Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del Bilag 56
Offentligt

Bredbåndskortlægning 2009Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmarkmedio 2009status

IT- og TelestyrelsenDecember 2009

Bredbåndskortlægning 2009Kortlægning af bredbåndsinfrastrukturen i Danmark - status medio 2009På forsiden ses kortet for fiberdækningen i Danmark, medio 2009Udgivet af:IT- og TelestyrelsenIT- og TelestyrelsenHolsteinsgade 632100 København ØTelefon: 35 45 00 00[email protected]www.itst.dkPublikationen kan hentespå IT- og Telestyrelsens hjemmeside:http://www.itst.dkISSN: 1903-3761

Indhold

IndledningSammenfatning1: Tilgængelighed af bredbåndSamlet dækningDSL (telefonnettet)KabelnetFibernetMobilt bredbånd og faste trådløse forbindelserBredbåndspaletten

456679111316

2: Tilgængelighed af bredbånd med højerehastighederTilgængeligheden af 2 Mbit/sTilgængeligheden af 10 Mbit/s

171719

3: Prisudvikling4: HastighedsudviklingDownstreamUpstream

21232324

5: Udbredelse af bredbånd6: Danmark i international sammenhængMetode og datagrundlagBilag 1: Tekniske termer og begrebsdefinitioner

26303336

Indledning>Adgangen til bredbånd spiller en stadig større rolle i danskernes hverdag. Derfor er detregeringens målsætning, at samtlige danskere skal kunne få adgang til bredbånd indenudgangen af 2010. Det er en vigtig forudsætning for, at alle, der ønsker det, kanudnytte de muligheder, som en øget digitalisering giver samfundet.IT- og Telestyrelsen udarbejder årligt en bredbåndskortlægning, der har til formål atkortlægge tilgængeligheden og udbredelsen af bredbånd i Danmark.IT- og Telestyrelsen har i årets kortlægning valgt at sætte større fokus påtilgængeligheden af mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser. Særligt mobiltbredbånd bliver mere og mere populært blandt danskerne i takt med, at de mobile netdækker en stadig en større del af landet. Desuden er faste trådløse teknologier i nogleudkantsområder en udbredt måde at få bredbånd på.På denne baggrund har IT- og Telestyrelsen valgt at inkludere alle udbredtebredbåndsteknologier i det samlede teknologineutrale dækningskort.Bredbåndskortlægningen 2009 er opdelt i seks kapitler.Første kapitel omhandler tilgængeligheden af bredbånd i Danmark både ud fra etteknologneutralt udgangspunkt og i forhold til de forskellige bredbåndsteknologier,det er muligt at få adgang til.Andet kapitel beskriver tilgængeligheden af bredbånd med højere hastigheder.Tredje kapitel ser på udviklingen i priserne på bredbånd.I fjerde kapitel beskrives hastighedsudviklingen på de solgte bredbåndsforbindelser.Femte kapitel handler om udbredelsen af bredbånd.Sjette kapitel omhandler Danmark i international sammenhæng.Bagerst i publikationen rummer kortlægningen baggrundsinformation om metodevalgsamt begrebsdefinitioner og en teknisk ordforklaring.

Sammenfatning>Ved Bredbåndskortlægning 2009 kan særligt følgende bemærkes:Over 99 procent af alle husstande og virksomheder kan få adgang til enbredbåndsforbindelse via DSL (kobbernettet), kabelnet, fibernet, mobiltbredbånd eller faste trådløse forbindelser. Dette svarer til, at der medio 2009på landsplan skønnedes at være under 9.000 husstande og virksomheder, derikke havde mulighed for at få bredbånd.Mobilt bredbånd dækker omkring 97 procent af Danmarks areal. Omkring 7procent af alle husstande og virksomheder kan få en bredbåndsforbindelse viamobilt bredbånd på 512 kbit/s, hvis de alle bruger nettet samtidigt.Tilgængeligheden af bredbånd via fiber stiger. Således kunne 28 procent afsamtlige husstande og virksomheder få bredbånd via fiber medio 2009. Et årtidligere var tallet 18 procent.Regionskortene viser, at der for tilgængeligheden af DSL og mobilt bredbåndikke er markante regionale forskelle. De største regionale forskelle ses påtilgængeligheden af fiber, hvor tilgængeligheden er størst i RegionHovedstaden og Region Syddanmark, mens fiber er mindre tilgængeligt iRegion Nordjylland og Region Sjælland. Denne forskel går igen, hvis der sespå tilgængeligheden af 10 Mbit/s forbindelser.Udbredelsen af mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser har medført, atder ikke længere er nogen postnumre i Danmark, hvor der ikke er adgang tilmindst ét alternativ til DSL. I 45 procent af alle postnumre er der adgang tilalle fem opgjorte teknologier: DSL, kabelnet, fibernet, faste trådløseforbindelser og mobilt bredbånd.Mere end 98 procent af samtlige husstande og virksomheder kan opnå enbredbåndsforbindelse på mindst 2 Mbit/s mod 96 procent året før.Hele 77 procent af alle danske husstande og virksomheder havde medio 2009mulighed for at få adgang til en 10 Mbit/s forbindelse mod 68 procent året før.27 procent af samtlige solgte fastnet bredbåndsabonnementer havde medio2009 en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s, hvilket er en kraftigstigning i forhold til 2008, hvor 10 procent af samtlige solgte abonnementerhavde en hastighed på mindst 10 Mbit/s.Priserne på abonnementer med høje hastigheder er faldende. Eksempelvis erprisen på en 10 Mbit/s forbindelse faldet med 17 procent i forhold til året før.Med en bredbåndsudbredelse på 37,1 abonnementer per 100 indbyggere erDanmark fortsat et af de førende lande i EU.Danmark er det EU land, som har den femte højeste udbredelse af mobiltbredbånd efter Irland, Portugal, Sverige og Østrig.

1: Tilgængelighed af bredbånd>I dette afsnit gennemgås først den samlede tilgængelighed af bredbånd i Danmark,herefter tilgængeligheden af bredbånd gennem forskellige teknologier: DSL, kabelnet,fibernet samt mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelser.

Samlet dækningMedio 2009 havde over 99 procent af alle husstande og virksomheder i Danmarkmulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 512kbit/s.IT- og Telestyrelsen estimerer, at der medio 2009 var under 9.000 husstande ogvirksomheder, der ikke kunne få bredbånd gennem enten kobbernet, kabelnet, fibernet,faste trådløse forbindelser eller mobilt bredbånd.Det er stadig bredbånd baseret på DSL-teknologier, der via telefonnettet når ud til flesthusstande og virksomheder. Samtidig er antallet af husstande og virksomheder, derhar adgang til fiber, vokset kraftigt fra medio 2008 til medio 2009.

Figur 1: Samlet dækning opgjort på postnumreOvenstående kort giver en oversigt over den totale bredbåndsdækning i Danmark.Kortet viser, at der i næsten alle postnumre er en bredbåndsdækning på 95 procenteller over. Af kortet fremgår det også, at de postnumre, der har dårligst dækning, erspredt ud over hele landet.

DSL (telefonnettet)DSL Digital Subscriber Line er den bredest tilgængelige form forbredbåndsforbindelse i Danmark. DSL-teknologien er baseret på kobberforbindelser.TDC vurderer, at over 99 procent af alle husstande og virksomheder kan få en DSL-forbindelse1. Dette svarer ifølge IT- og Telestyrelsens udregninger til, at kun omkring18.000 husstande og virksomheder ikke har mulighed for at få en DSL-forbindelse.

Figur 2: Tilgængelighed af DSL opgjort på postnumreDer er ikke længere postnumre med under 91 procents DSL-dækning, og stadig fleresteder i Danmark er der over 99 procents DSL-dækning.

Se metodeafsnit for uddybning af opgørelsesmetoden.

Figur 3: Tilgængelighed af DSL opgjort på regionerRegionskortet viser, at forskellene i tilgængelighed mellem de fem regioner er megetsmå.Den mest udbredte type af DSL-forbindelse er forskellige varianter af ADSL2. Denhurtigste variant af ADSL kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 20Mbit/s over 1 km og omtrent 2 Mbit/s over 4 km under optimale forhold.Det er teoretisk muligt at opnå downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s overkobberforbindelser ved hjælp af varianter af VDSL-teknologien3. Visse steder i landetmarkedsføres forbindelser baseret på VDSL med downstreamhastigheder på op til 50Mbit/s. Disse hastigheder har imidlertid meget kort rækkevidde fra telefoncentralerne.Hvis VDSL skal udbredes yderligere, kræver det en ombygning af telefonnettet medeksempelvis fremskudte abonnenttrin, eller at flere abonnenttrin forbindes til centralermed en fiberforbindelse.

Asymmetric Digital Subscriber Line: ADSL, ADSL2 og ADSL2+Very High-speed Digital Subscriber Line.

KabelnetBredbånd gennem kabel-tv-net og fællesantennenet er efter DSL den mesttilgængelige form for bredbånd i Danmark. Næsten 56 procent af alle husstande ogvirksomheder kan få bredbånd gennem kabelnet.

Figur 4: Tilgængelighed af kabelnet opgjort på postnumreBredbånd via kabelnet er typisk tilgængeligt i byområder. I mange byer er der lige sågode muligheder for at få bredbånd via kabelnet som gennem kobbernettet.Kabelnettene bliver ikke udbygget nævneværdigt, men opgraderes flere steder til atkunne levere større kapacitet.Det kan bemærkes, at kabelnet blandt andet har stor udbredelse omkring Esbjerg og idele af Nordjylland.

Figur 5: Tilgængelighed af kabelnet opgjort på regionerBredbånd via kabelnet har den største tilgængelighed i Region Syddanmark og RegionNordjylland. Region Sjælland er den region i Danmark, hvor klart færrest har adgangtil bredbånd via kabelmodem.Bredbånd gennem kabelnet markedsføres typisk med downstreamhastigheder påmellem 4 Mbit/s og 20 Mbit/s og upstreamhastigheder på mellem 512 kbit/s og 2Mbits/s.Med implementeringen af den nyeste standard for dataoverførsel over kabelnet kander opnås teoretiske downstreamhastigheder og upstreamhastigheder på over 100Mbit/s. Enkelte steder i landet markedsføres kabelnet-forbindelser meddownstreamhastigheder på 50 Mbit/s.Kapaciteten på bredbånd via kabelnet har ikke samme distancefølsomhed sombredbånd via DSL.Modsat DSL-teknologierne er bredbånd over kabelnet en delt kapacitet. Det betyder,at hastigheden på forbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere. Detteskyldes, at kabelnet oprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke tildataoverførsel. Dele af kabelnettet opgraderes for at imødegå dette problem.

FibernetDet danske fibernet er blevet kraftigt udbygget de seneste år. Omkring 28 procent afalle husstande og virksomheder havde medio 2009 mulighed for at få adgang til enfiberforbindelse. Medio 2008 var det omtrent 18 procent af alle husstande ogvirksomheder, der havde denne mulighed.

Figur 6: Tilgængelighed af fiber opgjort på postnumreFiber er en teknologi, der udrulles i forskelligt tempo rundt om i landet. Dækningen erblandt andet særlig høj i det sydlige Jylland.Dækningsmønsteret er omtrent det samme som 2008, dog er antallet af postnumreuden fiber4næsten halveret. De regionale forskelle skyldes, at det er de lokale el-selskaber, der står for udrulningen.

Kategorien 0 til 1 procent.

Figur 7: Tilgængelighed af fiber opgjort på regionerTilgængeligheden af fiber viser store regionale forskelle om end tilgængeligheden ersteget i samtlige regioner. Tilgængeligheden af fiber er størst i Region Hovedstadenog Region Syddanmark. Begge disse områder har oplevet en ganske betydelig vækst iforhold til 2008. Modsat har Region Sjælland og Region Nordjylland markant laveretilgængelighed i forhold til disse regioner.De mulige hastigheder på fiberforbindelser er langt højere end 1 Gbit/s. I de danskefibernet afhænger kapaciteten i praksis af begrænsningerne i det tilsluttede udstyr.Fiber er uden sammenligning den hurtigste, eksisterende bredbåndsteknologi.Fiberforbindelser er tillige ofte symmetriske, og de tilbyder derfor lige stor kapacitetpå downstream og upstream.

Mobilt bredbånd og faste trådløse forbindelserOpgøres tilgængeligheden af mobilt bredbånd i forhold til geografisk dækning eromtrent 97 procent af Danmarks areal er dækket med mobilt bredbånd.

Figur 8: Tilgængeligheden af mobilt bredbånd

arealmæssig dækning

Det er muligt at få adgang til mobilt bredbånd i alle postnumre med undtagelse afAnholt og Sejerø.Med hensyn til faste trådløse forbindelser, er omtrent 62 procent af landet dækket medWiMAX, som er den mest udbredte teknologi inden for kategorien faste, trådløseforbindelser.For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen affastnetteknologier har IT- og Telestyrelsen udviklet en kapacitetskorrigeretopgørelsesmetode. Opgørelsesmetoden er nærmere beskrevet i metodeafsnittet.På baggrund af den kapacitetskorrigerede opgørelsesmetode vurderes det, at omkring7 procent af alle husstande og virksomheder kan anvende mobilt bredbånd med enminimumshastighed på 512 kbit/s på samme tid. Hertil kommer, at yderligere 1procent er dækket med faste trådløse forbindelser, såsom WiMAX.

Figur 9: Tilgængeligheden af mobilt bredbånd opgjort på postnumrekapacitetskorrigeret opgørelseDen kapacitetskorrigerede opgørelse viser, at tilgængeligheden for mobilt bredbånd ernogenlunde jævnt fordelt over landet. Dog skal det bemærkes, at der er en større andelaf husstande og virksomheder i de større byer, der kan dækkes med mobilt bredbånd.Hertil kommer, at postnummeret Blåvand med sine mange sommerhuse har særlig goddækning set i forhold til antallet af helårshusstande og virksomheder.

Figur 10: Tilgængelighed af mobilt bredbånd opgjort på regionerkapacitetskorrigeret opgørelseDer er ikke de store regionale forskelle i forhold til tilgængeligheden af mobiltbredbånd. Dog er tilgængeligheden lidt bedre i Region Hovedstaden end i de øvrigeregioner.Mobilt bredbånd dækker over flere teknologier, heriblandt EDGE, UMTS,CDMA2000 og HSDPA.Den hurtigste mobilteknologi tilgængelig i Danmark kan levere teoretiskedownstreamhastigheder på op til 21,6 Mbit/s. Alt efter betingelserne og antallet afbrugere vil den enkelte bruger i praksis opleve en maksimal downstreamhastighed på6-7 Mbit/s.På sigt kan det forventes, at LTE-teknologien (Long Term Evolution) vil blive udbredtflere steder. LTE kan levere teoretiske hastigheder på over 100 Mbit/s, men denoplevede hastighed vil også her være begrænset af forholdene. Typisk oplevedehastigheder vil være mellem 6 og 20 Mbit/s.WiMAX kan levere teoretiske downstreamhastigheder på op til 45 Mbit/s, men er somovenstående en delt kapacitet. Ved WiMAX kender man dog antallet af kunder i etgeografisk område og kan tilpasse nettet efter dette.

>BredbåndspalettenI næsten alle postnumre er der mulighed for at få adgang til internettet gennem treeller flere bredbåndsteknologier. Bredbåndspaletten inkluderer DSL, kabelnet,fibernet, faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd. Sidstnævnte er i dagtilgængelig i alle postnumre med undtagelse af Anholt og Sejerø.

Figur 11: Antal tilgængelige bredbåndsteknologier opgjort på postnumreUdbredelsen af mobilt bredbånd har medført, at der ikke længere er nogle postnumre iDanmark, hvor der ikke er adgang til mindst ét alternativ til DSL.De bedste valgmuligheder har man i store dele af Jylland, på Fyn og på Østsjælland.Tilsammen rummer de 261 postnumre, hvor der er adgang til alle 5 accessteknologierover 80 procent af alle husstande og virksomheder.De 26 postnumre, hvor der kun er to tilgængelige bredbåndsteknologier typisk DSLog mobilt bredbånd indeholder tilsammen omkring en halv procent af det samledeantal husstande og virksomheder i Danmark. På Bornholm er der stadigvæk flerepostnumre, hvor det det eneste alternativ til DSL er mobilt bredbånd og faste trådløseløsninger.

2: Tilgængelighed af bredbånd med højerehastighederTilgængeligheden af 2 Mbit/s

Medregnes alle tilgængelige accessteknologier var bredbånd med en kapacitet påminimum 2 Mbit/s medio 2009 tilgængelig for over 98 procent af alle husstande ogvirksomheder.IT- og Telestyrelsen vurderer, at der medio 2009 var under 40.000 husstande ogvirksomheder, der ikke havde mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med enmarkedsført downstreamhastighed på 2 Mbit/s eller derover.

Figur 12: Tilgængelighed af 2 Mbit/s forbindelser opgjort på postnumreSom det fremgår af figur 12, er tilgængeligheden af 2 Mbit/s generelt jævnt fordeltover hele landet, men med lidt bedre dækning i det østlige Sjælland og i Midt- ogSønderjylland. Dækningen er dårligst på dele af Djursland, det sydlige Langeland ogSamsø.

Figur 13: Tilgængelighed af 2 Mbit/s forbindelser opgjort på regionerOvenstående kort viser, at de fleste regioner har en tilgængelighed af 2 Mbit/sforbindelser på lige over 98 procent, men at Region Hovedstaden dog har en smulebedre tilgængelighed end de øvrige regioner.

Tilgængeligheden af 10 Mbit/sI alt er bredbåndsforbindelser med en kapacitet på minimum 10 Mbit/s baseret på DSLeller fiber tilgængeligt for omkring 77 procent af alle husstande og virksomheder pålandsplan5. Dette svarer til, at der er omkring 650.000 husstande og virksomheder, derikke kan få en 10 Mbit/s forbindelse.Figur 14 viser, at tilgængeligheden af forbindelser med en downstreamhastighed påmindst 10 Mbit/s er størst i Midt- og Sønderjylland samt visse steder på Sjælland og iKøbenhavnsområdet. På Djursland, dele af Sjælland, Fyn, Bornholm Lolland ogFalster er tilgængeligheden væsentligt ringere.

Figur 14: Tilgængelighed af 10 Mbit/s forbindelser opgjort på postnumre

Det er flere steder muligt at købe en 10 Mbit/s-forbindelse via kabelnettet. IT- ogTelestyrelsen indsamler imidlertid ikke disse data, hvorfor kabelnet ikke indgår i opgørelsen.

Figur 15: Tilgængelighed af 10 Mbit/s opgjort på regionerAf figur 15 fremgår det, at selvom der for forbindelser på 512 kbit/s og 2 Mbit/s ikkeer store regionale forskel i dækningen, er udrulningen af bredbånd med højerehastigheder foregået hurtigere i nogle regioner end andre.Region Hovedstaden har den største udbredelse af forbindelser på mindst 10 Mbit/s.Region Sjælland og Region Nordjylland er de regioner, hvor færrest har mulighed forat få en tilsvarende forbindelse.

3: Prisudvikling>Prisudviklingen på fastnetbredbånd afspejler udviklingen i bredbåndsmarkedetgenerelt, hvor der er stigende efterspørgsel på forbindelser markedsført meddownstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/s og mobilt bredbånd6og samtidig faldendeefterspørgsel på forbindelser markedsført med lavere hastigheder. Prisen påforbindelser med højere hastigheder er faldende, mens priserne på bredbåndsproduktermed lavere hastigheder er stabile.Per 1. oktober 2009 så prisbilledet for billigste abonnement således ud fordelt eftermarkedsført downstreamhastighed7:DownstreamUpstreamKr.

512 kbit/s2 Mbit/s4 Mbit/s10 Mbit/s20 Mbit/s3 Mbit/s mobil

128 kbit/s1024 kbit/s8512 kbit/s1024 kbit/s2048 kbit/s384 kbit/s

159169189249348156

Figur 16: Billigste bredbåndsabonnementer 1. oktober 2009Der har de seneste par år været kraftige prisfald på højere hastigheder. Den billigstefastnetforbindelse med en markedsført downstreamkapacitet på mindst 10 Mbit/skostede 349 kr. om måneden den 1. oktober 2007 og 299 kr. året efter. 1. oktober 2009kostede en sådan forbindelse 249 kr. Dette svarer til et fald på 17 procent i løbet af detseneste år og 27 procent fra 2007 til 2009 i faste priser.Prisen på en fastnetforbindelse med en markedsført downstreamhastighed på mindst 2Mbit/s var den samme som året før. Kun én udbyder markedsførte i oktober 2009 enlandsdækkende fastnetforbindelse med en hastighed på 512/128 kbit/s. Her er prisen10 kr. dyrere end sidste år.

IT- og Telestyrelsen:Telestatistik - første halvår 2009Udelukkende landsdækkende tilbud og udregnet ud fra billigste abonnement tilgængeligt.8De fleste andre bredbåndsprodukter med en markedsført downstreamhastighed på mindst 2Mbit/s sælges med en upstream på mindst 512 kbit/s.

1.000900800Kr. per måned70060050040030020010002000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009512 kbit/s2 Mbit/s

Figur 17: Prisudvikling2009

512 kbit/s og 2 Mbit/s downstream, 1. oktober 2000-

Fra 2001 til 2009 er det blevet 73 procent billigere målt i faste priser at få enbredbåndsforbindelse med en markedsført downstreamhastighed på mindst 512 kbit/smålt i faste priser. I samme periode er det blevet 84 procent billigere at få enbredbåndsforbindelse med en markedsført downstreamhastighed på mindst 2 Mbit/s.

4: Hastighedsudvikling>DownstreamKapaciteten på de danske bredbåndsforbindelserne stiger fortsat, hvilket blandt andetskyldes internetudbydernes løbende opgradering af hastigheder på allerede solgteabonnementer. Således er andelen af abonnementer med en markedsførtdownstreamhastighed på mindst 10 Mbit/s næsten tredoblet fra 10 procent i førstehalvår 2008 til 27 procent i første halvår 2009.100%90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%1. H. 20082. H. 20081. H. 2009Under 2 Mbit/sMindst 2 Mbit/s,under 4 Mbit/sMindst 2 Mbit/s,under 4 Mbit/sUnder 2 Mbit/sMindst 2 Mbit/s,under 4 Mbit/sUnder 2 Mbit/sMindst 4 Mbit/s,under 8 Mbit/sMindst 4 Mbit/s,under 8 Mbit/sMindst 10 Mbit/sMindst 8 Mbit/s,under 10 Mbit/sMindst 10 Mbit/sMindst 10 Mbit/sMindst 8 Mbit/s,under 10 Mbit/sMindst 8 Mbit/s,under 10 Mbit/s

Mindst 4 Mbit/s,under 8 Mbit/s

Figur 18: Udvikling i downstreamkapacitet, 2008-2009Downstreamkapaciteten på de solgte bredbåndsforbindelser er generelt øget fra medio2008 til medio 2009.Medio 2009 havde cirka 91 procent af bredbåndsabonnementerne en downstream-kapacitet på mindst 2 Mbit/s. Et år tidligere udgjorde disse forbindelser cirka 82procent af alle danske bredbåndsabonnementer.Den mest udbredte downstreamkapacitetet er fortsat på mellem 4 og 8 Mbit/s, som ersteget 2 procentpoint fra 38 procent til 40 procent det seneste år.51 procent af abonnementerne med en kapacitet på mindst 10 Mbit/s er DSL-abonnementer, 31 procent er kabelabonnementer, 14 procent er fiberabonnementer ogde resterende 5,6 procent er faste trådløse forbindelser og LAN-forbindelser. Eftersomfiber kun udgør omkring 6 procent af samtlige solgte bredbåndsabonnementer, er dettydeligt, at fiberabonnementerne ofte sælges med en højere kapacitet end de øvrigebredbåndsabonnementer.

>Udviklingen i mediankapacitet

Figuren viser, at mediankapaciteten9er mere end seksdoblet fra 1 Mbit/s i andet halvår2006 til 6,5 Mbit/s i første halvår 2009.76,55,954,5

33,1221102. H. 20061. H. 20072. H. 20071. H. 20082. H. 20081. H. 2009

Figur 19: Udviklingen i mediankapaciteten 2006-2009Mediankapaciteten er udregnet på baggrund af det samlede antal solgtebredbåndsabonnementer i Danmark fra andet halvår 2006 til første halvår 2009.

Upstream21 procent af de danske bredbåndsabonnementer i første halvår 2008 havde enmarkedsført upstreamkapacitet på mindst 1 Mbit/s. Et år senere var andelen steget tilnæsten 35 procent eller lidt mere end hvert tredje bredbåndsabonnement. I sammeperiode er andelen af abonnementer med en markedsført upstreamkapacitet på under512 kbit/s faldet med 38 procent til kun at udgøre 24 procent af allebredbåndsabonnementer.

Mediankapaciteten er den kapacitet, hvor halvdelen af de solgte abonnementer enten harsamme eller højere kapacitet, og halvdelen enten har samme eller lavere kapacitet. Medianengiver på den måde et billede af den typiske kapacitet.

100%Mindst 2 Mbit/s90%80%70%60%50%40%30%20%10%0%1.H. 20082.H. 20081.H. 2009Under 512 Kbit/sMindst 512 Kbit/s,under 1MbitsMindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/sMindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/sMindst 2 Mbit/sMindst 2 Mbit/s

Mindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/s

Mindst 512 Kbit/s,under 1MbitsMindst 512 Kbit/s,under 1Mbits

Under 512 Kbit/sUnder 512 Kbit/s

Figur 20: Udvikling i upstreamkapacitet, medio 2008-2009Bredbåndsforbindelsernes upstreamkapacitet er fortsat stigende, men udviklingen erknap så markant, som det er tilfældet med downstreamkapaciteten. I tiden fra førstehalvår 2008 til første halvår 2009 har der således kun været en beskeden stigning på2,6 procentpoint i andelen af bredbåndsforbindelser med en upstreamkapacitet påmindst 2 Mbit/s.Væksten i upstreamkapaciteterne er drevet af en fordobling af andelen afabonnementer med upstreamkapacitet på mindst 1 men under 2 Mbit/s. Fra førstehalvår 2008 til første halvår 2009 er andelen af bredbåndsabonnementer medupstreamkapacitet på mindst 1 Mbit/s, men under 2 Mbit/s, således steget fra 11procent til 22 procent.Forholdsvis lave upstreamkapaciteter er kendetegnende for både DSL- ogkabelmodemtilslutninger, der er de mest udbredte fremføringsteknologier jævnførkapitlet om tilgængelighed.Fiberabonnementer er typisk symmetriske, hvilket vil sige at upstreamkapacitet ogdownstreamkapacitet er identiske. Derfor er fiberabonnementer ogsåoverrepræsenteret i forhold til abonnementer med en upstreamkapacitet på mindst 10Mbit/s. 71 procent af bredbåndsabonnementer med en upstreamkapacitet på mindst 10Mbit/s er fiberabonnementer, mens fiberabonnementer som nævnt kun udgør 6procent af alle bredbåndsabonnementer.

5: Udbredelse af bredbånd>Udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark fortsætter med at stige om endi mindre omfang end set tidligere. Denne udvikling skyldes, at udbredelsen af DSL istadig større grad er stagneret, og væksten i faste bredbåndsforbindelser er nu primærtdrevet af væksten i fiber.Per 30. juni 2009 var der omkring 2.050.000 faste bredbåndsabonnementer10iDanmark, hvilket svarer til 37,1 bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere ellerbredbånd i 72 procent af alle husstande og virksomheder11.Af nedenstående kort over udbredelsen af bredbåndsforbindelser i Danmark fremgårdet, at der kun er 15 postnumre med en udbredelse på under 50 procent. 74 procent afalle postnumre har en udbredelse på over 65 procent, og hele 19 procent af allepostnumre har en udbredelse på mere end 80 procent.

Figur 21: Udbredelse af bredbånd til husstande og virksomheder

Bredbånd defineres her som et internetabonnement med en downstreamkapacitet på mindst144 kbit/s på baggrund af EU s definition.11Eftersom bredbåndsabonnementer til sommerhuse også er med i disse tal, kan den reelleudbredelse til helårsboliger og virksomheder være lavere. Det har desværre ikke været muligtat fremstille en opgørelse, hvor disse abonnementer ikke er inkluderet.

>Den laveste udbredelse ses i dele af Nord- og Vestjylland, dele af Djursland, samtBornholm og Lolland. I forhold til sidste år har der særligt været en stigning iudbredelsen på Fyn.

Figur 22: Udbredelse af bredbånd til husstande og virksomheder fordelt påregionerDet regionale kort viser, at udbredelsen af bredbånd nu er størst i Region Midtjyllandog Region Syddanmark.

100%80%60%40%20%0%200620072008200980-10065-8050-650-50

Figur 23: Udbredelsesgraden i postnumre, 2006-2009Figur 23 viser udviklingen i udbredelsen af bredbånd de seneste fire år og illustrerertydeligt udviklingen fra meget få postnumre med en udbredelse på over 65 procent tilde 74 procent af postnumrene, der i dag har en udbredelse på over 65 procent.Samtidig viser figuren en stadig stigning i postnumre med en udbredelse på over 80procent.

2.500

2.000FibergeØvri

1.500Tusinde

lKabe

1.000

500

xDSL

01.H.20032.H.20031.H.20042.H.20041.H.20052.H.20051.H.20062.H.20061.H.20072.H.20071.H.20082.H.20081.H.2009

Figur 24: Udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser. Antal abonnementer2003-2009Udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmark fordelt på deforskellige teknologier fremgår af figur 24.Figuren viser, at væksten i faste bredbåndsforbindelser er aftagende med en stagneringi både DSL- og kabelabonnementer. Det, der fortsat sikrer en samlet vækst, erfiberabonnementer, som har oplevet en vækst på 38 procent fra medio 2008 til medio2009.Mens væksten i faste bredbåndsforbindelser er aftagende, bliver mobilebredbåndsabonnementer stadig mere udbredte. Således er antallet af mobilebredbåndsabonnementer som udelukkende anvendes til datatrafik, fordoblet fra cirka209.000 i juni 2008 til cirka 419.000 i juni 2009.Med dataabonnementer, der udelukkende anvendes til data, skal her forståsabonnementer til for eksempel USB-modem, der kan tilsluttes en computer og dervedopnå en mobil bredbåndsforbindelse. Samtidig er datatrafikken fra disse abonnementervokset endnu kraftigere fra 1,3 milliarder MB i første halvår 2008 til 3,5 milliarderMB i andet halvår 2009.

6: Danmark i international sammenhæng>EU opgør årligt statistik for udbredelsen af bredbånd i medlemslandene. De nyeste talfor udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser viser, at Danmark per 1. juli 2009havde en bredbåndspenetration på over 37 bredbåndsabonnementer per 100indbyggere. Dette er den næsthøjeste bredbåndspenetration i EU kun overgået afHolland.Procent4035302520151050RumænienGrækenlandPortugalPolenUngarnBulgarienSlovakietLetland

Tjekkiet

Tyskland

Danmark

Frankrig

Italien

Cypern

Irland

Østrig

Malta

Estland

Finland

Spanien

Slovenien

Storbritanien

Luxenborg

Figur 25: Bredbåndspenetration per 100 indbyggere, per 1. juli 200912Holland og Danmark har en klart højere bredbåndspenetration end de øvrigemedlemslande. Gennemsnittet for EU som helhed ligger på lige under 24bredbåndsforbindelser per 100 indbyggere.

Kilde: EU-Kommissionen Broadband access in the EU: situation at 1. July 2009

Sverige

Holland

Litauen

Belgien

40353025

DanmarkNorgeIslandSverigeFinland

OECD

201510502002Danmark20032004Finland2005Island2006Norge2007Sverige2008OECD

Figur 26: Udvikling i bredbåndspenetration i de nordiske lande og OECD, 2002-200813

Blandttil de nordiske lande har Danmark gennem de seneste 3 år haft den højestebredbåndspenetration. Samlet set ligger de nordiske lande højt, når det kommer tilbredbåndspenetration og væsentligt over OECD gennemsnittet.

Kilde: OECD

>Procent1614121086420ypeLe rntBu l andlgLu arix e ennboEs rgtlaH ndoGræ l lanke dnlanBe dlgienMalFr taaR nkum rigæSl ni eov nenTy iensklaSp ndanieTj nekkU i etngarnELi UtaSl uenovakiePo tlenStItaorbr l ienit anD ienanmarkIrlanPo drtugSv a lerigeØstrig

Figur 27: Mobil bredbåndspenetration i EU landene, første halvår 200914Figur 27 viser den mobile bredbåndspenetration i form af antal rene dataabonnementerper 100 indbyggere for EU-landene. Af figuren fremgår det, at Danmark har en mobilbredbåndspenetration på over 7,5 abonnementer per 100 indbyggere, hvilket er detfemte højeste i EU. Med mobile bredbåndsabonnementer menes rene mobiledataabonnementer, der dækker USB-modem og dataindstikskort til computeren.Almindelige mobilabonnementer, som både giver mulighed for tale og datatrafik, erikke medtaget.

Kilde: EU-Kommissionen Broadband access in the EU: situation at 1. July 2009

Metode og datagrundlag>Bredbåndskortlægningen inkluderer i år for første gang faste trådløse forbindelser ogmobilt bredbånd i beregningen af den samlede bredbåndsdækning. Til det formål harIT- og Telestyrelsen med inddragelse af telebranchen udviklet en særligopgørelsesmetode til faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd.Samtidig er LAN og offentlige hotspots udgået af bredbåndskortlægningen somselvstændige accessteknologier. LAN indgår i stedet under den anvendte access-teknologi for LAN-nettet, der i de fleste tilfælde er fiber.Endelig benytter IT- og Telestyrelsen i år en ændret opgørelsesmetode til at fremstillede samlede dækningskort samt til at beregne den samlede bredbåndsdækning.Datagrundlag

Kortlægningen er baseret på data, som IT- og Telestyrelsen har indhentet fra relevanteinternetudbydere medio 2009. Der er dog ikke tale om et 100 procent fyldestgørendebillede, idet der kan forekomme bredbåndsudbydere, som IT- og Telestyrelsen ikke erbekendt med. IT- og Telestyrelsen er løbende i dialog med branchen om atvidereudvikle og forbedre både opgørelsesmetoder og fremstilling af data.Detaljeringsgrad

Bredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd påpostnummerniveau. Opgørelse per postnummer giver et detaljeret, men overskueligtbillede af den aktuelle bredbåndsdækning i Danmark.Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse og områder med mindretæt bebyggelse for eksempel en by og dens opland. Den dækningsprocent, der er vistpå kortene, er en samlet dækning for hele postnummeret. Der kan imidlertid væreforskel på dækningen i den tæt bebyggede og den mindre tæt bebyggede del afpostnummeret.Fra 2008 har bredbåndskortlægningen indeholdt kort, der viser forhold på regionaltniveau. Regionskortene giver kun et grovkornet billede af forholdene i den enkelteregion, men kan stadig give et indtryk af eventuelle regionale forskelle.Samlet dækning

IT- og Telestyrelsen har i dette års bredbåndskortlægning anvendt en ny metode iforhold til tidligere år til at opgøre den samlede tilgængelighed af bredbånd iDanmark. Der bør derfor være forsigtighed, når tilgængelighedstal sammenlignes medtal fra 2008 eller tidligere.Kortlægningen af den samlede tilgængelighed i 2009 af både 512 kbit/s-, 2 Mbit/s- og10 Mbit/s-forbindelser er baseret på en antagelse om, at de respektivebredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektive postnumre.De tidligere år har tilgængeligheden i det enkelte postnummer været bestemt af denmest udbredte teknologi. Dette har i praksis betydet, at den samlede dækning harværet stort set den samme som DSL-dækningen.Konkurrerende teknologier som fiber, faste trådløse forbindelser og mobilt bredbåndbliver mere og mere udbredte også der, hvor kobbernettet ikke er tilstrækkeligvedligeholdt eller udbygget til at understøtte DSL bredbåndsforbindelser. Det er IT-

>og Telestyrelsens vurdering, at den nuværende metode giver et mere præcist billede afbredbåndsdækningen i Danmark end den tidligere anvendte metode.Dette betyder, at en del af nedgangen i antallet af husstande og virksomheder, der ikkekan få bredbånd, skyldes den ændrede opgørelsesmetode. IT- og Telestyrelsenunderstreger, at den samlede dækning er at betragte som et kvalificeret estimat.På grund af usikkerheden i beregningerne vil der ikke være nogen postnumre, hvor derer fuld dækning. I stedet opereres der med en kategori af postnumre, hvormindst99procent af alle husstande og virksomheder har adgang til bredbånd.Tilgængelighed af DSL

Kortet, der viser tilgængeligheden af DSL, er baseret på TDC's beregninger af hvormange af de aktive kobberlinjer, der kan forsynes med DSL-forbindelser med enkapacitet på minimum 512 kbit/s. TDC oplyser at have etableret mindst én kobberlinjetil alle sædvanlige adresser i Danmark eller under forsyningspligten at kunne etablereen sådan linje, samt at kvaliteten af disse linjer formodes at svare til beregningerne forde aktive kobberlinjer.Tilgængelighed af kabel

Tilgængeligheden af kabelmodem er baseret på udbydernes oplysninger om antallet afhusstande og virksomheder med kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg udbygget medreturvej til datakommunikation i de respektive postnumre.I visse tilfælde strækker kabelanlæg sig over to eller flere postnumre. I sådannetilfælde er det enkelte anlæg opgjort under anlæggets primære postnummer. Dette ersøgt begrænset så vidt muligt ved at kræve mere detaljerede data fra de respektiveudbydere.Tilgængelighed af fiber

Tilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antal tilgængelige fibertilslutninger ihvert postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnet med udgangspunkt i deallerede etablerede fibernet (FTTH, fiber til erhverv eller LAN-net baseret påfiberforbindelser). Her anvendes betegnelsen Homes passed , altså husstande ogvirksomheder, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskeden graveindsats, iform af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskel eller tilsvarende.Tilgængelighed af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd

Faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd er inkluderet i bredbåndskortlægningenpå en sådan måde, at de bliver så sammenlignelige med fastnetforbindelserne sommuligt.IT- og Telestyrelsen har vurderet, at arealmæssig dækning i forbindelse medbredbåndskortlægningen ikke er et velegnet mål for den oplevede kvalitet afbredbåndsforbindelsen. Kapaciteten på trådløst og mobilt bredbånd afhænger af flerefaktorer, såsom antallet af samtidige brugere, afstand til masten, om brugeren er ibevægelse, vejrforhold samt om signalet forstyrres af landskab eller bygninger.Derfor har IT- og Telestyrelsen i samarbejde med mobiloperatører udviklet enteoretisk opgørelsesmetode, der skal sikre, at opgørelsen af tilgængeligheden fortrådløse og mobile bredbåndsforbindelser bliver så sammenlignelig medfastnetteknologierne som muligt. Denne metode supplerer oplysningerne om

>arealdækning med oplysninger om kapaciteten i de mobile og trådløse net. På dennemåde bliver det muligt at beregne, hvor mange samtidige brugere i et giventpostnummer, der vil kunne opleve hastigheder på minimum 512 kbit/s.Den tilgængelighed, der fremgår af dækningskortet, er beregnet ud fra oplysninger fraudbyderne af faste trådløse forbindelser og mobilt bredbånd om, hvilkeudendørsområder de dækker med bredbånd med en teoretisk downstreamhastighed påminimum 512 kbit/s. Dertil har udbyderne indberettet kapaciteten for de enkeltemaster.På den baggrund har IT- og Telestyrelsen beregnet antallet af husstande ogvirksomheder, der samtidigt kan opnå en teoretisk downstreamhastighed på minimum512 kbit/s i et givent postnummer.Det skal understreges, at den udviklede opgørelsesmetode ikke tager højde for andreaf de usikkerhedsfaktorer, der er knyttet til trådløst og mobilt bredbånd.Bredbåndspaletten

En given accessteknologi antages at være tilgængelig i et postnummer, hvis IT- ogTelestyrelsen har modtaget indberetninger om, at der er mindst ét solgt abonnementtilknyttet en adresse i det givne postnummer.Undtaget er opgørelsen af mobilt bredbånd, hvor det på baggrund af beregningerne afden mobile dækning kan ses hvilke postnumre, der kan opnå mobilbredbåndsdækning.Udbredelse af bredbånd

Den samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er beregnet ud fra detsamlede antal solgte abonnementer på DSL, kabelmodem, LAN, fiber, og fastetrådløse forbindelser. Dette inkludererikkemobilt bredbånd, da IT- og Telestyrelsenikke indsamler oplysninger på postnummerniveau for solgte mobile bredbåndsabonnementer. Dette skyldes, at mobile bredbåndsbrugere ofte netop er mobile, ogsåledes ikke begrænser deres anvendelse til en bestemt fysisk placering.

Bilag 1: Tekniske termer og begrebsdefinitioner>

Tilgængelighed

dækker over den andel af husstande og/eller virksomheder, der,eventuelt med en beskeden graveindsats, harmulighedfor at få adgang til internettetvia en bredbåndsforbindelse.

Udbredelse

dækker over det antal husstande og/eller virksomheder, der ertilsluttetinternettet via en bredbåndsforbindelse.o0o

Bredbånd.

Betegnelsen bredbånd anvendes i denne publikation som en fællesbetegnelse for internetforbindelser med en downstreamhastighed på mindst 512 kbit/s.Dette dog med den undtagelse, at afsnittet om udbredelse af bredbånd anvender endefinition af bredbånd som en internetforbindelse med en downstreamkapacitet påminimum 144 kbit/s. Denne forskel skyldes, at der i dette afsnit anvendes tal fra denhalvårlige telestatistik, hvori der anvendes EU-kommissionens definition på bredbånd.Til sammenligning kan smalbånd såsom analogt telefonmodem og ISDN maksimaltopnå downstreamhastigheder på 128 kbit/s. Som nævnt definerer EU-kommissionenbredbånd som en internetforbindelse med en downstreamhastighed på minimum 144kbit/s, mens OECD har sat grænsen ved 256 kbit/s.

DSL.

DSL (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi,der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse tildatatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL er den mest udbredte vari-ant af DSL-teknologien. En af de nyeste varianter VDSL2+ udbydes i dag medteoretiske downstreamhastigheder på op til 100 Mbit/s.

Fiber.

Fibrene i fiberkabler er lavet af glas. Signalerne transmitteres som lyssignaler,hvilket gør datakapaciteten stort set ubegrænset. Ud over høje hastigheder erfiberforbindelser ofte symmetriske . Det betyder, at downstreamkapaciteten svarer tilupstreamkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andre former for bredbånd, hvorupstream er oftest markant lavere end downstream. Fiber anvendes i stigende omfangsom adgangsvej til større virksomheder og boligforeninger, men tilbydes også tilprivatkunder. Inden for de seneste år har flere elforsyningsselskaber i forbindelse mednedgravning af el-nettet samtidig nedlagt optiske fibre, og til disse fibre forbindes nuvirksomheder og husstande i stigende udstrækning med individuelle optiske fibre.Optiske fiberforbindelser til private husstande udbydes i dag med hastigheder fratypisk 4-10 Mbit/s og op til 100 Mbit/s.

Kabel.

Kabelmodem er en enhed, der ved tilkobling til kabel-tv-net gør det muligt atsende og modtage datasignaler, der fremføres i anlægget ved siden af radio- og tv-programmer. Kabelmodem udbydes overvejende til private husstande med garanteredehastigheder op til 20 Mbit/s.

LAN.

Husstande i boligforeninger og kollegier m.v. kan via et internt lokalnet (LocalArea Network) deles om en fælles internetforbindelse, f.eks. optisk fiber, fastetrådløse forbindelser eller ADSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret somtrådløst. Den samlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande,der er tilsluttet nettet. Den enkelte husstand opnår typisk en hastighed, der minimumsvarer til et ADSL- eller kabelmodemabonnement.

Mobilt bredbånd.

Mobile bredbåndsløsninger leveres typisk enten via UMTS ellerCDMA2000. UMTS (Universal Mobile Telecommunications System eller 3G)mobildatatjenester giver en maksimal hastighed på op til 384 kbit/s. Envidereudvikling af UMTS kaldet HSDPA gør det endvidere teoretisk muligt i dag athave upstreamhastigheder på op til 10,8 Mbit/s og downstreamhastigheder på op til21,6 Mbit/s.

WiMAX.

WiMAX en teknisk standard under faste trådløse forbindelser. WiMAX eren punkt-til-multipunkt -teknologi med forholdsvis beskedneetableringsomkostninger. En WiMAX-modtager behøver ikke kunne se senderen.Det betyder, at WiMAX er velegnet til udbud af bredbånd til individuelle brugereprivate såvel som erhvervsmæssige.