har mulighed for at tilegne sig danskkompetencer, der sikrer, at de kan begå sig på dansk i alleuniversitetets sammenhænge.Roskilde Universitet tilbyder for eksempel alle deres internationale studerende et danskkursus, der dækkermodul 1 til 6 inden for Danskuddannelse 3, dvs. svarende til fra A1 (Breakthrough) til C1 (Effectiveoperational profiency = Studieprøven i dansk som andetsprog) på Europarådets niveauer. Internationalestuderende opfordres til at deltage i dette kursus for at kunne få fuldt udbytte af deres ophold i Danmark.Center for Lingvistik på Aalborg Universitet står for undervisning i dansk som fremmedsprog forinternationale forskere og studerende tilknyttet universitetet. Formålet med kurserne er at højne deinternationale forskeres og studerendes kommunikative kompetencer på dansk, så de har mulighed for atindgå i både formelle og uformelle sammenhænge på universitetet og dermed forhindre eventuellekommunikative problemer.

2.4 ForskningsformidlingUniversiteterne er ifølge universitetsloven forpligtet til at formidle deres forskning til det omgivendesamfund både i Danmark og udlandet. Universiteterne er ligeledes forpligtet til at tilskynde deresmedarbejdere til at deltage i den offentlige debat.Flere universiteter fremhæver i deres sprogpolitik deres pligt til at formidle på dansk til et dansk publikum.12Roskilde Universitet understreger eksempelvis, at RUC er opmærksom på sin pligt til at formidleforskningsresultater bredt i Danmark, og har til hensigt at medvirke til udviklingen af dansk akademisksprog, således at domænetab hindres. Copenhagen Business School pointerer, at dansk fortsat er det centralesprog i forskningen inden for flere områder.Syddansk Universitet påpeger, at forskningsresultater skal publiceres på det sprog, der er mest relevant iforhold til forskningsområdet og den målgruppe, som de henvender sig til. Hensigten er at gøre universitetetsforskning tilgængelig for den størst mulige målgruppe både nationalt og internationalt.Både Copenhagen Business School og Roskilde Universitet fremhæver, at der inden for visse fagområder,hvor det ikke falder naturligt at publicere på dansk, i praksis udelukkende publiceres på engelsk for så vidtangår videnskabelige artikler. RUC betoner samtidig, at et resumé på dansk bør tilføjes ved publicering påengelsk eller et andet fremmedsprog. Københavns Universitet påpeger, at engelsk i stigende grad skalanvendes som forskningens primære sprog.Flere universiteter lægger ligeledes i deres sprogpolitik generelt vægt på vigtigheden af at sikremedarbejdernes frihed til at udtrykke sig på dansk og engelsk som ligeværdige arbejdssprog.13I relation til formidlingssproget betoner flere universiteter ligeledes vigtigheden af korrekt sprogbrug i såveloversættelser som originaludgaver af forsknings- og formidlingspublikationer. Både Roskilde Universitet ogSyddansk Universitet definerer i deres sprogstrategi, at ansvaret for korrekt oversættelse og sprogrevisionligger hos de enkelte enheder/institutter, mens Copenhagen Business School placerer ansvaret hos denenkelte forsker, men tilbyder mulighed for ekstern sprogrevision af engelske tekster. Flere universitetertilbyder lignende former for sprogrevision ved behov.Universiteternes indsatser på formidlingsområdet er i sagens natur ikke detaljeret beskrevet isprogstrategierne. Det fremgår imidlertid af universiteternes mere overordnede strategipapirer, at det er etområde, hvor der generelt bliver taget en række nye initiativer i disse år. Københavns Universitet har blandtandet planer om at udvikle deres webbaserede forskningsformidling samt planer om at lancere en nyforedragsrække med et bredt formidlingssigte med titlen Stjerner over København . Aarhus Universitet haren populærvidenskabelig forelæsningsrække inden for naturvidenskab, som tiltrækker flere tusinde tilhørerehver gang. Folkeuniversitetet i Århus arrangerer ForskerFight, som beskrives som en slags stand up iforskningsformidling. Ni lovende forskere fra Aarhus Universitet kæmper om at komme ud over scenekantenog få forklaret på 3 minutter, hvorfor netop deres forskningsprojekter, gør en forskel for verden. SyddanskUniversitet har oprettet et center for teater og videnskab, hvor universitetets forskere formidler deresforskning via teaterstykker. Herudover finder en lang række forskningsformidlingsaktiviteter sted viafolkeuniversiteter, foredrag, museer, kulturnat, åbent hus arrangementer, Forskningens Døgn m.m.

2.5 Øvrige fremmedsprogskompetencerUniversiteternes sprogpolitikker har for de flestes vedkommende primært fokus på spørgsmålet omanvendelsen af henholdsvis engelsk og dansk som undervisningssprog. Men flere af universiteterne læggerligeledes i deres sprogpolitik vægt på vigtigheden af at opkvalificere de studerende i et 3. fremmedsprog udover engelsk. Dette er en væsentlig sprogpolitisk udfordring, særligt set i lyset af, at søgningen tiluddannelserne i fremmedsprog generelt har været faldende de seneste år.Københavns Universitet og Copenhagen Business School fremhæver, at det er en målsætning foruniversitetet, at de studerende skal have gode muligheder for at kvalificere sig i endnu et fremmedsprog ogen anden kultur ved siden af den angelsaksiske. Roskilde Universitet opfordrer tilsvarende sine studerende tilat tilegne sig gode fremmedsprogskompetencer.Handelshøjskolen under Aarhus Universitetet understreger, at fakultetet tilrettelægger sine uddannelsersåledes, at de studerende kan udvikle deres kompetencer i dansk, engelsk og øvrige fremmedsprog, uansethvilket studium de vælger. De studerende har blandt andet mulighed for at gennemføre sprogkurser somvalgfag på deres bachelorstudium.Flere universiteter understreger, at studieophold eller praktikophold i udlandet er en af de væsentlige måder,hvorpå de studerendes fremmedsprogskompetencer styrkes.

2.6 Universiteternes interne kommunikationSom offentlig dansk myndighed er universiteterne forpligtet til at anvende dansk som deres officielleforvaltningssprog. Universiteterne er således forpligtet til at udfærdige love og regler på dansk samt til atkommunikere på dansk til deres ansatte og studerende.I lyset af den betydelige andel af internationale medarbejdere og studerende anser flere af universiteterne detfor deres forpligtelse at anvende både dansk og engelsk som administrationssprog.14IT-Universitetetfremhæver, at dansk og engelsk er de to primære sprog på institutionen, men at engelsk ikke erkoncernsprog. Tilsvarende betoner Syddansk Universitet, at SDU ledes og administreres på dansk medengelsk som første fremmedsprog, og Copenhagen Business School fremhæver, at alle medarbejdere skalkunne arbejde på både dansk og engelsk, men ikke på samme niveau.

Det er universiteternes ansvar at sikre kvaliteten af deres undervisning og uddannelser. Gennem de seneste århar universiteternes interne kvalitetsarbejde gennemgået en større udvikling, hvor de blandt andet harudviklet kvalitetspolitikker og kvalitetsorganisationer.Universiteterne har kontinuerligt fokus på kvalitetsudvikling og arbejdet med at sikre og udvikle kvalitetenaf deres undervisning og uddannelser, herunder den engelsksprogede undervisning. I 2003 og 2004 satteRektorkollegiet med udgivelserne afSprogpolitik på de danske universiteterogInternationalisering afde danske universiteter: Vilkår og virkemidlerfokus på de kvalitetsudfordringer, undervisning på engelskstiller universiteterne overfor. Her anbefales det blandt andet, at universiteterne tager højde forkvalitetsperspektivet, når de arbejder med at udforme deres sprog- og internationaliseringsstrategier.Endvidere anbefales det, at universiteterne etablerer kontinuerlige evalueringer af undervisernesundervisning på et fremmedsprog og opstiller retningslinjer for kvalitetssikring af undervisningen på engelskfor at sikre kvaliteten af de sproglige kompetencer, når underviserne ikke har engelsk som modersmål.

3.1 Universiteternes fokus på kvalitet i den engelsksprogede undervisningKvalitetsperspektivet er et væsentligt element i universiteternes sprogpolitikker. Syddansk Universitetunderstreger blandt andet, at der ved undervisning udbudt på engelsk vil være særlig opmærksomhed på, atdet faglige niveau ikke sænkes som følge heraf. Danmarks Tekniske Universitet fastslår, at dansksprogedeundervisere skal kunne formidle problemfrit på det fremmedsprog, der undervises på. Syddansk Universitetog Copenhagen Business School har derudover en klar målsætning om, at der ved undervisning påfremmedsprog anvendes korrekt, klart og varieret sprog.Roskilde Universitet har i deres udviklingskontrakt for 2008-2010 eksplicit opstillet udviklingsmål forkvaliteten i den engelsksprogede undervisning. En af Roskilde Universitets målsætninger er, at universitetetskal sikre kvaliteten i den engelsksprogede undervisning, hvor målet er at øge sprogkravet for udenlandskestuderende og kvalificere kursusforløb på engelsk for både undervisere og studerende.Aarhus Universitet fastslår i deres internationaliseringsstrategi, at det er et stålfast princip, at fag udbudt påengelsk er underlagt samme kvalitetskrav som de øvrige uddannelser på universitetet. Copenhagen BusinessSchool understreger, at kvaliteten af undervisningen er afgørende for, at CBS s internationaliseringsstrategilykkes.Københavns Universitet pointerer i deres strategi, at sprogpolitikken skal sikre, at det faglige kvalitetsniveaubevares og løftes, selvom studerende og medarbejdere skal arbejde på et andet sprog end deres modersmål,og at dette vil kræve et vedvarende fokus på for eksempel akademisk engelsk.

3.3 Udvikling af kvaliteten i den engelsksprogede undervisningUdviklingen af undervisningskvaliteten udgør et væsentligt parameter i forhold til at sikre kvaliteten afuniversitetsuddannelserne. Universiteterne har derfor oprettet universitetspædagogiske centre eller enheder,der bidrager til den løbende udvikling af undervisnings- og uddannelseskvaliteten. I dette arbejde er der etstort fokus på kvaliteten af den engelsksprogede undervisning, hvor de universitetspædagogiske centreeksempelvis tilbyder kompetenceudvikling for underviserne og studerende i relation til at videreudviklederes engelsksproglige kompetencer.Flere universiteter har etableret sprogkompetencecentre. Københavns Universitet har eksempelvis i 2008oprettet et Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, CIP. Centeret fungerer både somforsknings- og kursuscenter, hvor de blandt andet gennemfører forskningsbaserede sprogkurser i engelsk ogdansk, der er skræddersyede til de forskellige behov på universitetet. Sprogkurserne udbydes til undervisere,forskere, administrativt personale, ph.d.-studerende, og der tilbydes også en række sprogkurser til danske oginternationale studerende samt en række andre services som for eksempel foredrag, gå-hjem-møder ogstudiegrupper. Herved sikres, at ansatte og studerende kan få hjælp til at blive endnu bedre til at håndteresproglige udfordringer på et professionelt niveau.Roskilde Universitet har tilsvarende oprettet et Center for sproglige og interkulturelle kompetencer(Language and Intercultural Communication Services LICS). Centeret fungerer som et fleksibeltlæringscenter, der tilbyder kompetenceudvikling for undervisere og studerende inden for sprog, kultur ogkommunikation. Centeret tilbyder målrettede læringsforløb for alle ansatte og studerende, blandt andetkurser i interkulturel pædagogik, efteruddannelse i akademisk engelsk og danskkurser på forskelligeniveauer.Aalborg Universitet har etableret et Sprogligt Rådgivningscenter, der tilbyder sproglig rådgivning inden forengelsk, tysk, fransk, spansk og dansk. Centeret er specialiseret i rådgivning inden for akademisk skrivning,mundtlig præsentation og formidling af forskning, oversættelse og tekstrevision og undervisning påfremmedsprog. I bilag 2 findes links til universiteternes sprogkompetencecentre.

3.4 Styrkelse af undervisernes engelskkompetencerUniversiteterne sikrer således kvaliteten i den engelsksprogede undervisning ved at tilbyde underviserneforskellige kurser og efteruddannelsestilbud, hvor underviserne har mulighed for at udvikle og styrke deresengelsksproglige kompetencer. Alle otte danske universiteter tilbyder sådanne sprogkurser, hvor de ansatteeksempelvis kan følge kurser i både mundtlig og skriftlig akademisk formidling på engelsk.Ud over de kurser, som sprogkompetencecentre udbyder, tilbyder Danmarks Tekniske Universitet foreksempel deres undervisere et skræddersyet kursusforløb, hvor målet er at styrke undervisernessprogkompetencer inden for områderne ordforrådstilegnelse, grammatik og udtale for der igennem at opnåen mere nuanceret, præcis og korrekt formidling og kommunikation i undervisningssituationen. Kurset harligeledes fokus på, hvordan inddragelse af forskellige undervisningsmetoder i undervisernes dagligeundervisningspraksis kan fungere understøttende og kompenserende, når der undervises på engelsk.15

Sprogligt Rådgivningscenter på Aalborg Universitet står, som tidligere nævnt, for at forbedre universitetetsforskeres og underviseres evne til at undervise på engelsk og andre relevante fremmedsprog. Her tilbydesblandt andet kurser i engelsk med henblik på højnelse af deres kommunikative kompetencer, herundergrammatik, udtale og tilegnelse af relevant ordforråd.IT-Universitetet tilbyder ligeledes sprogtræning til alle ansatte på universitetet. I efteråret 2009 deltog ca. 70medarbejdere i sprogundervisning på IT-Universitetet.På Aarhus Universitet tilbydes det videnskabelige personale sprogkurser med henblik på at forbedre engelskmundtlig og skriftlig formidling med det sigte at styrke et mere differentieret udbud af engelsksprogetundervisning.Universiteterne opfordrer ligeledes deres videnskabelige personale til at styrke deres fremmedsprogligekompetencer via deltagelse i internationalt samarbejde eller udlandsophold ved internationale universiteter.På flere universiteter afholdes adjunktpædagogikum og pædagogiske grundkurser for nye undervisere påbåde dansk og engelsk.

3.5 Certificering af undervisernes engelskkompetencerKøbenhavns Universitet har fokus på at introducere en professionel certificering af undervisernessprogkompetencer. KU har derfor besluttet, at alle de forskere, der underviser på engelsksprogedeuddannelser på Det Biovidenskabelige Fakultet skal have kvalitetssikret deres engelskkundskaber i løbet afde næste to år. Det er universitetets Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der står bagkvalitetssikringen. For at sikre, at undervisningen på engelsk kan holde et lige så højt niveau som dendansksprogede undervisning, skal godt 250 undervisere fra fakultetet gennem en sproglig certificering for atfå lov til at undervise på fakultetets engelske uddannelser inden for fødevarer, veterinærmedicin ognaturressourcer. Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) har selv udviklet den test, somforskere skal igennem for at få den sproglige certificering, fordi der ikke findes en standardtest, som kan tagehøjde for den højt specialiserede undervisning, universitetsforskere varetager.Københavns Universitet har ligeledes besluttet, at underviserne på deres nye internationale uddannelser(Copenhagen Masters of Excellence-uddannelserne) skal have deres engelskkundskaber certificeret af CIP.COME-uddannelserne er Københavns Universitets nye internationale tiltag på uddannelsesområdet. Målet erinden 2012 at etablere 15-20 to-årige engelsksprogede kandidatuddannelser, der kan tiltrække dygtige danskeog internationale studerende, som sammen kan skabe et internationalt studiemiljø i verdensklasse.Af universiteternes sprogpolitikker fremgår det ligeledes, at Syddansk Universitet, Aarhus Universitet ogCopenhagen Business School ønsker at arbejde frem imod en professionel certificering af undervisernessprogkompetencer.For at sikre kvaliteten af undervisningen på fremmedsprog understreger Aarhus Universitet i deressprogpolitik, at de kræver dokumentation for undervisernes fremmedsproglige kompetencer, hvis de skalundervise på det pågældende sprog. Dette fremhæves ligeledes af IT-Universitetets personalepolitik ogCopenhagen Business Schools sprogpolitik, hvor det samtidig anbefales, at CBS s Language Centersprogram PLATE (Project in Language Assessment for Teaching in English) benyttes som et obligatoriskredskab til at sikre kvaliteten af undervisningen på engelsk.

3.6 Styrkelse af de studerendes engelskkompetencerFlere universiteter har en målsætning om at styrke de studerendes mulighed for at kvalificere og udviklederes engelskkompetencer. Universiteterne udbyder enten på centralt niveau eller fakultetsniveau forskelligeformer for sprogkurser i akademisk engelsk eller akademisk skrivning på engelsk.Copenhagen Business School opfordrer ligeledes deres studerende til at deltage i sprogkurser som valgfag påderes bacheloruddannelse, så de tilegner sig kompetencer inden for fremmedsprog og interkulturellekompetencer.Københavns Universitet tilbyder for eksempel i august måned 3-ugers intensive sprogkurser i blandt andetengelsk, fransk, italiensk, spansk og tysk for studerende, der skal på studieophold i udlandet.Roskilde Universitet udbyder blandt andet kurser i akademisk engelsk og akademisk skrivning på engelsk ogopfordrer samtidig deres studerende til at tilegne sig kompetencer inden for fremmedsprog og interkulturellefærdigheder. Det forventes, at alle studerende inden afslutningen af deres uddannelsesforløb har sprogligekompetencer i deres første fremmedsprog ét niveau højere end ved deres optagelse på universitetet, dvs. hvisden studerende havde niveau B ved optagelse på studiet forventes niveau A ved afslutning af uddannelsen.For internationale studerende stilles der krav om et bestemt pointniveau i sprogtest som for eksempelTOEFL og IELTS testen for at sikre, at de internationale studerende har et højt engelskniveau. Flereuniversiteter tilbyder også deres internationale studerende sprogkurser, så de har mulighed for at styrke deresengelskkundskaber. Internationale studerende ved Aarhus Universitet tilbydes for eksempel træning iengelsk med henblik på at øge deltagelsen i undervisningen.

Sammenfattende har alle universiteter i dag formuleret en sprogpolitik, der indeholder generelle principperog retningslinjer for universiteternes brug af sprog.Overordnet set fremhæver universiteterne, at udbuddet af engelsksprogede uddannelser skal være begrundet irelevansen af at udbyde de pågældende uddannelser på engelsk. Syv ud af de otte danske universiteterfremhæver dette specifikt i deres sprogpolitikker.Universiteterne vægter generelt deres målsætninger inden for internationalisering højt, idet udbuddet afengelsksprogede uddannelser anses som et vigtigt redskab til at kunne tiltrække dygtige internationaleforskere og studerende.Samtidig understreger flere universiteter deres pligt til at formidle deres forskning på dansk til et danskpublikum, herunder at formidle deres forskningsresultater bredt i Danmark og medvirke til udviklingen afdansk som akademisk sprog.Opsummerende er universiteternes sprogpolitikker generelt et udtryk for et ideal om parallelsproglighed, idetderes sprogpolitikker skal sikre, at dansk og/eller engelsk anvendes som undervisningssprog, hvor det errelevant i forhold til den pågældende uddannelse, samt sikre at dansk fastholdes og udvikles som fagsprogsamtidig med, at der anvendes engelsk, hvor det er relevant for at kunne agere som internationale aktører.Spørgsmålet om kvaliteten af den engelsksprogede undervisning er et væsentligt aspekt i sprogpolitikkerne,og universiteterne har iværksat en række initiativer, der skal sikre kvaliteten, herunder regelmæssigeevalueringer af undervisernes formidlingskompetencer og opkvalificering af undervisernes og de studerendesengelskkompetencer.

4.1 Videre opfølgningFor at få et nuanceret indblik i kvaliteten af den engelsksprogede undervisning har regeringen som led iopfølgningen på sprogudvalgets rapport fra marts 2009 ligeledes iværksat en ekstern undersøgelse afkvaliteten i den engelsksprogede undervisning på universiteterne. Universitets- og Bygningsstyrelsen harigangsat undersøgelsen, der foretages af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).Den eksterne undersøgelse vil forholde sig til følgende spørgsmål:1. Hvilke udfordringer og muligheder opstår i forhold til undervisningens kvalitet når helekandidatuddannelser udbydes på engelsk?2. Hvilke konsekvenser kan det have for undervisningens faglige kvalitet at alle aktiviteter foregår påengelsk?3. Hvordan arbejder universiteterne for at sikre og udvikle kvaliteten i den engelsksprogedeundervisning?EVA gennemfører undersøgelsen fra november 2009 til november 2010, og undersøgelsen forventesoffentliggjort umiddelbart herefter.