UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 30: Henvendelse af 5/11-09 fra Dansk Energi vedr. analyse fra Teknologisk Institut om potentielle samfundsøkonomiske effekter ved digital ældrepleje og omsorg

ResumeMed en vækst i andelen af ældre i den samlede befolkning, forventes et øget pres på pleje- ogomsorgssektoren i fremtiden.Indførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen i form af interaktive tv baseredekommunikationsplatforme, kan ændre på vilkårene for de ældre, deres plejere og pårørende samt givemulighed for at prioritere og fokusere anvendelsen af de økonomiske midler på området.Sådanne interaktive kommunikationsmidler kan forbedre den ældres mulighed for løbende atkommunikere med venner, familie og plejere. Den forbedrede kommunikationsmulighed kan føre til øgetlivskvalitet for de mange ældre, som føler sig ensomme og utrygge i dagligdagen. Endvidere kan detmedføre, at flere ældre ønsker at blive boende længere i egen bolig. Endelig kan indførelsen af digitalekommunikationsmidler betyde et bedre og mindre stresset arbejdsmiljø for plejerne, der kan sparetransporttid og få mulighed for at udvikle og effektivisere deres daglige rutiner.Udover de sociale gevinster for de ældre, er besparelserne på de påvirkede områder betydelige - selv vedanvendelse af meget forsigtige estimater. Det er blandt andet muligt at spare væsentlige beløb påplejeomkostningerne, på ældre der ikke behøver flytte på plejehjem samt på muligheden for at nedsættesygefraværet hos plejepersonalet. De nævnte forbedringsområder uddybes i analysen. De muligebesparelser er tydeliggjort i tabellen nedenfor:Tabel 1: Besparelse i DKK pr. årMulige besparelser/Gevinster200920202040

Ældreplejeområdet i Danmark har de seneste år udviklet sig til et væsentligt indsatsområde for fremtiden. Itakt med at gruppen af ældre bliver større, vokser opgaven i forhold til at skabe en bæredygtig pleje ogomsorgsløsning rettet mod denne målgruppe.Fremskrivninger af befolkningsudviklingen indikerer, at antallet af ældre på 65 år eller derover i 2040 vilvære steget til 1.527.317 fra de nuværende 875.484 i 2009, en stigning på 74 %.Den ældre del af befolkningen vil således i 2040 udgøre 26 % af den samlede befolkning på 5.931.485 mod16 % i 2009 [2]. Samtidig vil der opleves en stigning i ældrebrøken - det vil sige i antallet af ældre på 65 åreller derover per 100 personer i den erhvervsdygtige alder imellem 17 og 64 - fra 25 i 2009 til 47 i 2040.Presset på ældrepleje og omsorgssektoren vil altså kunne forventes at stige markant over tid, hvilketefterlader et stigende behov for pleje og omsorgspersonale og/eller signifikante innovationer, ændredearbejdsgange og arbejdsredskaber inden for ældreplejeområdet.Ud af de nuværende 875.484 ældre boede 41.618 i 2008 enten på plejehjem eller i plejebolig/beskyttetbolig, og yderligere 32.530 boede i andre former for (almen) ældrebolig uden direkte tilknyttetdøgnpersonale [3].I alt modtog 154.571 ældre i 2008 varig hjemmehjælp i egen bolig, udenfor regi af plejehjem og plejeboligerunder frit valgs ordningen - langt størstedelen enten i form af praktisk hjælp (typisk under to timer omugen) eller i form af kombineret pleje og praktisk hjælp (typisk to til otte timer eller mere om ugen) [4].Som følge af det store plejebehov beskæftigede ældrepleje og omsorgssektoren godt 103.000medarbejdere i 2008 omregnet til fuldtidsstillinger, heraf ca. 74.000 hjemmehjælpere, social- ogsundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter mv. [5]. Dette behov kommer til at stige i dekommende år.Ifølge en rapport fra 2007, lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen [6], vurderer FOA, at derallerede i 2015 vil mangle 7.000 omsorgsmedarbejdere på ældreplejeområdet, og dette tal kan fremskrivestil 12.000 medarbejdere i 2020 [7]. Her vil omsorgsteknologi kunne give mere tid til pleje og omsorg. Ensådan mangel på medarbejdere kan føre til en svækkelse af serviceniveauet inden for området - med storekonsekvenser for de ældres trivsel og livskvalitet til følge.En undersøgelse om holdningerne til fremtidens pleje, lavet af IDA i 2008, viser da også, at 61 % af denvoksne befolkning er positive overfor at afprøve ny teknologi i ældreplejen for at sikre en fortsat højkvalitet i servicen [6].Som alle andre er ældre afhængige af kommunikation og interaktion med omverdenen. For mange erkontakten med hjemmehjælper eller plejer imidlertid dagens eller ugens eneste kontakt, specielt hvis debor alene (to ud af fem ældre på 65 år eller derover bor alene i 2009 [8]).En ny undersøgelse fra Ældresagen fra 2009 viser, at selv blandt ældre med nogen kontakt til familieog/eller omgangskreds føler en betydelig del sig ofte ensomme eller alene. Det gælder således en ud af fire

hjemmehjælpsmodtagere og fire ud af ti beboere på plejehjem [9]. Omvendt svarer seks ud af ti adspurgtehjemmehjælpsmodtagere og næsten halvdelen af de adspurgte på plejehjem at de gerne vil se flere end deallerede gør1. Disse tal peger på et uopfyldt behov for social kontakt, som ikke umiddelbart kan løses, i ensituation hvor stigende pres på plejere eller hjemmehjælpere forventes at give endnu mindre tid til atsocialisere med den enkelte borger fremover. Behovet for innovative løsninger til at opretholde en form forkontakt med og mellem de ældre er derfor nødvendig for at kunne bevare en god livskvalitet blandt denældre del af befolkningen. En indførelse af digitale kommunikationsmidler i form af et tv baseretkommunikationsmedie, kan give den ældre mulighed for at kommunikere visuelt med omverden. Venner,familie, besøgsvenner og plejere er pludseligt ikke længere væk, end at de kan nås med et tryk på en knap.Herved kan de digitale muligheder også blive tilgængelige for og gavne den ældre del af befolkningen.De beskrevne data ovenfor præsenteres samlet i nedenstående tabel for 2009, 2020 og 2040 (detbemærkes, at tallene for 2020 og 2040 vedrørende plejebehov og antallet af enlige og ensomme ældre ersimple fremskrivninger baseret på, at den procentmæssige fordeling imellem kategorierne af ældre i 2009forbliver uændret, og derfor er de belagt med en vis usikkerhed).Tabel 2: Fremskrivning af relevante statistikker for ældresektoren (i 1.000)20092020Samlede befolkning5.5115.681Ældre på 65 år eller derover8751.160Ældre på plejehjem eller i pleje-/ældrebolig7398Ældre der modtager hjemmehjælp (frit valg)150199Ældre der bor alene369489Ensomme ældre5370Kilde:www.statistikbanken.dk/Prog109, www.statistikbanken.dk/RESI01

Udvikling og udbygning af den digitale ældrepleje kunne være en væsentlig faktor for at sikre kvaliteten ogøkonomien i fremtidens ældrepleje og -omsorg. Dette kunne blandt andet indebære (større) brug afelektronisk monitorering, interaktive sociale webtjenester, videokonsultationer og interaktivt tv til at skabebedre betingelser for god og målrettet service og en større social berøringsflade for de ældre udenomplejepersonalet.Indeværende afsnit beskriver aktuelle forsøg med digital ældrepleje i Europa med fokus på initiativer ogforsøg, som kræver høj båndbredde.Et af de initiativer, der er længst fremme med implementeringen, er det svenske Syster Gudrun projekt,som for øjeblikket testes i Blekinge [10]. Formålet med projektet er, at ældre mennesker på sigt skal kunnemodtage sundhedsydelser via et neutralt medie forbundet til bredbåndsnet. Konkret betyder det, at denældre skal kunne kommunikere direkte via billede og lyd over nettet med den person, der udfører dengivne plejesession. På denne måde spares transportudgifter, samtidigt med det sikres, at den ældre får den1

behandling/service, der er behov for. I Blekinge afprøves IPtv-løsningen (interaktivt bredbånds tv viainternettet) af de lokale ældre for at fastslå, hvilken effekt indførelsen af Syster Gudrun vil have på deældre og plejeorganisationen. Pilotprojektet har imidlertid ikke nået sin afslutning, og der foreligger derforendnu ingen evaluering af de positive effekter ved at indføre Syster Gudrun.Social Interactive TV er et portugisisk eksplorativt projekt, der bygger på de samme virkemidler somovenstående eksempel. Målet med forsøget er at fastslå, om man kan forbedre social deltagelse gennem etsocialt itv system eller medienetværk. Forsøgets resultater er ikke tilgængelige, hvorfor det er usikkert atudtale sig om dets virkning. Forsøget kan derudover antages at være en del sværere at implementere iblandt andet Danmark, da den portugisiske ældrebefolknings adgang til IT ikke kan forventes at have detsamme niveau som i Nordeuropa.VIRTEx i England er et projekt, der sigter mod at skabe et virtuelt samfund. Regeringsmidler sikrer, at mankan opsætte avanceret teknologi, der kan bidrage til plejen af de ældre. Målet er helt konkret at sørge for,at alle ældre får passende pleje, bliver inkluderet i samfundet og bliver holdt aktive i dagligdagen. Forsøgeter stadigt i den indledende fase, og der kan således ikke drages konklusioner af effekterne i projektetendnu. [11].Rudersdal Kommune i Danmark har planer om at introducere interaktivt tv i ældreplejen. Initiativet er etsamarbejde med Dong Energy og har som målsætning at holde kontakten med især enlige ældre, så de imindre grad vil føle sig ensomme. Samtidig åbner brugen af interaktivt tv op for samme muligheder iforhold til pleje og behandling, som nævnt i de tidligere eksempler [12].Som illustreret i rækken af eksempler, samler opmærksomheden sig særligt omkring interaktivkommunikation via fjernsynsmediet. Anvendelsen af dette medie åbner for en række muligheder inden fordigital ældrepleje og omsorg i Danmark, der skitseres nedenfor:•Kommunal ældrepleje og omsorg leveret digitalt via interaktivt tv i synkron og asynkron form. Der kantages udgangspunkt i initiativer og anvendelsesscenarier, som afprøvet i Syster Gudrun projektet iSverige. Muligheden for at drage omsorg for og vurdere de ældres plejebehov via en interaktiv tvskærm, kan støtte plejerne i deres arbejde og give mulighed for at effektivisere og forbedre plejen samtbegrænse de økonomiske udgifter inden for området.De ældre kan aktiveres og tilses af forskellige hjælpere og interesseorganisationer. Dansk Røde Kors ogÆldresagen kan gennem direkte digital kontakt tilse og kommunikere med personer inden for deresinteresseområde samt foretage undersøgelser og virtuelle ”besøg”. Det kan f.eks. være i de dele aflandet, hvor der er for få besøgsvenner til at dække behovet.Muligheden for omsorg og kontakt mellem de ældre, deres bekendte og familiemedlemmer vil få nyemuligheder gennem et tv baseret kommunikationsmedie. På den måde kan de ældre komme i kontaktmed personer, som ellers ikke besøger dem så ofte, grundet almindelig travlhed, lang transporttid osv.og få den betydning, at flere ældre undgår ensomhed. Det kan med fordel baseres på samme medie ogbygge på anvendelsesscenarier som i de ovenstående projekter i ældresektoren, hvor brugerfladen kan

tilbyde både direkte kommunikation og en fornemmelse af nærhed gennem muligheden for at se, hvadde andre medlemmer af ældrenetværket laver.Hvis man er i stand til at implementere sådanne teknologier, vil det give mulighed for at prioritere ogfokusere de økonomiske midler på ældreplejeområdet i fremtiden.Således estimeres de økonomiske midler til ældreplejeområdet i 2040 at udgøre 4,2 % af BNPsammenlignet med 3,8 % i 2004 [13]. Ud af disse vil midlerne til praktisk hjælp og pleje i 2009 udgøre 1,8 %af BNP2svarende til 31 mia. DKK.Indførelsen af digital ældrepleje rummer ikke kun muligheder for at forbedre de ældres daglige kontakt oginteraktion med andre, den vil også kunne give mulighed for at reducere udgifterne (og/eller behovet forarbejdskraft) inden for ældrepleje og omsorgsområdet.Problemerne i forhold til at udskifte konventionelt tv udstyr med tv baserede kommunikationsmidler sesumiddelbart som den største udfordring [15]. Gennemførelsen af dette omfattende forandringsarbejde vilvære ressourcekrævende. Helt afgørende er den politiske opmærksomhed omkring emnet. En sådanopmærksomhed er nødvendig for at kunne skabe det incitament, en sådan forandring vil kræve.

I nedenstående oversigt illustreres, hvordan fremtidens plejesektor kan udvikle sig med baggrund iindførelsen af bl.a. digital ældrepleje:Figur 3: Forventede strukturelle ændringer på sundhedsområdet[16]I dagI fremtidenHændelsesbaseret omsorgKontinuerlig omsorgFokus på tilbudte ydelserFokus på borgerbehov og informationIndividfokusTeamfokusSygdomsbehandlingForebyggelseInstitutionaliseret omsorgSamfundsorienteret omsorgHver plejer har egne journalerAlle deler journaler gennem digitale databaserEn udbygning af den digitale ældrepleje vil medføre væsentlige ændringer inden for ældreplejen og iforhold til ældres vilkår og muligheder generelt. Spørgsmålet er, hvor mange og hvor store dele afældreplejen, der ville blive påvirket af at indføre en kommunikationsplatform baseret på interaktivt tv?De potentielle konsekvenser af en sådan indførelse kan bl.a. være:•••••En nedsættelse af plejekrævende hændelser/ulykker i hjemmetEn nedsættelse af antallet af ældre der flytter i pleje- eller ældreboligEn nedsættelse af sygefraværet blandt plejerne på områdetEn nedsættelse af transporttiden mellem klienterMulighed for at hver enkelt plejer kan have flere klienter

Herudover er der omkostninger forbundet med andre ydelser som eksempelvis hjemmesygepleje, aktivitetog træning samt til hjælpemidler [18]. Tilsammen udgør de plejerelaterede opgaver på ældreplejeområdeten stor del af det danske BNP.Som eksempel kan her nævnes, at nettodriftsudgifterne til ældreplejeområdet fordelt på de 6 største byer iDanmark i 2009, i gennemsnit var 43.712 DKK. pr. indbygger over 65 år [18]. Som et tillæg hertil viserstatslige undersøgelser og statistikker, at udgifterne til pleje stiger eksponentielt med alderen. Det sker,fordi personer, der har nået en vis alder, kræver mere pleje end de gjorde tidligere [19].Ændringer på de nævnte områder vil have en effekt på udgifterne på ældreplejeområdet i fremtiden.Specielt kan man forvente, at en nedsættelse af hændelser/ulykker, der kræver pleje, vil kunne spare deenkelte kommuner for mange penge - både via besparelser på arbejdstid men også på en nedsættelse afarbejdsskader for plejere og på transporttid.De ældre tegnede sig i 1999 for 43 % af de samlede sygehusudgifter. Incitamentet for en øget forebyggelseog effektivisering af plejen og behandlingen af de ældre er derfor stort [20]. Yderligere ville en indførelse afet digitalt kommunikationsmedie åbne for vejledning, træning og monitorering af den ældre, hvilket villekunne forhindre mange ulykker og problemer. Blandt andet ville det være muligt at vejlede om indretning

og belysning for at undgå faldulykker samt om kost, rygning og alkohol. Alene faldulykker blandt ældre løb i1999 op i 40.000 fald [20], et antal der kræver substantielle ressourcer, som i stedet kunne være brugt tilanden service på ældreplejeområdet.En nedsættelse af transporttiden og antallet af plejere pr. borger vil have en effekt på udgifterne tiltransport. Brugen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen vil gøre det muligt at vurdere denplejekrævende situation løbende og på den måde vurdere, hvornår et besøg er nødvendigt. Deplejekrævende besøg kan selvfølgelig ikke udelades, hvorfor mulighederne for besparelser på området vilvære begrænsede. De virkelige fordele ligger i en kombination af fysiske og virtuelle besøg hos den ældre.Yderligere vurderes det, at indførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen kan have en effektpå sygefraværet på området. SOSU hjælpere og assistenter, som sammen med hjemmehjælpere udgør destørste personalegrupper inden for ældreplejeområdet, havde eksempelvis i 2008 det højeste sygefravær iÅrhus Kommune på 25,1 sygedage pr. medarbejder pr. år [21].I forbindelse med sygefravær viser forskning, at hvis man giver faggrupperne mulighed for at udvikle sig iarbejdet, kan man reducere antallet af personer, der permanent forlader arbejdsmarkedet med 23 % [22].Man kan forestille sig, at indførelsen af digital kommunikation i arbejdet ville have en positiv effekt påopfattelsen af udviklingsmulighederne blandt de ansatte. Det kunne eksempelvis være som følge af øgetansvar i monitoreringsopgaverne hos de ældre eller i forbindelse med indlæringen og brugen af den nyeteknologi. Yderligere kan det have en effekt på mængden af langtidssygemeldte. Disse udgør ifølgeundersøgelser 50 % af det samlede fravær [22]. Det anslås, at en halvering af fraværet hos de 30 % mestsyge vil give en reduktion i sygefraværet på 35 %. Hvis man anvender eksemplet fra Århus, nævnt ovenfor,vil en sådan reduktion betyde en formindskelse af sygefraværet fra 25,1 sygedage pr. medarbejder pr. år til16,3 sygedage pr. medarbejder pr. årDerudover kan en etablering af en digital kommunikation have betydning for en række omstændigheder iden ældres hverdag. Disse er bl.a.:•••Nemmere og mere fleksibel adgang for besøgsvenner, familie og andre ældreStørre tryghed i hverdagen via øget kontakt til omverdenenNedbringelse af ældreensomhed

kommunikation mellem ældre og venner og familie. Den øgede mulighed for interaktion vil reducereantallet af ensomme og deprimerede ældre og give dem lysten til at blive i eget hjem i længere tid, end hvisde ikke havde haft samme muligheder [23].Hvis man vælger det mest forsigtige af de amerikanske estimater, kan man forvente en besparelse på 3 %af plejeomkostningerne i Danmark. Disse 3 % skal yderligere justeres i forhold til, at ikke alle tiltag irapporten dækker over kommunikation gennem tv mediet. Derfor antages det, at besparelsen kommer tilat udgøre 1/6 af de 3 %. Tallene er udregnet på baggrund af nettodriftsudgifterne pr. indbygger på 65 åreller derover. Samme fremgangsmåde anvendes i forhold til besparelserne på nedsættelsen af antallet afældre, der flytter på plejehjem eller får behov for pleje. Det vil sige, at den mulige besparelse på 1 %, vilblive divideret med 6. Anvendes de mest forsigtige overslag over mulige besparelser fra den amerikanskeundersøgelse på de danske tal præsenteret i tabel 1 kan følgende besparelser forventes:Tabel 4: Besparelse i DKK. pr. årMulige besparelser/GevinsterBesparelse på plejeomkostningerBesparelse på ældre der ikke behøverbo på plejehjemHeraf frigjorte ekstra årsværkMulig reduktion af sygefravær hosplejepersonale ved implementeringaf kommunikationsteknologi2009155,7 mio. DKK2020206,1 mio. DKK2040271,3 mio. DKK

I forhold til reduktion af sygefravær i år 2020 og år 2040 er de anførte tal i ovenstående tabel sat i parentes.Det er gjort, fordi det er svært at forudsige områdets udvikling. Vi antager, at effekten vil være faldende,da indførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen ikke kan forventes fortsat at have densamme effekt på sygefravær over en årrække. Andre teknologier og ændringer i plejepersonaletsarbejdsvilkår må formodes at få større indflydelse på sygefravær.De ovenstående besparelser kan yderligere fordeles i forhold til de 5 regioner i Danmark. I forhold tilidentifikationen af besparelserne er der benyttet samme fremgangmåde som tidligere. Regionernes andelaf nettodriftsudgifterne på 31,1 mia. DKK. , der går til praktisk hjælp og pleje, er blevet anvendt i forhold tilbesparelsesmulighederne på plejeomkostninger og på ældre, der ikke behøver bo på plejehjem, fra tabel 4ovenfor. Dette illustreres i tabel 5.Tabel 5: Besparelser DKK. pr. år fordelt på regioner [14]34

Udover ovenstående kvantitative besparelser, kan man også nævne en række positive forandringer i denældres hverdag som følge af indførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen. Det kan blandtandet være en nemmere kommunikation med besøgsvenner, familie og andre ældre. En sådankommunikation ville rimeligvis kunne forventes at øge den ældres fornemmelse af tryghed i hverdagensåledes at også graden af ensomhed bliver reduceret.Krav til båndbredde og infrastrukturKun et mindretal af de ældre, ca. 25-30 %, har erfaring med IT. Det stiller store krav til den løsning, dervælges i forbindelse med at skabe et interaktivt kommunikationsmedie, som kan bruges af de ældre til atkomme i kontakt med omgivelserne, heriblandt pårørende og plejepersonalet. Fjernsynet er en teknologisom de ældre er fortrolige med. Det vil sige, det er oplagt at benytte og udbygge denne platform til, at denkan anvendes til interaktion med andre personer - både i forbindelse med almindelig fjernsynskiggeri,søgning på internettet, adgang til sociale tjenester såvel som deling af billeder m.m. med pårørende ogvenner. Hvis fjernsynet skal kunne bruges til tovejs kommunikation, forudsætter det udbredelse afhøjhastigheds bredbåndsforbindelser og fladskærms tv til flere, samt at disse kobles sammen med et web -cam med indbygget mikrofon og en set -top boks, der giver adgang til tv kanaler og internet via fjernsyn.Etablering af disse tjenester stiller krav til kvaliteten af de anvendte bokse, både hvad angårhøjhastighedsforbindelserne, tv, web -cam og set -top boks5; men det stiller også krav til brugervenlighed,hvis ældre skal kunne anvende udstyret til de ønskede formål, til sikkerheden og til driftsikkerheden.Erfaringer viser, at den tekniske løsning skal have en meget høj driftsikkerhed (>99,5 %) [7]. Derudover erder behov for, at den bagvedliggende infrastruktur stiller den nødvendige kapacitet og sikkerhed tilrådighed, således at brugeroplevelsen er tilfredsstillende, dvs. at tv og internet er tilgængelig og udenkvalitetsforringelse.

At der er behov for højopløselige billeder i form af HD-kvalitet understøttes af, at den ældre del afbefolkningen ofte er svagtseende, og dermed har øget behov for et bedre og mere roligt billede samt øgetbehov for at kunne zoome ind på skærmen.Ifølge Brancheforeningen ForbrugerElektronik blev der i 2008 solgt 630.000 tv skærme, mens der i 2009forventes at blive solgt 700.000 tv skærme, de fleste i 32-40”. Kapacitetsbehovet pr. kanal for etfladskærms tv ligger mellem 4-9 Mbit/s afhængig af, om der anvendes MPEG-2 eller MPEG-4 kodning samtom der sendes Standard TV eller High Definition TV [24]. Kapaciteten per kanal henviser til downstreamforbindelsen, det vil sige forbindelsen til fladskærms tv’et. De interaktive tv tjenester kræver, at kapacitetenupstream, altså til internettet, er tilstrækkelig til at sende billede og lyd fra den ældre til omgivelserne.Kapaciteten i downstream (til fjernsynet) og upstream (til internettet) til den enkelte husstand afhænger afantallet af kanaler, der ønskes modtaget. I det følgende antages, at der er behov for to tv kanaler (entenfordi man er flere i huset, eller fordi der behov for at kunne optage fra en anden kanal, end den man ser på)samt en internet adgang. Størrelsen på internet adgangen skal sættes ud fra et anvendelsesmønster og vilvære i omegnen af 4-5 Mbit/s for en High Definition videokonference (1280 x 720) [25], menbilledkvaliteten kan også sættes til Standard Definition for at mindske forsinkelsen og derved risikoen for atfolk taler i munden på hinanden, kapacitetsbehovet vil omtrent være uændret. Sammenlagt resulterer det iet kapacitetsbehov ved anvendelse af MPEG-4 HDTV unicast TV på 13 Mbit/s i downstream samt 4-5 Mbit/si upstream, som skal være tilgængeligt for alle de ældre, der skal have adgang til digital ældrepleje.Til sammenligning, var den mest udbredte downstream kapacitet ved udgangen af første halvår 2008 4Mbit/s og den tilsvarende upstream kapacitet 512 kbit/s [26], [27], en kapacitet, der varierer på tværs afbefolkningen, afhængig af hvor man er bosat. Ovenstående kapacitetsberegninger er baseret på, at deinteraktive tv tjenester foregår via et fladskærms tv, og at forbindelsen kan dedikeres de pågældendeservices, i den tid de anvendes, det vil sige, at der evt. skal ændres i kapacitetsbehovene, hvisforbrugsmønsteret ændrer sig, eller der stilles krav til endnu højere opløselighed/kvalitet (se tabel 6)

Notatet ser ikke på kapacitetsbehovet i den overordnede infrastruktur, men erfaringerne viser, atinternettrafikken stiger med en faktor 10 over 4 år [29].Vurdering af de samfundsøkonomiske gevinster ved digital ældrepleje og omsorgSom illustreret i tabel 4 er gevinsterne ved at indføre digitale kommunikationsmidler i ældreplejensignifikante. Om end der er visse usikkerheder forbundet med estimaterne fremlagt i dette notat, erbesparelserne så markante, at selv en større nedjustering ikke vil rykke substantielt ved den overordnedekonklusionen.Indførelsen af digitale kommunikationsmidler indebærer en væsentlig omlægning af det eksisterendesystem og vil forudsætte forandringsvillighed fra personalegrupper og andre aktører på området. Vaner ogrutiner skal ændres samtidig med, at hele fagområdet skal ændre karakter i forhold til IT brug og kontakt ogomgang med de ældre. Denne ændringsproces skal imidlertid alligevel foretages før eller siden, dasamfundet i stigende grad undergår en digitalisering, hvor navnlig videokommunikationen forventes atkomme til at stå centralt.Omfanget af forandringer forbundet med indførelsen af en tv baseret kommunikationsplatform kanforudses mødt med modstand fra de involverede faggrupper. At det først er påtænkt at indføre platformenet stykke ud i fremtiden ændrer ikke ved, at plejesektoren er et fagområde, hvor rutiner givetvis kan værevanskelige at ændre fra den ene dag til den anden. Dette forhold vil blive diskuteret sidst i dette afsnit.Yderligere er den estimerede gevinst i den tidligere omtalte amerikanske rapport beregnet ud fraimplementeringen af flere digitale arbejdsredskaber i ældreplejen. Således skal man tage højde for, at dereventuelt kan være behov for en nedjustering af estimatet på trods af valget af det mest forsigtige af deamerikanske estimater. Alligevel er den estimerede besparelse markant. Ser man yderligere på deestimerede tal for 2040, bliver incitamentet for indførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejenkun større.I forhold til effekten på sygefraværet inden for området må en implementering af en digitalkommunikationsplatform forventes at have en effekt. Estimatet på et reduceret fravær på 35 %, ved en

øget mulighed for udvikling i jobbet, kan dog dække over mange faktorer, som ikke nødvendigvis kanfremkaldes af indførelsen af digitale kommunikationsmedier i ældreplejen. Derfor er et mere konservativtestimat på 20 % valgt. Det virker dog åbenbart, at plejerne vil kunne få en mere fleksibel hverdag. Denmindre transport vil nedsætte stressniveauet og ændre visse dele af interaktionen med den ældre. På denmåde vil plejeren i det daglige arbejde kunne fokusere mere på fagligheden i plejen frem for mængden afældre, der skal plejes i løbet af en dag. Denne mulighed kan betyde, at plejernes job ikke længerenødvendigvis vil høre til blandt de mest sygdomsramte på jobmarkedet i Danmark i dag.Ud over de allerede nævnte besparelsesmuligheder, vil der også være besparelser forbundet med detændrede antal af ældre, der flytter på plejehjem eller bliver plejekrævende. Den estimerede besparelse herer umiddelbart også høj. Som med de andre estimater er dette område dog også påvirket af en delusikkerheder. Blandt andet afhænger estimatet af implementeringsgraden samt de ældres modtagelse afde nye teknologiske muligheder. Det synes dog plausibelt, at muligheden for kommunikation gennemdigitale kommunikationsmedier kan ændre visse dele af den ældres hverdag. Medtager man denbetragtning, at fremtidens ældre udelukkende vil blive bedre til at anvende moderne teknologi, virker detikke overdrevent at hævde, at konsekvenserne vil blive positive.De præsenterede muligheder rummer en række forbehold, hvis betydning det er svært at forudsige.Et af disse forbehold er implementeringen af kommunikationsplatformen. En succesfuld implementeringkræver en indsats både på policy-niveau, på ledelsesniveau i lokalcentrerne og på uddannelsesniveau udepå SOSU uddannelsesstederne. Det er vigtigt, at implementeringen sker i overensstemmelse med deinvolverede faggruppers præferencer. På den måde sikrer man, at systemerne bliver anvendt efterhensigten, og man kan opnå et resultat, der nærmer sig de i dette notat fremlagte estimater. Forskning pådet socialpædagogiske område har vist, at der er en udpræget tendens blandt de involverede professionertil synspunkter og adfærd der fraviger fra den valgte policy på ledelses- og politikerniveau. I stedet for atfølge de officielle retningslinjer, er der en risiko for, at professionsgrupperne vil bevare de gamle rutiner ogikke anvende de midler, de har fået stillet til rådighed, på den tilsigtede måde. Plejesektoren kan forventesat rumme samme vanskeligheder. Derfor er det vigtigt, at der bliver taget udpræget hensyn tilfaggrupperne på området. Disse betragtninger understøttes af tilbagemeldinger fra Dansk Røde Kors ogsamtaler med læger og plejepersonale, hvor alle har givet udtryk for tvivl om, hvorvidt et digitalt medie kanerstatte det virkelige møde mellem mennesker. Om det er det samme scenarie, der gør sig gældende, nårkommunikationsmediet skal implementeres, er selvfølgelig ikke til at sige. Dog er det sikkert, at de rutiner,det nuværende system anvender, er grundigt indarbejdede, og det vil kræve en indsats at ændre herpå.

Det vurderes, at der kan spares henholdsvis 156 mio. DKK, 206 mio. DKK og 271 mio. DKK pr. år i 2009,2020 og 2040 på reduktion af plejeomkostninger som følge af indførelsen af digitale kommunikationsmidleri ældreplejen.Derudover identificeres der mulighed for at sikre et antal ældre, der ikke behøver at flytte på plejehjemsom følge af indførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen. Besparelserne løber op ihenholdsvis 52 mio. DKK, 69 mio. DKK og 90 mio. DKK i 2009, 2020 og 2040.Ovenstående besparelser indeholder bl.a. en mulig frigørelse af 1.635 timer pr. uge i 2009, svarende til 45årsværk pr. år. Denne frigørelse af ressourcer formodes at stige med væksten i antallet af ældre, der fårbehov for pleje i 2020 og 2040.Samtidig kan man ud fra et forsigtigt estimat argumentere for en nedsættelse af sygefraværet blandtplejepersonale på 20 % i 2009.Endelig identificeres ikke kvantificerbare besparelsesmuligheder på to områder. For det første giverindførelsen af digitale kommunikationsmidler i ældreplejen mulighed for, at graden af ensomhed blandt deældre kan reduceres. For det andet vil de ældre opleve en højere grad af tryghed i deres dagligdag, som kanmedføre øget livskvalitet og frihed til at foretage sig ting, som de ellers ikke ville have mulighed for.

[13] Ældreviden 2006,http://www.aeldreviden.dk/e.nyheder/e.noter/arkiv/aktuellenoter3.pdf[14] Kommunale nøgletal,www.noegletal.dk[15] ICT and Ageing,http://www.ict-ageing.eu/ict-ageing-website/wp-content/uploads/2008/11/ictageing_vienna_handout_final2.pdf[16] Yellowlees, P. (2000), Telemedicine Enabled Homecare. American Telemedicine Association 2000:PragmaticApproaches & Emerging Applications, Phoenix, Arizona, 22 may, 2000[17]www.statistikbanken.dk/NAT01[18] 6 by nøgletal, tabel 71,http://www.odense.dk/~/media/BMF/%C3%98konomi/6%20BY%20Nogletal%202009/Nogletal_2009.ashx[19] Danmark som foregangsland – et bæredygtigt pensionssystem 2000, kapitel 7 Dansk økonomi og deflere ældre.http://www.oem.dk/publikationer/fore_pens/kap07.htm[20]Sundhedsministeriet, 2001,http://www.sum.dk/publikationer/aeldre01/aeldrerapport.pdf

[21] Århus Kommune 2009,http://www.aarhuskommune.dk/files/aak/aak/content/filer/borgmesterens_afdeling/jridisk_afdeling/kommune_information/filbilag_til_nyheder_2009/Gennemsnitligt_antal_sygedage.pdf[22] Arbejdsmiljøforskning 2002, s.10,http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/udgivelser/den_mulige_gevinst.pdf[23] New Millenium Research 2005:http://www.newmillenniumresearch.org/archive/Litan_FINAL_120805.pdf[24]http://www.timefordvd.com/tutorial/DigitalTVTutorial.shtml[25] Ezell, S. et al (2009), The Need for Speed: The Importance of Next-Generation Broadband Networks.The Information Technology & Innovation Foundation, March 2009[26]http://www.itst.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2008/kraftig-vekst-indenfor-mobilt-bredband/[27]http://www.itst.dk/statistik/Telestatistik/halvarsstatistik/2008/telestatistik-for-1-halvar-2008/halvars-statistik-2008-filer/Telestatistik%20for%201%20H%202008.pdf[28] “The Need for Speed: The Importance of Next-Generation Broadband Networks”, by Stephen Ezell,Robert Atkinson, Daniel Castro and George Ou, The Information Technology & Innovation Foundation |March 2009[29] “How much Bandwidth” fra FTTH Worldwide Market & Technology Forecast, 2006-2011; HeavyReading Report, June 2006[30]www.Statistikbanken.dk/VHLT