UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 43: Samlenotat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne - forskningsdelen) den 3. - 4. december 2009, fra videnskabsministeren

Bidrag til den europæiske innovationsplan og post 2010Lissabon strategienKOM-dokument foreligger ikke.- Udveksling af synspunkterPrioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseretinnovation i post 2010 Lissabon strategienKOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådsresolutionForbedret governance af det europæiske forskningsrumKOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådsresolutionFremtidens IKT forskning og IKT infrastruktur for e-scienceKOM (2009) 108 endeligKOM (2009) 116 endeligKOM (2009) 184 endelig- Vedtagelse af rådskonklusionerRådets resolution om fælles programlægning, særligt hvadangår neurodegenerative sygdomme, herunder Alzheimers.KOM (2009) 379- Vedtagelse af rådskonklusioner

Punkt 1:Bidrag til den europæiske innovationsplan og post 2010 Lissabon strategi- KOM dokument foreligger ikke- Politisk drøftelse1.ResuméDet forventes, at der på rådsmøde (konkurrenceevne) den 3.- 4. december 2009vil blive udvekslet synspunkter vedrørende perspektiverne for en europæisk inno-vationsplan og dennes kobling til post 2010 Lissabon strategien. Innovationspla-nen forventes først at blive præsenteret i starten af 2010.2.BaggrundDet Europæiske Råd bad på sit møde i december 2008 Kommissionen om atfremlægge en overordnet innovationsplan inden udgangen af 2009. Innovations-planen forventes at blive en integreret del af det kommende forslag til post 2010Lissabon strategien. På rådsmødet lægges op til en diskussion af perspektivernefor den europæiske innovationsplan og dens sammenhæng med post 2010 Lissa-bon strategien.Kommissionen har den 2. september 2009 præsenteret meddelelsen ”ReviewingCommunity innovation policy in a changing world”, der giver en kort status foreuropæisk innovationspolitik. Meddelelsen udpeger samtidig indsatsområder,som der skal lægges vægt på i den kommende innovationsplan. Innovationspla-nen forventes først at blive præsenteret i starten af det nye år. Den ny EU- strate-gi for vækst og job forventes drøftet på Det Europæiske Råd i foråret 2010.3.HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4.NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5.Formål og indholdKommissionens meddelelse ”Reviewing Community innovation policy in achanging world: COM (2009) 442 final af 2. september 2009 udpeger en rækkeområder, som den kommende innovationsplan bør fokusere på. Med udgangs-punkt i disse indsatsområder må det forventes, at den kommende innovationsplanvil sigte mod en tættere kobling mellem forskning og innovation for at styrke Eu-ropas konkurrenceevne. Herunder optimale forhold for offentlige og private aktø-rer, herunder SMV’er, med henblik på investeringer i forskning og udnyttelsen afforskningsresultater. Samtidig forventes, at der lægges op til en yderligere styr-kelse af samarbejdet mellem universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervsliv.Indspillet til post 2010 Lissabon strategien må forventes at lægge sig op ad disseindsatsområder.6.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9.HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde fredag den13. november 2009. Der fremkom ikke bemærkninger til punktet.10.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen vil arbejde for, at den kommende innovationsplan og indspil til denny EU 2020 strategi for vækst og job bygger på en sammenhængende tilgang tilde tre sider af videntrekanten (uddannelse, forskning og innovation). Endviderebør der fokuseres særligt på tiltag, der kan styrke samspillet mellem de offentligeforskningsinstitutioner og det private erhvervsliv,serviceinnovationsområdetsamt bedre innovationsindikatorer.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerSpørgsmålet om koblingen mellem innovationsplanen og en fremtidig EU 2020strategi for vækst og job har været drøftet i forbindelse med generelle drøftelserom videreudviklingen af det europæiske forskningrum på Konkurrenceevneråds-mødet (forskningsdelen) den 25. september 2009. Det forventes, at der er generelopbakning til et tæt samspil mellem innovationsplanen og post 2010 Lissabonstrategien.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Punkt 2:Prioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseret inno-vation i post 2010 Lissabon strategienKOM-dokument foreligger ikke-Vedtagelse af rådskonklusioner1. ResuméUdkastet til rådskonklusioner har fokus på overvejelser knyttet til den fremtidigepost 2010 Lissabon-strategi, hvad angår fremtidige prioriteter for europæiskforskning og forskningsbaseret innovation.Rådet anerkender i den forbindelse det fortsatte behov for øget støtte til forskningog innovation på nationalt og europæisk plan, samt at videntrekanten bør imple-menteres for at realisere en velfungerende interaktion mellem forskning, uddan-nelse og innovation.Der er særlig fokus på, hvordan Europa på tilstrækkelig vis kan respondere påvor tids store samfundsmæssige udfordringer gennem forskning og innovation ogvia inddragelse af berørte offentlige og private aktører i denne proces.Rådet fremhæver endvidere det fortsatte behov for effektivisering og simplifice-ring af det 7. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7) medhenblik på at realisere programmets fulde potentiale i forhold til EU 2020 stra-tegien for vækst og job. Samtidig opfordres til styrket offentlig-privat forsknings-samarbejde, herunder inddragelsen af SMV’er, samt styrkede mekanismer, hvadangår videnspredning og anvendelse af viden.Det forventes, at rådskonklusioner kan vedtages på Rådsmødet den 3. december2009.2. BaggrundDet svenske formandskab afholdt i juli 2009 konferencen ”New Worlds – NewSolutions: Research and Innovation as a Basis for Developing Europe in a GlobalContext”. Formålet med konferencen var at intensivere debatten om udviklingenaf det europæiske forskningsrum (ERA) samt påbegynde drøftelserne om pri-oriteter for det næste rammeprogram for forskning. Konferencens sluterklæring,Lund-deklarationen, fremhævede, at EU og medlemslandene bør fokusere indsat-sen indenfor forskning og udvikling på store globale udfordringer og gøre dem tilmuligheder. I den forbindelse blev det fremhævet, at de berørte parter fra bådeden offentlige og den private sektor skal inddrages i identificeringen og reaktio-nen på de store udfordringer via gennemsigtige processer og under hensyntagentil globalt udsyn.Samtidig står EU overfor at skulle udvikle og konkretisere indholdet af EU 2020strategi for vækst og job (post Lissabon-strategien), hvor forskning og innovationsamt videreudviklingen af ERA forventes at få en fremtrædende rolle. I den for-bindelse er EU-Kommissionen allerede i gang med at udarbejde en europæisk in-novationsplan, som forventes at blive en integreret del af forslaget til post 2010Lissabon strategi.Disse samlede tiltag har foranlediget det svenske formandskab til at udarbejdeudkast til rådskonklusioner.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDet svenske formandskab har fremlagt udkast til rådskonklusioner om retnings-linjer for fremtidige prioriteter for europæisk forskning og forskningsbaseret in-novation med henblik på den ny EU 2020 strategi for vækst og job (post 2010Lissabon-strategien). Et særligt fokus omhandler, hvorledes Europa på tilstræk-kelig vis kan respondere på vor tids store samfundsmæssige udfordringer gennemforskning og innovation.Rådet anerkender således det fortsatte behov for øget støtte til forskning og inno-vation på nationalt og europæisk plan. Samtidig anerkendes behovet for at over-veje et begrænset antal nye, ambitiøse mål og dertilhørende indikatorer i forbin-delse med post 2010 Lissabon-strategien og udviklingen af ERA. Endvidere børvidentrekanten (forskning, uddannelse og innovation) implementeres, således atsynergien mellem de tre sider udvikles på alle niveauer og i alle relevante aktivi-teter, herunder i forhold til andre relevante EU-programmer som uddannelsespro-grammerne og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP).Set i lyset af implementeringen af ERA 2020 visionen understreger Rådet beho-vet for en tilgang på tværs af forskellige politikområder med henblik på at identi-ficere og adressere store samfundsmæssige udfordringer. I den henseende er detafgørende at mobilisere erhvervsliv samt forskningsinstitutioner gennem bådetop-down og bottom-up tilgange. Samtidig er det væsentligt at indtænke følgendeaspekter i udviklingen af fremtidige prioriteter for forskning og forskningsinten-siv innovation på europæisk plan:Grundforskning, herunder erfaringerne med frontlinjeforskning via Det Eu-ropæiske Forskningsråd (ERC), i forhold til uforudsete udfordringer.Konsolidering og udvikling af samarbejdsværktøjer med henblik på at styrkeforskning, som er relevant for erhvervslivet.Udviklingen af europæisk lederskab indenfor ”Key Enabling Technologies”.Indtænke udbuds- og efterspørgselssiden for at understøtte både erhvervsud-vikling og politiske målsætninger.Bedre og lettere adgang til finansiering.Udviklingen af en europæisk strategi for grænseoverskridende samarbejdemellem forskningsinstitutioner, herunder promovering af excellente forsk-nings- og innovationsmiljøer med inddragelse af både den akademiske verdenog erhvervslivet.Fremragende forskningsinfrastrukturer, herunder regionale partnerfacilitetersamt e-infrastruktur.Menneskelige ressourcer og mobilitet.Globalt videnskabeligt og teknologisk samarbejde.Endvidere anerkendes det, at de valgte prioriteter og tilgange skal være så flek-sible, at de kan tilpasses landenes forskellige udgangspunkter, eftersom ansvaretfor mange af aktiviteterne er placeret nationalt eller regionalt.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Således inviteres medlemslandene og EU-Kommissionen via CREST1til at facili-tere en åben identifikationsproces af prioriteter for fremtidige europæiske forsk-nings- og forskningsbaseret innovationsaktiviteter med inddragelse af interessen-ter på tværs af politikområder. Samtidig bør CREST evaluere ERA og innova-tionsrelatede instrumenter med henblik på at komme med anbefalinger til forbed-ring og simplificering af det europæiske forskningslandskab.Rådet inviterer endvidere EU-Kommissionen til at indtænke følgende aspekter iudarbejdelsen af den europæiske innovationsplan:Identificere hvorledes innovation kan bidrage til at adressere de store sam-fundsmæssige udfordringer.Yderligere tilskyndelse til hurtigere fremkomst af innovationsvenlige marke-der, primært via offentlig-private partnerskaber, øget fokus på udbuds- og ef-terspørgselssiden, ”lead markets” og innovation i servicesektoren.Sikre synergi med andre fællesskabs og europæiske initiativer indenforforskning, innovation, uddannelse og industri.Opfordre erhvervslivet, den akademiske verden, forskningsfinansierede orga-nisationer samt offentlige myndigheder til at medvirke til at implementereforsknings- og innovationsinitiativer.Derudover anerkender Rådet de fremskridt, der allerede er sket indenfor FP7,særligt fremskridtene hvad angår administrative forenklinger. Samtidig under-streges behovet for yderligere tiltag for at fremme forenkling og effektiv mana-gement med henblik på, at FP7 fuldt ud kan bidrage til implementeringen af post2010 Lissabon-strategien. I den henseende er en evaluering og revision af finans-forordningen nødvendig for at opnå en mere risiko-tolerant og tillidsbaseret til-gang til management af forskningsprojekter. Således hilser Rådet EU-Kommissionens forventede meddelelse om simplificering i 2010 velkommen.EU-Kommissionen inviteres i samarbejde med medlemslandene samtidig til atfortsætte implementeringen af anbefalingerne fra ex-post evalueringen af FP6samt reducere de administrative byrder yderligere. Samtidig bør funktionen af denye instrumenter og initiativer under FP7 forbedres, herunder ERC og FællesTeknologiinitiativer (JTI’er).EU-Kommissionen inviteres også til at overveje, hvorledes interaktionen mellemden akademiske verden og erhvervslivet, herunder SMV’er, kan styrkes, samthvorledes videnspredning og dermed anvendelse af forskningsresultater kan for-bedres. Endvidere inviteres Kommissionen til at vurdere, hvordan mulighedernefor at kunne respondere på de store samfundsmæssige udfordringer via opslag påtværs af de tematiske programmer kan forbedres, samt hvordan yderligere syner-gi kan udvikles med andre politikområder indenfor Fællesskabet.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.1

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetForslaget har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde fredag den13. november 2009. Der fremkom ikke bemærkninger til punktet.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at forskning, udvikling og innovation bør have en fremtræ-dende placering i forbindelse med udviklingen af post 2010 Lissabon-strategien.Regeringen finder samtidig, at videntrekanten udgør en passende ramme for enmere sammenhængende måde at fastlægge og koordinere de vidensrelaterede po-litikker og foranstaltninger på i Europa. En velfungerende interaktion mellemforskning, uddannelse og innovation kan bidrage til, at Europa kan opretholde enkonkurrencedygtig placering i det globale vidensamfund.Regeringen støtter endvidere, at EU og medlemslandene bør fokusere indsatsenindenfor forskning og udvikling på store globale udfordringer og gøre dem tilmuligheder. Det er imidlertid afgørende, at de berørte parter fra både den offent-lige og den private sektor inddrages i denne proces, hvor gennemsigtighed ogglobalt udsyn bør være afgørende. I den henseende bakker regeringen op om denøgede inddragelse af medlemslandene via Rådets rådgivende komité for forsk-ning og udvikling (CREST), samt anerkender de identificerede områder, som børtages i betragtning.Regeringen støtter derudover det kontinuerlige fokus på effektivisering og sim-plificering af FP7 for blandt andet at reducere de administrative omkostninger,ligesom regeringen støtter et øget offentlig-privat forskningssamarbejde, herun-der inddragelsen af SMV’er, samt styrkede mekanismer, hvad angår videnspred-ning og anvendelse af viden. Netop skabelsen og anvendelsen af viden er afgø-rende for Europas konkurrenceevne.Endvidere støtter regeringen, at EU og medlemslandene ved udviklingen af defremtidige prioriteter i videst mulige omfang inddrager erfaringerne fra de eksi-sterende instrumenter og strukturer, og bestandigt holder sig for øje ikke at gøredet europæiske forskningslandskab unødigt kompliceret.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDrøftelserne har båret præg af, at medlemslandene generelt set stiller sig positivover for udkastet til rådskonklusioner. Det forventes således, at rådskonklusionerkan vedtages på rådsmødet den 3. december 2009.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 3:Det europæiske forskningsrum – governance aspekter.KOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådsresolution1. ResuméMedlemsstaterne vedtog på rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at Eu-ropa skal udvikle en fælles vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA)og på den baggrund udvikle en effektiv styring og organisering heraf. Igangsæt-telsen af ”Ljubljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og orga-nisering på basis af en langsigtet vision for ERA.På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision2020 for ERA. Som et middel til at nå vision 2020 har det svenske EU-formandskab fremsat forslag om en rådsresolution om forbedret governance afERA. Rådsresolutionen fastslår, at forbedret governance af ERA og herunder enstyrket rolle til medlemsstaterne, er en forudsætning for at nå 2020 visionen forERA samt målene i den kommende EU strategi for vækst og job (post 2010 Lissa-bon). Resolutionen lægger op til en bedre integration af de tre sider af videntre-kanten (forskning, uddannelse og innovation). Endvidere lægges op til bedre ind-dragelse af alle interessenterne i ERA. Den understreger endvidere, at målet meden bedre governance af ERA er at fremme ejerskabet til alle ERA-aktiviteter,programmer og politikker.Der lægges op til, at rådet vedtager rådsresolutionen på rådsmødet den 3.- 4. de-cember 2009.2. BaggrundMedlemsstaterne vedtog på rådsmødet den 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at EU'smedlemslande skal blive enige om en fælles vision 2020 for Det EuropæiskeForskningsrum (ERA) og på den baggrund udvikle en effektiv styring og organi-sering heraf. Igangsættelsen af ”Ljubljana-processen” er således rettet mod enbedre styring og organisering på basis af en langsigtet vision for ERA. På råds-mødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision 2020 forERA.På baggrund af vision 2020 har det svenske EU-formandskab fremlagt rådsreso-lution om forbedret styring og organisering af det europæiske forskningsrum(ERA), der ses som en forudsætning for at nå målene i visionen. Spørgsmålet omnyt mandat for CREST bliver ikke taget op førend i løbet af 2010, når Lissabon-traktaten er trådt i kraft.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholdDet nuværende trio-formandskab (Frankrig, Tjekkiet og Sverige) har forpligtethinanden på et tæt samarbejde med henblik på at sikre fremdriften af ”Ljubljana-

processen”. Første skridt var vedtagelse af vision 2020 for Det EuropæiskeForskningsrum (ERA). Næste skridt er at opnå enighed om en forbedret styringog organisering af det europæiske forskningsrum. På rådsmødet torsdag den 3.december 2009 forventes vedtaget udkastet til rådsresolution om forbedret orga-nisering og styring af ERA. Rådsresolutionen lægger bl.a. op til at:Medlemsstaterne og Kommissionen skal sammen yde en styrket indsats,hvis 2020 visionen for ERA skal realiseres.Medlemsstaterne og Kommissionen skal i fællesskab sikre en bedre inte-gration af de tre sider af videntrekanten (forskning, uddannelse og inno-vation). Endvidere opfordres medlemsstaterne til at øge bestræbelsernepå en bedre inddragelse af alle interessenter i ERA på alle niveauer. Her-under skal de respektive ansvarlige interessenters ejerskab til alle ERA-aktiviteter, programmer og politikker fremmes.Resolutionen lægger op til, at der kan afholdes ”ERA ministerial mee-tings”, dvs. afholdelse af ministermøder, hvor ministre ansvarlige for bå-de uddannelse, forskning og innovation er repræsenteret. Det præciseres,at disse møder kan afholdes i forbindelse med afholdelse af uformelleministerrådsmøder.CREST (rådgivende komité under Rådet i spørgsmål vedr. forskning ogudvikling) skal spille en større rolle som sparringspartner. CREST skalendvidere monitorere fremskridt i ERA. I den forbindelse lægges op tilvedtagelse af nyt mandat for CREST i løbet af 2010.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde fredag den13. november 2009. Der fremkom ikke bemærkninger til punktet.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser ”Ljubljana-processen” velkommen, herunder en løbende ogkonsistent opfølgning på vision 2020 for ERA. Regeringen er enig i, at en forbed-ret styring og organisering af ERA er central for at opnå målene i 2020 visionenfor ERA. Regeringen støtter, at arbejdet med bedre organisering og styring tagerudgangspunkt i et tæt samspil med alle tre sider af videntrekanten. Endviderestøttes en styrket inddragelse af interessenterne. Endelig støtter Regeringen, atmedlemsstaterne skal tage et større ejerskab i organiseringen og styringen afERA, herunder at CREST skal fokusere sit arbejde på at rådgive Konkurrenceev-nerådet og monitorere udviklingen af ERA.

11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er bred opbakning til det foreliggende udkast til rådsresolution, hvor drøftel-sen af nyt mandat for CREST udskydes til 2010.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne den 28. – 29. maj 2009 (rådskonklusioner på baggrund af status-rapport for implementering af vision 2020 for ERA), den 5. – 6. marts 2009(Ljubljana-processens bidrag til Lissabonstrategien), den 1. – 2. december 2008(vedtagelse af vision 2020 for ERA) samt den 29.-30. maj 2008 (igangsættelse afLjubljana-processen).Kommissionens grønbog”Nye perspektiver på Det Europæiske Forskningsrum”har været forelagt på møde den 16. november 2007 for Folketingets Europaud-valg.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

1. ResuméKommissionen har i foråret 2009 udarbejdet tre meddelelser gående på en infor-mations- og kommunikationsteknologistrategi (IKT), der er knyttet til den økonomi-ske genopretningsplan. Det svenske formandskab har på baggrund af de tre med-delelser udarbejdet et samlet udkast til rådskonklusioner omhandlende IKT.Udkastet fremhæver, at den digitale revolution er i sin indledende fase, og atforsknings- og innovationskapaciteten er essentiel med henblik på at udforme,mestre og assimilere teknologier og udnytte dem til økonomiske og samfunds-mæssige fordele.Selv om Europa har stærke industrielle og teknologiske aktiver indenfor IKT-området, er det europæiske IKT forsknings- og innovationslandskab imidlertidfor fragmenteret, ligesom der er mangel på menneskelige ressourcer og ikke in-vesteres tilstrækkeligt i IKT-forskning og innovation. Dette tilsammen forhindrerEuropa i at realisere sit fulde potentiale inden for IKT.Således sættes fokus på områder, der kan medvirke til europæisk lederskab indenfor IKT-forskning, -innovation og e-infrastruktur.Det forventes, at rådskonklusioner kan vedtages på baggrund af de tre meddelel-ser på rådsmødet den 3. december 2009.2. BaggrundKommissionen har i foråret 2009 udarbejdet tre meddelelser gående på en bred in-formations- og kommunikationsteknologistrategi (IKT), der er knyttet til den øko-nomiske genopretningsplan. Det drejer sig om henholdsvis A) en europæisk strate-gi for forskning, udvikling og innovation på IKT-området; B) IKT-infrastruktur tile-videnskab; samt C) nye horisonter for IKT - en strategi for forskning i fremtidigog fremspirende teknologi i Europa.Strategien er baseret på succeser og erfaringer fra IKT-aktiviteterne under det sy-vende rammeprogram for forskning (FP7). I meddelelserne stilles der forslag omforanstaltninger, som kombinerer efterspørgsels- og udbudsstyret behov for inno-vation, offentlige indkøb af forskning og udvikling samt offentlig-private partner-skaber, som skal stå i spidsen for udviklingen af fremtidens internet. Samtidig in-deholder de konkrete forslag til, hvordan man kan samle IKT-forskning og innova-tionsbestræbelser for at sikre en bedre koordinering og samle ressourcer, når det ernødvendigt.Det svenske formandskab har på baggrund af de tre meddelelser udarbejdet etsamlet udkast til rådskonklusioner omhandlende IKT.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.

4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholdUdkastet til rådskonklusioner fremhæver, at IKT er en drivkraft for økonomiskvækst og sociale forandringer og spiller en afgørende rolle i forhold til den øko-nomiske genopretningsplan. I den henseende understøtter IKT innovation og pro-duktivitet samt bidrager til løsninger af samfundsmæssige udfordringer, herundertil en effektiv, bæredygtig økonomi.Rådet understreger samtidig, at den digitale revolution er i sin indledende fase,og at forsknings- og innovationskapacitet er essentiel med henblik på at udforme,mestre og assimilere teknologier og udnytte dem til økonomiske og samfunds-mæssige fordele. Rådet noterer samtidig, at Europa har stærke industrielle ogteknologiske aktiver indenfor IKT-området.Imidlertid er det europæiske landskab inden for IKT-forskning og -innovation forfragmenteret, der er mangel på menneskelige ressourcer, ligesom der ikke inve-steres tilstrækkeligt i IKT-forskning og innovation, hvilket tilsammen forhindrerEuropa i at realisere sit fulde potentiale inden for IKT.Rådet understreger således følgende forhold, der kan medvirke til europæisk le-derskab inden for IKT-forskning, -innovation og -infrastruktur:Europa må identificere og fjerne barrierer, der forhindrer fremkomst ogvækst af nye virksomheder og markeder for innovativ IKT-anvendelser. Eu-ropa skal stræbe efter lederskab inden for nøglemarkeder, -teknologier og -forskning samt øge Europas tiltrækningskraft på IKT-investeringer samtmenneskelige ressourcer og talentAnerkendelse af behovet for bedre integrerede politikker og aktiviteter, somstyrker interaktionen mellem de tre sider af videntrekanten (forskning, ud-dannelse og innovation) indenfor IKTØget samspil mellem europæiske, nationale og regionale aktiviteterNye muligheder for europæisk lederskab inden for IKT, som kan udgøre ba-sis for den moderne videnskab med henblik på at adressere udfordringer iovergangen til en effektiv, bæredygtig økonomi og sundhedssektor.Understøtte IKT’s bidrag til de offentlig-private partnerskaber i den økono-miske genopretningsplanI forhold til fremtidige og fremspirende IKT-teknologier indtænke den strate-giske betydning af højrisiko, tværvidenskabelig forskning i grundlaget forfremtidig IKT med henblik på europæiske virksomheders innovative og bæ-redygtige konkurrenceevneAnerkender e-infrastrukturers afgørende rolle i opnåelsen af videnskabeligexcellence, deres transformerende indflydelse på måder, hvorpå forskningudføres, såvel som deres rolle som innovative platforme.Medlemslandene inviteres således til at:Styrke IKT-forskning og innovation på linje med det øgede engagement,hvad angår IKT i FP7.Øge opbygningen af forsknings- og innovationsklynger via koordinerede in-vesteringer i IKT-infrastruktur, herunder grøn IKT, computere, nanoelektro-nik, fotonik etc.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Samtidig inviteres Kommissionen til at:Undersøge områder, hvor offentlig-private partnerskaber kan accelerere in-novation, skabe kritisk masse og tiltrække tilsvarende offentlige og privateinvesteringer, særligt inden for grøn IKT og det fremtidige internetForeslå flagskibsinitiativer inden for fremtidige og fremspirende IKT medhenblik på at løse særlige videnskabelige og teknologiske udfordringerStimulere og støtte internationalt forskningssamarbejde inden for fremtidig ogfremspirende IKT for at adressere globale IKT-udfordringerForberede initiativer med henblik på at engagere forskningsintensive SMV’erog excellente yngre forskere til at tage tidligere lederskab inden for fremtidi-ge og fremspirende IKTKomme med forslag der kan tiltrække unge til at påbegynde en karriere indenfor IKT-forskning og –innovationForeslå finansielle incitamenter til fælles udvikling og deling af IKT-forsknignsinfrastrukturerForeslå udbuds- og efterspørgselsdrevne europæiske projekter, som går påtværs af forskning og innovation med henblik på at levere IKT-baserede ser-vice infrastrukturer.Medlemslandene og Kommissionen inviteres til, at:Undersøge hvorledes fordelene ved e-infrastrukturer kan udvides til industrielforskning og innovation, offentlig service samt SMV’er, herunder undersøgegovernance-modeller for e-infrastrukturUndersøge behovet og måden, hvorpå incitamenter kan skabes med henblikpå øget brug af prækommercielle indkøb på lokalt, regionalt, nationalt og eu-ropæisk plan for at levere innovative løsninger til den offentlige sektorStræbe efter bedre koordination af strategier inden for IKT-området, som eressentielle for EuropaSikre at forskningsinfrastrukturer af afgørende betydning for Europa nydergodt af e-infrastrukturstøtteFortsætte bestræbelserne på at løse de barrierer, som hindrer udviklingen afinnovationsvenlige markedersikre en sammenhængende tilgang til videnskabelig dataadgang og bevaringinddrage interessenter, i særdeleshed de europæiske teknologiske platforme,for at sikre at relevante europæiske IKT-initiativer inden for forskning og ud-vikling bidrager mest effektivt til IKT standardiseringsaktiviteter.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller sikkerhedsniveauetForslaget har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning på møde fredag den13. november 2009. Der fremkom ikke bemærkninger til punktet.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det afgørende, at Europa realiserer sit fulde potentiale indenfor IKT-forskning og -innovation og stræber efter globalt lederskab. Som grund-lag for værdiskabelse og samfundsøkonomisk udvikling er IKT væsentlig for Eu-ropas fortsatte vækst og velstand ikke mindst inden for en bæredygtig udvikling.Regeringen finder det samtidig nødvendigt, at det øgede fokus på forskning ogudvikling inden for IKT følges op af et tilsvarende fokus på at sikre de nødvendi-ge menneskelige ressourcer og dermed den faglige kapacitet til at løfte IKT-området.Regeringen støtter, et der placeres et særligt fokus på grøn it. Dette vil blandt an-det have en positiv effekt på IKT’s bidrag til energieffektivitet. Netop forskning iog udvikling af grønnere it-løsninger samt it-løsninger til reducering af energi-forbruget vil kunne have en betydelig effekt i andre af samfundets sektorer. Dettebør også ses i relation til Danmarks værtskab for COP15 i 2009.Regeringen er desuden enig i, at de langsigtede udfordringer, der er forbundetmed e-videnskab, i vid udstrækning adresseres via det europæiske samarbejde.Regeringen finder det afgørende, at Europa udvikler sig til et kraftcenter for e-videnskab. E-infrastrukturens innovationspotentiale vil netop kunne styrke denfortsatte udvikling hen mod vidensamfundet.Endelig støtter regeringen generelt initiativer, der har til hensigt at tilvejebringeny og banebrydende forskning, der kan styrke konkurrenceevnen. Regeringen sersåledes de fremtidige og fremspirende IKT-teknologier som et positivt elementindenfor forskningen, hvilket kan skabe grundlaget for fremtidens IKT og styrkeden europæiske innovationsevne.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDrøftelserne har generelt båret præg af, at der blandt medlemslandene er bredopbakning til udkastet til rådskonklusioner. Det forventes således, atRådskonklusioner kan vedtages på Rådsmødet den 3.- 4. december 2009.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Punkt 5: Fælles programlægning (rapport fra High Level Group om JointProgramming).KOM (2009) 379- Vedtagelse af rådskonklusioner1. ResuméSom led i etableringen af Det Europæiske Forskningsrum (ERA – European Re-search Area) udarbejdede Kommissionen en meddelelse med forslag til en pro-ces, der kan føre til flere og bedre fælles programlægningsinitiativer i EU. Medmeddelelsen lagde Kommissionen op til, at der udarbejdes en fælles vision for,hvordan større samfundsmæssige udfordringer skal imødekommes. Med ud-gangspunkt i denne vision skal der udarbejdes en række fælleseuropæiske dags-ordenspunkter, som kan danne grundlag for en række fælles forskningsprogram-mer, der enten er baseret på strategisk samarbejde mellem eksisterende nationaleprogrammer eller etableringen af nye fælles programmer. I begge tilfælde inde-bærer samarbejdet en form for samfinansiering, udvælgelse og evt. udvikling afnye instrumenter, implementering samt kollektiv monitorering og evaluering.På Rådsmødet den 1.-2. december 2008 blev der vedtaget et sæt rådskonklusio-ner, hvori der bl.a. blev besluttet, at nedsætte en high-level gruppe (Group deProgrammation Conjointe - GPC), som fik til opgave at udvælge temaer, somkunne gøres til genstand for fælles programlægning. Endvidere blev det besluttet,at der skulle oprettes et fælles pilot programlægningsinitiativ vedrørende neuro-degenerative sygdomme, specielt Alzheimer’s sygdom. Via Det StrategiskeForskningsråd deltager Danmark i pilotprogrammet.Den 10. november identificerede GPC 3 temaer til fælles programlægningsinitia-tiver. Disse 3 temaer forventes igangsat som fælles programlægning i løbet af2010.Det forventes, at Rådet vedtager rådskonklusion om fortsat satsning på Alzhei-mer pilot fællesprogramlægningsinitiativet samt igangsættelse af fælles program-lægningsinitiativer på de af GPC identificerede temaområder på sit møde den 3.-4. december 2009.2. BaggrundSiden 2000 har det været en central målsætning for det europæiske forsknings-rum at sikre konsekvens inden for nationale og regionale forskningsprogrammerog forskningsprioriteringer i spørgsmål af europæisk interesse.I Kommissionens grønbog ”Nye perspektiver på det europæiske forskningsrum”fra 2007 lægges der op til betydelige offentlige forskningsinvesteringer, som skalplanlægges i fællesskab på europæisk plan, og som omfatter fælles prioriteringer,koordineret gennemførelse og fælles evaluering,På baggrund af Grønbogen og ”Follow up the ERA Green Paper – Developingthe Partnership” fra 2008 har Kommissionen haft drøftelser med adskillige med-lemslande og associerede lande om fælles programmer og gensidig åbning af na-tionale programmer.

Udbyttet af disse drøftelser tjente som indspil til Kommissionens meddelelse"Towards Joint Programming in research: Working together to tackle commonchallenges more effectively". Formålet med meddelelsen var at iværksætte enstrategisk og struktureret proces, der fører til øget programkoordinering og sam-arbejde som udgangspunkt for flere og bedre fælles programinitiativer i EU.På rådsmødet den 1.-2. december 2008 blev der blandt andet besluttet at nedsætteen high-level gruppe (Group de Programmation Conjointe - GPC), som fik til op-gave at identificere store europæiske og globale samfundsmæssige udfordringer,som kunne gøres til genstand for fælles programlægning inden udgangen af 2010.Endvidere blev der besluttet, at der skulle oprettes et pilot fælles programlæg-ningsinitiativ vedrørende neurodegenerative sygdomme, specielt Alzheimer’ssygdom. Via Det Strategiske Forskningsråd deltager Danmark i pilotprogrammet.GPC har i løbet af 2009 drøftet rammebetingelserne for de kommende fællesprogramlægningsinitiativer og medlemslandene har præsenteret forslag til temaerfor fælles programlægning.Rammebetingelserne for fælles programlægningsinitiativer udarbejdes i et sam-arbejde mellem medlemsstaterne, EUROHORCs (European Heads of ResearchCouncils) og ESF (European Science Foundation), som vil komme med forslagtil rammebetingelser i løbet af foråret 2010. Rammebetingelserne omfatter (1)procedurer for peer review, (2) fremsynsaktiviteter, (3) evaluering, (4) finansie-ring af forskning på tværs af landegrænserne, (5) spredning og brug af forsk-ningsresultater og (6) immaterielle rettigheder (IPR).Med hensyn til temaer for fælles programlægning vedtog GPC den 10. november2009 3 forslag til temaer. Temaerne er som følger: 1) Agriculture, food securityand climate change, 2) Health, food and prevention of diet related diseases, 3)Cultural heritage.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdI udkastet til rådskonklusion opfordres medlemsstaterne til at følge en fælles stra-tegi for forskning i neurodegenerative sygdomme, særlig Alzheimers, ved hjælp affælles programlægning af forskningen.Fælles programlægning kræver, at de deltagende medlemsstater samarbejder om atskabe en fælles vision for forskningsbehovene og -mulighederne på dette område,og at de på grundlag heraf opstiller en strategisk forskningsdagsorden med højt pri-oriterede mål, milepæle og tidsfrister, herunder en gennemførelsesplan over de til-tag, instrumenter og ressourcer, der skal til for at gennemføre dagsordenen og gøreden fælles vision til virkelighed. Til dette formål skal der oprettes et forvaltnings-organ, og medlemsstaterne opfordres til at opstille et mandat for dette organ.

Medlemsstaterne opfordres også til at samarbejde med Kommissionen om at udfor-ske mulige initiativer fra Kommissionens side for at bistå medlemsstaterne med atudforme og gennemføre den strategiske forskningsdagsorden.Kommissionen kan tage yderligere initiativer til at fremme fælles programlægningpå dette område.For så vidt angår de kommende fælles programlægningsinitiativer indeholder ud-kastet til rådskonklusion en opfodring til Kommissionen om at etablere fællesprogramlægningsinitiativer inden for de forslag til temaområder, som GPC haridentificeret.6. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforUdkastet til rådskonklusioner har ikke konsekvenser for gældende dansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller sikkerhedsniveauetUdkastet til rådskonklusioner har i sig selv ingen væsentlige konsekvenser forstatsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.I det omfang Danmark vælger at deltage i de kommende fælles programlægnings-initiativer vil finansieringen blive afholdt inden for eksisterende midler.9. HøringSagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for Forskning på møde fredagden 13. november 2009. Der fremkom ikke bemærkninger til punktet.10. Regeringens foreløbige generelle holdningDen danske regering hilser udkastet til rådskonklusioner velkommen og vil aktivtdeltage i drøftelserne af den videre proces mod etableringen af nye fælles pro-gramlægningsinitiativer inden for de udvalgte forskningsområder, såfremt disseligger inden for de danske prioriterede forskningsområder.Den demografiske fremskrivning af både den danske og de europæiske befolk-ninger viser, at der bliver markant flere ældre mennesker i de kommende år. Dervil derfor være et stort behov for forskning inden for sygdomme, som er alders-betinget og aldersrelateret, herunder Alzheimers og andre neurodegenerativesygdomme. I Danmark eksisterer der flere miljøer, som er langt fremme i forsk-ning inden for neurodegenerative sygdomme.Danmark støtter derfor et fælleseuropæisk initiativ på området, for at samle debedste forskere, og som kan finde en behandling for Alzheimers og andre lignen-de neurodegenerative sygdomme.11. Generelle forventninger til andre landes holdningDet forventes, at Rådet vedtager rådskonklusioner på sit møde den 3.-4. decem-ber 2009 om fortsat satsning på pilot fælles programlægningsinitiativet inden forforskning i neurodegenerative sygdomme, specielt Alzheimer samt opfordrer