Kære Helge SanderJeg skriver til dig i forlængelse af et afslag, jeg har fået på en ansøgningtil Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation om støtte til afholdelseaf en konference.Jeg ønsker imidlertid ikke at klage over afgørelsen, da denneer i overensstemmelse med det opstillede krav til ansøgninger omkonferencestøtte. I stedet vil jeg gøre dig opmærksom på den megetuheldige virkning, dette krav har, hvis det opretholdes i sin nuværendeformulering.Til konferenceansøgninger kræves, at der forud for afholdelse af enkonference finder en åben annoncering sted med åben mulighed for atindsende indlæg, der skal kvalitetsbedømmes.Dette krav udelukker alle ekspertkonferencer og special-konferencer.I mit tilfælde inviteredes 12 specialister, så godt som alleprofessorer og/eller doktorer, til at holde en forelæsning om et emne, deaf alle fagkyndige er kendt som eksperter i. Hensigten var at give andreforskere, studerende og den interesserede offentlighed mulighed for athøre forelæsninger om dette emne på et på én gang fagligt højt niveau oghøj grad af kompetent formidling (dette var et krav til forelæserne).Der er emner og specialer, man ikke uden videre kan udbyde iåben annoncering. Dels vil eksperterne ikke indsende indlæg (de kommerkun hvis de bliver inviteret), dels er det indenfor forskningsmiljøernekendt, hvem eksperterne er. Og da det vel stadig er almindeligt anerkendt,at de, der ved noget, forelæser for dem, der ved mindre og gerne vil videmere, er der ikke andre muligheder end at invitere eksperterne.

Den type konferencer, som det nugældende krav lægger op til, er dem,hvor alle deltagere giver et oplæg i såkaldte ’sessions’. Nogle konferencerkan på denne måde rumme over 100 oplæg. Selv om disse i ’proposal’-form er kvalitetsbedømt er kvaliteten altid meget svingende, ikke mindstformidlingen kan af og til være helt utilstedelig. Samtidig forhindrer detdeltagerne i at opsøge og lytte til et for dem selv spændende og relevantoplæg, som ligger samtidig med deres eget. Endelig er det samledeudbytte af en sådan konference ringe sammenlignet med ekspert-konferencerne, hvor alle – såvel tilhørere som forelæsere – har fællesreference.Den ’åbne’ konferenceform har sin fordel, når det gælderrekruttering af nye forskere, og fungerer da også som diskussions- ognetværksplatform. Men den kan ikke stå alene. Der må stadig væremulighed for at indkalde dygtige og anerkendte forskere til konference ogbede dem forelæse over emner, de er specialister i. Derved bliver denefterfølgende diskussion langt mere videnskabeligt givende.Med denne henvendelse til dig, lægger jeg op til, at kravet om åbenannoncering og indsendelse af indlæg til bedømmelse sidestilles med etkrav om konferencekvalitet på ekspert- og specialistniveau, formuleretsåledes i ansøgningsskemaets regler:”Der kræves

enten

åben annoncering og åben mulighedfor at indsende indlæg, der skal kvalitetsbedømmes

eller

atkonferencen af Forskningsrådet kan klassificeres som ekspert-eller specialistkonference.”