Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi tirsdag

den 9. september 2010 vedr. antallet af afviste ansøgere på universiteterne –

UVT – alm. del – spørgsmål AH

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål AH:

Hvad er baggrunden for, at et rekordhøjt antal unge i 2010 blev afvist på landetsuniversiteter og, hvad agter ministeren at gøre ved dette?

Svar:

Vi skal have flere højtuddannede i Danmark. Viden er fundamentet for vækst, ogvi ved fra undersøgelser, at flere højtuddannede øger produktiviteten i samfundet.Derfor er det også en udfordring, som jeg tager meget alvorligt, når vi kan se, atder i år har været mange afviste ansøgere til universitetsuddannelserne.Ministeriet for Videnskab

Vi må imidlertid ikke glemme, at tallene fra årets optag faktisk generelt er rigtigpositive.Der har i år været rekord mange ansøgere – over 30.000 alene til universiteterne.Sammenlignet med sidste år var der den 30. juli i år 13 procent flere ansøgere,der fik tilbudt en plads på universiteternes bacheloruddannelser.Over 23.000 nye studerende fik et positivt svar, hvilket er flere end nogensindefør.Ansøgerne har taget regeringens opfordring fra sidste år til sig og søgt bredt –både fagligt og geografisk. De største stigninger i antallet af optagne har vi set påuniversiteterne uden for hovedstadsområdet.Blandt sommerens mange gode nyheder er også, at vi har set en markant stigningi optaget på de naturvidenskabelige uddannelser på 18 procent. Især er optagethøjt på de traditionelle retninger, som fysik, kemi og matematik.Det er desuden positivt, at der har været en stor stigning i optaget til it-uddannelserne.Samtidig er der desværre også i år mange ansøgere, der er blevet afvist. I alt fik7.949 ansøgere afslag på deres ansøgning den 30. juli.Mange af de afviste er dog efterfølgende blevet optaget på andre uddannelser iløbet af de seneste uger i den såkaldte anden optagelsesrunde. Her kan de afvisteansøgere søge ind på de uddannelser, der har ledige pladser.Vi kender først de endelige tal for optagne og afviste i løbet af oktober måned.Men efter anden optagelsesrunde vil problemet med mange afviste ansøgere altsåikke være så stort, som de første tal viser.

Det er også vigtigt at sige, at andelen af afviste, i forhold til hvor mange, der erblevet optaget, faktisk er faldet i år. Efter første runde var det 23 procent af ansø-gerne til universitetet, der fik afslag. Det er to procentpoint færre end sidste år.Det relative fald har fundet sted på trods af det historisk høje ansøgertal. Åretsoptag er derfor rigtig flot. Både set i forhold til den udfordring, som de storeungdomsårgange udgør og i forhold til antallet af afviste tidligere år.Mange af universiteterne har gjort en ekstra indsats for at optage flere studerendei år. Det er helt i overensstemmelse med de opfordringer, som både jeg selv ogministeriet er kommet med siden optagelsen sidste år.Når vi taler om de afviste ansøgere til universiteterne, er det desuden vigtigt athuske, at en hel del ansøgere er blevet afvist, fordi de ikke opfyldte de specifikkeadgangskrav. De var altså ikke fuldt kvalificerede til de uddannelser, de har søgt.De specifikke adgangskrav er fastsat i samarbejde med universiteterne for at sik-re, at de studerende, der bliver optaget, har de nødvendige faglige kvalifikationer.Over en tredjedel af de afviste – 3003 ud af 7949 – blev som, fordi de ikke op-fyldte adgangskravene, eller fordi deres ansøgning på anden måde var mangel-fuld.Den primære årsag til, at der hvert år afvises ansøgere er imidlertid, at der særligter nogle uddannelser, der er meget populære. Her er der for mange ansøgere til,at universiteterne vil kunne give dem alle en uddannelse af tilstrækkelig høj kva-litet – og også flere ansøgere end samfundet har brug for.Det giver ikke mening at uddanne tusindvis af kandidater inden for fag, somhverken det private eller det offentlige arbejdsmarked efterspørger. Det er jo atgøre både samfundet og de studerende en bjørnetjeneste.Det er derfor, det er så vigtigt, at vi opfordrer de unge til at søge bredt. Både geo-grafisk og fagligt. Spredningen i årets ansøgninger viser som sagt, at denne op-fordring er blevet hørt af rigtig mange ansøgere. Men vi vil aldrig kunne undgå,at nogle bliver afvist.Sagen er således ikke så enkel, så man bare kan udtale, at ”alle skal kunne opta-ges”. Men ikke desto mindre er de afviste ansøgere en udfordring, som jeg tagermeget alvorligt.For den enkelte ansøger, der ønsker at komme ind på sit drømmestudie, er detfrygteligt ærgerligt at blive afvist. Samtidig har vi som samfund brug for mangeflere højtuddannede.Det er også derfor vi, sammen med Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre ogDansk Folkeparti, har sat os den ambitiøse målsætning, at 50 procent af en ung-domsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015. De seneste tal, fra2008, viser, at 46,6 procent af en ungdomsårgang forventes at få en videregåendeuddannelse.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Vi skal sikre, at uddannelserne matcher samfundets behov. Derfor er det min kla-re ambition, at vi skal have øget antallet af studiepladser på de uddannelser, somer mest efterspurgte af aftagerne. Og hvor flere kandidater vil kunne bidrage mesttil den fremtidige vækst.Arbejdet med at øge antallet af studiepladser skal ske i tæt dialog med universite-terne.Spørgsmålet om optagelseskapaciteten og udfordringen med at nå 50 procentmålsætningen har været et fast emne på dagsordenen på de dialogmøder, som Vi-denskabsministeriet både i efteråret 2009 og foråret 2010 har afholdt med univer-siteterne.Det er naturligvis en dialog, jeg vil fortsætte. Derfor har jeg også inviteret alleuniversiteternes rektorer til et møde her i september, hvor netop det her emne erpå dagsordenen. Jeg har derudover løbende møder med universiteternes bestyrel-sesformænd, hvor jeg vil drøfte emnet.Jeg er helt sikker på, at universiteterne som centrale samfundsinstitutioner ogsåvil være med til at tage deres del af ansvaret for, at vi får uddannet nogle flerekandidater.Samtidig har vi i de senere år udvidet kapaciteten på universiteterne - både i for-hold til undervisere og undervisningsfaciliteter. Det er en forudsætning for, at op-taget kan øges uden, at det går ud over kvaliteten af uddannelserne.For eksempel har vi gennemført en massiv satsning for at øge andelen afph.d.’ere. For øjeblikket optager universiteterne omkring 2400 nye ph.d.’ere omåret.Og snart vil byggekranerne fylde godt op i landskabet rundt omkring på universi-teterne. For med globaliseringsaftalen fra 2009 er der afsat seks milliarder kr. tilat modernisere universiteternes laboratoriefaciliteter.Vi skal også fortsat have fokus på ansøgerne. De studerende skal have frihed tilat søge ind på de uddannelser, som de drømmer om.Men det er klart, at det jo ikke er alle, der kan blive læge, psykolog eller jurist.For eksempel er optaget til medicinuddannelsen fastlagt i samarbejde med Sund-hedsstyrelsen på baggrund af en vurdering af det fremtidige behov for læger.Derfor er løsningen heller ikke bare at etablere flere studiepladser på medicin –selvom det er et populært studie.I stedet skal vi motivere de unge til at søge bredere. Et mere realistisk søgemøn-ster forudsætter, at de unge søger uddannelse på et oplyst grundlag. Derfor skal vihave styrket vejledningen i overgangen mellem ungdomsuddannelserne og de vi-deregående uddannelser.Det er også vigtigt, at vi i endnu højere grad får de unge til at interessere sig forde uddannelser, som samfundet har mest brug for, og hvor der i mange tilfælde erledige pladser hvert år.