Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del Bilag 276
Offentligt
2010
Performanceregnskab forVidenskabsministeriets GTS-net
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201033
Indhold1Aktiviteter og videnformidling i hovedtals. 52009 blev generelt set et godt år for GTS-nettet. Både omsætning og antallet afmedarbejdere steg, og der blev sat en masse nye FoU-aktiviteter i gang til gavnfor det danske erhvervsliv. Der skete dog samtidig et fald i antallet af kunder.
2SMV’erne er centrale for GTS-nettet
s. 8
GTS-nettet havde i 2009 cirka 20.000 danske virksomhedskunder, heraf er 9 udaf 10 SMV’er. Der bliver leveret teknologisk service til virksomheder i alle dele aflandet og i forhold til alle væsentlige brancher.
3Vækst i FoU-indsatsen
s. 13
Et helt centralt kendetegn ved udviklingen i 2009 var væksten i FoU-indsatsen.Aktiviteterne giver b.la. mulighed for udvikling og opbygning af nye væsentligeteknologiske services, som ikke er tilgængelige på det private marked.
4GTS-nettets rolle iinternational videnhjemtagning
s. 17
GTS-nettet hjemtager viden via samarbejde med udenlandske forskningsinsti-tutioner og deltagelse i blandt andet EU-programmer. 39 % af den kommercielleomsætning kommer fra udlandet, og det er et særdeles vigtigt bidrag til nettetsudvikling.
5Det gør GTS
s. 22
GTS-nettet tilbyder en række forskellige teknologiske serviceydelser og løserforsknings- og udviklingsopgaver for især de danske virksomheder. Her er deren generel oversigt over aktiviteterne.
6Fakta om GTS-nettet
s. 24
GTS-nettet består af ni GTS-institutter, der tilsammen omsatte for 3,2 mia. kr. i2009. Her findes de samlede tal og grafiske fremstillinger af tallene for 2009.
7Litteraturliste
s. 30
Publikationer udgivet i 2009 og 2010 af Forsknings- og Innovationsstyrelsen iserien Innovation: Analyse og evaluering.
2
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
ForordVirksomhedernes behov for ny viden og teknologiskservice er større end nogensindeGlobaliseringen og den stigende internatio-nale konkurrence betyder, at virksomheder-nes behov for viden og nye teknologier bliverstørre og større, ligesom kravene til fortsatudvikling og fornyelse gør, at selv mange afde mest forsknings- og udviklingsaktive virk-somheder ikke længere er i stand til tilstræk-keligt hurtigt at frembringe den viden og deteknologier, de har brug for.Nye tal viser, at der blandt de forsknings- ogudviklingsaktive virksomheder i 2010 er 34%, som ønsker at bruge de offentlige inno-vationstilbud mere. De ønsker samarbejde ogsamspil, initiativer der bygger bro mellem virk-somheder og videninstitutioner. Mange virk-somheder ønsker at dele viden og risici vedat starte forsknings-, udviklings- eller innova-tionsprojekter med andre virksomheder ogvideninstitutioner. Et andet område, virksom-hederne har udtrykt stor interesse for, er over-førsel af viden og teknologi til virksomhedernefra forsknings-, teknologi- og uddannelsesin-stitutioner samt kompetenceudvikling. GTS-nettet spiller en helt central rolle i forbindelsemed at imødekomme disse ønsker.GTS-nettets omsætning steg i 2009 med 14% samtidig med at industriens omsætningfaldt med 15 % i 2009. Det viser, at GTS-nettet under krisen har været ”den sikrehavn”, som virksomhederne har søgt mod.GTS-nettet har fokus på at imødekommevirksomhedernes og erhvervslivets behov.Et behov som netop er i fokus på portalenwww.BedreInnovation.dk., der er et dialogfo-rum, som Videnskabsministeriet har etablereti 2009. Her kan interesserede følge tilblivelsenaf de resultatkontrakter, som Rådet for Tekno-logi og Innovation under Videnskabsministe-riet indgår med GTS-institutterne. Virksom-heder og interesserede kan her aktivt bidragemed emner og forhold, der ønskes bragt i spili forbindelse med GTS-nettets videnopbyg-ning og teknologiske infrastruktur.Via BedreInnovation modtog vi sidste årmere end 200 ønsker og forslag, der i videstmulig omfang blev indarbejdet i de resultat-kontrakter for op mod 1 mia. kr. i perioden2010-2012, vi indgik med GTS-institutterneved årsskiftet 2009/2010.De aktiviteter og projekter Rådet for Tekno-logi og Innovation medfinansierer, er blevetbetydeligt mere gennemsigtige og tilgæn-gelige for virksomheder og omverden. Nuoffentliggøres alle kontrakter. Sammenholdtmed den store virksomhedsinteresse forsamarbejde og samspil med det offentligeinnovationssystem skal dette sikre, at virk-somheder og erhvervsliv får adgang til netopden nye viden og teknologiske service, dehar behov for nu og fremover.
Kontorchef Thomas Alslev ChristensenVidenskabsministeriet
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 20103
”
GTS-nettet arbejder aktivt og målrettet for at skabe flere innovative ogkonkurrencedygtige danske virksomheder.
Kort om GTS-nettetVirksomheder har brug for nem og hurtig adgangtil forskningsbaseret viden og ny teknologi for atkunne udvikle nye produkter og processer. Det erGTS-nettets rolle at sikre denne adgang inden forstrategiske områder. Dermed spiller institutterneen særdeles central rolle i det danske innova-tionssystem. Opgaven for nettet er at sikre, atviden bliver spredt ud, samt at ny forskning ogteknologi bliver anvendelig for de danske SMV’er.Formålet er at gøre de danske virksomhedermere innovative og globalt konkurrencedygtige.GTS-nettet skal dermed:bSkabe innovation og udvikling blandt især dedanske SMV’erbVedligeholde og udvikle den teknologiske infra-struktur i DanmarkFinansieringSamfundet investerer i GTS-nettet via Videnskabs-ministeriets 3-årige resultatkontrakter, der giverinstitutterne mulighed for erhvervsrettet forskninginden for områder af stor betydning for danskerhvervsliv. Der er tale om aktiviteter, der sikrer ud-vikling af nye teknologiske services og infrastruk-tur på forkant af markedet. Herudover investerersamfundet i GTS-nettet via regionale, statslige oginternationale puljer til FoU-aktiviteter.Den største del af omsætningen stammer fra salgaf viden og ydelser på kommercielle vilkår.
GTS-strategi giver nye indikatorerGTS-nettet er et velfungerende videnspredningssy-stem, der formår at komme bredt ud til de danskevirksomheder. Det konkluderer en international eva-luering af det danske GTS-net, der blev gennemførti 2009. Evalueringen peger samtidig på en rækkeudfordringer for GTS-nettet.På baggrund af bl.a. den internationale evaluering harRådet for Teknologi udarbejdet en strategi for GTS-nettet 2010-2015. Strategien fremhæver centraleindsatsområder, som skal styrkes i perioden. Blandtandet skal institutterne bevæge sig opad i videnkæ-den for videnudvikling, styrke den internationale vi-denhjemtagning samt styrke den åbne debat med er-hvervslivet og andre interessenter om den fremtidigekompetenceudvikling.Som konsekvens af strategiens mål for GTS fremmod 2015 bliver performanceregnskabet allerede frai år suppleret med nye opgørelser af dels den uden-landske omsætning, og dels i forhold til deltagelsei FoU-projekter under EU’s 7. rammeprogram, Høj-teknologifonden og Det Strategiske Forskningsrådsamt mere detaljerede opgørelser af egenfinansie-ret FoU. De nye indikatorer giver bedre mulighed forfremadrettet at kunne vurdere nettets udvikling indenfor disse centrale områder og de mange resultater,nettet skal nå.I dette performanceregnskab er der fokus på desærlige behov, SMV’erne har, udviklingen i FoU-indsatsen samt den internationale videnhjemtagningi GTS-nettet.
4
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Med klimaforandringerne følger et behov for nye teknologiske løsninger, der dels kan matche de nye udfordringerog dels kan forebygge yderligere klimaforandringer. GTS-nettet har fokus på udvikling af nye klimateknologier.
1. Aktiviteter ogvidenformidling i hovedtalGTS-institutternes omsætning kommer fra tre kilder:Videnskabsministeriets 3-årige resultatkontrakter,andre FoU-midler og igennem salg af ydelser påkommercielle vilkår. Et af de mest markante resulta-ter i 2009 var stigningen i forsknings- og udviklings-aktiviteterne.Til trods for at 2009 var præget af økonomisk krise, fikGTS-nettet overordnet set et godt år. Der var en stigning ibåde omsætning og medarbejderantal, mens der til gen-gæld var et fald i overskud og antallet af kunder. Færrevirksomheder købte ydelser hos GTS, men kundernekøbte generelt set større og mere videntunge ydelser.I 2009 steg den samlede omsætningen til 3,2 mia. kr. Detsvarer til en stigning på 14 % i forhold til året før. Siden2005 er GTS-nettets omsætning steget med knapt 50 %gennem vækst, køb af nye aktiviteter og godkendelse afto nye institutter. Der er således tale om en markant aktivi-tetsfremgang henover de sidste fem år(se figur 1, side 6).Den samlede danske omsætning i den private og den of-fentlige sektor steg med henholdsvis 7 % og 13 %. Denudenlandske kommercielle omsætning steg med 16 % iforhold til året før.Omsætningsfremgangen skyldes primært vækst i denkommercielle omsætning. Men den største relative stig-ning skete i forhold til forskningsmidler taget hjem i kon-kurrence (øvrig FoU), der steg med hele 51 % til 345 mio.kr. Resultatkontraktmidlerne udgjorde 293 mio. kr., ogdet svarer til en stigning på 4 %. FoU-aktiviteterne bliverbeskrevet nærmere i kapitel 3.Overskuddet faldt til 63 mio. kr. Det er en nedgang på 23 %i forhold til året før. Men overskuddet svarer til det gennem-snitlige overskud de seneste fem år. Da GTS-institutterneer almennyttige, er det ikke i sig selv et mål at få et stortoverskud. GTS-konstruktionen gør, at det ikke er muligt attrække penge ud af institutterne. Alt overskud bliver før ellersiden reinvesteret i nye forsknings- og udviklingsaktiviteter.•
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 20105
”
GTS-institutterne er almennyttige og overskud bliver derfor geninvesteret iudvikling af institutternes kompetencer og testfaciliteter.
Udvikling af fordeling i GTS-nettets omsætning,mio. kr. (figur 1).35003000250020001500100050002.17918222481923472020052.32817922492924275420062.46217324998719785520072161.00320082451.0722.8182282811.0913.225345293
Fordeling af GTS-nettets samlede omsætning på3.225 mio. kr. i 2009 (figur 2).
11%9%33%
1.269
39%
8%
2009Dansk kommerciel omsætning, privat sektorDansk kommerciel omsætning, offentlig sektorUdenlandsk kommerciel omsætningResultatkontraktmidlerØvrig FoU-omsætning
Øvrig FoU-omsætningResultatkontrakterUdenlandsk kommerciel omsætningDansk kommerciel omsætning, offentlig sektorDansk kommerciel omsætning, privat sektor
Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier,udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler.
Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier,udenlandsk finansieret FoU samt øvrige forskningsmidler.
De danske offentlige og private kunders andel af omsæt-ningen er på 41 %, hvilket er en mindre nedgang i forholdtil 2008(figur 2).Den udenlandske kommercielle omsæt-ning holder samme niveau som sidste år og udgør 39 %.Resultatkontraktmidlerne udgør 9 % af GTS-nettets om-sætning mod 10 % året før. Samlet set er FoU-andelen af
den samlede omsætning steget med 2 %, og den udgørnu omkring 20 % af den samlede omsætning. Det viser,at der i 2009 var en styrkelse af FoU-indsatsen.Antallet af medarbejdere steg med 12 % i 2009 og er nupå over 3600 medarbejdere. Stigningen i medarbejderan-tallet skyldes blandt andet, at Slagteriernes Forsknings-
Nyt overvågningssystem til køerVirksomheden SmarterFarming AS fra Horsenshar udviklet et nyt, avanceret overvågningssy-stem, som gør det lettere for kvægbrugeren atfinde sine køer og sikre deres trivsel og velfærd.To års intenst samarbejde mellem AgroTech, Smar-terFarming og Uptime IT har resulteret i lanceringaf et nyt overvågningssystem, CowDetect, til køer.CowDetect er et nyudviklet driftslederværktøj, somgør det muligt løbende at overvåge køers positionog adfærd i de store løsdriftssystemer ved hjælp afen GPS-lignende teknologi. Systemet sender datafra koens halsbånd til en række scannere i stalden,og via internettet samles dataene og behandlesautomatisk ved hjælp af statistiske metoder.SmarterFarming henvendte sig til AgroTech meden god idé og viden om positioneringsteknologi,men manglende viden om veterinære forhold ogstatistiske metoder – en viden der var nødvendig forat systemet kunne fungere i praksis. Det tværfag-lige samarbejde førte til virkeliggørelse af det nyesystem. Systemet er en stor hjælp for kvægbrugeremed store kvægflokke.Den viden, der var grundlaget for dette samarbejde,var medfinansieret i en resultatkontrakt underindsatsområdet: ”Maskin og produktionsteknologi”.Overvågningssystemet bruges foreløbigt af firemælkeproducenter.
6
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
DHI står for miljøundersøgelser i forbindelse med den faste forbindelse over Femern Bælt. Her overvåges de hydrografiske forhold døgnet rundt via enrække målestationer. Med disse målinger opnås en detaljeret viden om de eksisterende forhold. Denne viden vil senere blive benyttet til at vurdere indfly-delsen af en fast forbindelse. Udover de hydrografiske forhold foretages der en række biologiske kortlægninger.
institut/Danish Meat Research Institute (DMRI) og Danfysiker blevet en del af Teknologisk Institut.Fusionen mellem Teknologisk Institut og DMRI i oktober2009 skyldes, at den danske fødevareindustri står overfor en række udfordringer på grund af den globale kon-kurrence og forbrugernes stigende krav til nemme, vel-
smagende og sunde produkter. Hvis industrien fremoverskal bevare eller forbedre sin position, er der brug for nyealliancer. DMRI er indgået som en division i TeknologiskInstitut med det formål at skabe et kraftcenter i verdens-klasse inden for fødevareinnovation. Der er store forvent-ninger til, at fusionen vil give fødevareindustrien nye ogbedre udviklingsmuligheder.•
Mindre CO�-udledning fra renseanlægDHI har sammen med fire førende virksomhederinden for energi- og forsyningsområdet udvikletet nyt koncept, der er målrettet de danske ren-seanlæg, vand- og kloakforsyninger.DHI er en af parterne i E5, som tilbyder de dan-ske forsyningsselskaber en energispareservice,der gør det enkelt at opnå energibesparelser ogeffektivisering af vandforsyningsselskabernes driftsamt reduktion af CO�-emissionen. Resultaternegiver forsyningsselskaberne mulighed for at leveop til et mål om 25 % energibesparelse. Det unikkeved koncepten er, at der bliver taget hånd om heleprocessen lige fra de indledende undersøgelser tilimplementering, drift, overvågning og finansiering.I projektudviklingen har DHI anvendt resultateraf et projekt om optimering og effektivisering afrenseanlæg samt bidraget med viden om energibe-sparende procesændringer.Flere renseanlæg, vand- og kloakforsyninger harhaft glæde af samarbejdet. DHI har oplevet en storinteresse for, at der bliver foretaget målinger, be-regninger og benchmarking, som giver de danskeforsyningschefer sparekataloger, som medvirker til atprioritere investeringerne. Udover DHI består E5 afvirksomhederne: PICCA Automation A/S, StjernholmA/S, Orbicon A/S og Dong Energy A/S.Den viden, der ligger til grund for DHI’s aktiviteter, ermedfinansieret gennem resultatkontrakten: Vand i byer.
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 20107
”
Flere danske SMV’er kan med fordel benytte GTS-nettets ydelser ogkompetencer. Derfor ønsker GTS at nå bredere ud til virksomhederne.
Rørcentret på Teknologisk Institut beskæftiger sig med vvs- og kloakbranchen og tilbyder en rækkeydelser som rådgivning, skadesudredninger og produktudvikling.
2. SMV’erne er centralefor GTS-nettetSMV’erne udgør langt den største kundegruppe i GTS-nettet. Der er stor forskel på de ydelser, som kunderneefterspørger. Nogle gange drejer det sig om standard-prægede ydelser som test og prøvning, andre gangeer der tale om mere videntunge FoU-opgaver.Skal Danmark fastholde sin position som et af Europasmest innovative lande, kræver det en særlig indsats i for-hold til at give små og mellemstore virksomheders inno-vations- og konkurrenceevne et løft.GTS-nettet bistår SMV’erne i deres udviklingsarbejde vedat teste nye produkter, foretage certificering og kalibre-ring af udstyr mv. på kommercielle vilkår. Det har isærbetydning for små og mellemstore virksomheder, der ikkehar mulighed for at have sådanne faciliteter inhouse. Påsamme måde kan SMV’ere have svært ved at gennem-føre udviklings- og forskningsaktiviteter på egen hånd.Derfor skal GTS-nettets aktiviteter have særlig fokus pådenne gruppe af virksomheder for at udnytte deres po-tentiale og understøtte deres behov.I 2009 var der samlet set en stigning på 7 % i omsæt-ningen til de danske virksomheder svarende til en samletomsætning på 1.072 mio. kr.. Den største stigning sketei forhold til de små virksomheder, hvor stigningen var på22 %. Omsætningen til mellemstore virksomheder faldtmed 8 %, mens omsætningen til store virksomheder stegmed 4 %. GTS-nettets omsætning til de danske virksom-heder er siden 2005 steget med 50 %(se figur 4).Da GTS-nettet i samme periode oplevede et fald i antalletaf kunder, fremgår det, at kunderne er begyndt at købestørre ydelser hos institutterne.
To opgørelsesmetoderI årets performanceregnskab er der benyttet to metodertil at opgøre antallet af kunder.
8
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Den første opgørelsesmetode (figur 5) er den, der er be-nyttet i de tidligere performanceregnskaber. Her er dertale om en overordnet sammentælling af de enkelte insti-tutters kundetal. Der er dermed ikke taget hensyn til, atnogle kunder benytter mere end et GTS-institut.Den anden opgørelsesmetode (figur 5A)� er baseret på enanalyse, der blev gennemført i foråret 2010, og som afdæk-kede antallet af unikke kunder på tværs af institutterne.Ifølge den traditionelle opgørelsesmetode (figur 5) havdeGTS-institutterne i 2009 samlet set 25.546 kunder i 2009,heraf 22.504 private kunder og 3042 offentlige kunder.Af figur 5 ses, at antallet af private virksomhedskunderer faldet med 7 % i forhold til 2008. Faldet fordeler sigmed 20 % blandt store virksomheder, 14 % blandt mel-lemstore virksomheder og 3 % blandt små virksomheder.Den nye analyse (figur 5A) viser, at der i 2009 var 21.520unikke kunder. Heraf 18.371 private virksomheder, 1.750offentlige institutioner og virksomheder og ca. 1.400 pri-vatpersoner eller foreninger, der ikke er registreret somvirksomheder. Ofte er der her tale om andels- eller ejer-boligforeninger. Den nye analyse af kundetallet indikererdermed, at op imod 19 % af GTS-nettets kunder køberydelser hos mere end et institut. Dette gælder naturligvisi særlig grad for de offentlige institutioner samt de mel-lemstore og store virksomheder.•�Analysener lavet på basis af DUNS numre. Det er en internationaltanerkendt markedsstandard for identifikation af alle typer virksomheder,der er oplagte som arbejdspladser. Fx moder og datterselskaber samtfilialer tæller som selvstændige enheder.
Antal private virksomhedskunder i Danmark fordelt påvirksomhedsstørrelse (figur 5).3000025000200001500010000500002005200620072008200917.00717.37717.28115.88015.42724.6361.7855.844
26.0892.1526.560
26.5243.0676.175
24.3213.0205.421
22.5032.4004.676StorevirksomhederMellemstorevirksomhederSmåvirksomheder
Antal unikke kunder i GTS-nettet, 21.520 kunder i alt (figur 5A).150001200090006000300002.3511.8151.749Små virksomhederMellemstorevirksomhederStore virksomheder1.400Offentlige institutionerog virksomhederPrivatpersonereller foreninger14.205
Omsætning blandt private virksomhederi Danmark, mio. kr. (figur 4).
SynlighedGTS-nettet opnår interaktion og samspil med virksomheder via kun-derelationer, netværk og de forskellige innovationsordninger. Men der-udover benytter GTS-nettet sig af en lang række forskellige kommuni-kationsaktiviteter for at synliggøre sig. Blandt andet gennem deltagelsei og afholdelse af konferencer og messer.Teknologiportalen.dk samt portalens nyhedsbrev er også væsentligeelementer, som udbreder kendskabet til GTS-nettet. I 2009 var dercirka 120.000 unikke besøgende og 5500 modtagere af portalens ny-hedsbrev.De enkelte GTS-institutter har egne hjemmesider og mere fagspecifikkenyhedsbreve. Samlet set havde GTS-nettet 85.000 abonnenter på ny-hedsbreve udsendt fra enten institutterne eller fra Teknologiportalen.dk.
12001000800600400200072126622023520057542861892782006429163263200722129220081.003855490
1.072
512
203
3582009
Store virksomhederMellemstore virksomhederSmå virksomheder
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 20109
”
I GTS-nettet findes mange forskellige typer af ydelser og højt specialiseretteknisk udstyr, der kan benyttes af alle virksomheder.
Energy FlexFamily er en teknisk udviklingsfacilitet og en del af Teknologisk Instituts Energy FlexHouse. I Energy FlexFamily kan virksomhederafprøve varierende energiinstallationer og styringssystemer i en sammenhæng.
Uanset opgørelsesmetode udgør SMV’erne langt denstørste kundegruppe, og cirka 9 ud af 10 af de privatevirksomhedskunder er SMV’er. Alligevel er der fortsatbrug for at intensivere nettets fokus på SMV’erne, dadet er vigtigt, at endnu flere SMV’ere får glæde af GTS-nettets ydelser og dermed bliver mere innovations- ogvækstparate. Det er et af de mål, strategien for GTS-net-tet 2010-2015 har sat.
gaver som rådgivning, forskning og udviklingsopgaver,mens resten er standardiserede opgaver som test ogprøvning m.m. For uddybning se kapitel 5.Faldet i antallet af kunder bekræfter sammen med om-sætningsstigningen de senere års udvikling hen imodsalg af større og mere komplekse ydelser. De meget om-fattende og videntunge ydelser bliver først og fremmestudført i samarbejde med store virksomheder.
Forskellige ydelsestyperGTS-nettets ydelser spænder fra små testopgaver til fåtusinde kr. til forsknings-og udviklingsforløb i millionklas-sen. Cirka to ud af tre ydelser er mere videntunge op-
Teknologisk service til alle brancherGTS’erne leverer teknologisk service til virksomheder i allevæsentlige brancher. Andelen af kunder fra servicesekto-
IT-center styrker konkurrenceevneInnovationscenteret IBIZ rådgiver små virk-somheder i at bruge IT-løsninger som Nem-Handel og eBusiness.Teknologisk Institut og DELTA er gået sammen ominnovationscenteret IBIZ med det formål at gøre ITtilgængeligt for de danske SMV’er. IBIZ-Centerethar siden 2007 rådgivet mere end 6700 små virk-somheder i brugen af nye IT-løsninger. IBIZ’ mål erat øge små virksomheders forretningspotentiale ogkonkurrencedygtighed ved at gøre IT forståeligt,så virksomhederne kan udnytte nye IT-baseredesystemer til at forenkle og automatisere deres for-retningsprocesser. De nye elektroniske forretnings-systemer er både nemme, hurtige og ofte gratis atanvende, ligesom de tilbyder branchespecifikkeIT-løsninger, så den lokale smed, billedkunstner,bager, revisor eller købmand også kan bruge dem.Aktiviteterne i forbindelse med IBIZ-projektet erfinansieret af en resultatkontrakt under indsatsom-rådet: ”Intelligent anvendelse af IKT”.
10Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
ren udgør 65 %. Den mest markante udvikling har væreti forhold til erhvervsservicesektoren, der bl.a. rummer derådgivende ingeniører. Erhvervsservice udgør antalsmæs-sigt 14 % af de unikke kunder og omsætningsmæssigt28 % (368 mio. kr.) mod 17 % i 2008(se tabel 1 og 2,side 27).I kraft af den nye opgørelsesmetode med unikke kunderfalder de klassiske industri- og forsyningsvirksomheder tilat udgøre 18 % af kunderne. Omsætningsmæssigt ud-gør de på trods af et mindre fald dog stadig den størsteenkeltgruppe med 34 %.GTS-nettet spiller desuden en vigtig rolle i forhold til ud-viklingen af den danske offentlige sektor. Det offentligeudgør 10 % antalsmæssigt og 14 % af den danske kom-mercielle omsætning. Der er ofte tale om opgaver i forholdtil vand og miljø samt planlægningsopgaver. Som nogetnyt er områder for velfærdsteknologier også i fremgang.Et eksempel på dette er Center for Robotteknologi underTeknologisk Institut, der er involveret i et projekt om ro-botsæler til brug på plejehjem og inden for handicapom-rådet. Mere end 100 sæler bliver i dag brugt terapeutisk ide danske kommuner.
Unikke danske private og offentlige kunder fordelt påbrancher, 20.120 kunder i alt (tabel 1).Branchefordeling, antal virksomhederLandbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transport mv.Information og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningErhvervsserviceOffentlig administration, undervisning og sundhedKultur, fritid og anden serviceUoplyst aktivitetI altAntal2203.6602.5504.9106504301.1102.7801.9601.14071020.120Procent1181324326141064100
Dansk kundemasse fordelt på regioner, 2009, 20.120 unikkeoffentlige og private kunder (figur 6).
Teknologisk service og viden ud til hele DanmarkGTS-nettet leverer teknologiske serviceydelser til virksom-heder i hele Danmark. Størstedelen af kunderne kommerfra hovedstadsområdet, men det er også her, størstede-len af de danske virksomheder er placeret, og fordelingenaf kunder svarer rimeligt overens med den generelle for-deling af virksomheder i Danmark(se figur 6).Med den nye opgørelsesmetode for unikke kunder er an-delen af kunder i hovedstaden lidt lavere end i 2008, dader tilsyneladende her er flere virksomheder, der benyttermere end et GTS-institut. I forhold til omsætning er der dogogså en klar dominans fra hovedstadsområdet, idet overhalvdelen af omsætningen kommer fra denne region.9%
22%
34%HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjylland22%13%Nordjylland
KursusaktiviteterGTS-nettet har betydelige videns- og kompetenceud-viklingsaktiviteter og er samlet set en af Danmarks stør-ste udbydere af erhvervsrettede kompetenceudviklendekurser og efteruddannelse. Der blev i 2009 afholdt cirka2300 kurser for omkring 31.600 kursister. Antallet af kur-sister faldt med 10 % i forhold til 2008. Antallet af delta-gende virksomheder (kursuskunder) er dog steget med18 %, og det er dermed lykkes at nå bredere ud til virk-somhederne. Antallet af kursuskunder var i 2009 på cirkasamme niveau som i 2005(se figur 19).•
GTS-nettets kursusaktiviteter, antal tusinde (figur 19).40353025201510507,22,620058,92,820066,12,120076,02,520087,12,32009Samlede antalkursister i DKAntal kursus-kunder i DKAntal afholdtekurser i DK37,337,532,2
35,131,6
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201011
”
Videnskabsministeriet har iværksat en række aktiviteter for at øge samarbejdetmellem virksomheder og vidensinstitutioner.
InnovationsagenterInnovationsagenter hjælper små og mellemstore danskevirksomheder i gang med et egentligt innovationsforløbmed fokus på nye værdiskabende løsninger. Innovationsa-genterne besøger virksomhederne og udfører et såkaldtinnovationstjek, hvor de prøver at identificere virksomhe-dens innovationsmuligheder. På baggrund af virksomhe-dens behov identificerer innovationsagenten potentiellevidenpartnere (universiteter, GTS’ere eller private rådgiverem. fl.) til virksomheden for på den måde at tilføre ny viden tilvirksomheden og få sat gang i innovationen. Innovationsa-gentordningen er finansieret af Videnskabsministeriet.Der er i 2009 udført 278 innovationstjek i Danmark. In-novationsagentordningen udvides fra 2010 til at omfattehele landet og til at involvere alle GTS-institutter.
VidenkuponerResultatkontraktmidler og innovationskonsortier gav Teknologisk Institutmulighed for at udvikle nano-coatning til forbedring af høreapparater ogheadseats. Nu arbejdes der på at overføre denne viden til forbedring afandre produkter.
InnovationsnetværkInnovationsnetværk er finansieret af Videnskabsministerietog har til formål at øge samarbejdet mellem virksomhederog vidensinsitutioner som universiteter og GTS’ere. Inno-vationsnetværkene har de seneste år vist sig at være etsuccesfuldt innovationsinstrument. I 2009 var der 23 in-novationsnetværk inden for fx robotteknologi, vedvarendeenergi, brugerdreven innovation og biosundhed. Der varGTS-deltagelse i 17 af de 23 innovationsnetværk.
Videnkuponer er en tilskudsordning under Videnskabs-ministeriet, der støtter SMV’ernes samarbejde med vi-deninstitutioner om udviklingsprojekter. Med en videnku-pon kunne virksomheder i 2009 få op imod 100.000 kr. istøtte til udviklingsaktiviteter (ordningen blev i 2010 lavetom til ’Ny videnkupon’, som giver mulighed for at søgeom en basisvidenkupon på op til 100.000 kr. og en udvi-det videnkupon på op til 500.000 kr.).I 2009 blev der givet 342 videnkuponer til små og mellem-store virksomheder. Det er næsten en tredobling i forholdtil året før. Videnkuponerne blev primært anvendt til atunderstøtte virksomhedernes samarbejde med et GTS-institut (83 %). De resterende videnkuponer anvendes tilat støtte virksomheders samarbejde med universiteterneog innovationsnetværk.•
Brandtest sikrer byggeinnovationVidenkupon gav tre danske virksomheder adgangtil DBI – Dansk Band og Sikringsteknisk Institut’sekspertise inden for brandsikkerhed. Det var af-gørende i forhold til udvikling af en ny type betonmed særlige højstyrkeegenskaber.Beton er verdens mest anvendte byggematerialeog derfor af stor betydning for byggebranchen.Arkitektfirmaet Arkitema og betonproducenterneConfac og Contec står bag innovationsprojektetBeton 2.0, som har udviklet et lettere og mereenergivenligt betonelement i højstyrkebeton.Betonen har integreret isolering og kan anvendes iforhold til lavenergihuse samt renovering og isole-ring af eksisterende byggeri. Den kan også brugesi konstruktioner, hvor der kræves meget stor styrke(fx tunneler) eller meget stor holdbarhed og vejrbe-standighed (fx tårne til havvindmøller).På et tidspunkt i udviklingen så det ud til, atprojektet måtte droppes pga. højstyrkebetonenseksplosionsfare ved brand. Problemet blev løst,da DBI gik ind i projektet med udviklingsprøvningog rådgivning, der førte til nye betonopskrifter ogelementkonstruktioner.
12Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
DHI anvender fisk til forsøg i forbindelse med miljørisikovurderinger af kemiske stoffer og produkter. Desuden bliver fiskene benyttet i FoU-projekter, derskal udvikle standardiserede metoder til bestemmelse af kemiske stoffers potentielle hormonforstyrrende effekter. Det sker bl.a. i tæt samarbejde medSyddansk Universitet i Odense, Miljøstyrelsen og Nordisk Ministerråd.
3. Vækst i FoU-indsatsenFoU-aktiviteterne er helt centrale for GTS-nettet,fordi de medvirker til en dynamisk udvikling og op-bygning af nettets kompetencer og testfaciliteter. Detgiver de danske virksomheder adgang til teknologi-ske serviceydelser, virksomhederne ellers ikke villehave adgang til.FoU-indsatsen har fokus på udvikling og opbygning afnye teknologiske services, som ikke er tilgængelige pådet private marked. Aktiviteterne skal give danske virk-somheder et godt udgangspunkt for udvikling af nyeinnovative produkter og processer samt generelt styrkedanske virksomheders muligheder for at forblive innova-tive og konkurrencedygtige. I forbindelse med FoU-aktivi-teterne udvikler GTS-institutterne nye test- og prøvnings-metoder, som kan leve op til de stadigt flere og merekrævende danske og internationale standarder fx indenfor verification af klima- og energigevinster.GTS har i de senere år fokuseret på at løfte FoU-niveauet,og det er nu ved at slå igennem. Den samlede FoU-indsatssteg med 18 % til 831 mio. kr. i 2009. Fremgangen skyldesi særlig grad, at institutterne har sikret sig flere midler fradanske og udenlandske forskningsfonde(se figur 12).•FoU-indsats, mio. kr. (figur 12).10008318006004002002240200552218211657550217998224200615324920071731982812008193707228345
2932009
Øvrig FoU-omsætningEgenfinansiering af FoUResultatkontraktmidler
Note: FoU-indsatsen inkluderer FoU-omsætningen (jf. figur 1)og GTS-nettets egne FoU-investeringer. Resultatkontraktmid-lerne er opgjort som de aktuelle tilsagn, som GTS-institutternehar fået til aktiviteter i det enkelte finansår.
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201013
”
FoU-aktiviteterne er centrale for GTS-nettet og medvirker til, at institutternekan være på forkant af den teknologiske udvikling.
FoU-investeringens andel af den samledeomsætning (figur 13).20 %18,6%19,8%17,3%17,1%18,0%
15 %
Siden 2006 har der været årlige stigninger i resultatkon-traktmidlerne. Det var også tilfældet i 2009, hvor resultat-kontrakterne steg med 4 % til 293 mio. kr. mod 281 mio.kr året før og 224 mio. kr. i 2006. Resultatkontrakterneudgør nu 9 % af den samlede omsætning. Set i forhold tilomsætningen udgør de dog 1 % mindre end året før, mendet skyldes, at andre områder er steget forholdsvis mere.GTS-nettet finansierede i 2009 selv FoU-aktiviteter for193 mio. 52 % gik til egne FoU-projekter, mens 43 % giktil udvidelse og medfinansiering af danske FoU-midler. Desidste 5 % gik til medfinansiering af udenlandske FoU-midler, herunder EU-projekter.FoU-omsætningens samlede andel af totalomsætningensteg til knap 20 % mod 18 % i 2008(se figur 13).Deter en markant stigning, da den kommercielle omsætningsamtidigt er steget kraftigt. Stigningen viser, at GTS har
10 %
5%
0%
2005
2006
2007
2008
2009
FoU-andel af den samlede omsætning
Note: FoU inkluderer resultatkontrakter, innovationskonsortier,udenlandsk finansieret FoU og øvrige forskningsmidler.
Kultivering af mammale cellerEt udviklingsarbejde omkring mammale cellerhar ført til, at danske SMV’er med behov forrådgivning og services kan få hjælp til dette afGTS-instituttet Bioneer. Metoden har betydningfor bl.a. lægemiddelindustrien.Bioneer har udviklet en ”small scale” produktions-platform, hvor Bioneer hjælper danske virksomhedermed at udvikle produktionsbetingelser for specifikkeproteiner samt udføre analyser af proteinernes muligeeffekter på cellekulturer. Disse proteiner udvikles somlægemiddelkandidater for specifikke sygdomme.Bioneer hjalp i 2009 en ny dansk SMV, der udviklerny teknologi til kultivering af mammale celler. Enny overfladeteknologi gør det muligt at dyrkefastsiddende celler i bioreaktorer på en ny måde.Dette har samtidig gjort, at Bioneer sammen medDanmarks Tekniske Universitet (DTU) har etableretgrundlaget for en ny uddannelse i proteinproduk-tion baseret på mammale celler.
Find rundt på hospitaletEn ny teknik vil i fremtiden gøre det muligt atfinde rundt på hospitalet ved hjælp af en per-sonliggjort guidning.Et hospital er for mange et stort, uoverskueligtsted. Der er typisk en mængde skilte, man skalfølge, for at komme hen til det ambulatorium, hvorman skal til undersøgelse. Det er baggrunden for,at danske Modulex sammen med Alexandra Insti-tuttet og Caretech Innovation har iværksat et for-projekt med det langsigtede mål at lave et system,som gør det muligt at lave personlig guidning afbesøgende og patienter på et hospital. Ideen er,at frem for at møde en skilteskov med langt mereinformation, end man har brug for, får man kun ligenetop den vejvisning, der er relevant.Man oplever, at man ”tages ved hånden” og følgeshen til det rigtige sted. Systemet vil basere sigbåde på positioneringsteknologi og på en effektivog fleksibel digital bygningsmodel, som AlexandraInstituttet allerede er i gang med at udvikle.Projektet LODESTAR bygger på den viden, der eropbygget som en del af resultatkontrakten: ”Per-vasive Positionering”.
14Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
haft et stadigt større fokus på FoU, og at institutterne harudvidet deres FoU-indsats i højere grad end kommer-cielle aktiviteter. Stigningen er dog til dels også en konse-kvens af Teknologisk Instituts overtagelse af FoU-tungeaktiviteter i DMRI og Danfysik i 2009 samt ordningen medvidenkuponer.Der har været en markant stigning i institutternes evne tilat vinde forskningsmidler i konkurrence med andre forsk-ningsinstitutioner. Den øvrige FoU-omsætning udgjorde345 mio. kr.(se figur 12),svarende til en stigning på 51%. I 2009 modtog GTS 38 mio. kr. til FoU-projekter fraDet Strategisk Forskningsråd og Højteknologifonden, ognettet deltog i 30 projekter under Det Strategiske Forsk-ningsråd og 14 projekter under Højteknologifonden.Institutterne deltog desuden i FoU-projekter medfinansie-ret af Erhvervs- og Byggestyrelsen, Energistyrelsen, Re-gionalfondsmidler og Fødevarestyrelsen samt en rækkeforskellige puljer under Videnskabsministeriet. Herudovervar der også deltagelse i internationale FoU-projekter.Dette vil blive behandlet nærmere i kapitel 4.
Teknologi til væksthusbranchenAgroTech er leder af Innovationskonsortiet ’Vækshuskoncept2017’, hvor også DELTA deltager. Konsortiet beskæftiger sig medudvikling af fremtidens teknologier til væksthusbranchen og erstøttet af Rådet for Teknologi og Innovation. Konsortiet har udoverde to GTS-institutter deltagelse af 14 danske og udenlandskevirksomheder samt tre universiteter. Hollandske Philips Lightninghar valgt at deltage, fordi det giver adgang til AgroTechs unikketest- og prøvningsfaciliteter og mulighed for at teste teknologiernei samarbejde med de danske gartnerier. Det sikrer samtidig, at dedanske gartnerier er helt i front, når det handler om højteknologi-ske lysdioder, og det giver en klar konkurrencefordel.
Antal FoU-samarbejdsprojekter (figur 14).10009601398006004002000526179455127328434583149821InternationaleprojekterNationaleprojekter20052006200720082009
FoU-samarbejdeGTS deltog i 2009 i 960 FoU-samarbejdsprojekter, heraf821 i Danmark.(Figur 14).Det er en iøjnefaldende stig-ning på 89 % i forhold til de nationale projekter. Det eren meget positiv udvikling, da disse samarbejdsprojekterbidrager til at få forskning fra universitetsverdenen ud tilvirksomhederne, hvilket er helt afgørende for, at erhvervs-livet kan klare sig i international sammenhæng. De inter-nationale projekter vil blive behandlet i kapitel 4.
468152316
347
InnovationskonsortierInnovationskonsortier skal styrke samspillet mellemuniversiteter, virksomheder og GTS-institutter. Innovati-onskonsortieordningen er da også en helt centralt FoU-aktivitet for GTS. Det skyldes, at samspillet mellem univer-siteternes viden, virksomhedernes behov og GTS-nettetskompetencer gør ordningen til et stærkt instrument til atfremme innovation i virksomhederne. Den viden, der ud-vikles i innovationskonsortier, stilles efterfølgende til rådig-hed for alle virksomheder. GTS-institutternes deltagelse iinnovationskonsortier har med undtagelse af et enkelt årværet stigende siden 2005, hvor tallet var på 31, til 51i 2009. Innovationskonsortierne udgør nu 64 mio. kr. afFoU-omsætningen mod 50 mio. kr. i året før og 48 mio.i 2005(figur 15).
Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, hvor et GTS-institutsamarbejder med et eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner.
Igangværende innovationskonsortier, antal – samt omsætningenpå innovationskonsortier, mio. kr. (figur 15).80706050403020103148413434 36385051Igangværendeinnovations-konsortier,antalOmsætning påinnovations-konsortier,mio. kr.2005200620072008200964
Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutionerI 2009 er der indført en ny indikator for samarbejdsrelatio-ner med danske og udenlandske universiteter. Indikato-ren er indført for at skabe større sikkerhed om konkrete•
0
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201015
”
Vidensniveauet i GTS-nettet sikres bl.a. gennem nettets samarbejde meduniversiteter og andre forskningsinstitutioner.
samarbejdsrelationer og omhandler samarbejde, som erformuleret i en skriftlig aftale(se figur 16).Den nye in-dikator kan ikke direkte sammenlignes med de tidligereårs indikatorer. Opgørelsen viser, at GTS-institutterne i2009 havde 627 samarbejdsrelationer med forsknings-institutioner heraf 398 samarbejdsrelationer til danskeforskningsinstitutioner. Samarbejde med internationalesamarbejdsrelationer vil blive behandlet i kapitel 4.
Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioneri Danmark og udlandet (figur 16).800700600500400340144461532005200620072008200974266351103248322398464147229267
MedarbejdereAntallet af medarbejdere steg med 12 % til 3610 i 2009.Samtidig fortsætter de sidste mange års udvikling modet stadig højere videnniveu. Antallet af medarbejdere meden Ph.D eller doktorgrad er steget med 20 % i forhold tilåret før og er nu på 376 medarbejdere. Samme tendenser der i forhold til antallet af medarbejdere med en kandi-datgrad, der er steget med 17 % og nu er på cirka 1700medarbejdere. Dermed har 47 % af de ansatte i GTS-nettet en kandidatgrad mod 45 % i 2008. Stigningen pådisse områder skyldes dels, at DMRI og Danfysik er bleveten del af Teknologisk Institut samt, at der har været enstigning i forsknings- og udviklingsaktiviteterne i nettet.
3002001000
Samarbejdsrelationer medforskningsinstitutioner i DanmarkSamarbejdsrelationer medforskningsinstitutioner i udlandet
PublikationerI 2009 udgav GTS-institutterne 7 videnskabelige afhandlin-ger, 171 artikler i videnskabelige tidsskrifter og 145 konfe-rencepapers. Udgivelserne har stabiliseret sig på niveauetfra før 2006-2007 på mellem 300-350 årlige publiceringer.Artikler og papers bliver ofte skrevet i samarbejde medandre forskere fra blandt andet danske og udenlandskeuniversiteter og er på den måde en vigtig del af samarbej-det med universiteterne.•
Ny model forudsiger mikroorganismer i ostEU-lovgivningen lægger op til en anvendelse afprædiktive modeller i fødevareindustrien, og for atimødekomme behovet er DHI gået i gang med atudvikle et modelleringsværktøj til mejeribranchen.Vækst af sygdomsfremkaldende mikroorganismeri fødevarer er et alvorlig problem. Der er derfor etstort ønske om at kunne forudsige effekten af pro-cesparametre og produktsammensætning på denmikrobielle vækst i en fødevare. Anvendelse af ma-tematiske modeller til forudsigelse af den mikrobiellevækst (prædiktive modeller) vil nemlig kunne spareindustrien for tidskrævende og kostbare forsøg.Projektet bliver udført i samarbejde med Mejeri-brugets Forskningsfond, KU Life og Arla Foods oghar fokus på Listeria monocytogenes i ost.Infektionen kan give influenzalignende sympto-mer, men kan i risikogrupper forårsage alvorligeresygdomme såsom meningitis.Modelarbejdet tager afsæt i DHI’s værktøj ECOLab. Der bliver udviklet en ny ECO Lab templatetil modellering af væksten af L. monocytogenes ibløde og halvfaste oste. Arbejdet vil resultere i etbrugervenligt softwaresystem, som kan brugesaf mejerisektoren ved udvikling af nye, hygiejnisksikre produkter og i den løbende produktkontrol.Projektet hedder FoodMathModel – vækst afsygdomsfremkaldende mikroorganismer i føde-varer og bygger på viden fra resultatkontrakten”Health and Safety”.
16Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Flere GTS-institutter bl.a. AgroTech beskæftiger sig med miljøforbedringer i bl.a. gartnerierhvervet. Udover etablerede ydelser som ’klimaregnskab’ indgårinstitutterne i internationale FoU-aktiviteter, som udvikler nye højteknologiske løsninger til erhvervet.
4. GTS-nettets rolle iinternational videnhjemtagningDet er afgørende for innovation og vækst blandt de dan-ske virksomheder, at international viden hentes hjemtil Danmark og bliver anvendelig for virksomhederne.Det er baggrunden for, at det danske GTS-net harbetydelige internationale aktiviteter.Virksomhedernes adgang til den nyeste og ”state of theart”-viden er en katalysator for innovation og øget kon-kurrenceevne. Opgørelser viser, at 99 % af de globaleforskningsbudgetter til skabelse af ny viden findes i andrelande end Danmark. Det er derfor vigtigt at støtte de dan-ske virksomheders adgang til international viden. Især desmå og mellemstore virksomheder kan blive udfordret,når det kommer til at identificere og etablere strategiskvidensamabejde med udenlandske aktører.GTS-nettet har i de seneste år engageret sig i et stortantal internationale aktiviteter, herunder: Kommercielleaktiviteter på de internationale markeder; FoU-samar-bejdsprojekter med internationale vidensinstitutioner;deltagelse i EU FoU-projekter; etablering af bredere sam-arbejdsrelationer med internationale forskningsinstitutio-ner og deltagelse i internationale standardiseringsudvalg.I forbindelse med de stigende internationale aktiviteterhar GTS-institutterne oprettet egentlige datterselskaberog repræsentationer i 30 lande, herunder salgskontorer,sekretariater og FoU-centre.GTS-nettets fokus på kommerciel omsætning i udlandeter generelt sket i takt med den stigende globalisering.•
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201017
”
Størstedelen af verdens viden findes uden for Danmark, derfor følger GTS-nettet den internationale udvikling og hjemtager relevant viden.
Udenlandsk omsætning fordelt på type,1.269 mio. kr. (figur 8).3%
Udenlandsk omsætning geografisk fordelt,1.269 mio. kr. (figur 9).4%2%14%
7%
33%27%
2%1%8%44%
30%
25%
Rådgivnings- og konsulentydelserTest og prøvningVaresalg (software, udstyr og andet varesalg)UddannelseKommerciel FoU
NordenEU, EØS og øvrige EuropaNordamerikaSydamerika
AfrikaMellemøstenAsienAustralien/New Zealand
Den kommercielle udenlandske omsætning udgjorde 16 %af GTS-nettet omsætning i år 2000, mens den i 2009 ud-gjorde 39 %, hvilket har været niveauet de sidste 4-5 år.Den internationale omsætning fordeler sig i tre nogenlun-de lige store dele: Rådgivning og konsulentydelser; vare-salg som omfatter salg af software og avanceret udstyrsamt test og prøvning. Hertil kommer uddannelses- ogkommercielle FoU-opgaver(se figur 8).
Den internationale omsætning stammer primært fra kun-der i nærmarkederne. Norden står for hele 44 % af GTS-nettets udenlandske omsætning, mens 25 % kommer fradet øvrige Europa(se figur 9).Ud over den store tilstedeværelse på nærmarkederne harinstitutterne også en betydelig omsætning på de størsteglobale markeder i Nordamerika og Asien, som står for hen-holdsvis 8 % og 14 % af den udenlandske omsætning.
Måling af lyd der ikke kan høresMange danske virksomheder som fx vindmøl-leindustrien har brug for at måle lyde, der ikkekan høres. Derfor samarbejder DFM interna-tionalt for at udvikle metoder, der langt bedreend i dag kan måle både lavfrekvente og højfre-kvente lyde.Som metrologiinstitut skal DFM samarbejde inter-nationalt for på den måde at sikre, at virksomhederglobalt set arbejder ud fra de samme mål og stan-darder. Herhjemme er der i mange år satset på at fåDanmark helt frem blandt verdens bedste, når dethandler om metrologi. Centre of Excellence (CEAM)er et initiativ, der er udsprunget af denne strategi.Med CEAM er det lykkes at sætte skub i måle-metoder, der kan udvide målingen af lyd medfrekvenser uden for det hørbare område. DFM kannu måle lyd ned til 2Hz. Næste mål er at nå ned på1Hz, men udviklingsarbejdet slutter ikke, før detlykkes at måle lyd under 0,1Hz.Den nye forfinede målemetode vil give vindmølle-industrien, producenter af høreapparater, højtalerem.fl. langt bedre mulighed for at måle støj, der ikkekan høres, og bruge dette i produktudviklingen.CEAM er finansieret via en tillægskontrakt i 2008for en periode på halvandet år.
18Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
GTS-institutterne har en række unikke test- og prøvningsfacilitter. FORCE Technology har bl.a. en skibssimulator, som både bliver benyttet af danske ogudenlandske sømænd. Her er det muligt at øve sig i at navigere et skib under realistiske forhold, men uden risiko for at påføre skader på et skib.
Institutterne har samtidigt omsætning på de nye vækst-markeder som Mellemøsten, Sydamerika og Afrika.Den udenlandske omsætning bidrager på flere mådertil GTS-nettets udvikling. Udenlandske kunder sikrer enkommerciel indtjening, der bidrager til at sikre rentabilite-ten af GTS-nettets ydelser. Samtidigt giver den kommer-
Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioneri udlandet (figur 16A).25025020020015015010010050500046467474147147103103229229
cielle omsætning et overskud, der grundet GTS-institut-ternes almennyttighed reinvesteres i nye FoU-aktiviteter.Den udenlandske kommercielle omsætning bidragerdesuden til at opretholde og vedligeholde institutternesportefølje af ydelser, herunder især omkostningstungetest- og prøvningsfaciliteter. Herudover sikrer kontaktenmed udenlandske kunder, at GTS-nettet følger med udvik-lingen og konstant udvikler nye og forbedrer eksisterendeydelser. Den direkte efterspørgsel af GTS-nettets ydelserfra udenlandske kunder i Danmark er også indikator for, atniveauet af ydelserne er højt.
SamarbejdsrelationerGTS-institutterne samarbejder med udenlandske forsk-ningsinstitutioner og universiteter. I 2009 var der 229samarbejdsrelationer. Der er indført en ny indikator forsamarbejdsrelationer med udenlandske forskningsinsti-tutioner baseret på en skriftlig aftale. Den nye indikator erikke direkte sammenlignelig med indikatorer fra året før.Der er dog ikke tvivl om, at der de senere år har væreten vækst i samarbejdsrelationerne mellem GTS og uden-landske forskningsinstitutioner(se figur 16A).Samarbejde med udenlandske aktører foregår bl.a. gen-nem FoU-projekter. I 2009 var der 139 FoU-projekter medinternationale partnere, hvilket er på niveau med årenefør, hvor GTS deltog i imellem 130 og 180 FoU-projektermed udenlandske aktører(se figur 14A, side 20).•
20052005
20062006
20072007
20082008
20092009
Figuren viser antallet af samarbejdsrelationer med forsk-ningsinstitutioner i udlandet. Samarbejdet kan eksempelvisomfatte FoU-projekter, udveksling af ansatte, gæstelektoraterog formelle samarbejdsaftaler.
Samarbejdsrelationer medforskningsinstitutionermedSamarbejdsrelationer i udlandetforskningsinstitutioner i udlandet
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201019
”
De udenlandske aktiviteter bidrager både til omsætning og tilvidenhjemtagning. Begge dele er afgørende for nettets udviklingsmuligheder.
Senselab på DELTA er et resultat af resultatkontrakten HintLab. De ansatte har fem forskellige nationaliteterog benytter viden om hørelse, syn og berøring til test, analyse og design af nye teknologiske produkter.
Antal internationale FoU-samarbejdsprojekter(figur 14A).
samtidig i 6 projekter i EU’s 7. rammeprograms underka-tegorier, herunder blandt andet EUROSTARS. Samlet setdeltager GTS i 69 FoU-rettede projekter støttet af EU.Stigningen i GTS’s-nettes engagement i EU’s ramme-programmer, skyldes dels, at programmerne er blevetvæsentligt større, men også at institutterne har opbyggetkompetencer, international anerkendelse og internatio-nale netværk, der gør det muligt at opnå deltagelse. Øgetsamarbejde med de danske universiteter om deltagelsespiller naturligvis også positivt ind. GTS modtog i 2009 31mio. kr. fra EU-programmerne. Det er en stigning på 121% i forhold til året før.GTS-institutterne udfører en række faglige internationaleaktiviteter, som spænder bredt fra undervisning og delta-gelse i konferencer til deltagele i internationale standar-diseringsudvalg. Aktiviteterne holder institutterne opda-terede og involverede i udviklingen inden for en rækkecentrale områder.Deltagelse i internationale standardiseringsudvalg bidra-ger blandt andet til, at GTS kan præge nye internationalestandarder samt hurtigt implementerer dem i sine ydelserog rådgivning til danske virksomheder. Efter år med fald idet internationale faglige arbejde, var der i 2009 en stig-ning på 15 %(se figur 18A).
200152
179149127139
150
100
50
0
2005
2006
2007
2008
2009
Antal internationale FoU-samarbejdsprojekter
Note: Figuren viser antallet af internationale projekter omforskning og udvikling, hvor et GTS-institut samarbejdermed et eller flere universiteter, virksomheder eller offentligeinstitutioner.
En stor del af FoU-samarbejdsprojekterne er projekterunder EU-programmer. GTS engagement i EU’s 6. ram-meprogram for forskning og udvikling var begrænset.Men det har ændret sig i forhold til EU’s 7. rammepro-gram, hvor der er deltagelse i 27 projekter. GTS deltager
20Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Nogle GTS-institutter har opbygget egentlig FoU-kapaci-tet i udlandet. Det har man gjort for at være til stede dér,hvor den nyeste viden skabes. Det gælder blandt andetDHI’s FoU-center i Singapore, hvor man arbejder tætsammen med Nanyang Technological University. Generelter FoU-aktiviteten i udlandet voksende, hvilket blandt an-det kan ses i antallet af FoU-samarbejdsprojekter udførti udenlandske datterselskaber. GTS-institutterne udførtei 2009 21 FoU-samarbejdsprojekter i udlandet, hvilket eren stigning på 31 %. Samtidigt steg FoU-indsatsen i ud-landet til 97 årsværk mod 90 året før.Udover at de internationale aktiviteter på forskellig visbidrager til udviklingen af de ydelser, som GTS kan til-byde danske virksomheder, så baner det internationalesamarbejde også vejen for virksomhedernes adgang tilinternational viden og deltagelse i EU-projekter.•
Eksternt fagligt arbejde, internationalt (figur 18A).40035030025020015010050020052006200720082009143147169280366
Eksternt fagligt arbejde, internationalt
Det internationale eksterne arbejde omfatter blandt andetdeltagelse i internationale råd og nævn samt standardiseringsudvalg (bemærk at figur 18A er en delmængde af indikatoreni figur 18)
Hvordan lyder og føles teknologien?Brugere af teknologi kræver i stigende grad, atteknologien bliver tilpasset brugerens behov ogikke omvendt.Mange danske virksomheder mangler viden omsanser, følelser og brugervenlighed: Hvorfor købervi et bestemt teknologisk produkt? Har produktetden rigtige lyd? Hvilken kvalitetsoplevelse får vived at se eller mærke produktet? Hvordan undgårvi fejlbetjening? Fremover vil det være et afgørendekonkurrenceparameter for en virksomhed at findesvar på disse spørgsmål.Resultatkontrakten HINTLAB (Human INTeractionLAB) har til formål at skabe konkurrencemæssigefordele for danske virksomheder gennem øget videnom menneskelige sanser, følelser og faktorer. Resul-tatkontrakten er gennemført i et samarbejde mellemDELTA og FORCE Technology. Projektet har i høj gradværet baseret på international videnhjemtagning.Der har været samarbejde med en række forsknings-miljøer i ind og udland som fx Helsinki University ofTechnology, Halden Reactor Project og University ofRennes, der har været kontakt til en række uden-landske virksomheder og koncerner bl.a. Firmenich,ligesom der er hentet internationale medarbejdere tillandet med særlig viden inden for området.Human factors baseret designPå baggrund af resultatkontrakten har FORCETechnology udviklet metoder til ’Human Factorsbaseret design’, der hjælper virksomheder i for-bindelse med design af alle typer af teknologiskeprodukter. Det er især relevant i de situationer, hvorbrugervenlighed, fejlbetjening, intuition og gennem-skuelighed er prioriteret højt. Et af formålene medmetoden er at sikre, at fejl i designet bliver opdagetog rettet tidligt i processen. Metoden bruges bl.a. iforhold til skibsfart, hvor det af hensyn til sikkerhe-den er afgørende, at teknologien fungerer intuitivt.FORCE Technology forventer især, at metoden vilfinde udbredelse blandt brancher, der fremstillereller anvender apparater og instrumenter.SenseLabDen viden, der stammer fra HINTLAB, har givetDELTA mulighed for at arbejde videre med sensoriskemetoder for at bringe de menneskelige sanser ind iproduktudviklingen. Viden om hørelse, syn og berø-ring bruges til at teste, analysere og designe nye tek-nologiske produkter. Med SenseLab har DELTA skabten særlig service for virksomheder, der vil indarbejdedenne viden til udvikling af innovative produkter. MedSenseLab er etableret en helt unik service og kon-struktion, der ikke findes andre steder i verden.
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201021
”
GTS-nettet tilbyder en bred vifte af teknologiske ydelser og aktiviteter, der isærer målrettet de danske SMV’er.
GTS-nettets kunder efterspørger både standardiserede ydelser og mere videntunge FoU-ydelser.Hos DELTA er der bl.a. mulighed for at udføre lyttetest af produkter.
Det gør GTS-nettetForsknings- og udviklingskontrakter med staten gør detmuligt for GTS-nettet at opbygge viden og kompetencertil gavn for dansk erhvervsliv. Formålet med GTS-nettet erat kunne tilbyde en bred palet af aktiviteter og ydelser tilvirksomheder, der ikke har teknisk udstyr og kompetencer,der gør dem i stand til at frembringe og anvende viden.Det betyder, at det især er de små og mellemstore pri-vate danske virksomheder, der har glæde af GTS-nettetskompetencer. Det fremgår også af kundegruppen, hvorSMV’erne udgør 9 ud af 10 af de private danske kunder.Der er mange muligheder for samarbejde med et GTS-institut. Det kan fx være et samarbejde om forskning,udvikling og innovation med udgangspunkt i den enkeltevirksomheds særlige udfordringer og markedserfaringer.Det kan være et samarbejde om kompetenceopbyg-ning og erhvervsrettede videreuddannelser. Eller det kanhandle om standardydelser som metrologi, test, proto-typeudvikling og prøvninger m.m. Ydelserne er ofte af-gørende for virksomhedernes innovationskraft og variererafhængig af virksomhedens behov og udviklingstrin.De ni GTS-institutter har hver deres forretningsområder,viden og kompetencer. Nettet supplerer universiteternesrolle i det danske vidensystem, og hvor det er muligt, er derskabt alliancer og partnerskaber mellem universiteter ogGTS-institutter. Samarbejde mellem de to parter bidrager tilvidendeling og videnspredning til de danske virksomheder.I det følgende er der en overordnet kategorisering afGTS-nettets forskellige aktiviteter og ydelser.
Rekvirerede forsknings- og udviklingsopgaverVirksomheder køber forskningsbaseret viden fra GTS-institutterne, det sker når GTS-instituttet løser konkreteforsknings- og udviklingsopgaver på vegne af virksomhe-den. Det sikrer, at virksomhederne højner det teknologiskeog videnmæssige indhold i deres ydelser, processer mv.Samarbejdsprojekter og partnerskabs-projekter om forskning og udviklingI samarbejde med danske virksomheder løses kompli-cerede teknologiske og samfundsmæssige problem-stillinger. Det sker ved at indgå i konkrete projekter omforskning, udvikling og/eller innovation i samarbejde meden eller flere virksomheder, universiteter i ind- og udlandsamt andre GTS-institutter. Projekter kan også inddrageden offentlige sektor og borgerne.
22Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Teknologiske partnerskaberDanske virksomheder sættes i kontakt med indenland-ske eller udenlandske teknologieksperter, der kan løsekonkrete komplicerede teknologiske problemstillinger iforbindelse med forsknings-, udviklings- og innovations-projekter i virksomhederne.
Innovationstjek i virksomhedermed innovationspotentialeFlere institutter har opsøgende aktiviteter i forhold til devirksomheder, der ikke selv henvender sig i GTS-nettet.Gennem et innovationstjek foretaget af teknologi- og in-novationseksperter vurderes udviklings- og innovations-potentialet i virksomheden, og der foreslås en handlings-plan for virksomheden.Virksomhedsudvikling af organisation,strategi og ledelseHvert år får et stort antal virksomheder hjælp med at op-timere og effektivisere produktion og processer. Fra denspæde begyndelse som opfinder eller iværksætter tilby-der GTS at rådgive om alle aspekter af virksomhedensdrift og udvikling.
Europæiske og internationale forsknings-og innovationsprojekterFlere institutter inviterer danske virksomheder med iinternationale forsknings- og udviklingsprojekter, herunderprojekter inden for EU’s 7. rammeprogram. Der er tale omsamarbejdsprojekter, hvor GTS-institutterne i fællesskabmed virksomheder udvikler nye teknologiske løsninger ogskaber internationale netværk til gavn for danske virksom-heders adgang til nye attraktive eksportmarkeder.Nationale innovationsnetværkmed virksomhederGTS-institutterne deltager sammen med danske virk-somheder og universiteter i en række innovationsnet-værk. Formålet er at sprede viden fra universiteterne ogGTS-institutterne til virksomhederne og dermed sikre de-res adgang til den nyeste viden.
Inspektion og kontrolFlere institutter tilbyder og udfører uvildige inspektioner fxregelmæssige brandinspektioner og inspektion og kontrolaf produktionsanlæg og udstyr. GTS varetager desudenen række lovpligtige og frivillige kontrolordninger.
ForskeruddannelseI GTS-nettet uddannes i samarbejde med universiteterneerhvervs PhD’ere, teknikere og andet FoU-personale, derer attraktiv arbejdskraft for virksomhederne.Erhvervsrettede uddannelser og videreud-dannelser, erhvervsrettede træningskurser mv.Samlet set er GTS-nettet blandt Danmarks største kur-susudbydere. Mere end 7000 virksomheder senderhvert år deres medarbejdere på efteruddannelse hos etaf institutterne.
Måleteknik og kalibreringInstitutterne tilbyder sporbare målinger og akkrediteretkalibrering inden for en lang række områder. Flere institut-ter har status som primær- og referencelaboratorier.
Certificering, test og prøvningVirksomheder kan få deres produkter og idéer testetgrundigt igennem på alle tænkelige måder både medhenblik på produktudvikling og til brug for dokumentationi forbindelse med markedsføring og mærkning. De ni in-stitutter tilbyder desuden en bred vifte af certificeringer afpersoner, produkter og processer.StandardiseringGTS-nettet udfører opgaver inden for standardisering. Delskan virksomhederne få hjælp til at implementere og over-holde de nyeste standarder, og dels indgår institutterne ide internationale standardiseringsopgaver. Dermed bliverdanske interesser repræsenteret i processen frem til vedta-gelse af en standard og virksomhederne har via GTS-nettetadgang til den nyeste viden om nationale og internationalekrav og specifikationer til produkter, processer mv.
Teknologivurderinger og innovationsmodningInstitutterne udfører teknologivurdering af nye teknologierog teknologiske platforme, som har anvendelsespoten-tiale for danske virksomheder. I samarbejde med danskevirksomheder og universiteter hjemtages og videreudvik-les teknologierne og teknologiske platforme, så de i hø-jere grad er innovationsmodne. Denne modning er vigtigfor, at teknologierne kan overføres til virksomhederne ogbidrage til udvikling af nye produkter og services.
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201023
Fakta om GTS-nettetDette kapitel samler de væsentligste indikatorer og fakta om GTS-nettet. Nedenfor ses en kortpræsentation af de ni GTS-institutter med de vigtigste nøgletal for 2009. På de følgende sideropsummeres data i en samlet oversigt og indikatorerne bliver præsenteret grafisk med en kortanalyse over udviklingen.For mere information om GTS-institutterne se www.teknologiportalen.dk
AgroTech - Institut for Jordbrugs- ogFødevareinnovationarbejder i krydsfeltetmellem biologi og teknologi. Instituttetsaktiviteter retter sig især imod jordbrugs-og fødevaresektoren.www.agrotech.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere8584452287
DBI – Dansk Brand og SikringstekniskInstituttilbyder ydelser inden for sikring,brandteknik og brandforebyggelse.www.dbi-net.dk
DHI Vand • Miljø • Sundhedrådgiver,forsker og udvikler teknologi indenfor økologiog miljøkemi, vandressourcer, vandbygning,strømningsteknik samt kemiske påvirkningeraf miljø og sundhed.www.dhigroup.com
Omsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. krMedarbejdere
122112116,7132
Omsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere
72426312736855
Alexandra Instituttetbygger bro mellemit-forskningen og erhvervslivet gennem forsk-ningsbaseret videnservice, faglige netværk,kurser, konferencer og konsulentydelser.www.alexandra.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere82784913,575
DELTAsikrer optimal anvendelse af teknologived udvikling, test, certificering og rådgivninginden for elektronik, mikroelektronik, softwa-reteknologi, lys, optik, akustik, vibration ogsensorsystemer.www.delta.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere2521276737,7249
FORCE Technologyhar aktiviteter rettetmod skibs- og byggeindustrien, medici-nal- og forædlingsindustrien, olieindustrien,energi-, miljø- og procesindustrien samtden offentlige sektor.www.forcetechnology.comOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere1.05649216253,11.186
Bioneerer en forskningsbaseret servicevirk-somhed inden for biomedicin, biomedicotek-nik og bioteknologi.www.bioneer.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere4435341547
DFM - Dansk Fundamental Metrologitilbyder kalibrering og måleteknisk rådgivningpå højeste internationale niveau.www.dfm.dtu.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere18171713,420
Teknologisk Instituthar aktiviteter indenfor bl.a. byggeri, energi, miljø og klima, føde-varer, transport og logistik, velfærdsteknologiog service.www.teknologisk.dkOmsætning, mio. kr.Dansk omsætning, mio. kr.FoU-indsats, mio. kr.Resultatkontrakter, mio. kr.Medarbejdere84267632096,4959
24Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Omsætning og kundemasseOmsætningTotal omsætningTotal dansk omsætningFoU-omsætning... Heraf resultatkontraktmidler… Heraf udenlandsk finansieret FoUKommerciel omsætning, mio. kr.Dansk kommerciel omsætning, mio. kr.Dansk kommerciel oms., privat sektor, mio. kr.... Heraf små virksomheder, mio. kr.… Heraf mellemstore virksomheder, mio. kr.… Heraf store virksomheder, mio. kr.Dansk kommerciel oms., offentlig sektor, mio. kr.KundemasseUdenlandsk kommerciel omsætning, mio. kr.Danske kunder, antal virksomhederDanske private kunder, antal virksomheder… Heraf små virksomheder… Heraf mellemstore virksomheder… Heraf store virksomhederProduktivitetDanske offentlige kunderOmsætning pr. medarbejder, kr.Overskud pr. medarbejder, kr.
20093.2251.882639293742.5861.3171.0723582035122451.26925.54622.50415.4274.6762.4003.042893.30217.574
20082.8191.664508281642.3101.2201.0032922214902161.09127.14024.32115.8805.4213.0202.819874.34025.732
20072.4621.408423249672.0391.05285526316342919798730.58926.52417.2816.1753.0674.065844.60719.888
20062.3281.339403224581.92599675427818928624292929.39726.09017.3776.5602.1523.307834.84717.097
Forskning, udvikling og innovationForskning og udviklingFoU-indsats, årsværkEgenfinansiering af FoU, mio kr.FoU-indsats, mio kr.Øvrig FoU-indsats (inkl. innovationskonsortier og udenlandsk finansieret), mio kr.Forskningsintensitet, pct.FoU-samarbejdsprojekter, antal… Heraf innovationskonsortier… Heraf internationale projekterMenneskelige ressourcerMedarbejdere, antalDr. & Ph.D.M.Sc. eller tilsvarende længere uddannelseØvrigt teknisk personaleØvrigt ikke-teknisk personalePublikationerAfhandlinger, antalArtikler i videnskabelige tidsskrifter, antalKonferencepapers, antalAndre faglige aktiviteterUndervisning/vejledningEksternt fagligt arbejde, antal deltagere… Heraf internationalt
200963719383134520960511393.6103761.6941.0594817171145116468169
200856219870722818583531493.2233121.45090655415165161161422147
200738415357517317455451272.9152791.3128434822170126164515143
20063949850217919526381792.7892411.1789504202850135171885280
Nyttevirkning for samfundetEffektivitetSpin-offsPatenterVidenspredningsfaktorFoU-faktorSpin-offs etableret af instituttet selv, antalSpin-offs hjulpet i gang af instituttetPatentfamilier, antalPatentansøgninger, antalLicenserSamlet dansk omsætning i forbindelse med kurserSamlede antal kursister i DanmarkAntal kursuskunder i DanmarkAntal abonnenter på GTS-institutternes nyhedsbreve
2009113441112637413631.6297.11985.000
20081033511427216535.1466.03464.000
20071123432040715632.2366.06855.000
2006102314-172616937.4808.91353.000
Kursusaktiviteter
Synlighed
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201025
Kundemasse og omsætningFigur 1: Udvikling af fordeling af GTS-nettets omsætning, mio. kr.Figur 2: Fordeling af GTS-nettets samlede omsætningpå 3.225 mio. kr. i 2009
35003000250020001500100050002.17918222481923472020052.32817922492924275420062.46217324998719785520072161.00320082.8182282811.091
3.2253452931.2692451.072
ØvrigFoU-omsætningResultatkontrakterUdenlandskkommercielomsætningDansk kommercielomsætning,offentlig sektorDansk kommercielomsætning, privatsektor
11%9%33%
Dansk kommercielomsætning, privat sektorDansk kommercielomsætning, offentlig sektor
39%
8%
Udenlandsk kommercielomsætningResultatkontraktmidlerØvrig FoU-omsætning
2009
Den samlede omsætning steg i forhold til 2008 med 14 % til 3,2 mia. kr. i 2009.Der er tale om en stigning i omsætningen inden for samtlige områder. Men stignin-gen er mest markant inden for den øvrige FoU-omsætning, som steg med 51 % til345 mio. kr. mod 228 mio. kr. i 2008, samt den kommercielle omsætning i udlandetsom steg med 16 % i forhold til 2008. Læs mere i kapitel 1.Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansie-ret FoU samt øvrige forskningsmidler.
Størstedelen af omsætningen kommer fra GTS-nettets kommercielle omsætning iDanmark og udlandet. Den danske kommercielle omsætning udgør 41 % og denudenlandske kommercielle omsætning 39 %. GTS-nettets resultatkontrakter udgør9 % af omsætningen. Læs mere i kapitel 1.Note: Øvrig FoU-omsætning inkluderer innovationskonsortier, udenlandsk finansie-reeoU samt øvrige forskningsmidler.
Figur 3: GTS-nettets overskud de seneste fem år, mio. kr.1008380626040200Samlet overskud,mio. kr.20052006200720082009485863
Figur 4: Omsætning blandt private virksomheder i Danmark, mio. kr.1200100080060040020007212662202352005754286189278200642916326320072212922008203StorevirksomhederMellemstorevirksomhederSmåvirksomheder1.003855490512
1.072
3582009
GTS-nettets overskud faldt i 2009 med cirka 20 mio. kr. til 63 mio. kr. GTS-nettethar generelt vist en stabil tendens over de sidste 5 år. GTS-nettets overskud bliverprimært investeret i nye interne FoU-aktiviteter. Læs mere i kapitel 1.
Den kommercielle omsætning til private virksomheder steg med 7 % i 2009 i forholdtil året før. Fordelingen af den kommercielle omsætning på virksomhedsstørrelse viseren stigning i omsætningen for store og især små virksomheder, hvor omsætningen ersteget med 23 %. Omsætningen til mellemstore virksomheder er derimod faldet med 8%. Udviklingen viser, at den gennemsnitlige kunde køber større ydelser. De danskekunder købte i 2009 i gennemsnit for 48 t. kr. i modsætning til et gennemsnit på 41t. kr. i 2008. Dette er en stigning på 17 % i forhold til 2008.
Figur 5: Antal private virksomhedskunder i Danmark fordelt påvirksomhedsstørrelse3000025000200001500010000500002005200620072008200917.00717.37717.28115.88015.42724.6361.7855.84426.0892.1526.56026.5243.0676.175
Figur 5A: Antal unikke kunder i GTS-nettet, 21.520 kunder i alt
1500024.3213.0205.42122.5032.4004.676StorevirksomhederMellemstorevirksomhederSmåvirksomheder900060003000012000
14.205
Små virksomhederMellemstorevirksomhederStore virksomheder2.3511.8151.7491.400Offentlige institutionerog virksomhederPrivatpersonereller foreninger
Antallet af kunder faldt med 7 % i 2009. Faldet var størst blandt de store og mel-lemstore virksomheder som faldt med henholdsvis 21 % og 14 %. Antallet af småvirksomheder faldt moderat med 3 %. I ovenstående opgørelse af antallet af kunderlægges kundedata sammen på tværs af institutterne. Det betyder, at en virksom-hed, der er kunde ved fx to institutter, regnes med to gange. En analyse gennemførti foråret 2010 viste, at op imod 19 % af kunderne handler med mere end et institut.I figur 6A er resultaterne af analysen sammenfattet. Læs også mere i kapitel 2.
Ved den traditionelle opgørelse af antal kunder er kundedata blevet lagt sammenpå tværs af institutterne (jf. ovenfor). Der har ikke tidligere været mulighed for atsammenkøre data om den enkelte kunde på tværs af institutterne. I foråret 2010 erder imidlertid blevet gennemført en analyse af antallet af unikke kunder i GTS-nettet.Den viste, at der er 18.371 unikke private virksomhedskunder, 1.749 offentlige kun-der og ca. 1.400 privatpersoner og foreninger (bl.a. boligforeninger). I alt ca. 21.500kunder. Den nye analysemetode reducerer forholdsmæssigt antallet af store ogmellemstore virksomheder, da disse oftere er kunder ved flere institutter. Analysener lavet på baggrund af det såkaldte DUNS nummer system. Læs mere i kapitel 2.
26Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Tabel 1: Unikke danske private og offentlige kunder fordelt påbrancher, 20.120 kunder i altBranchefordeling, antal virksomhederLandbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transport mv.Information og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningErhvervsserviceOffentlig administration, undervisning og sundhedKultur, fritid og anden serviceUoplyst aktivitetI altAntal2203.6602.5504.9106504301.1102.7801.9601.14071020.120Procent1181324326141064100
Tabel 2: Dansk omsætning fordelt på brancher, 1.317 mio. kr.
Branchefordeling, omsætning mio. kr.Landbrug, skovbrug og fiskeriIndustri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhedBygge og anlægHandel og transport mv.Information og kommunikationFinansiering og forsikringEjendomshandel og udlejningErhvervsserviceOffentlig administration, undervisning og sundhedKultur, fritid og anden serviceUoplyst aktivitetI alt
mio. kr.14484012834261636818042341.317
Procent034310321281433100
65 % af de cirka 20.100 unikke kunder kommer fra servicefagene (inklusiv den offentligesektor) med handel og transport som den største enkeltgruppe med 24 %. Den nye op-gørelsesmetode med unikke kunder (se figur 6A) slår markant ind på antallet af kunderi industrien. Med den tidligere metode var der 5.580 kunder mod 3.660 unikke kunder(18 %), mange industrikunder benytter således flere institutter. Uanset opgørelsesme-tode har den økonomiske krise ført til færre kunder blandt fremstillingsvirksomhederne.
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed står for 34 % af den danske om-sætning. På trods af en tilbagegang fra 38 % er det stadig den største enkeltgruppei forhold til omsætning. Samlet set udgør servicebranchen (inkl. den offentlige sek-tor) dog 60 % af omsætningen. Den mest markante udvikling er den store stigningi omsætningen inden for erhvervsservice, der blandt andet rummer de rådgivendeingeniører. De står nu for 28 % af omsætningen mod 17 % i 2008.
Figur 6: Dansk kundemasse fordelt på regioner, 2009,20.120 unikke offentlige og private kunder9%
Figur 7: Dansk omsætning fordelt på regioner, 2009, 1.317 mio. kr.
4%19%
22%
34%HovedstadenSjællandSyddanmark22%13%MidtjyllandNordjylland6%19%52%HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjylland
Den regionale fordeling af GTS-nettets kunder afspejler i vidt omfang den geogra-fiske placering af virksomheder i Danmark. Med den nye opgørelsesmetode forunikke kunder er andelen af kunder i hovedstaden lidt lavere, da der tilsyneladendeher er flere virksomheder, der benytter mere end et GTS-institut.
GTS-nettets omsætning er primært koncentreret i hovedstadsområdet, hvor derogså har været en stigning fra 50 % i 2008 til 52 % i 2009. Det skyldes, at væksteni omsætningen primært har ligget i Region Hovedstaden. Omsætningen er imidlertidogså steget nominelt i både Region Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Der erdog et mindre fald i omsætningen i Region Nordjylland.
Figur 8: Udenlandsk omsætning fordelt på type, 1.269 mio. kr.
Figur 9: Udenlandsk omsætning geografisk fordelt, 1.269 mio. kr.
7%
3%2%33%2%Rådgivnings- og konsulentydelserTest og prøvningVaresalg (software, udstyrog andet varesalg)30%UddannelseKommerciel FoU1%8%14%
4%NordenEU, EØS og øvrige Europa44%NordamerikaSydamerikaAfrikaMellemøsten25%AsienAustralien / New Zealand
27%
Den udenlandske omsætning er primært fordelt på tre omsætningstyper. Rådgiv-nings- og konsulentydelser står for en tredjedel af omsætningen, mens varesalgsamt test og prøvningsydelser hver står for lidt under en tredjedel. Udover de trehovedkategorier består en mindre del af omsætningen også af uddannelse samtkommercielle forsknings- og udviklingsprojekter.
Den udenlandske omsætning stammer primært fra kunder i nærmarkederne.Norden står for hele 44 % af GTS-nettets udenlandske omsætning, mens 25 %kommer fra det øvrige Europa. Ud over den store tilstedeværelse på nærmarkeder-ne har institutterne også en betydelig omsætning på de største globale markeder iNordamerika og Asien, som står for henholdsvis 8 % og 14 % af den udenlandskeomsætning. Institutterne har samtidigt omsætning på de nye vækstmarkeder somMellemøsten, Sydamerika og Afrika.
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201027
Synlighed og publikationerFigur 10: Publikationer, antal40035030025020015010050020052491351262007161145
352119221328502172170
34115165
3177
Tabel 3: Teknologiportalen og nyhedsbreve
171VidenskabeligeafhandlingerArtikler ividenskabeligetidsskrifterKonferencepapers
2007Antal unikke besøgende på teknologiportalen.dkAntal abonnenter på nyhedsbreve121.00040.000
2008134.00064.000
2009120.00085.000
2006
2008
2009
GTS-nettet havde i 2009 et moderat fald i niveauet af publiceringer i forhold til dethøje antal i 2008. Niveauet synes at have stabiliseret sig på niveauet fra før 2006-2007 på mellem 300 og 350 årlige publiceringer.
Antallet af unikke besøgende på den fælles webplatform Teknologiportalen.dk vari 2009 på 120.000 og er dermed tilbage på niveauet for 2007. Til gengæld har derigen været en stigning i antallet af abonnementer på GTS-nettets nyhedsbreve, såmere end 85.000 personer i 2009 modtog nyhedsbreve fra GTS-nettet. Det er enstigning på 33 % i forhold til året før.
Forskning og udviklingFigur 11: FoU-indsats pr. medarbejder, kr.Figur 12: FoU-indsats mio. kr.
250000200000150000100000500000180.560179.777197.256
219.361
230.261
1000831800600400200FoU-indsats pr.medarbejder, kr.2240200552218211657550217998224200615324920071731982812008193707228345Øvrig FoU-omsætningEgenfinansieringaf FoUResultatkontrakt-midler
2932009
2005
2006
2007
2008
2009
FoU-omsætningen pr. medarbejder steg med 5 % i forhold til 2008. FoU-omsæt-ningen pr. medarbejder har været stigende de foregående år og er steget med 28% siden 2005. Dette er et udtryk for, at der er et stigende fokus på at øge FoU-indsatsen i GTS-nettet.
GTS-nettets FoU-indsats er i de seneste år steget markant med 18 % i forhold til2008. Stigningen skyldes primært en stor forøgelse i den øvrige FoU-omsætning,herunder innovationskonsortier, udenlandsk finansieret FoU og FoU-midler fra andredanske ordninger herunder blandt andet Strategisk Forskningsråd og Højteknologi-fonden. Læs mere i kapitel 3.Note: FoU-indsatsen inkluderer FoU-omsætningen (jf. figur 1) og GTS-nettets egneFoU-investeringer. Resultatkontraktmidlerne er opgjort som de aktuelle tilsagn, somGTS-institutterne har fået til aktiviteter i det enkelte finansår.
Figur 13: FoU-investeringens andel af den samlede omsætning20 %18,6%19,8%17,3%17,1%18,0%
Figur 14: Antal FoU-samarbejdsprojekter1000800600526179455127328434583149821InternationaleprojekterNationaleprojekter20052006200720082009960139
15 %
10 %4005%FoU-investeringensandel af den samledeomsætning200520062007200820092000
468152316
347
0%
Stigningen i FoU-aktiviteter har været så markant, at selvom der har været enstor stigning i den kommercielle omsætning, stiger FoU-andelen af den samledeomsætning stadig.Note: FoU-investeringen inkluderer resultatkontrakter, innovationskonsortier, uden-landsk finansieret FoU og øvrige forskningsmidler.
Antallet af FoU-samarbejdsprojekter er steget markant fra 583 til 960 i 2009. Detsvarer til en stigning på 65 %. Især deltagelse i nationale FoU-projekter er stegetmarkant fra 434 i 2008 til 821 i 2009, hvilket svarer til en stigning på 89 % i forholdtil 2008. Stigningen i FoU-samarbejdsprojekter er også et udtryk for stigningen iGTS-nettets FoU-indsats. Deltagelse i internationale FoU-samarbejdsprojekter erfaldet moderat til 139 projekter i 2009 mod 149 projekter i 2008.Note: Figuren viser antallet af projekter om forskning og udvikling, hvor et GTS-institutsamarbejder med et eller flere universiteter, virksomheder eller offentlige institutioner.
28Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
Figur 15: Igangværende innovationskonsortier, antal – samtomsætningen på innovationskonsortier, mio. kr.80706050403020100200520062007200820093148413434 36385051Igangværendeinnovations-konsortier,antalOmsætning påinnovations-konsortier,mio. kr.64
Figur 16: Samarbejdsrelationer med forskningsinstitutioneri Danmark og udlandet8007006005004003002001000144461532005200620072008200934074266351103248322398464147229Samarbejds-relationermed forsknings-institutioneri DanmarkSamarbejds-relationermed forsknings-institutioneri udlandet267
GTS-nettet deltager i flere innovationskonsortier. I 2009 deltog GTS-nettet i 51forskellige innovationskonsortier mod 38 i 2008. Midlerne til innovationskonsorti-erne er samtidigt steget fra 50 mio. kr. i 2008 til 64 mio. kr. i 2009.
Der er fra og med 2009 indført en ny opgørelsesmetode for samarbejdsrelatio-ner med forskningsinstitutioner. Det skyldes, at vi ønsker en bedre indikator forsamarbejdsrelationer i det indeværende år. Den nye definition omfatter: Samarbejdemed danske og udenlandske forskningsinstitutioner, hvor samarbejdet er formulereti en skriftlig aftalte, som for eksempel projektbeskrivelse, formel rammeaftale, aftaleom udveksling af ansatte og aftale om gæstelektorater. I ovenstående figur svarertallene for årene 2005-2008 til den indikator, der tidligere blev kaldt for GTS-nettetsformelle samarbejdsrelationer i Danmark og udlandet. Indikatorerne fra tidligere år erderfor ikke direkte sammenlignelige med den nye indikator.
Menneskelige ressourcer og aktiviteterFigur 17: Medarbejdere fordelt på uddannelsesniveau4000350030002500200015001000500022320052412006279200731220081.1921.1781.3121.4502.8915669102.7894209502.9154828433.2235541.059906
Figur 18: Eksternt fagligt arbejde, antal deltagere1000800
3.610481Øvrigt ikke-tekniskpersonaleØvrigt tekniskpersonale1.694KandidatgradDr. & Ph.D.
888
885
6004002000175171
515422
468
164
1082008
116
Undervisning/vejledningEksternt fagligtarbejde
3762009
2005
2006
2007
2009
Uddannelsesniveauet i GTS er stigende. Der er ansat over 60 nye medarbejderemed en Ph.D. eller doktorgrad, hvilket er en stigning på 20 % i forhold til 2008.Andelen af medarbejdere med en Ph.D. eller doktorgrad er steget fra 9,7 % i 2008til 10,4 % i 2009. Antallet af medarbejdere er samtidigt steget 12 % til 3610 i 2009.Denne udvikling viser, sammen med de stigende investeringer i FoU, det stadigtstørre fokus på FoU i GTS-nettet. Bemærk, at medarbejdersammensætningen samtmedarbejderantallet for 2008 er korrigeret i forhold til sidste års regnskab.
GTS-nettets deltagelse i eksternt fagligt arbejde fx standardiseringsarbejde, viden-skabelige komiteer og eksterne udvalg ser ud til at have stabiliseret sig på et nytniveau efter et kraftigt fald i 2007. Faldet i 2007 skyldes, at prisen for at deltage istandardiseringsudvalg steg kraftigt, hvilket har betydet en anderledes prioritering afarbejdet omkring standardisering i GTS-nettet.
KurserFigur 19: GTS-nettets kursusaktiviteter, antal tusinde
Spin-offs virksomhederFigur 20: GTS-nettets spin-offs virksomheder, antal87748
4035302520151050
37,3
37,532,2
35,131,6
8765Samlede antalkursister i DK43210220055
544
34Spin-offs hjulpet igang af instituttetSpin-offs etableretaf instituttet selv2006200720082009
7,22,62005
8,92,82006
6,12,12007
6,02,52008
7,12,32009
Antal kursus-kunder i DKAntal afholdtekurser i DK
3
3
3
Antallet af kursister og afholdte kurser er faldet moderat i 2009. Det skyldesprimært den økonomiske krise, som har resulteret i, at virksomhederne har værettilbageholdende med at efteruddanne medarbejdere. Det samlede antal kursisterer faldet med 10 % i forhold til 2008. Antallet af deltagende virksomheder er dogsteget betydeligt med 18 %, hvilket viser, at GTS-nettets kursusydelser når ud tilstadigt flere danske virksomheder.
Antallet af nyetablerede højteknologiske virksomheder svarer til niveauet fra detidligere år. Niveauet har stabiliseret sig på omkring 7-8 nye virksomheder om året,som enten er hjulpet i gang af instituttet eller etableret af institutterne selv.
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201029
LitteraturlistePublikationer udgivet i 2009 og 2010 afForsknings- og Innovationsstyrelsen i serienInnovation: Analyse og evaluering01/2009Effektmåling af innovati-onsmiljøernes støtte til danskeiværksættere02/2009Rammer for innovativIKT-anvendelse – erfaringer fraDen Regionale IKT-satsning03/2009Analyse af forsknings- ogudviklingssamarbejde mellem virk-somheder og videninstitutioner04/2009International Evaluation ofthe Danish GTS-system – A stepbeyond05/2009Proof of concept-finansie-ring til offentlige forskningsinstitutio-ner – Midtvejsevaluering06/2009Mapping of the Danishknowledge system with focus on therole and function of the GTS-net07/2009International Comparisonof Five Institute Systems08/2009Review of science andtechnology foresight studies andcomparison with GTS201509/2009Analyse af små og mellem-store virksomheders internationaleFoU-samarbejde10/2009Ikt-anvendelse og innova-tionsresultater i små og mellemstorevirksomheder11/2009Virksomhedernes alter-native strategier til fremme af privatforskning, udvikling og innovation12/2009Rådet for Teknologi og In-novation måler sin indsats inden formetrologi i perioden 2007-200913/2009Kommercialisering afforskningsresultater – Statistik 200814/2009Erhvervslivets forskning,udvikling og innovation i Danmark2009 – Den økonomiske krisesbetydning15/2009Finanskrisens påvirkningpå IT-startups16/2009Universiteternes Iværksæt-terbarometer 200917/2009Kortlægning af iværksæt-ter- og entreprenørskabsfag ved de8 danske universiteter – 200918/2009The Gazelle Growth Pro-gramme – Mid Term Evaluation19/2009Nye former for samarbejdeom privat forskning, udvikling oginnovation – midtvejsevaluering afåbne midler20/2009Innovationsagenter – Nyeveje til innovation i små og mellem-store virksomheder. Erfaringer framidtvejsevaluering af pilotprojektetRegionale Innovationsagenter21/2009Forskning, udvikling oginnovation i små og mellemstorevirksomheder – erfaringer framidtvejsevaluering af videnkuponer22/2009Dansk innovationspolitik2009 – Den økonomiske krises be-tydning for fremme af erhvervslivetsforskning, udvikling og innovation23/2009Serviceinnovation oginnovationsfremmesystemet24/2009Performanceregnskab forForsknings- og Innovationsstyrel-sens innovationsnetværk 200925/2009Performanceregnskab forinnovationsmiljøerne 200901/2010Produktivitetseffekter aferhvervslivets forskning, udviklingog innovation02/2010Erhvervslivets forskning,udvikling og innovation i Danmark201003/2010An Analysis of Firm GrowthEffects of the Danish InnovationConsortium Scheme04/2010Effektmåling af videnpilo-tordningens betydning for små ogmellemstore virksomheder05/2010InnovationDanmark 2009– resultater og evalueringsstrategi06/2010Kommercialisering afforskningsresultater – Statistik 200907/2010Performanceregnskab forVidenskabsministeriets GTS-net 201008/2010Performanceregnskab forVidenskabsministeriets Innovations-netværk 201009/2010Performanceregnskab forVidenskabsministeriets Innovations-miljøer 201010/2010Universiteternes Iværksæt-terbaromenter 2010
30Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
KolofonTitel:Performanceregnskabfor Videnskabsministeriets GTS-net 2010Udgivet i et samarbejde mellem GTS– Godkendt Teknologisk Serviceog Forsknings- og Innovationsstyrelsenunder Videnskabsministeriet, august 2010Bemærk:Performanceregnskabet forGTS har tidligere i sin titel refereret tildet år, som regnskabet omhandler. Deter ændret, så performanceregnskabetnu refererer til det år, hvor regnskabetbliver udgivet. Det betyder, at efter ’GTSPerformanceregnskab 2008’ kommer’Performanceregnskab for Videnskabs-ministeriets GTS-net 2010’.Redaktion:Dorthe Christiansen,Martin Krogstrup Nielsen ogRagnar Heldt NielsenDesign:Operate A/SFotos:Lars BahlOplag:2200Tryk:Schultz GrafiskISSN til tryk rapport: 1904 - 5182ISSN til web: 1904 - 5190Tryksagen er svanemærket.
Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 201031
I Danmark er der ni GTS-institutter, der samlet set kaldes for GTS-nettet.Formålet med nettet er at skabe et system, der sikrer innovation ogudvikling blandt de danske små- og mellemstore virksomheder. Det skerved, at nettet udvikler og tilbyder teknologiske serviceydelser på forkantaf den markedsmæssige efterspørgsel. Alle institutter fungerer som virk-somheder, men med et almennyttigt formål.Som GTS-institut er der mulighed for at indgå 3-årige resultatkontrak-ter med Rådet for Teknologi og Innovation. Resultatkontrakterne sikrerforskning og udvikling på områder af stor betydning for dansk erhvervs-liv. Det er en forudsætning, at FoU-aktiviteterne sker på områder, hvorder ikke er kommercielle aktiviteter i forvejen. Desuden skal de opbyg-gede kompetencer være alment tilgængelige.I dette performanceregnskab kan du læse om GTS-nettets nøgleaktivi-teter i 2009. Der er en gennemgang af årets tal samt en række cases,der viser bredden i det arbejde, som nettet udfører. De forskellige casesomhandler især nogle af de resultatkontrakter, der blev afsluttet i 2009.Du kan læse mere om GTS-nettet og dets ydelser på:www.teknologiportalen.dkwww.gts-net.dkwww.BedreInnovation.dkwww.fi.dk
AgroTech – Institut for Jordbrugs- og FødevareInnovationAlexandra InstituttetBioneerDBI – Dansk Brand- og Sikringsteknisk InstitutDELTADFM – Dansk Fundamental MetrologiDHI Vand • Miljø • SundhedFORCE TechnologyTeknologisk Institut
GTS – Godkendt Teknologisk Service
Gregersensvej | 2630 TaastrupTlf. 45 16 26 26www.gts-net.dk og www.teknologiportalen.dk[email protected]32Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net 2010
