Indholdsfortegnelse1. Forord............................................................................................................. 32. Indledning.......................................................................................................43. Den internationale og nationale udvikling inden for kvalitetsarbejde........54. Centrale rammer for universiteternes kvalitetsarbejde.............................. 54.1 Universiteternes kvalitetsarbejde i medfør af Universitetsloven...........54.2 Akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsen....................... 74.3 Europæiske standarder for kvalitetssikring........................................... 84.4 Kvalifikationsrammen..............................................................................94.5 Læringsmål for de enkelte fag (Karakterbekendtgørelsen).................104.6 Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne........................ 105. Universiteternes kvalitetsarbejde................................................................105.1 Kvalitetspolitik og organisering............................................................ 115.2 Eksempler på universiteternes kvalitetsarbejde påuddannelsesområdet.....................................................................................15Bilag 1 Arbejdsgruppens sammensætning......................................................23Bilag 2 Links til information om universiteternes kvalitetsarbejde..............24Bilag 3 Links til love, bekendtgørelser, kvalifikationsrammen mm..............27Bilag 4 De europæiske standarder for intern kvalitetssikring på devideregående uddannelsesinstitutioner........................................................... 28

1. ForordKvalitetsudvikling er en forudsætning for at nå vores mål om universitetsuddan-nelser i verdensklasse. Universiteternes kvalitetsarbejde og lovgrundlaget har deseneste seks-syv år gennemgået en rivende udvikling. Med denne rapport gør vistatus for kvalitetsarbejdet på universitetsområdet.Udover behovet for en generel status er rapporten også foranlediget af Rigsrevi-sionens ”Beretning til Statsrevisorerne om sikring og udvikling af kvaliteten afuniversitetsuddannelserne” fra april 2008.Beretningen var i løbet af sommeren 2008 genstand for skriftlig dialog mellemstatsrevisorerne, videnskabsministeren og rigsrevisor. Rigsrevisor identificeredeafslutningsvis fire punkter til opfølgning, som rigsrevisor vil orientere statsrevi-sorerne om:Universitets- og

Behov for øget vejledning til universiteterne om de centrale regler foruniversiteternes kvalitetsarbejdeIndsats for at fremme erfaringsudveksling universiteterne imellem om de-res kvalitetsarbejdeDe kommende udviklingskontrakters mål for universiteternes kvalitetsar-bejdeUniversiteternes indsats for at gøre kvalitetsarbejdet målrettet og hel-hedsorienteret, bl.a. ved brug af uddannelsesevalueringer og systematiskinddragelse af interessenter.I denne rapport giver Universitets- og Bygningsstyrelsen en samlet præsentationaf de centrale regler for universiteternes kvalitetsarbejde. I forbindelse med udar-bejdelsen af rapporten har der været nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse afrepræsentanter fra de otte universiteter og Universitets- og Bygningsstyrelsen.Universiteterne præsenterer hver især konkrete eksempler på, hvordan de arbej-der med at udvikle og sikre kvaliteten af deres uddannelser. De mange gode ek-sempler giver et øjebliksbillede af universiteternes indsats på området og under-støtter hermed deres videndeling.Universiteterne indgik ultimo 2007 nye udviklingskontrakter. I forbindelse medudarbejdelsen af udviklingskontrakterne for perioden 2008-2010 blev det præci-seret over for universiteterne, at universiteternes kvalitetsarbejde skal indgå somelement i udviklingskontrakterne. Universiteternes kvalitative og kvantitative målfor kvaliteten i uddannelserne i udviklingskontrakterne afrapporteres særskilt oger ikke behandlet i denne rapport.Det er mit håb, at rapporten kan informere og inspirere universiteterne og dermedstyrke deres fortsatte kvalitetsarbejde.Venlig hilsenJens Peter JacobsenDirektørUniversitets- og Bygningsstyrelsen

2. IndledningUniversiteterne har ansvaret for at sikre og udvikle kvaliteten af deres undervis-ning og uddannelser. De interne kvalitetssystemer skal sikre universitetsuddan-nelser af høj kvalitet og med relevans for arbejdsmarkedet. Det er op til de enkel-te universiteter at opbygge et system, som sikrer og udvikler kvaliteten af deresundervisning og uddannelser.Universitetsloven og akkrediteringsloven opstiller rammerne for henholdsvisuniversiteternes interne kvalitetsarbejde og ACE Denmark – Akkrediteringsinsti-tutionens (ACE) eksterne akkrediteringer af universitetsuddannelserne.Med sin oprettelse i efteråret 2007 fik ACE til opgave at akkreditere alle nye ogeksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringerne skal dokumentere, atuniversitetsuddannelserne lever op til centralt fastsatte kriterier for uddannelser-nes kvalitet og relevans for arbejdsmarkedet.Den internationale udvikling inden for kvalitetssikring og -udvikling på universi-tetsområdet har haft stor indflydelse på de danske forhold. Såvel de centrale reg-ler som universiteternes interne tilrettelæggelse af kvalitetsarbejdet er blevet på-virket af specielt den europæiske Bologna-proces. Denne udvikling beskriveskort i kapitel tre.Rapportens kapitel fire præsenterer de centrale regler for universiteternes kvali-tetsarbejde. Udover at informere om reglerne viser kapitel fire, hvordan de for-skellige regler indbyrdes understøtter universiteternes samlede kvalitetsarbejde.Universiteternes interne kvalitetsarbejde har gennemgået en gennemgribende ud-vikling de seneste år. Eksempelvis er universiteterne i fuld gang med at opbyggeog udvikle deres kvalitetspolitikker og kvalitetsorganisationer. Universiteterne erforskellige, og det må forventes, at forhold som universiteternes størrelse, de fag-områder, de dækker, deres organisering og internationale relationer vil være af-gørende for, hvordan deres kvalitetssystemer udvikles. I kapitel fem præsentereruniversiteterne således forskellige eksempler på deres kvalitetsarbejde, der til-sammen tegner et billede af den aktuelle situation og understøtter videndeling omkvalitetsarbejde.

3. Den internationale og nationale udvikling inden for kvalitetsarbejdeBologna-processen er et bredt europæisk samarbejde, som siden 1999 har væretmed til at sætte skub i udviklingen af de videregående uddannelser i Danmark ogi resten af Europa. Kvalitetssikring indgår sammen med gennemsigtighed i ud-dannelsessystemerne og gensidig anerkendelse af uddannelseskvalifikationer somde vigtigste initiativer i bestræbelserne på at udvikle et fælles europæisk rum forhøjere uddannelse.Specielt har udviklingen af fælles europæiske kvalitetssikringsstandarder haftstor indflydelse på universiteternes arbejde med at udvikle sammenhængendekvalitetssikringssystemer, udviklingen af det danske akkrediteringssystem ogACE’s akkrediteringer.Kvalitetsarbejdet på universiteterne påvirkes også af andre udviklingstendenser.Gennem samarbejde med bl.a. amerikanske universiteter er nogle fagområderblevet påvirket af de kvalitets- og akkrediteringssystemer, som er udbredt i USA.Især har fag- og institutionspecialiserede akkrediteringsordninger inden for detekniske, erhvervsøkonomiske og sundhedsvidenskabelige fagområder påvirketkvalitetsarbejdet på disse områder.Også i europæisk sammenhæng er der foregået en udvikling af det faglige samar-bejde inden for specielt de tekniske og naturvidenskabelige universitetsuddannel-ser. Inden for rammerne af Bologna-samarbejdet har Tuning-projektet siden 2000involveret europæiske universiteter og forskellige faglige miljøer (historie, kemi,erhvervsøkonomi, europæiske studier mm.) i udviklingen af fælles faglige plat-forme. Dette arbejde videreføres blandt andet af faglige netværk på europæisk el-ler internationalt niveau.Et af kendetegnene ved Bologna-processen er, at aktører på alle niveauer i ud-dannelsessystemet inklusive de relevante videnskabsministre er involveret i ar-bejdet. Danske universiteter, organisationer og ministerier har været godt repræ-senteret på forskellige planer og i forskellige aktiviteter i Bologna-processen.Dette har resulteret i, at Danmark er i front med implementering af Bologna-målsætningerne.4. Centrale rammer for universiteternes kvalitetsarbejdeDet er universiteternes ansvar at sikre, at deres forskningsbaserede uddannelser eraf høj international kvalitet, og at denne kvalitet løbende kan dokumenteres. Detenkelte universitet beslutter selv, hvorledes uddannelsesbevillingerne (taxameter-tilskuddet) skal anvendes, herunder fordeling på undervisning, prøver m.v., in-klusive censur, samt kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne.4.1 Universiteternes kvalitetsarbejde i medfør af UniversitetslovenMed universitetsloven fra 2003 blev der sat øget fokus på universiteternes kvali-tetssikring af forskning og uddannelse. Opgavevaretagelsen blev fastlagt således:Dekanen har det overordnede ansvar for ledelsen af hovedområdet og skalsikre sammenhæng mellem forskning, uddannelse og kvalitet af uddannelseog undervisning samt tværgående kvalitetsudvikling af hovedområdets ud-dannelse og forskning, jf. lovens § 16, stk. 1.

Institutlederen har fået til opgave at sikre kvalitet og sammenhæng i institut-tets forskning og undervisning og skal med inddragelse af studienævn og stu-dieleder følge op på evaluering af uddannelse og undervisning, jf. universi-tetslovens § 17, stk. 4.Studienævnet har samtidig fået til opgave at påse, at opfølgningen findersted, jf. lovens § 18, stk. 6, nr. 1.Med universitetsloven fra 2003 fik videnskabsministeren samtidig bemyndigelsetil at fastlægge regler om kvalitetssikring af universitetsuddannelserne, jf. dendaværende bestemmelse i § 8. Hensigten var bl.a. at genindføre systematiske tur-nusevalueringer udført af en uafhængig ekstern organisation. Indførelsen af ak-kreditering som eksternt kvalitetssikringssystem i 2007 overflødiggjorde turnus-evalueringer, og ministerens bemyndigelse blev ophævet.Universitetslovens bestemmelser om evaluering af uddannelse og undervisninggiver universiteterne vide rammer for selvstændigt at tilrettelægge deres kvali-tetsarbejde. Evalueringer af undervisningen skal gennemføres med udgangspunkti de enkelte fag og fagelementer. Formål med, fokus for og hyppighed af under-visningsevalueringer fastlægges af universiteterne.Universiteternes uddannelsesevalueringer skal have et helhedsperspektiv på deenkelte uddannelser. Men modsat eksterne uddannelsesevalueringer, (der oftegennemføres som ”peer reviews” med selvevaluering, evalueringspanel, instituti-onsbesøg og evalueringsrapport), er der ingen formaliserede modeller for de in-terne uddannelsesevalueringer. Universiteterne skal tilrettelægge deres uddannel-sesevalueringer under hensyn til det samlede kvalitetssikringssystem. Der giveskonkrete eksempler på uddannelsesevalueringer i kapitel fem.Universiteterne skal inddrage eksterne parter i deres kvalitetsarbejde i forbindelsemed udvikling af nye uddannelser og ved større ændringer af eksisterende ud-dannelser. Aftagere, dimittender og eventuelt autorisationsmyndigheder skal ind-gå i arbejdet med henblik på at sikre uddannelsernes kvalitet og relevans.Med ændring af universitetsloven fra 2007 skulle universiteterne senest den 1.januar 2008 have nedsat et eller flere rådgivende aftagerpaneler. Dette indebærer,at alle universitetsuddannelser skal være tilknyttet et aftagerpanel fra denne dato.Universiteterne skal sikre dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om ud-dannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrage aftagerpanelet vedudvikling af dels nye og eksisterende uddannelser, dels nye undervisnings- ogprøveformer.Aftagerpanelet sammensættes af udefra kommende medlemmer, der til sammenskal have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområ-der, som uddannelserne giver adgang til.Censorerne ved universiteterne har ligeledes en række væsentlige opgaver i for-hold til kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne.Universitets- ogBygningsstyrelsen

4.2 Akkrediteringsloven og akkrediteringsbekendtgørelsenDet danske akkrediteringssystem på universitetsområdet indebærer, at alle nye ogeksisterende universitetsuddannelser bliver eksternt kvalitetssikret ved en akkre-ditering, der gennemføres af ACE. Akkrediteringssystemet skal dokumentere ogsikre, at alle universitetsuddannelser lever op til centralt fastsatte kriterier forkvalitet og relevans. Akkrediteringsprocessen tilrettelægges forskelligt afhængigaf, om det er en ny eller eksisterende uddannelse, som skal akkrediteres. Eksem-pelvis nedsætter ACE som udgangspunkt ikke et akkrediteringspanel ved akkre-ditering af nye uddannelser.Det er Akkrediteringsrådet, som træffer beslutning om akkreditering af hver en-kelt universitetsuddannelse. Beslutningen træffes på baggrund af en akkredite-ringsrapport om den enkelte uddannelse, udarbejdet af ACE.De universitetsuddannelser, som er blevet akkrediteret, skal efterfølgende god-kendes. Akkrediteringsrådet godkender nye og eksisterende universitetsuddan-nelser med henblik på, at de kan opnå offentligt tilskud. Inden godkendelsentræffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens taxameter-indplacering, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannel-sens normerede studietid og eventuel maksimumrammer for tilgangen til uddan-nelsen. Indtil oprettelsen af ACE i 2007 var det videnskabsministeren, der god-kendte nye universitetsuddannelser.Akkrediteringskriterierne for universitetsuddannelserne er fastlagt i akkredite-ringsbekendtgørelsen. Kriterierne er udarbejdet efter dialog med universiteterne,organisationer på arbejdsmarkedet og studenterorganisationer. Kriterierne vedrø-rer behovet for uddannelserne på arbejdsmarkedet, uddannelsernes forskningsba-sering, tilrettelæggelse, mål og faglige profil samt kvalitetssikring.Akkrediteringsrådet har, efter dialog med universiteterne og organisationer, ud-møntet akkrediteringskriterierne i måle- og vurderingspunkter. Hvert kriterium erudmøntet i et antal målepunkter, som præciserer, hvad universiteterne skal do-kumentere og redegøre for i relation til kriteriet. Med vurderingspunkterne opstil-les bedømmelseskriterier, som informerer universiteterne om, hvad der vil blivelagt vægt på i vurderingen af kriteriet.Et af akkrediteringskriterierne vedrører universiteternes interne kvalitetssikringaf uddannelser:”Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system forkvalitetssikring, jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universi-teters interne kvalitetssikring af uddannelser.”Med formuleringen af dette akkrediteringskriterium udfoldes de overordnederammer til universiteternes interne kvalitetsarbejde. Universiteternes kvalitetssik-ring af de enkelte uddannelser skal indgå i et samlet system for kvalitetssikring afuddannelser. Endvidere skal systemet udvikles under hensyn til de syv delstan-darder i de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (sebilag 3).

Hermed bliver der etableret en sammenhæng mellem den interne og den eksternekvalitetssikring af uddannelserne. Indførelsen af akkreditering har således resul-teret i en styrkelse af såvel den eksterne som den interne kvalitetssikring af uni-versitetsuddannelserne.Universiteternes inddragelse af aftagerpanelerne i deres kvalitetsarbejde indgårogså som en del af grundlaget for akkreditering af eksisterende uddannelser. Uni-versitetet skal ved akkreditering af eksisterende uddannelser bl.a. dokumentere,at universitetet”indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler ogalumner med henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet”,jf.akkrediteringsbekendtgørelsens bilag 1.Videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Kulturministerietskal også akkrediteres på baggrund af kriterier for kvalitet og relevans. Rammer-ne for akkreditering på disse to uddannelsesområder er forskellige fra Viden-skabsministeriets. Eksempelvis bliver de akkrediteringsrapporter, der ligger tilgrund for Akkrediteringsrådets akkrediteringer, udarbejdet af Danmarks Evalue-ringsinstitut og ikke ACE. Endvidere er det fortsat undervisningsministeren ogkulturministeren, der godkender nye og eksisterende uddannelser på deres re-spektive områder.Det danske akkrediteringssystem skal løbende evalueres. I 2010 skal ACE vurde-res med henblik på at sikre, at ACE lever op til gældende nationale og internatio-nale krav herunder specifikt, at ACE kan blive optaget i EQAR, det EuropæiskeKvalitetssikringsregister for Videregående Uddannelser. I 2012 skal det samlededanske kvalitetssikringssystem for videregående uddannelser med udgangspunkti ACE evalueres.

4.3 Europæiske standarder for kvalitetssikringSom led i Bologna-processen er der udarbejdet fælles europæiske kvalitetssik-ringsstandarder. Standarderne blev vedtaget af de europæiske ministre for videre-gående uddannelser, herunder videnskabsministeren, i maj 2005.Standarderne vedrører såvel den interne som den eksterne kvalitetssikring af vi-deregående uddannelser og er opdelt i tre dele:Europæiske standarder for intern kvalitetssikring på de videregående ud-dannelsesinstitutionerEuropæiske standarder for ekstern kvalitetssikring af videregående ud-dannelserEuropæiske standarder for eksterne kvalitetssikringsorganisationer.Bologna-processen og de europæiske standarder har haft stor indflydelse på ud-viklingen af akkrediteringssystemet og på universiteternes interne kvalitetsarbej-de, jf. ovenstående afsnit om akkreditering. Ved udviklingen af akkrediteringssy-stemet var der et klart ønske om, at det danske system skulle leve op til de euro-pæiske standarder og optages i det Europæiske Kvalitetssikringsregister for Vide-regående Uddannelser, EQAR.

4.4 KvalifikationsrammenArbejdet med kvalifikationsrammen for de videregående uddannelser indgår ogsåsom en del af det danske Bologna-arbejde. Kvalifikationsrammen er en samlet,systematisk beskrivelse af de forskellige uddannelsesgrader (fx bachelor, profes-sionsbachelor og kandidat) inden for det danske system af videregående uddan-nelser. Kvalifikationsrammen indeholder, ligesom den tidligere kvalifikations-nøgle fra 2003, beskrivelser af videregående uddannelser under Undervisnings-ministeriet og Videnskabsministeriet. Når kvalifikationsrammen er færdigudbyg-get, vil den også indeholde beskrivelser af de videregående uddannelser underKulturministeriet. Det forventes, at kvalifikationsrammen vil være færdigudbyg-get i slutningen af 2009.Kvalifikationsrammen opdeler de videregående uddannelser i fire niveauer: Kortvideregående niveau, bachelorniveau, kandidatniveau og forskerniveau. På hvertniveau indplaceres de relevante heltidsuddannelser og deltidsuddannelser.Rammen beskriver de videregående uddannelser ud fra det læringsudbytte, endimittend skal have opnået ved afslutning af en given uddannelsestype. Beskri-velsen af læringsudbytte opdeles i tre overordnede kategorier:VidenFærdighederKompetencer.Kvalifikationsrammens beskrivelse af universiteternes bachelor-, kandidat- ogmasteruddannelser indgår som benchmark i uddannelsesakkrediteringerne. Uni-versiteterne skal for hver uddannelse redegøre for, at uddannelsens mål for læ-ringsudbytte lever op til kvalifikationsrammens læringsudbytte for den pågæl-dende uddannelsestype.Kvalifikationsrammen blev udarbejdet i 2006 af en referencegruppe nedsat af detre ministerier og med repræsentanter for videregående uddannelsesinstitutioner,organisationer og ministerier. Kvalifikationsrammen inddrager erfaringerne medden tidligere kvalifikationsnøgle fra 2003 og tager hensyn til Bologna-kvalifikationsrammen: ”A Framework for Qualifications of The European HigherEducation Area” fra 2005. Danmark var stærkt involveret i udviklingen af deneuropæiske kvalifikationsramme.Som led i Bologna-processen skal Kvalifikationsrammen for videregående ud-dannelser gennemgå en certificeringsproces, der skal dokumentere, at den danske

4.5 Læringsmål for de enkelte fag (Karakterbekendtgørelsen)Bedømmelser af præstationer efter den nye karakterskala, 7-trins-skalaen, skalforegå på grundlag af faglige læringsmål, der er fastsat for de enkelte fag og fag-elementer. Karakterer givet efter 7-trins-skalaen skal udtrykke graden af målop-fyldelse. Således skal der i bedømmelsen gives en absolut vurdering af præstatio-nen i forhold de faglige læringsmål.Universitetet fastsætter i studieordningen præcise målbeskrivelser og kriterier forvurdering af målopfyldelsen for de enkelte fag/fagelementer, som afsluttes meden prøve, jf. § 10, stk. 2 i karakterbekendtgørelsen. Konkret betyder dette, at stu-dienævnene, der udarbejder forslag til studieordning, for hvert enkelt fag og fag-element skal udarbejde præcise beskrivelser af de faglige læringsmål. Endvidereskal der udarbejdes præcise bedømmelseskriterier til brug for censors og eksami-nators vurdering af målopfyldelse.

4.6 Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserneLov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne opstiller rammer for of-fentliggørelse af uddannelsesinformationer på universiteternes hjemmesider.Formålet med loven er, at:Sikre informationsudveksling mellem uddannelsesinstitutioner om ud-dannelseskvalitet.Lette adgangen til relevant uddannelsesinformation for studerende, afta-gere og andre interessenter.Universitets- og Bygningsstyrelsen har i samarbejde med universiteterne udar-bejdet en vejledning med krav til universiteternes implementering af loven.De europæiske kvalitetssikringsstandarder opstiller parallelle kriterier for univer-siteternes interne kvalitetssikring af uddannelserne. Kvalitetssikringsstandarderneopstiller krav til universiteternes informationssystemer og til den information, derindsamles, analyseres og bruges samt til offentliggørelsen af information.

stadig større rolle i universiteternes samlede virke. Udviklingen i universiteterneskvalitetsarbejde kan karakteriseres som en løbende proces, som fortsat fører nyetiltag, ændringer og tilpasninger med sig.Dette kapitel giver et øjebliksbillede af universiteternes kvalitetsarbejde. De ek-sempler, som universiteterne præsenterer i kapitlet, giver et billede af, hvordanuniversiteterne konkret tilrettelægger deres kvalitetsarbejde i dag. Første del afkapitlet fokuserer på de enkelte universiteters overordnede kvalitetspolitikker ogpå organiseringen af kvalitetsarbejdet. I anden del præsenterer universiteterneforskellige eksempler på, hvordan universiteterne konkret sikrer og udvikler kva-liteten af deres undervisning og uddannelser.I bilag 2 findes links til beskrivelser af universiteternes kvalitetsarbejde på dereshjemmesider. Via disse links er det muligt at følge den løbende udvikling i deenkelte universiteters kvalitetsarbejde.Universitets- ogBygningsstyrelsen

5.1 Kvalitetspolitik og organiseringNedenfor præsenterer de otte universiteter deres kvalitetspolitik, og hvordan uni-versitetet har organiseret sit kvalitetsarbejde.Syddansk UniversitetSyddansk Universitet har – efter en ekstern auditering – siden 2006 etableret enfælles ramme for kvalitetsarbejde for uddannelse bestående af tre søjler: Kvali-tetsorganisationen, kvalitetspolitik for uddannelse samt dokumentation af og op-følgning på kvalitetsarbejdet.Søjle 1: ”Kvalitetsorganisationen” er kendetegnet ved, at direktionen har detoverordnede ansvar for, at politikker for uddannelse og eksterne krav til uddan-nelseskvalitet omsættes til god praksis. Begrundelsen herfor er, at kvalitetsarbej-de efter al erfaring kun lykkes, såfremt det sker med tæt forankring i den eksiste-rende ledelsesfunktion. Ledelsesstrengen for kvalitetsorganisationen afspejlerderfor også ledelsesstrengen fra rektor, gennem dekaner til studieledelse på fakul-tetsniveau. Den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt pålæringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelseog studieadministration og gennem de enkelte underviseres aktiviteter med ud-gangspunkt i institutterne. Kvalitetsorganisationen er forankret til ledelsesstruktu-ren gennem Kvalitetsudviklingsrådet (KUR-U) og Studieadministrativ Koordine-ringsgruppe (SAK). Kvalitetsudviklingsrådet har til opgave at koordinere udvik-lingen af kvalitetspolitik samt at overvåge og gøre status for kvaliteten af uddan-nelser i henhold til de fastlagte politikker. Kvalitetsudviklingsrådet skal ligeledesudarbejde oplæg til integration af øvrige kvalitetssikringselementer, herunder ak-krediteringer, benchmarking etc., i universitetets samlede kvalitetsarbejde. Denstudieadministrative koordineringsgruppe understøtter og medvirker til imple-mentering af vedtagne delpolitikker på fakulteter og fællesområdet.Søjle 2: ”Kvalitetspolitik for uddannelsesområdet” består af i alt otte delpolitik-ker, som universitetet kontinuerligt arbejder med at justere og optimere, så deunderstøtter udviklingen af uddannelseskvaliteten. De otte delpolitikker dækkeralle centrale uddannelsesaktiviteter, herunder undervisnings- og uddannelseseva-

lueringer for hver enkelt uddannelse fra studiestart til arbejdsmarked. Det er der-for et overordnet princip for kvalitetsarbejdet, at ansvaret for realisering af delpo-litikkernes målsætninger er synlige og entydige – og er entydigt placeret hosf.eks. underviser, studieledelse, studieadministration etc.Søjle 3: ”Dokumentation og opfølgning” omfatter fælles universitære arbejds-gange for opsamling af data, der belyser omsætning af delpolitikker til handlingerog på grundlag heraf struktureret erfaringsbaseret læring mellem uddannelser.Dokumentationsøjlens aktiviteter omfatter – udover at sikre en koordineret op-samling af data for uddannelsesområdets aktiviteter i relation til kvalitetspolitik-kerne – også dokumentation for andre dele af kvalitetsarbejdet, herunder udvik-lingskontrakt, akkrediteringsstatus og benchmarking.Aarhus UniversitetAarhus Universitet har i sin strategi for 2008-2010 sat øget fokus på kvalitetssik-ring og kvalitetsudvikling. Universitetet har således for at understøtte, videreud-vikle og dokumentere den høje kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser ved-taget en formel politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet. Politikkenfastlægges og revideres, med de fælles europæiske kvalitetssikringsstandardersom eksplicit platform, af universitetsledelsen og bestyrelsen efter indstilling fraStudieudvalget. Politikken har til formål at etablere en fælles ramme for kvali-tetsarbejdet på uddannelsesområdet for hele universitetet på tværs af de forskelli-ge niveauer. Kvalitetsarbejdet omfatter de samlede aktiviteter og metoder, der hartil formål systematisk og målrettet at dokumentere og forbedre kvaliteten af uni-versitetets indsats på uddannelsesområdet.Det primære fokus er Aarhus Universitets ønske om et fremadrettet kvalitetsar-bejde; opbygning af dette arbejde omkring en kvalitetskultur funderet i faglighed,dialog og videndeling og med afsæt i mødet mellem de studerende og de viden-skabelige medarbejdere.Med udgangspunkt i den udformede politik for kvalitetsarbejdet organiseres ogudvikles der i et åbent samarbejde mellem medarbejdere på alle niveauer i 2009et kvalitetssystem, som kan støtte kvalitetsarbejdet der, hvor det foregår. Kvali-tetssystemet vil med andre ord være den praktiske udførelse af universitetets poli-tik for kvalitetsarbejde, der i samarbejde med medarbejderne skal styrke uddan-nelseskvaliteten på Aarhus Universitet.Aarhus Universitet har udbygget administrationen med en central kvalitets- ogudviklingsenhed, der bl.a. koordinerer akkrediteringsarbejdet og arbejder medindførelse af nye tidssvarende kvalitetssikrings- og kvalitetsudviklingssystemer inært samarbejde med hovedområderne, de faglige miljøer og øvrige enheder, derarbejder med kvalitetsudvikling på uddannelsesområdet.Roskilde UniversitetRoskilde Universitet har i sin udviklingskontrakt som målsætning, at uddannel-ses- og forskningsaktiviteter skal være veldokumenterede, og at universitetetskvalitetssikringsmekanismer skal være enkle, effektive og udbredt til alle dele afuniversitetet.

Principperne for Roskilde Universitets kvalitetsarbejde er, at det løbende arbejdeskal foregå så tæt på uddannelserne som muligt, og at arbejdet forankres i den ek-sisterende organisation. En væsentlig del af kvalitetssikringsarbejdet på uddan-nelsesområdet er derfor forankret i de faglige miljøer og foregår decentralt medstudielederne og studienævnene som drivkraft. Rektoratet holder hver månedmøde med studielederne, hvor der er mulighed for løbende drøftelse af kvalitets-arbejde og udveksling af ”best practice”. Institutlederne har ansvar for sikring afkvalitet og sammenhæng i institutternes forskning og undervisning.Den centrale koordination af kvalitetsarbejdet i relation til eksterne dokumentati-onskrav, implementering af nye lovkrav, legalitetskontrol af studieordninger ogfremme af intern videndeling i forhold til det decentrale kvalitetsarbejde på uni-versitetet varetages af universitetets fælles Uddannelses- og Forskningsafdeling.Afdelingen sekretariatsbetjener desuden Uddannelsesudvalget (UDDU), et rådgi-vende udvalg under Akademisk Råd, som blandt andet skal sikre en koordineretindsats på kvalitetsområdet.Københavns UniversitetKøbenhavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser fokuserer påat udvikle et kvalitetssikringssystem, der til stadighed skal dokumentere kvalite-ten og relevansen af universitetets uddannelser og understøtte en kontinuerligkvalitetsudvikling af uddannelserne.Det overordnede ansvar for kvalitetssikringen af uddannelser er placeret decen-tralt på de enkelte fakulteter. Dekanerne er således ansvarlige for at sikre sam-menhængen mellem uddannelse og forskning, kvaliteten af uddannelserne og un-dervisningen samt den tværgående kvalitetsudvikling af uddannelse og forskning.De enkelte studienævn har til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddan-nelse og undervisning og følge op på uddannelses- og undervisningsevaluerin-gerne.For at sikre en fælles indsats og udveksling af ”best practice” på tværs af univer-sitets fakulteter har universitet etableret Københavns Universitets Uddannelses-strategiske Råd (KUUR), der ligeledes skal fungere som et rådgivende organ foruniversitets ledelse. Universitetets centrale Uddannelsesservice sekretariatsbetje-ner KUUR, koordinerer kvalitetsarbejdet i forhold til ACE, sikrer vidensprednin-gen og best practise og yder konsulentbistand til fakulteterne i deres arbejde medkvalitetssikring og kvalitetsudvikling af uddannelserne.Der er blandt andet formuleret en kvalitetssikringspolitik for kvalitetsarbejdet,der løbende udvikles i tæt dialog med studerende, videnskabeligt personale ogteknisk administrativt personale, samt et fælles grundlag for forskningsbaseredeuddannelser.IT-UniversitetetIT-Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring af uddannelserne er be-skrevet i universitetets mission og strategi. Missionen er at levere internationaltførende undervisning og forskning, som gør Danmark usædvanlig dygtig til atskabe værdi med it. Strategien omfatter kvalitetssikring i hele uddannelsesforlø-bet således:

At det er de bedst kvalificerede ansøgere, der bliver optaget på uddannel-serneAt der løbende og systematisk bliver fulgt op på kvaliteten af uddannel-serne, herunder såvel det faglige indhold som gennemførelsen af under-visningenAt dimittenderne besidder de kompetencer, der efterspørges i erhvervsli-vet.Politiken er konkretiseret i indsatsområder i IT-Universitetets udviklingskontraktfor 2009-2010, herunder gennemførelse og opfølgning på evaluering af uddan-nelserne, studiestart, kurser og specialer, globalisering af uddannelserne samt viadiskussioner med og opfølgning på anbefalinger fra aftagerpanelet.Kvalitetssikringen er forankret i de faglige uddannelsesmiljøer, som via uddan-nelseskoordinatorer fra 2008 har ekstra fokus på kvalitetsudvikling og -sikringfor hvert af IT-Universitetets uddannelsesområder. Kvalitetssikringen er systema-tiseret og præciseret via detaljerede procedurer for hvert af de igangværende kva-litetssikringsområder. Kvalitetssikringsprocedurerne er tilgængelige på IT-Universitetets hjemmeside.Copenhagen Business SchoolEn hjørnesten i Copenhagen Business Schools’ kvalitetsarbejde er at skabe rumfor dialog inden for og mellem primære interessegrupper, idet uddannelses- ogundervisningskvalitet er flerdimensionelt med forskellige betydninger for de for-skellige interessenter. Universitetets kvalitetspolitik er opdelt i fire søjler: Enkvalitetssikringsstrategi, en videndelingstrategi, en evalueringsstrategi, og en læ-ringsstrategi.For hver søjle er der udarbejdet en række konkrete handlingsplaner, der i detaljerbeskriver, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, hvem der skal gøre det, oghvordan resultaterne skal anvendes. Handlingsplanerne sikrer, at der arbejdesmed samme høje kvalitet på tværs af Copenhagen Business School’s mange ud-dannelser samtidig med, at det decentrale ansvar og ejerskab fastholdes.Studienævnene er overordnet ansvarlige for uddannelsernes faglige og pædagogi-ske tilrettelæggelse og varetager med udgangspunkt i kvalitetspolitikken den lø-bende kvalitetssikring af uddannelserne og kommunikationen med de fag-ansvarlige. Ved siden af det kontinuerlige kvalitetsarbejde i studienævnene er denformaliserede dialog om kvalitet på tværs af uddannelser organiseret i form af tredialogfora under dekanen for uddannelse: Regelmæssige studieledermøder, et år-ligt studielederseminar og et årligt kvalitetsseminar, som gennemføres i samar-bejde med CBS Learning Lab.Danmarks Tekniske UniversitetDanmarks Tekniske Universitet har arbejdet med at etablere et fundament for etsystematisk kvalitetsarbejde. På uddannelsesområdet er kvalitetsarbejdet såledesimplementeret på både det strategiske plan og på det praktiske plan. Formelt erprincipperne og målene for kvalitetsarbejdet fastlagt i universitets strategi, ud-dannelsespolitik og delpolitik for kvalitetsarbejdet.Universitets- ogBygningsstyrelsen

Universitetet har ikke etableret en central kvalitetssikringsenhed, men i stedetforankret kvalitetsarbejdet hos de relevante direktionsmedlemmer. Den overord-nede kvalitetssikring af uddannelse fastlægges gennem institutternes ud-viklingsmål, som hvert år er genstand for forhandling mellem direktionen og in-stitutterne. Uddannelsesdekanerne har ansvaret for at sikre rammerne og udvik-lingen af universitetets samlede uddannelsesudbud, herunder kvalitetssikring afstudiemiljøet.Institutstudienævnene har til opgave at indholdsudfylde, udvikle og kvalitetssikreuddannelserne ved at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af denundervisning, som varetages af det pågældende institut samt påvise opfølgning afde regelmæssige uddannelses- og undervisningsevalueringer.Aalborg UniversitetFormålet med Aalborg Universitets officielle politik for kvalitetssikring på ud-dannelsesområdet er at sikre størst mulig effektivitet og kvalitet i forhold til gen-nemførelse af universitets kerneopgaver samt sikre, at universitetet lever op til in-ternationale standarder for god kvalitet inden for dets kerneopgaver. Direktionenhar defineret seks mål for den overordnede kvalitetssikring på universitetet, ogder er udviklet en sammenhængende kvalitetsorganisation fra top til bund i orga-nisationen. Visionen for universitetets kvalitetsarbejde er, at arbejdet i videst mu-ligt omfang skal foregå decentralt.Det overordnede ansvar er forankret i universitetets bestyrelse, hvor implemente-ring af bestyrelsens kvalitetspolitik er placeret i rektoratet. Det politiske ansvarfor kvalitetssikring er således forankret i universitetets direktion. Ansvaret forkvaliteten af de respektive fakulteters uddannelser ligger hos dekanerne. Univer-sitetets ledelsessekretariat varetager via en kvalitetskonsulent den overordnedesamordning og koordinering af kvalitetsarbejdet i samarbejde med prodekanernefor uddannelse. Prodekanerne har decentralt på fakulteterne ansvaret for kvali-tetssikring af uddannelserne. I relation til de enkelte studier udgør studienævnenekvalitetssikringsorganisationen.

5.2 Eksempler på universiteternes kvalitetsarbejde på uddannelsesområdetNedenfor præsenterer de otte universiteter hver to eksempler på, hvordan de kon-kret arbejder med at udvikle og sikre kvaliteten på uddannelsesområdet. Eksem-plerne illustrerer et bredt udsnit af universiteternes kvalitetsarbejde, herundermålrettet arbejde med evaluering af uddannelser og undervisning, studieledelseog studieadministration, de pædagogiske kompetencer og læringsmål, undersø-gelser af studiemiljø, studieforløb og dimittender, formidling af information omuddannelser og evalueringer samt international kvalitetssikring.Evalueringer af uddannelser og undervisningEvaluering af uddannelser ved Danmarks Tekniske UniversitetDanmarks Tekniske Universitet gennemfører interne evalueringer af bachelorud-dannelserne, hvor uddannelserne evalueres to og to, og repræsentanter fra uddan-nelserne fungerer som hinandens evalueringspaneler. Evalueringerne gennemfø-

res på baggrund af en kort skriftlig selvevalueringsrapport udarbejdet af studiele-derne. Selvevalueringsrapporten adresserer centrale spørgsmål fra de danske ak-krediteringskriterier og kvalitetsparametre i internationale akkrediteringsstandar-der. Rapporten danner udgangspunkt for et evalueringsmøde, hvor studieledere,undervisere, institutstudienævnsformænd og studenter fra hver af de to uddannel-ser er panel for hinanden. Konklusionerne fra evalueringen sammenfattes i et kortnotat. Konkrete anbefalinger om udvikling af uddannelserne indarbejdes afhæn-gig af deres karakter i institutternes årlige kontrakter med direktionen om deresudviklingsmål og virkemidler. Resultatet af evalueringerne indgår på den måde iden løbende kvalitetsudvikling. De interne evalueringer fungerer desuden somforberedelse til de regelmæssige turnusakkrediteringer.En tilsvarende model er under udvikling for kandidatuddannelserne. Konceptetvil endvidere blive udvidet, så kandidatuddannelserne skal evalueres mod tilsva-rende kandidatuddannelser på Nordic Five Tech-universiteterne. Nordic FiveTech er en nordisk universitetsalliance mellem Kungliga Tekniska Högskolan,Chalmers Tekniska Högskola, Helsinki University of Technology, Norges Tek-nisk-naturvitenskapelige Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.Intern selvevaluering ved Aalborg UniversitetAalborg Universitet gennemfører interne selvevalueringer af deres uddannelserhvert tredje år. For hver uddannelse skal studieleder og studienævn i samarbejdeudarbejde en strategi og handlingsplan for den kommende treårige periode.Som grundlag for udarbejdelse af strategi og handlingsplan foretages der et kvali-tetstjek af uddannelserne. Dette kvalitetstjek tager udgangspunkt i tilbagemeldin-ger fra censorer/cenformandskab, aftagerpaneler og aftager- og kandidatundersø-gelser, nøgletal for gennemførelse, frafald og studietider, arbejdsmarkedsforholdsamt undervisnings- og uddannelsesevalueringer.Strategien og handlingsplanen skal indeholde planer om nye uddannelser og vide-reudvikling af eksisterende uddannelser både fagligt og pædagogisk. Samtidigudpeger strategien og handlingsplanen, hvilke forhold det enkelte studienævn el-ler den enkelte uddannelse vil sætte fokus på i perioden. Det kan eksempelvisvære brug af nye undervisningsformer, studieeffektivitet og frafald på uddannel-sen eller udvikling af en ny specialisering i samarbejde med aftagerpanelerne.Halvårlig uddannelsesudvikling ved IT-UniversitetetIT-Universitetets uddannelser er opbygget af kurser, hvis beskrivelser findes iden webbaserede Kursusbase. Forud for hvert semester reviderer undervisernekursusbeskrivelserne på baggrund af blandt andet kursusevalueringen. Efterføl-gende gennemgår universitetets Læringsenhed og linjelederne kursusbeskrivel-serne som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne. Linjelederne og lærings-enheden vurderer primært, om uddannelsernes obligatoriske kurser og specialise-ringskurser opfylder udannelsernes samlede læringsmål, om kursernes målbe-skrivelser danner et tilstrækkeligt grundlag for bedømmelse ved eksamen, og omtilrettelæggelses- og eksamensformer matcher kursernes beskrevne mål.

Procedurerne for denne halvårlige kursusgennemgang er fastlagt af IT-Universitetets ledelse og detaljeret beskrevet i IT-Universitetets ’Håndbog i kur-susadministration’, som kan findes på universitetets hjemmeside.Netbaseret evaluering af kurser ved Danmarks Tekniske UniversitetPå Danmarks Tekniske Universitet opfordres samtlige studerende umiddelbart førhver kursusafslutning til at deltage i en netbaseret evaluering af kurset. I evalue-ringen bedes den studerende give en vurdering af undervisningen, underviseren,den studerendes egen indsats og af kurset som helhed, herunder af læringsudbyt-tet. Spørgsmålene besvares på en skala fra et til fem, men kan endvidere supple-res med kvalitative kommentarer. Der lægges meget stor vægt på disse evaluerin-ger, hvis resultater umiddelbart følges op af institutstudienævnene som ansvarligefor undervisningen og de udbudte kurser. På denne måde omsættes kritik og for-slag til forbedringer, næste gang det pågældende kursus udbydes.Dialog og netbaseret kursusevaluering ved IT-universitetetI forbindelse med gennemførelsen af kurserne foretager de studerende hvert se-mester en evaluering af alle kurser. Evalueringen er dialogbaseret og finder stedved hjælp af et netbaseret spørgeskemasystem. De studerende bliver ti uger efterkursusstart bedt om at evaluere undervisningen og underviserne på det enkeltekursus samt om at give en generel vurdering af IT-Universitetet. Kursusevalue-ringen er inddelt i tre faser, som sikrer, at underviserne gennemgår de studeren-des besvarelser, svarer de studerende og eventuelt foretager en justering af dereskurser. Desuden følger IT-Universitetets ledelse op på eventuelle problemer ogønsker, som er blevet synlige i forbindelse med evalueringen. Efter fire til seksmåneder udarbejdes en rapport om allerede iværksatte og planlagte opfølgnings-tiltag. Samtlige kursusevalueringer og opfølgningsrapporter er tilgængelige påIT-Universitetets hjemmeside.Studieledelse og studieadministrationFokus på studieledelse og studieadministration ved Syddansk UniversitetGod studieledelse og studieadministration er den centrale krumtap for professio-nalisering og kvalitetsudvikling af uddannelser ved Syddansk Universitet. Dettemarkeres i universitetets ”Delpolitik for studieledelse og studieadministration”.Studieledelse opstår i samspil mellem studieleder, studienævn og institutleder.Studielederen er central aktør i studieledelsen og har – efter delegation fra deka-nen – den koordinerende funktion for uddannelsen som helhed. Der foreligger forhvert fakultet en beskrivelse af organisation og opgaver for centrale uddannelses-funktioner, herunder studieledere, institutledere og studieadministrative funktio-ner. Studielederens og studienævnets roller ved planlægning og gennemførelsenaf uddannelsen samt for udvikling og kvalitetssikring af uddannelsen er klart be-skrevet. For studieadministration foreligger en plan for ”årets gang i studieadmi-nistrationen”, god praksis for sagsbehandling for den studerendes studieforløb,studievejledning og information.Kvalitetssikring af ansøgning om akkreditering af nye uddannelser ved Køben-havns UniversitetKøbenhavns Universitet har udarbejdet en procedure for ansøgninger om nye ud-dannelser. Proceduren er konkretiseret i et årshjul, der er et led i kvalitetssikrin-Universitets- ogBygningsstyrelsen

gen af universitetets ansøgninger om nye uddannelser, inden de sendes videre tilACE.Årshjulet begynder ca. seks måneder før ACE’s ansøgningsfrist, hvor de enkeltefakulteter indsender idéoplæg til nye uddannelser til Uddannelsesservice. I ide-oplægget skal fakultetet besvare følgende spørgsmål: Kort beskrivelse af uddan-nelsen, sammenhæng med Københavns Universitets strategier, intern konkurren-ce/samarbejde, relation til akkrediteringskriterierne, internationalisering, samt an-dre forhold.Efter drøftelser af idéoplægget i Københavns Universitets Uddannel-sesstrategiske Råd indsender fakulteterne ca. en måned før ansøgningsfristen detendelige forslag om nye uddannelser til Uddannelsesservice. Forslagene behand-les og godkendes af universitetets ledelse (rektorat og dekaner). Såfremt forslagetgodkendes af ledelsen, sender prorektor de underskrevne uddannelsesansøgningertil ACE.Pædagogiske kompetencer og læringsmålProfessionalisering af den pædagogiske praksis for uddannelser ved SyddanskUniversitetSyddansk Universitets kvalitetspolitik markerer i sin ”Delpolitik for universitets-pædagogik” målsætninger på fire indsatsområder vedrørende professionaliseringaf pædagogisk praksis:1. Forundervisningeni form af underviserens refleksioner og handlingspla-ner som opfølgning på evaluering af undervisning, som skal dokumenteresammenhæng mellem undervisningens mål, læringssyn og pædagogiskmetode.2. Foruddannelsen,hvor det af studieordningen skal fremgå, hvilken sam-menhæng der er tilstræbt mellem kompetencemål, læringssyn og uddan-nelsens indholdselementer og prøveformer.3. Forkompetenceudvikling af videnskabeligt personaleskal der for allefastansatte undervisere foreligge en plan for pædagogisk kompetenceud-vikling på fakultetsniveau. Planen for denne pædagogiske kompetence-udvikling indgår i den undervisningsportefølje, som alle fuldtidsansatteundervisere udarbejder. Universitetets Center for Universitetspædagogikmonitorerer løbende udbud og deltagelse i kurser inden for pædagogik ogdidaktik.4. For enincitamentsstruktur for god pædagogisk praksisved tiltag der sti-mulerer og synliggør anerkendelse på alle ledelsesniveauer.Eksamen som måling og dokumentation af læring ved Copenhagen BusinessSchoolCopenhagen Business School har opstillet en systematisk struktur til sikring ogdokumentation af studiets læringsmål samt feed back til det ansvarlige studie-nævn med henblik på løbende udvikling af uddannelsen. Systemet bygger på føl-gende 7-trins model:1. Formulering af læringsmål for uddannelsen, som er målbare, afspejlerCopenhagen Business School’s mission, og er i overensstemmelse medden nationale kvalifikationsramme.Universitets- ogBygningsstyrelsen

2. Formulering af læringsmål for de enkelte fag og fagelementer, som er ioverensstemmelse med uddannelsens læringsmål.3. Tydeliggørelse af sammenhængen mellem uddannelsens læringsmål ogfagets læringsmål (gerne i form af en matrix).4. Valg af eksamensformer, som afspejler fagets læringsmål.5. Karaktergivning foretages af eksaminator og censor baseret på fagets læ-ringsmål således, som det er bestemt i karakterbekendtgørelsen.6. Opsamling af feed back til studienævnet om opnåelsen af uddannelsenslæringsmål.7. Drøftelse af opfyldelsen af studiets læringsmål i studienævnet og eventu-elt beslutninger og udvikling af uddannelsen på baggrund heraf.Læringsmål for uddannelsen og de enkelte fag er indeholdt i studieordningen,som også indeholder eksamensbestemmelser for hvert enkelt fag (trin 1-4). Stu-dienævnet beslutter, hvilke eksaminer der gennemføres med ekstern censur.Mindst 33 procent af alle afsluttende prøver skal gennemføres med ekstern cen-sur, og eks-tern censur indgår altid i forbindelse med studiets afsluttende projekt(trin 5). Studienævnet sikrer, at ekstern censor medvirker i prøver, som tilsam-men er dækkende for studiets læringsmål. Graden af opfyldelsen af studiets læ-ringsmål registreres af censor, som via skemaer indberetter dette til censorsekre-tatiatet, som videresender informationen til det relevante studienævn (trin 6). In-formation om opfyldelsen af studiets læringsmål fås desuden fra de løbende stu-dentereva-lueringer, feed back fra aftagerpaneler samt fra undervisere og fa-gansvarlige. Studienævnet drøfter opfyldelsen af læringsmålene i forbindelsemed godkendel-se af studieordningen (trin 7).CBS Learning Lab afholder løbende kurser om læringsmål, eksamensformer ogkaraktergivning rettet mod eksaminatorer og censorer.Undersøgelser af studiemiljø, studieforløb og dimittenderStudiemiljøundersøgelse ved Aarhus UniversitetAarhus Universitet har med afsæt i sit lovpligtige ansvar for at undersøge under-visningsmiljøet på sine uddannelser og udarbejde rapporter og handlingsplaner,besluttet at gennemføre en tilbagevendende analyse, der tilvejebringer nuanceret,pålidelig og relevant viden om studiemiljø og trivsel på universitetets mange ud-dannelser. Alle 30.000 studerende på heltidsstudier ved Aarhus Universitet mod-tager et elektronisk spørgeskema med en række spørgsmål om trivsel, kontakt tilmedstuderende og undervisere, undervisningens organisering, det sociale liv påstudiet, arbejdsbyrde, arbejdsindsats stress mm. Disse spørgeskemadata koblesmed data fra det studieadministrative system om studieforløb, hvilket giver etunikt og rigt datamateriale. Studiemiljøundersøgelsen blev gennemført førstegang i 2007, hvor næsten 8.500 studerende besvarede spørgeskemaet. Der er så-ledes tale om den største undersøgelse nogensinde blandt studerende på AarhusUniversitet, bestående af ni publikationer, én for hvert hovedområde samt entværgående og samlende rapport med hovedresultater og nøgletal for hele univer-sitetet. Analysen og resultaterne danner grundlag for beslutninger i studienævnog blandt studie- og institutledere og er planlagt gentaget hvert tredje år.

Studieforløbsundersøgelser som en del af kvalitetsarbejdet ved Roskilde Univer-sitetRoskilde Universitet udarbejder med jævne mellemrum studieforløbsundersøgel-se. Undersøgelserne giver et indblik i de studerendes valg af overbygningsfag,frafald, gennemførelse af eksaminer og karriereplaner. Dette giver en værdifuldviden til brug for den videre udvikling af uddannelserne og er dermed med til atsikre kvaliteten af universitetets uddannelser.Kandidatundersøgelser ved Aalborg UniversitetAalborg Universitet foretager jævnligt kandidat- og aftagerundersøgelser.Kandidatundersøgelserne udarbejdes med udgangspunkt i spørgeskemaundersø-gelser. Aalborg Universitet indhenter via kandidatundersøgelserne viden om kan-didaters karriere efter uddannelsen. Seneste undersøgelse omfatter dimittender frade ingeniør-, natur-, sundheds- og samfundsvidenskabelige fakulteter i perioden2001-2007 (ca. 6.500 studerende). Internt på Aalborg Universitet er kandidatun-dersøgelsernes funktion at tilvejebringe viden, der kan bidrage til at skabe enbedre koordinering mellem de kvalifikationer og kompetencer, som kandidaternetilegner sig under studiet, og de ønsker og behov, som efterspørges på arbejds-markedet.Konkret giver kandidatundersøgelserne viden om:Dimittendernes vej fra dimission til job, herunder deres overvejelser omkarrieremuligheder undervejs i uddannelsen.Dimittendernes første og nuværende beskæftigelse, herunder hvilke job-funktioner de varetager.Dimittendernes vurdering af uddannelsens arbejdsmarkedsrelevans.Som supplement til den seneste kandidatundersøgelse er der foretaget en aftager-undersøgelse med henblik på at afdække efterspørgslen af og erfaringerne medrekruttering af akademisk arbejdskraft blandt Nordjyllands virksomheder. Mål-gruppen udgør virksomheder, der rekrutterer eller tidligere har rekrutteret aka-demikere særligt fra Aalborg Universitet, og mindst lige så vigtigt virksomheder,som fravælger akademisk arbejdskraft. Kandidat- og aftagerundersøgelser offent-liggøres på universitetets hjemmeside og indgår desuden systematisk i det internekvalitetssikringsarbejde.Formidling af information om uddannelser og evalueringerInformation om uddannelser og kurser ved Aarhus UniversitetAarhus Universitet har i 2009 modtaget EU-kommissionens hædersbevisning, iform af det såkaldte ECTS-label, for arbejdet med at etablere et mere transparentog fleksibelt uddannelsesmarked, og derigennem fremme de studerendes mulig-heder for mobilitet og sammensætning af uddannelse. Labelen blev blandt andettildelt på baggrund af Aarhus Universitets omfattende internetbaserede kursuska-talog, der på dansk og engelsk beskriver alle universitetets undervisnings- ogkursusudbud to semestre frem i tiden. Kursuskataloget indeholder informationom samtlige kurser, herunder antal ECTS, forudsætninger, målbeskrivelser, læ-ringsudbyttet, kursusindhold, udbudsår og semester, undervisningsform samtsprog, prøveformer, kursuslitteratur osv.

Offentliggørelse af evalueringsrapporter ved Københavns UniversitetKøbenhavns Universitet har indført en fælles procedure for offentliggørelse af in-formation om undervisningsevalueringer. Hvert studienævn skal lave en kvalita-tiv sammenfatning af kursusevalueringerne i en evalueringsrapport. Gennemgan-gen af kursusevalueringerne opdeles i tre kategorier: A, B og C. Kategori A re-præsenterer den undervisning, der kan være til inspiration for andre, i kategori Bsamles den undervisning, der virker tilfredsstillende, mens en placering i kategoriC betyder, at der er behov for justeringer. I evalueringsrapporten skal fakulteterneredegøre for, hvilke initiativer der er sat i værk som opfølgning på undervis-ningsevalueringen. Evalueringsrapporterne offentliggøres på fakulteternes hjem-mesider.Internationalt kvalitetsarbejdeKvalitetssikring af det internationale perspektiv ved Roskilde UniversitetRoskilde Universitet har oprettet et Center for sproglige og interkulturelle kom-petencer (Language and Intercultural Communication Services – LICS), som skalvære med til at sikre, at universitetet er et attraktivt internationalt universitet bådefagligt, unvervisningsmæssigt og socialt. LICS har et fleksibelt læringscenter forsproglige og interkulturelle kompetencer. Centret tilbyder kortere og længereva-rende målrettede læringsforløb for alle ansatte og studerende, bl.a. kurser i inter-kulturel pædagogik, (efter)uddannelse i akademisk engelsk og danskkurser påforskellige niveauer.Internationale akkrediteringer af Copenhagen Business SchoolInternationale akkrediteringer er frivillige og gennemføres som hovedregel, sominstitutionsakkrediteringer, dvs. omfatter en samlet kvalitetsvurdering af hele or-ganisationen. Copenhagen Business School deltager i tre internationale akkredite-ringer: Den europæiske EQUIS, den amerikanske AACSB og den britiske AM-BA. Sidstnævnte omfatter alene porteføljen af MBA/MPA progammer og organi-sationen i forbindelse hermed. Internationale akkrediteringer gennemføres med toformål:1. International branding og positionering.2. Kvalitetsmåling i forhold til den højeste internationale standard. Ligesomde nationale akkrediteringer er de internationale akkrediteringer led i denløbende interne kvalitetsudvikling af Copenhagen Business School.Som det er tilfældet med de nationale akkrediteringer, omfatter samtlige interna-tionale akkrediteringer først og fremmest udarbejdelse af en omfattende selveva-lueringsrapport. På baggrund af denne gennemføres et ”peer review visit” af to-tre dages varighed, hvor reviewer-panelet dels gennemgår det omfattende doku-mentationsmateriale, som er samlet i forbindelse med akkrediteringen, dels gen-nemfører en lang række interviews med ledelsen, forskere og undervisere, admi-nistrative medarbejdere, studerende, alumner samt virksomhedskontakter (corpo-rate partners, advisory boards). På baggrund af de samlede indtryk fra besøget ogselvevalueringsrapporten afgiver reviewer-panelet indstilling om akkreditering tilden besluttende akkrediteringsmyndighed. Samtidig modtager Copenhagen Busi-ness School en detaljeret rapport over styrker og svage sider samt anbefalinger tilkvalitetsforbedringer, hvor det vurderes at være påkrævet.Universitets- ogBygningsstyrelsen

Selvevalueringsrapporterne udarbejdes af director of accreditation and quality as-surance i samarbejde med Business Intelligence-enheden. Inden indsendelse drøf-tes rapporternes form og indhold indgående med ledelsen, bestyrelsen, akademiskråd, institut- og studieledere samt repræsentanter for medarbejdere og studerende.I forbindelse med peer review-besøget gennemgås rapporten indgående med alle,der deltager i interviews med peer review-panelet.Resultatet af akkrediteringen modtages af ledelsen, hvor konklusioner og anbefa-linger drøftes bredt med alle, der er involveret i det pågældende område. Ikkemindst disse drøftelser og beslutninger på basis heraf anses for et centralt elementi den løbende kvalitetsudvikling. Da akkrediteringen gentages regelmæssigt(normalt hvert femte år) har Copenhagen Business School en løbende motivationfor at bevare momentum i kvalitetsudviklingen.Selvevalueringsrapporterne anvendes som reference og til at skabe overblik overden samlede organisation. Rapporternes data er de samme, som indgår i skolensBusiness Intelligence-system. I forbindelse med introduktion af nye medarbejde-re anses rapporterne som et værdifuldt grundlag. Peer review-rapporterne medkonklusioner og anbefalinger anvendes som reference i det løbende strategiskekvalitetsarbejde. Selve akkrediteringen anvendes i den internationale branding afCopenhagen Business School.

Bilag 1 Arbejdsgruppens sammensætning

Prorektor Jørgen Ole Bærenholdt, Roskilde UniversitetProdekan Marianne Rostgård, Aalborg UniversitetProfessor, dr.med. og rådgiver Mogens Hørder, Syddansk UniversitetDirector of Accreditation and Quality Assurence Ole Stenvinkel Nilsson, Copen-hagen Business SchoolUdviklingsleder Jane Andersen, IT-UniversitetetChefkonsulent Lene Kyhse Bisgaard, Danmarks Tekniske UniversitetChefkonsulent Peter Bøcher, Københavns UniversitetChefkonsulent Steffen Skovfoged, Aarhus UniversitetSpecialkonsulent Geeske de Witte Vestergaard, Roskilde UniversitetChefkonsulent Wilbert van der Meer, Danske UniversiteterKontorchef Søren Nedergaard, Universitets- og BygningsstyrelsenSpecialkonsulent Anne-Kathrine Mandrup, Universitets- og BygningsstyrelsenFuldmægtig Trine Marie Melchior Madsen, Universitets- og BygningsstyrelsenUniversitets- ogBygningsstyrelsen

Evaluering af uddannelse og undervisning:Delpolitik for prøveformer og undervisningsevaluering:http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Dokumentation_tal/Kvalitetsudvik-ling/Delpolitikker2009/Delpolitik_for_proeveformer_og_undervisningsevaluering.ashxKvalitetssikring af studieadministration:Delpolitik for studieledelse og studieadministration:http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Dokumentation_tal/Kvalitetsud-ling/Delpolitikker2009/Delpolitik_for_studieledelse_og_studieadministration.ashxPædagogisk kompetenceudvikling:Delpolitik for universitetspædagogik:http://www.sdu.dk/~/media/Files/Om_SDU/Dokumentation_tal/Kvalitetsudvikling/Delpolitikker2009/Delpolitik_for_universitetspaedagogik.ashx

Bilag 4 De europæiske standarder for intern kvalitetssikring på de vi-

deregående uddannelsesinstitutioner

1.1 Politikker og procedurer for kvalitetssikringUddannelsesinstitutionerne skal have en politik og dertil knyttede procedurer tilat sikre kvaliteten og standarden af deres uddannelser og grader. De skal ogsåeksplicit forpligte sig til at udvikle en kultur, som anerkender betydningen afkvalitet og kvalitetssikring i deres arbejde. For at opnå dette skal institutionerneudvikle og implementere en strategi for løbende kvalitetssikring. Strategien, poli-tikken og procedurerne skal have formel status og være offentligt tilgængelige,og studerende og andre interessenter skal have en rolle i udmøntningen af dem.1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og graderUddannelsesinstitutionerne skal have formelle mekanismer for, hvordan uddan-nelser og grader godkendes og evalueres, samt for hvordan der føres tilsyn meduddannelser og grader.1.3 Bedømmelse af de studerendeDe studerende skal bedømmes på baggrund af kriterier, regler og procedurer, derer offentligt tilgængelige, og som anvendes konsistent.1.4 Kvalitetssikring af undervisereUddannelsesinstitutionerne skal have metoder og procedurer, der sikrer, at un-derviserne er kompetente og kvalificerede til at udføre deres arbejde. Disse me-toder og procedurer skal være tilgængelige i forbindelse med eksterne evaluerin-ger og skal kommenteres i rapporterne.1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerendeUddannelsesinstitutionerne skal sikre, at der for hver uddannelse er tilstrækkeligeressourcer til at støtte de studerendes læring.1.6 InformationssystemerUddannelsesinstitutionerne skal sikre, at de indsamler, analyserer og anvender re-levant information for effektivt at kunne styre deres uddannelser og andre aktivi-teter.1.7 Offentlig informationUddannelsesinstitutionerne skal regelmæssigt offentliggøre ajourført, upartisk ogobjektiv kvantitativ og kvalitativ information om de uddannelser og grader, deudbyder.