Jeg har i et brev til minister for Videnskab og Teknologi, Helge Sander,den 28.11.09 (vedhæftet) foreslået, at kravene til konferenceansøgningerændres således, at det er muligt at søge støtte til såvel åbent annonceredekonferencer som konferencer på ekspert- og specialistniveau, formuleretsåledes i ansøgningsskemaets regler:”Der kræves

enten

åben annoncering og åben mulighedfor at indsende indlæg, der skal kvalitetsbedømmes

eller

atkonferencen af Forskningsrådet kan klassificeres som ekspert-eller specialistkonference.”Ministeren ønskede ikke at svare, men overlod mit forslag til et afudvalgene, som uden argumentation henviste specialistkonferencer til atsøge støtte hos private fonde, mens rådet fremover vil fortsætte med kunat støtte de åbent indkaldte konferencer.Jeg beder derfor med denne henvendelse Folketingets Udvalgfor Videnskab og Teknologi om at tage stilling til mit forslag, og – hvisdet ligger indenfor udvalgets kompetence – til den useriøse behandlingdet har fået i Ministeriet.I dag bevilges således ikke (som indtil for få år siden) støtte fra forsk-ningsrådene til specialistkonferencer, dvs. hvor specialister/eksperterinviteres til at bidrage med deres viden indenfor et af konference-arrangørerne nærmere defineret emne. Det kan være klinisk-kemisk aids-analyse, behandling af hjerte-karsygdomme, historisk datering ellerhistorisk pigmentering ved hjælp af scanning, Niels Finsens, GeorgBrandes eller Carl Nielsens europæiske betydning, dansk børne- ogungdomskultur som international model, og lignende emner. Til sådannekonferencer kan naturligvis udmærket indkaldes forelæsere ved åbenannoncering. Men man vil næppe få de mest vidende og interessante til atdeltage. Derimod forhindrer behandlingen af disse og lignende emner påspecialistkonferencerne på ingen måde interesserede i at møde frem og

lære nyt. Ja, man kan oven i købet få ordet under diskussionerne ogbidrage med sin eventuelle viden dér.For at udrydde enhver tvivl skal det slås fast at specialist-konferencerne er lige så åbne som de åbent indkaldte. Alle fagfolk kandeltage som tilhørere og diskussionsberettigede. Forskellen er blot atspecialistkonferencerne er på højeste videnskabelige og formidlings-mæssige niveau. De åbent indkaldte konferencer er derimod af vekslendevidenskabeligt niveau og ofte af ringe formidlingsmæssigt niveau, idetder ikke kan stilles krav om gode formidlingsevner, sådan som der kan tilspecialisten.Som det fremgår af min henvendelse til ministeren såvel somaf mit forslag til formulering af ansøgningskrav, mener jeg, at de åbentindkaldte konferencer kan have rekrutterings- og erfaringsmæssigefordele. De unge og yngre forskere kan opleve at blive hørt og set afandre fagfolk; eller opleve at ingen møder frem til deres foredrag – ogendnu værre: udvandrer og skynder sig hen til et andet foredrag.Jeg mener således at begge konferenceformer skal sidestilles,og naturligvis kvalitetsbedømmes af forskningsrådene forud for evt.støtte.Jeg møder meget gerne frem for Folketingsudvalget for at uddybeovenstående, og om ønskeligt give eksempler.Med venlig hilsen,