UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 41: Supplerende grundnotat vedrørende meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, m.fl. og rapport om EU's digitale konkurrenceevne, fra videnskabsministeren

ResuméKommissionen evaluerer i rapporten IKT-politikkerne de seneste fire år og kon-kluderer, at IKT-politikkerne har fastslået rollen som en hoveddrivkraft bag EU'søkonomiske og sociale modernisering, samt at IKT-politikkerne er solidt foran-kret i EU's centrale politikker for vækst og beskæftigelse.EU står over for vigtige beslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammen-hængende digital økonomi. På baggrund af evalueringsrapporten peger Kommis-sionen på ni områder af central betydning for EU’s fremtidige IKT- og mediepo-litikker.Kommissionen har på den baggrund gennemført en offentlig konsultation om enny europæisk IKT-strategi, der skal afløse i2010. I forbindelse med denne har re-geringen afgivet et høringssvar, som gengiver de danske prioriteter.Det forventes, at der vedtages rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen iforbindelse med rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 18. de-cember 2009.1. BaggrundMed afsæt i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse1 vedtogKommissionen den 1. juli 2005 i2010-strategien2 med det formål at udbyggeEU's førerposition inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) oglade informationssamfundets fordele arbejde for vækst og beskæftigelse. Strate-

gien skulle udbygge det indre marked for virksomheder og brugere og styrkeforskning og innovation på IKT-området.Kommissionen har ved KOM (2009) 390 den 4. august 2009 fremsendt en med-delelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske og sociale udvalg og Re-gionsudvalget: ”Rapport om EU’s digitale konkurrenceevne – hovedresultater afi2010-strategien for 2005-2009”.Meddelelsen danner grundlag for en offentlig konsultation om en ny europæiskIKT-strategi, der skal afløse i2010. Det er frist for høringssvar den 9. oktober2009.2. Formål og indholdI meddelelsen peger Kommissionen blandt andet på, at IKT-politik i de senestefire år har fastslået sin rolle som en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og so-ciale modernisering, samt at IKT-politikken er solidt forankret i EU's centrale po-litikker for vækst og beskæftigelse. IKT har således gjort EU mere modstands-dygtig i krisetider.i2010-initiativet har således lagt et fundament for et moderne informationssam-fund. Men EU står ifølge Kommissionen over for vigtige beslutninger om, hvor-dan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi. Dertil kommer, atinternettet i de kommende år forventes at udvikle sig til et omdrejningspunkt,som er en forudsætning for, at alle kan deltage fuldt ud i samfundslivet.Kommissionen bedømmer generelt Danmark i den lande-specifikke rapport, derindgår som et bilag til statusrapporten. Der lægges vægt på, at Danmark er blandtde førende nationer vedrørende de fleste i2010-indikatorer, og at Danmark er ispidsen, når det drejer sig om at udvikle informationssamfundet. Danmark harden højeste bredbåndspenetration og den højeste andel af hyppige internetbrugerei Europa. Med handlingsplanen for grøn it er Danmark også på forkant for så vidtangår miljøvenlig anvendelse af IKT.Kommissionen har i sin offentlige konsultation om en ny europæisk IKT-strategipeget på ni områder af central betydning for EU’s fremtidige politikker i forholdtil IKT og medier:1.2.3.4.5.6.7.IKT som drivkraft for økonomisk genopretning, vækst og beskæftigelseGrøn itIKT-forsking og -innovationBredbåndKonsolidering af det indre online-markedOpmuntring af brugernes kreativitetEU’s rolle i internationalt IKT-samarbejde

8. Moderne og effektive offentlige serviceydelser9. Forbedret livskvalitet3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres, men har haft mulighed for at afgive hørings-svar i forbindelse med Kommissionens høring med frist den 9. oktober 2009. Derforeligger ikke nogen udtalelser fra Europa-Parlamentet i denne forbindelse.4. NærhedsprincippetDa det er en meddelelse, er nærhedsprincippet ikke relevant.5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa meddelelsen ikke er juridisk bindende, får den ikke konsekvenser for danskret.6. KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenserfor EU´s budget.Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige el-ler erhvervslivet. Meddelelsen forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.7. HøringRegeringen har gennemført en bred høring af alle interesserede interessenter,herunder medlemmerne af EU-specialudvalget for it og telekommunikation, medhenblik på efterfølgende udarbejdelse af regeringens høringssvar vedrørende pri-oriteterne for en ny europæisk IKT-strategi. Der var frist for høringssvar den 18.september 2009.Følgende har i denne forbindelse afgivet høringssvar: Danmarks Radio, DanskEnergi, Dansk IT, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Cen-trale Handicapråd, DI/ITEK, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen afDanske Interaktive Medier, IT-Politisk Forening samt TDC. Endvidere har Ad-vokatrådet, Forbrugerombudsmanden, Roskilde Universitet, Syddansk Universi-tet, Telekommunikationsindustrien samt Aalborg Universitet oplyst, at man ikkehar bemærkninger i forbindelse med høringen.Danmark Radio (DR)deler Kommissionens og IT- og Telestyrelsens vurderingaf IKT-udviklingens betydning for den økonomiske og samfundsmæssige udvik-ling i Danmark og Europa, hvilket ifølge DR ikke mindst gælder på medieområ-det, hvor IKT-udviklingen er ved afgørende at forandre den måde, hvorpå radio-,tv- og internetindhold bliver produceret, distribueret og anvendt.IT- og Telestyrelsen

Generelt er det DRs vurdering, at udviklingen er til gavn for DR og for danskemediebrugere, hvilket særligt gælder på distributionsområdet, hvor udbredelsenaf bredbåndsforbindelser, PC’er og mobile afspillere har gjort det muligt at tilby-de medieindhold på nye platforme, hvor brugerne selv vælger hvor, hvornår oghvordan de vil udnytte DRs programmer og tjenester. Selvom IKT-udviklingenogså giver udfordringer i form af øget konkurrence fra globale medieudbydere ogøget behov for investeringer i ny teknologi, kan DR således fuldt ud bakke opomkring EU’s initiativer til fortsat at fremme udvikling på IKT-området i Euro-pa.Særligt vedrørende bredbånd ser DR udbredelsen af dette som en afgørende fak-tor for at realisere IKT-udviklingens potentiale i Danmark. Adgang til bredbånds-forbindelser af tilstrækkelig kvalitet og båndbredde er således ifølge DR en for-udsætning for, at borgerne fuldt ud kan udnytte muligheden for interaktiv adgangtil DR og andre danske kulturinstitutioners indhold. DR kan på den baggrundstøtte op omkring Kommissionens fokus på bredbåndsudviklingen som et væsent-ligt indsatsområde. DR henleder i den forbindelse opmærksomheden på DRs ogde europæiske public service-broadcasteres rolle som drivkraft for bredbåndsud-viklingen. Netop muligheden for at få adgang til attraktivt public service-indholdsåsom nyheder, børneprogrammer, tv-drama og arkivstof må således ifølge DRforventes at være en væsentlig faktor for borgernes villighed til at investere ibredbåndsforbindelser. DR foreslår derfor, at public service-broadcasternes rollesom drivkraft for bredbåndsudvikling via public service-indhold på internettetindtænkes i EU’s kommende IKT-strategi.DR henleder dog samtidigt opmærksomheden på, at broadcast af radio og tv trodsIKT-udviklingen også fremover må forventes at spille en afgørende rolle i deneuropæiske befolknings medieforbrug. Forskning i medieforbrug peger såledesifølge DR entydigt på, at borgerne parallelt med internettets interaktive mulighe-der også ønsker at udnytte de traditionelle broadcastmediers tilbud (dvs. fra radioog tv) om et redigeret flow af nyheder, underholdning mv., som kan nydes i fæl-lesskab foran skærmen. Selvom anvendelsen af interaktivt medieindhold viabredbåndsforbindelser vil stige de kommende år, er der derfor ifølge DR ingentvivl om, at broadcast af radio og tv også fremover vil have afgørende betydningfor danskernes og europæernes medieforbrug.DR gør særligt opmærksom på, at Danmark – ligesom hovedparten af de europæ-iske lande – har valgt at prioritere udviklingen af det jordbaserede digital sende-net, DTT som en platform, der kan sikre danskerne lige og gratis adgang til pub-lic service indhold. DR opfordrer på den baggrund til, at muligheden for at opret-holde og udvikle DTT-nettet som en attraktiv og tidssvarende platform for broad-cast indtænkes i EU’s kommende IKT-strategi, særligt i forbindelse med overve-4

jelser om prioritering af knappe frekvensressourcer mellem broadcast og trådløstbredbånd.Dansk Energi (DE)finder det af afgørende betydning, at den danske tilgang eråben og ambitiøs med henblik på at få indflydelse på de kommende fem års euro-pæiske IKT-politik. DE anfører, at eftersom Danmark ofte fremhæves som føren-de inden for it- og teleområdet, er Danmark derfor nødt til at gå forrest og visevejen for resten af Europa.Dansk Energi er overordnet enig i Kommissionens ni fokusområder for en nyIKT-strategi og forslår, at regeringens fem strategiske IKT-målsætninger tilpas-ses i overensstemmelse hermed. For hvert af de tilpassede danske fokusområderforeslår DE tillige, at der udarbejdes en dansk handlingsplan, således at der op-sættes danske mål, delmål og initiativer, som relaterer sig til den europæiskedagsorden. På denne måde sikres det ifølge DE, at dansk it- og telepolitik fårmaksimeret sin indflydelse i forhold til den europæiske politik, og at Danmarkfortsat er med blandt de førende europæiske IKT-nationer.DE lægger særligt vægt på følgende forhold:Fremme af en IKT-industripolitik i EU’s medlemsstater, hvor konkurren-cen med navnlig Asien og USA tages op.Videreudbygning af den nye digitale infrastruktur i form af højhastig-hedsforbindelser med henblik på at bidrage positivt til vækst og beskæf-tigelse i samfundet, og herunder at fremme privat-offentlige samarbejderog at sætte en ny definition på bredbånd, som værende 2 megabit i se-kundet.At bruge IKT, som grøn motor for en bæredygtig udvikling, herunder vedat der afsættes midler til forskning og udvikling på dette område.Udbredelse af ”Cloud Computing” (virtualisering af it-ressourcer) i denoffentlige sektor, hos små- og mellemstore virksomheder samt i privatehjem, hvilket kræver hurtige internetforbindelser.Et europæisk Silicon Valley, som tager konkurrencen op med navnligUSA, hvad angår forskning og udvikling i fremtidens IKT-produkter, ogsom samtidig understøtter iværksætteri inden for digitale tjenester.

Revurdering og tilpasning af ophavsrettighederne i lyset af den digitalevirkelighed, særligt med henblik på Creative Commons, hvor kreativitetfremmes.DANSK ITanerkender de betydelige hovedresultater af i2010 strategien, som eren strategi, der har medvirket til at sætte IKT på landkortet i europæisk forstand.DANSK IT støtter ambitionen om at videreudvikle de mange it-strategiske aktivi-teter i EU under et samlende fælles europæisk politisk projekt. EU har ifølgeDANSK IT brug for en ny politisk forankret digital samfundsvision, som ikke ba-re tager udgangspunkt i, at it forbruges, men også at der skal skabes, produceresog distribueres ved brug af it.DANSK IT anfører, at EU står over for væsentlige udfordringer i det kommendeårti med henvisningen til, at den globale konkurrence dag for dag skærper krave-ne til virksomhedernes evne til at udvikle nye og bedre løsninger og produktersamtidigt med, at den demografiske udvikling dag for dag øger kravene til natio-nalstaternes velfærdssystemer. Hertil kommer ifølge DANSK IT finanskrisen ogklimaforandringerne, der forstærker kravene om helt nye, mere effektive og langtmere bæredygtige løsninger i de kommende år.DANSK IT finder det nødvendigt, at EU udvikler nye svar på disse udfordringer,og at svaret ligger i informationsteknologien, som ulig andre teknologier rummerså stor fornyelseskraft og innovationsmuligheder, og således er afgørende forfremtidens vækst og velstand i EU. På den baggrund finder DANSK IT, at der erbrug for en ny stærk fælles vision for hele det europæiske fællesskab med henblikpå at mobilisere en kollektiv fælles europæisk indsats i retning af at gøre IKT-området til et centralt politisk indsatsområde. Dette kan ifølge DANSK IT imø-degå den stigende arbejdskraftmangel, det voksende velfærdspres og den øgedeinternationale konkurrence for EU.Efter DANSK IT’s opfattelse, er der særligt behov for politisk og strategisk fokuspå følgende indsatsområder:Definition af de digitale kompetencer (både bruger- og skaber-), som ernødvendige for at anvende fremtidens vigtigste innovationsværktøjer,samt identifikation af, hvordan EU-borgerne rustes med disse kompeten-cer.Styrkelse af det digitale image med henblik på at tiltrække flere (unge) tilit-uddannelser.At der sættes skub i digitaliseringen med en helt ny visionær dagsordenmed henblik på øget velfærd.

At øge forståelsen af ”den digitale virksomhed” med henblik på at afkla-re, hvad det kræver af fremtiden virksomheder at være frontløber på dendigitale markedsplads de næste ti år.Øget fokus på at bygge den nødvendige digitale infrastruktur (eksempel-vis netværk, systemer og maskiner).Behov for at man i EU tegner et politisk projekt på it-området med hen-blik på at gennemføre vigtige reformer og standardisering, som det blandtandet er set på teleområdet.DANSK IT anbefaler, at man konkret fra politisk hånd tager udgangspunkt i deudfordringer, som EU står over for i denne tid, navnlig den økonomiske krise,klimaet og ældrebyrden. Disse områder er efter DANSK IT’s mening velegnedetil at fremme anvendelsesgraden af IKT og udgør samtidig en mulighed for atforbedre den økonomiske situation i medlemslandene samt skabe øget trivsel ogvelfærd for EU’s borgere.EU bør ifølge DANSK IT arbejde aktivt for at udnytte medlemsstaternes forskel-lighed i forhold til den konkrete og strategiske anvendelse af IKT, herunder vedat medlemsstater, som har opnået høj modenhed eller er anerkendt som best prac-tice inden for et specifikt område, danner fortrop for de resterende medlemslande.DANSK IT er ligeledes af den opfattelse, at EU’s IKT-strategi ikke kan stå alene,og der i forbindelse med opfølgningen på i2010 bør gøres en særlig indsats for atmedlemsstaternes IKT-strategier også tager højde for de enkelte medlemsstaterssærlig forudsætninger, udfordringer og målsætninger.Danske Handicaporganisationer (DH)ser en stor udfordring i at sikre, at in-formationssamfundet bliver tilgængeligt for alle (e-tilgængelighed), hvilket in-kluderer mennesker med handicap. Tilgængelighed handler ifølge DH om at sik-re, at alle kan benytte informations- og kommunikationsteknologien, heriblandtpersoner med handicap.DH anfører, at Danmark og EU er ved at ratificere FN’s Konvention om rettighe-der for personer med handicap og har forpligtet sig til at sikre tilgængelighed forpersoner med handicap under henvisning til artikel 9 (om at man skal træffe pas-sende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap på lige fod med an-dre har adgang til den information og kommunikation, herunder IKT, der er åbenfor eller gives offentligheden). Erfaring viser ifølge DH, at dette ikke sker af sigselv, hvorfor der er behov for at stille krav om, at IKT-teknologi (både løsningerog teknologisk udstyr) lever op til tilgængelighed, hvilket nødvendiggør krav tilalle udviklere, leverandører og udbydere af teknologiske løsninger og udstyr.

DH mener derfor, at EU skal stille krav om tilgængelighed og sikre håndhævelsepå de områder, hvor der allerede findes sektorspecifik lovgivning. I tilfælde, hvorder ikke allerede findes sektorspecifik lovgivning, men hvor dette er den retteløsning, skal der ifølge DH implementeres sektorspecifik lovgivning. Derudoverer der ifølge DH behov for et horisontalt ”e-tilgængelighedsdirektiv”, der skalsikre tilgængelighed inden for de IKT-områder, der ikke er dækket af sektorspe-cifik lovgivning.DH anfører, at Kommissionen i 2007 gennemførte en undersøgelse af fremskridtpå e-tilgængelighedsområdet (kaldet ”MeAC”), der tydeligt viste en klar sam-menhæng mellem resultater på området og bindende lovgivning. Denne undersø-gelse understreger ifølge DH meget kraftigt nødvendigheden af lovgivning på e-tilgængelighedsområdet, ligesom det er afgørende, at et tilgængeligt informati-onssamfund er baseret på veldefinerede fælles standarder.Anvendelsen af veldefinerede fælles standarder vil ifølge DH være med til atfremme inklusion af personer med handicap i samfundet, såfremt det sikres, atdenne gruppes behov indgår i standardiseringsarbejdet, hvorfor udviklingen afdisse bør ske i et tæt samarbejde med repræsentanter for personer med handicap.Dette kræver ifølge DH, at det europæiske samfund afsætter de nødvendige res-sourcer til at understøtte samarbejdet mellem standardiseringsorganerne og re-præsentanter for personer med handicap, således at dette arbejde ikke styres aferhvervslivet.Endelig anfører DH, at hvor det ikke er muligt at gøre standardteknologi tilgæn-gelig for alle, vil der være behov for at få udviklet særlig kompenserende tekno-logi – både udstyr og programmer – til grupper af personer med handicap. Denneteknologi bruges. Eksempler herpå er taleteknologier, såsom talesyntese og tale-genkendelse, og det skal ifølge DH sikres, at det førnævnte standardiseringsar-bejde sikrer interoperabilitet mellem den kompenserende teknologi og standard-teknologien.Slutteligt anfører DH, at såfremt udviklingen af ovennævnte udstyr ikke er øko-nomisk profitabelt for producenter, bør det offentlige afsætte særlige økonomiskeressourcer til udvikling af dette.Danske Regionerfinder det er oplagt at fokusere digitaliseringsindsatser på om-råder, hvor der kan effektiviseres og hentes gevinster med henvisning til, at allemyndigheder og virksomheder har en naturlig fordel i at anvende ressourcernebedst muligt, ikke mindst set i lyset af den finansielle krise. Danske Regioner an-fører dog, at forudsætningen for, at disse gevinster kan høstes, er et stort bruger-optag, hvilket vil følge af brugervenlighed og særligt af relevant indhold for denenkelte bruger/borger.

På den baggrund er Danske Regioner enig i, at der skal sikres en infrastruktur,som muliggør innovative, åbne og tilgængelige løsninger, høj sikkerhed og ikkemindst relevant indhold samt et grønt fokus. IKT-løsninger giver ifølge DanskeRegioner borgere og medarbejdere redskaber til hurtigt, nemt og sikkert at udførede transaktioner, der enten er nødvendige i brugerens arbejde eller i forhold tilserviceydelser over for borgerne, herunder selvbetjening og indsigt i egne sagerog forhold.Det er Danske Regioners opfattelse, at relevante digitale løsninger til borgerneikke alene giver borgerne bedre service og større indsigt, men at digitale løsnin-ger og overblik giver et udgangspunkt for et bedre samspil mellem engagerede ogvidende borgere og myndigheden. Danske Regioner anfører, at borgerne i stigen-de grad ønsker at kunne tilgå data, som det offentlige har om borgeren for dervedat kunne sikre sig, at data er korrekte og opdaterede samt for at følge deres sageller behandling. Samtidig er der ifølge Danske Regioner et stigende behov i detoffentlige for at kunne dele data uden at kompromittere informationssikkerhedeneller borgernes tillid. Danske Regioner anfører, at hensynet til patientsikkerhed isundhedsvæsenet betyder, at opdaterede, pålidelige og tilgængelige data er cen-tralt.For at imødegå den demografiske udvikling (mange ældre, få unge) fokusererDanske Regioner på øget anvendelse af digital service og øget anvendelse af te-lemedicinske løsninger på sundhedsområdet. Det er en teknologi, som de danskeregioner har store forhåbninger til, og som lever op til visionerne om innovativeog grønne løsninger, der kommer borgeren i møde. For at understøtte disse løs-ninger og den fortsatte innovation på området anbefaler Danske Regioner, at der iEU's IKT-strategi fokuseres på videre udbredelse af det mobile internet, og for atunderstøtte det langsigtede behov herfor – blandt andet i regionerne – er brug for,at dette sker til den brede befolkning, og at der også understøttes mobilitet påtværs af landegrænser.Det Centrale Handicapråd (DCH)identificerer det at sikre, at personer medfunktionsnedsættelse også sikres adgang og mulighed for at anvende tilbud ogmuligheder, der stilles til rådighed for andre borgere, som én af de væsentligsteudfordringer for det europæiske informationssamfund fremover.DCH anfører, at internettet ikke er den eneste forudsætning for et velfungerendeog tilgængeligt informationssamfund. IKT-produkter såsom computere eller pen-geautomater indgår ifølge DCH også som en del af grundlaget for det moderneinformationssamfund. Set i lyset af dette og FN's konvention om rettigheder forpersoner med handicap, hvor et af de generelle principper bag konventionen net-op er retten til fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet, opfordrerDCH til, at den danske regering i sine forslag til EU’s kommende strategi for in-

formationssamfundet lægger betydelig vægt på tilgængeligheden også for perso-ner med funktionsnedsættelse. Det er ligeledes vigtigt for DCH, at der sættes fo-kus på universelt design med henblik på at sikre tilgængeligheden i forhold til al-le teknologiske områder i informationssamfundet.DCH anfører udviklingen af fælles standarder som endnu en vigtig faktor for atsikre tilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse, det foreslås, at deri den kommende europæiske IKT-strategi afsættes de nødvendige ressourcer til atunderstøtte samarbejdet mellem standardiseringsorganerne og repræsentanter forpersoner med funktionsnedsættelse. DCH noterer sig, at spørgsmålet om at sikretilgængeligheden for personer med funktionsnedsættelse indgår allerede i dennuværende i2010-strategi, men anfører, at flere undersøgelser desværre viser, atmålet om fuld tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse, på trods afadskillige henstillinger om tilgængelighed (herunder ministererklæringen fra Ri-ga3) langt fra er opfyldt.”MeAC”-undersøgelsen4om IKT-produkters og tjenesteydelsers tilgængelighedfor personer med handicap og ældre personer viser ifølge DCH, at der er en klarsammenhæng på nationalt plan mellem den lovgivning, der er vedtaget, og defremskridt, der er sket. DCH opfordrer derfor til, at der i den kommende strategilægges vægt på at inddrage andre midler, herunder lovgivning, for at sikre til-gængeligheden, således at målet om tilgængelighed til informationssamfundetopfyldes, og at EU inklusive Danmark derved lever op til indholdet i FN’s kon-vention om handicappedes rettigheder.DCH noterer sig, at Kommissionen i oplægget til den nye IKT-strategi blandt an-det foreslår, at moderne og effektive offentlige serviceydelser skal stilles til rå-dighed og gøres tilgængelige, samt IKT skal udnyttes til at forbedre EU-borgereslivskvalitet, og at et af de konkrete politiske tiltag i forbindelse med i2010-strategien også var spørgsmålet om at sikre dette. DCH noterer sig endvidere, at50 procent af offentlige forvaltningstjenester i EU er fuldt tilgængelige online, ogat antallet af borgere, der benytter disse tjenester, vokser støt, herunder også iDanmark. På den baggrund konstaterer DCH med beklagelse, at flere undersøgel-3

Ministererklæringen fra Riga fra 2006 omfatter en række initiativer med henblik påfremme af IKT-tilgængelighed, herunder blandt andet: at indtænke tilgængelighedshen-syn i udarbejdelsen af nye lovgivningsrammer for elektronisk kommunikation; periodiskekortlægninger af såvel IKT-tilgængelighed som web-tilgængelighed; forslag om udarbej-delse af fælles EU-standarder for IKT-tilgængelighed med henblik på mærkning og i for-bindelse med offentlige indkøb; arbejde for fuldt tilgængeligt indhold på alle platforme,herunder digital-tv og internet, og særligt krav om 100 procent tilgængelige offentligehjemmesider inden 2010.

ser viser, at der er store problemer med tilgængeligheden for personer med funk-tionsnedsættelse. DCH opfordrer derfor til, at tilgængelighed for personer medfunktionsnedsættelse i forhold til blandt andet onlineserviceydelser får en højereprioritet i den kommende strategi, end tilfældet har været i i2010-strategien.Opsummerende henstiller DCH til, at 15 procent af befolkningen i Europa har ethandicap, og tallet for personer i den arbejdsdygtige alder 20 procent, hvorfor derbør ses nærmere på, hvilke midler der er de bedst egnede til at sikre tilgængelig-heden.DI ITEKbemærker, at EU’s i2010-strategi har været et vigtigt instrument til atskabe opmærksomhed og fastholde politisk fokus på betydningen af it, tele, elek-tronik og kommunikation som forudsætninger for at løse samfundets vigtige ud-fordringer og som forudsætning for at skabe vækst og velfærd. DI ITEK menerderfor, at der er et stort behov for, at i2010 følges op med en strategi for dekommende år, samt at der i medlemsstaterne formuleres tilsvarende politiske di-gitalevisioner.I forhold til emnerne anført af henholdsvis Kommissionen og den danske rege-ring vedrørende en ny europæisk IKT-strategi, savner DI ITEK en række emner:-Indfrielse af potentialerne i ”den intelligente virksomhed” med henblikpå at forbedre virksomhedernes produktivitet.eHealth og intelligent traffik som selvstændige fokusområder.Øget fokus på borgernes digitale kompetencer.Det offentlige som et lokomotiv for bredbåndsudviklingen ved at udbydenye og relevante tjenesteydelser for borgerne.

Derudover ønsker DI ITEK at pointere, at udviklingen af et højhastighedsinternetbør være markedsdrevet og teknologineutral, idet man med bekymring konstate-rer, at den offentlige sektor (kommunalt, regionalt eller nationalt) i visse andrelande har planer om at involvere sig i gennemførelsen og/eller finansieringen afsådanne projekter. Dette fraråder DI ITEK stærkt med henvisning til, at al erfa-ring desværre viser, at offentlig involvering i drift fører til konkurrenceforvrid-ning og risiko for ineffektivitet på et marked. I denne sammenhæng finder DIITEK det ligeledes bekymrende, at Kommissionen og visse medlemslande hartilbøjelighed til at fremme fiberinvesteringer, hvilket forvrider markedet i forholdtil de mange andre teknologier, der kan sikre borgere og virksomheder bred-båndsløsninger, herunder kabel-tv-net og mobile og trådløse adgangsformer.11

DI ITEK finder, at Danmarks og EU’s IKT-politik bør sikre borgere og virksom-heder adgang til et bredt udbud af indhold og tjenester, hvilket markedskræfternesom udgangspunkt skal klare, jf. ovenfor fremførte bemærkninger. DI ITEK an-fører dog, at der er opstået nye problemstillinger på dette område, herunder pira-teri (eksempelvis fildeling af ulovlige kopier over nettet), hvilket vurderes at væ-re et problem for ikke bare indholdsleverandørerne, men for alle parter. På denbaggrund ser DI ITEK et behov for at finde løsninger, som dæmmer op mod pira-teriet, men at det også sker på en måde, der ikke krænker borgeres og virksomhe-dernes ret til internetadgang, hvorfor den fremtidige IKT-strategi bør formuleregrænser for, hvad teleudbydere skal være forpligtet til i denne sammenhæng.DI ITEK ønsker også at fremhæve, at spørgsmålet om netneutralitet, hvilket vilsige, at alle indholdsudbydere skal have lige ret til at få deres indhold skubbet udtil forbrugerne på internettet, endnu ikke har været et reelt problem i Danmark. Étaf de springende punkter er ifølge DI ITEK, om operatørerne har ret til at priori-tere trafikken og derved sikre, at operatørens egne indholdstjenester kommerfrem til forbrugeren med en bestemt kvalitet – forstået således, at andre indholds-udbydere ville være afskåret fra at kunne gøre det samme. DI ITEK anfører, attilgangen til dette område bør være afbalanceret med henvisning til, at operatø-rerne skal have mulighed for at prioritere i internettrafikken, forudsat at der ergennemsigtighed over for slutbrugerne, og at andre indholdsudbydere også kankøbe sig til en prioritering af deres indhold på lige vilkår.Endelig henvises der til en rapport fra det svenske EU-formandskab (”A GreenKnowledge Society”5), som man finder i overensstemmelse med DI ITEK’s egendigitale mission. Dette gælder navnlig forslaget om at medfinansiere eksternerådgiveres hjælp til at implementere IKT-løsninger i virksomhederne, hvilketifølge DI ITEK er identisk med DI’s forslag om, at de 240 mio. kr. af Højtekno-logifondens midler, der har været indefrosset i 2008 og 2009, benyttes til atfremme mindre og mellemstore virksomheders innovation ved at inddrage privateteknologi- og videnrådgivere.Forenede Danske Antenneanlæg (FDA)finder overordnet, at den eksisterendei2010-strategi bør fortsætte, og at der bør igangsættes initiativer på relevante om-råder med henblik på en samlet strategisk ramme for udformning af politikker,der kan bidrage til at opnå nye målsætninger.FDA anfører, at en sammenhængende infrastruktur er fundamentet for et optimaltfungerende vidensamfund. FDA henviser til, at internationale opgørelser om ud-bredelse af bredbåndsnet ofte fejlagtigt kun fokuserer på fiberforbindelser og så-ledes sætter lighedstegn mellem fiberforbindelser og bredbåndsnet. FDA finder,5

at de asiatiske landes udvikling på dette område hermed overvurderes, mens deeuropæiske lande undervurderes, fordi deres net består af hybride forbindelser afbåde fiber, kobber og kabel-tv.FDA finder, at indsatsområderne derfor bør være udvikling af standarder og tek-nologier, som til stadighed gør hastigheder i eksisterende infrastrukturer hurtige-re, herunder særligt for så vidt angår de mange eksisterende, kobberbaserede in-frastrukturer, som findes over hele Europa og især i byområderne. Disse kabler,som også findes i danske antenneforeningernes net, kan ifølge FDA i dag opnåhastigheder på cirka 160 megabyte i sekundet og derfor kan levere mere end rige-lig kapacitet mange år frem i tiden. Samtidig er opgradering til højere hastighederaf disse anlæg i FDA’s optik meget billigere end udlægning af ny fiber. Desudenbør minimumsstandarderne for fælleseuropæiske kvalitetsstandarder for kompo-nenter ifølge FDA øges, ligesom der bør udvikles fælleseuropæiske kvalitetsstan-der for selve arbejdet med at etablere, servicere eller reparere infrastrukturer.Endelig bemærker FDA følgende:-At applikationer, der er de mest interessante i relation til vidensamfundet,bør udvikles og gøres lettere, sikrere og billigere tilgængelige.At omkostningsniveauet er en væsentlig praktisk barriere for udviklingenaf IKT på tværs af landegrænserne i Europa med mobiltelefoni (roaming)som et godt eksempel herpå.At andre praktiske barrierer er tekniske standarder og lovgivning for in-frastrukturer, hardware, applikationer og anden informations- og kom-munikationsteknologi.At Europas forholdsvis velfungerende infrastrukturer er én af de væsent-ligste, digitale styrkepositioner på globalt plan for EU.

Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM)har bidraget til høringenmed udgangspunkt i egne indsamlede data om danske hjemmesider, men ønskerat fokusere på tendenser, der med stor sikkerhed også gør sig gældende på euro-pæisk plan.Ifølge FDIM fremgår det klart, at en dansk problemstilling er, at brugernes tids-forbrug på danske hjemmesider falder og samtidigt stiger hastigt på store uden-landske hjemmesider, herunder særligt amerikanske såsom Google, Facebook, ogYoutube. FDIM anfører, at dette på længere sigt være kan en udfordring i forholdtil opretholdelse, udvikling og produktion af dansk kvalitetsindhold på internet-tet, og at tendensen formentlig også gør sig gældende på europæisk plan. FDIMhenviser til, at de danske netudgivelsers andel af det samlede tidsforbrug på nettet

faldt fra 61 % i maj 2008 til 47 % i maj 2009. Tidsforbruget forsvinder til storeudenlandske hjemmesider, og primært ovennævnte Google, Facebook og YouTu-be, som tegner sig som de største både målt på tidsforbrug og antallet af sidevis-ninger i maj 2009. FDIM skønner, at denne udvikling betyder færre annoncekro-ner til danske hjemmesider, som dermed ikke bliver (gen)investeret i udvikling afdansk indhold til internettet.I forlængelse af ovenstående anfører FDIM, at Europa står på sidelinjen medhensyn til internettjenester og applikationer, hvor USA dominerer det nye, inter-aktive ’webhabitat’, navnlig hvad angår ’web 2.0’-teknologier og sociale net-værk.I forhold til høringsoplægget hæfter FDIM sig primært ved regeringens målsæt-ning om relevant digitalt indhold og tjenester med stor nytteværdi. Hvis Danmarkog EU skal opretholde en digital førerposition og drage konkurrencemæssige for-dele heraf, er udvikling og produktion af indhold ifølge FDIM helt afgørende.FDIM lægger i øvrigt vægt på, at det danske bidrag til EU's kommende IKT-strategi tager afsæt i, at internettet har en positiv indvirkning på den demokrati-ske debat i form af øget gennemsigtighed, idet borgerne hermed har mulighed forat komme tættere på de folkevalgte og bidrage aktivt til samfundsdebatten. FDIManfører, at internetmedierne med internettets udvikling er blevet en vigtig kilde tileksempelvis nyheder og informationssøgning.FDIM finder det væsentligt, at det koster penge at producere kvalitetsindhold tilinternettet, hvilket betyder, at uafhængige internetmedier enten kun indeholderkommercielt bæredygtigt indhold eller indhold produceret af egen lyst og udenforventninger om at kunne tjene penge. Sidstnævnte type indhold er ifølge FDIMikke levedygtigt i et længere perspektiv med henvisning til, at meninger kan pro-duceres billigt, men at researchkrævende og original journalistik kræver ressour-cer.FDIM anfører endvidere, at internettet i det moderne demokrati har udviklet sigtil at være dét offentlige rum, hvor alle har adgang, hvor informationer kan søges,og hvor nyheder kan deles og diskuteres.Slutteligt anfører FDIM, at fremtidige hovedudfordringer for danske og europæi-ske internetmedier og -virksomheder hviler på fire aspekter, som det kan værenødvendigt at lade indgå i støtteordninger:-Udbud gennem støtte til etablering og drift af indholdsprojekter, som ik-ke er kommercielt bæredygtige, og som derfor ikke vil se dagens lys un-der rent kommercielle rammebetingelser.14

Kvalitet gennem støtte til projekter med høje produktionsomkostninger(eksempelvis researchkrævende eller teknisk krævende produktioner) forat højne kvaliteten.Innovation gennem støtte til projekter med en profil, der kan give danskeinternetmedier et innovationsforspring, herunder i form af en fond sva-rende til den hollandske ”Digital Pioneers Fund”.Internationalisering gennem støtte til projekter, som er med til at sikreudviklingen af et stærkt dansk og europæisk kvalitetsudbud på nettet i entid med øget international konkurrence og dramatisk øget forbrug af ame-rikanske internetsider, herunder udvikling af projekter som har globaltpotentiale.IT- og Telestyrelsen

FDIM ser i øvrigt gerne, at en kommende EU-strategi tager udgangspunkt i enkortlægning af det europæiske internetsamfunds omfang, styrkepositioner ogkonkurrencedygtighed.IT-Politisk Forening (IT-POL)har i sit høringssvar fremført en række områder,som man bør se nærmere på i forbindelse med udformningen af den kommendeeuropæiske IKT-strategi.IT-POL bemærker, at man i EU tidligere har behandlet spørgsmålet om software-patenter, men at der endnu ikke er kommet en afklaring på, hvorvidt disse paten-ter er tilladte i EU eller ej. IT-POL anfører, at softwareprogrammører er enigeom, at softwarepatenter hæmmer udviklingen, ligesom små og mellemstore virk-somheder heller ikke ønsker disse. IT-POL erkender, at softwarepatenter kan væ-re ønskelige, såfremt disse beviseligt gavner innovationen, hvilket man dog fraIT-POL’s side savner dokumentation for. Omvendt henviser IT-POL til revoluti-onerende softwareideer, som ikke er fremkommet som følge af patenter, herunderinternettet, elektronisk stavekontrol, e-mail, tekstbehandling og regneark.IT-POL bemærker, at det kan være svært for borgerne at få internetadgang iyderområderne. IT-POL foreslår imidlertid, at man som et alternativ til forsy-ningspligt over for teleudbyderne i stedet reserverer et større frekvensområde tillicensfri brug med henblik på, at borgerne selv kan få adgang til internettet viaeget udstyr. IT-POL anfører, at det er oplagt i den sammenhæng at se til på defrekvenser, som frigøres som følge af digitaliseringen af TV-signalerne. Eksem-pler på dette er ifølge IT-POL Djurslandsnet i Danmark og i Galway, Irland.IT-POL anfører, at det offentlige producerer mange data, som for en stor delsvedkommende kan være nyttige for borgere og virksomheder. Eksempler herpå erifølge IT-POL blandt andet ruteplaner, kort og vandkvalitetsprøver. Idet produk-tionen af disse data er bekostet af det offentlige, vil det ifølge IT-POL være rime-

ligt, at borgere og virksomheder som udgangspunkt frit kan benytte disse data –dog med undtagelser for så vidt angår personfølsomme oplysninger med videre,såsom sygejournaler.IT-POL finder, at det skal være muligt for EU at kritisere regimer, der udøvercensur mod deres borgere. Derfor skal EU ifølge IT-POL sikre, at ingen af EU'smedlemslande selv blokerer adgangen til information – uanset hvor anstødelig in-formationen må være for visse grupper.Copyright skal ifølge IT-POL være med til at give lyst til at lave mere indhold,hvorfor det er vigtigt, at copyright ikke virker begrænsende for nyt indhold. IT-POL anfører videoerne på YouTube som et eksempel herpå, idet YouTube kræ-ver af sine brugere, at indhold, der lægges op, må bruges af andre brugere til atlave et afledt værk baseret på videoen. Denne type kreativitet bør EU ifølge IT-POL være med til at bakke op om, hvilket i praksis kan sikres ved at alt materia-le, som bekostes af EU og medlemsstaternes offentlige sektorer, gøres offentligttilgængeligt under en licens, som giver mulighed for, at borgerne kan genbrugematerialet. De mest anerkendte internationale licenser til den slags værker erifølge IT-POL Creative Commons, og materialet kan være internetsider, billeder,rapporter og videoer. Endelig anfører IT-POL, at de offentlige institutioner somudgangspunkt gør deres materiale tilgængeligt via en fri licens, og kun i undta-gelsestilfælde vælger en mere restriktiv licens.Endelig noterer IT-POL sig, at EU flere gange har dømt Microsoft for monopol-misbrug, men at det ikke har ændret på, at Microsoft stadig har en monopolstatuspå operativsystemer til computere (Microsoft Windows). IT-POL er af den opfat-telse, at mange folk i dag udelukkende betaler for Microsoft Windows, fordi detautomatisk er præinstalleret i størstedelen af de computere, som man kan købe.IT-POL foreslår en løsning, hvor computerne allerede ved købet har MicrosoftWindows installeret, men at denne installation skal låses op ved hjælp af en li-censkode, som kan købes af forhandleren. Hvis brugeren derimod ikke vil betalefor Microsoft Windows, så kan brugeren ifølge IT-POL blot installere et andetoperativsystem.TDCfinder det særligt relevant at pege på henholdsvis de overordnede udfor-dringer og praktiske barrierer for udviklingen af det europæiske informations-samfund fremover. TDC noterer sig i den forbindelse, at regeringens høringssvartil Kommissionen bør være af overordnet karakter, og forventer således, at merespecifikke spørgsmål adresseres direkte af de enkelte aktører i Kommissionensspørgeskemaundersøgelse.TDC ser barriererne i forhold til videreudvikling af IKT både nationalt og i EUfordelt på to områder – udviklingen af henholdsvis infrastrukturen (nettene) ogtjenester.

Diskussion om infrastrukturudviklingen har ifølge TDC primært været fokuseretpå fremme af ’Next Generation Access’-net (NGA-net) i form af en bestemt tek-nologi. TDC noterer sig Kommissionens seneste initiativer på området i form afretningslinjerne for statsstøtte til NGA-net samt udkastet til henstilling om regu-latorisk behandling af samme, som indebærer en lempelse for så vidt angår mu-ligheden for direkte eller indirekte offentlig støtte. Fordi den opdaterede i2010-strategi ifølge TDC udgør rammen for de fremtidige politikker, opfordrer TDCtil, at der på overordnet niveau arbejdes for, at henholdsvis konkurrence og inve-steringer er to sideordnede målsætninger, der skal sammentænkes.I denne sammenhæng ser TDC et grundlag for, at man undersøger, om udviklingaf nye teknologier bør føre til revision af de hidtidige forholdsvis detaljerede ogrigide foranstaltninger, der skal sikre, at eksisterende forretningsmodeller og in-vesteringer fortsat kan opretholdes. TDC anfører som et eksempel lanceringen af’open networks’-modeller forskellige steder i Europa (Holland og Norge), som erbaseret på ’Bit Stream Aceess’-lignende (BSA) løsninger snarere end på ’rå kob-ber’. Dette peger ifølge TDC på, at det kan være relevant på europæisk plan ihenseende til udvikling og investering at give øgede muligheder for at udvikle in-frastrukturen i takt med teknologi- og markedsudviklingen sammen med adgangtil levering af (trådløs) bredbåndsgang. Det er ifølge TDC på dette forholdsviskonkrete niveau, at investeringer i infrastrukturudvikling kan tilgodeses på enmåde, som også opretholder konkurrencemulighederne.For så vidt angår tjenesteudviklingen (af pan-europæiske tjenester), er der ifølgeTDC øget behov for at sikre en fleksibel og ubureaukratisk adgang til at åbne fornye anvendelsesmuligheder. Her kan brugen af mobiltelefoner som betalingsmid-del ifølge TDC være et eksempel. TDC anfører således, at krav om, at teleselska-ber ved mobil betalingsformidling skal sidestilles med egentlige finansielle insti-tutioner, er et krav, som ikke medfører øgede fordele eller sikkerhed for forbru-gerne, men som til gengæld forsinker tilvejebringelse af nye tjenester. Grænse-overskridende e-handel kan ligeledes i TDC’s optik blive vanskeliggjort ved dentiltagende tendens i flere medlemslande til at pålægge operatører krav om bloke-ring af adgang til bestemte hjemmesider. Selv om sidstnævnte ifølge TDC umid-delbart kan være rimeligt begrundet, er det ikke desto mindre en bestræbelse,som grundlæggende går imod intentionerne i e-handelsdirektivets hjemlandsprin-cip (’country of origin). Dette nedsætter dermed ifølge TDC incitamenterne forgrænseoverskridende e-handel.Samlet bør EU’s styrkepositioner ifølge TDC understøttes ved at fastholde etåbent og frit konkurrencedrevet marked baseret på en veletableret og forudsigeligregulering, ligesom der ikke indgår offentlig støtte, hvilket ifølge TDC skal sikremarkedsudviklingen. Samtidigt anfører TDC, at det offentlige kan være aktivtmedvirkende til at tilvejebringe attraktive digitale tilbud, der kan øge den digitale

gevinst, herunder ved nøje at granske regulering af aktiviteter, som er baseret påtidligere forretningsmodeller og arbejdsgange.I forhold til brugerne bør der endelig ifølge TDC være fokus på tilvejebringelseaf attraktive netbaserede løsninger og ydelser, hvor brugernes reelle behov sikresgennem konkurrencedrevne og gennemsigtige tilbud, og ikke gennem kunstigtfastsatte hastighedsgrænser gennem regulering eller tekniske restriktioner.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerMeddelelsen er blevet præsenteret i Rådets arbejdsgruppe for telekommunikationog informationssamfundet den 23. oktober 2009, men er endnu ikke blevet drøf-tet i dette forum. De øvrige medlemsstaters konkrete holdninger kendes derforendnu ikke. Det forventes imidlertid, at der vil være generel støtte til udarbejdel-sen af en ny europæisk IKT-strategi, som afløser for i2010.Det svenske EU-formandskab afholder den 9.-10. november 2009 i Visby en høj-niveaukonference om emnet under titlen ”Visby Agenda - Creating Impact for aneUnion 2015”. Det forventes endvidere, at EU-formandskabet vil sætte vedtagel-se af rådskonklusioner vedrørende emnet på dagsordenen for rådsmøde (trans-port, telekommunikation og energi) den 18. december 2008.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig i med Kommissionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU'søkonomiske og sociale modernisering.Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige be-slutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi.Regeringen har på den baggrund afgivet et dansk høringssvar til Kommissionen iforbindelse med dennes offentlige høring. I høringssvaret anføres det, at man fradansk side særligt lægger vægt på følgende:At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.At det digitale indre marked styrkes, herunder gennem nedbrydelse eller mi-nimering af barrierer for e-handel.At EU's konkurrenceevne styrkes gennem øget brug at IKT/internettet i for-retningsmodeller.At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsningermed henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser.At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare effektivi-tetsforbedringer.18