Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 19. maj 2010 sin nye IKT-strategi – også kal-det Europas Digitale Dagsorden – i form af en meddelelse.Europas Digitale Dagsorden er ét af de syv såkaldte flagskibsinitiativer i Kom-missionens ”Europa 2020”-strategi for vækst. Det overordnede mål for dagsor-denen er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt indremarked baseret på hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable applikatio-ner.I meddelelsen er adresseret syv fokusområder for den aktuelle udvikling på IKT-området. Kommissionen lægger op til i alt 100 (store og små) konkrete initiativerinden for disse syv fokusområder. Initiativer, som skal igangsættes over de kom-mende år.

1. Baggrund

Med afsæt i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse1vedtogKommissionen den 1. juli 2005 i2010-strategien2med det formål at udbyggeEU's førerposition inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) oglade informationssamfundets fordele arbejde for vækst og beskæftigelse. Strate-gien skulle udbygge det indre marked for virksomheder og brugere og styrkeforskning og innovation på IKT-området.Kommissionen har ved KOM (2009) 390 den 4. august 2009 fremsendt en med-delelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske og sociale udvalg og Re-gionsudvalget: ”Rapport om EU’s digitale konkurrenceevne – hovedresultater afi2010-strategien for 2005-2009”.Meddelelsen dannede grundlag for en offentlig konsultation om en ny europæiskIKT-strategi til efterfølgning for i2010-initiativet. Regeringen afgav høringssvarden 13. oktober 2009 i form af et positionspapir, som blev udarbejdet på bag-grund af en forudgående, bred offentlig høring i Danmark.

Kommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sit udkast til ”Europa 2020-strategien” (EU2020) med undertitlen ”Intelligent, bæredygtig og inklusivvækst”3. I EU2020 har Kommissionen udpeget syv områder, kaldet ’flagskibsini-tiativer’, som skal gennemføre målene i den nye strategi. Europas Digitale Dags-orden er et af disse flagskibsinitiativer.I tidligere EU-kommissær Mario Montis rapport om relancering af det indre mar-ked4, som blev offentliggjort den 9. maj 2010, anføres det, at omkostningerne vedikke at skabe et velfungerende digitalt indre marked vil være betydelige. Det vur-deres, at EU kan opnå en stigning i BNP på helt op til 4 procent ved en gennem-førsel af et digitalt indre marked inden 2020.Herefter lancerede Kommissionen den 19. maj 2010 meddelelsen ”En digitaldagsorden for Europa”5, som konkretiserer den beskrivelse af flagskibsinitiativetom Europas Digitale Dagsorden, der var medtaget i EU2020-meddelelsen.

2. Formål og indhold

EU står ifølge Kommissionen over for vigtige beslutninger om, hvordan man skalopbygge en sammenhængende digital økonomi. Dertil kommer, at internettet i dekommende år forventes at udvikle sig til et omdrejningspunkt, som er en forud-sætning for, at alle kan deltage fuldt ud i samfundslivet.Europas Digitale Dagsorden indeholder derfor en række forslag til foranstaltnin-ger, som skal iværksættes hurtigst muligt for at få Europa tilbage på sporet modintelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Disse foranstaltninger skal danne bag-grund for de mere langsigtede forandringer, som en stadig mere digitalt prægetøkonomi og samfund vil føre med sig.Kommissionen peger blandt andet på, at med en markedsværdi på 660 mia. euroom året er IKT-sektoren direkte ansvarlig for 5 procent af Europas BNP, mendens bidrag til den samlede produktivitetsvækst er langt større (20 procent direktefra IKT-sektoren og 30 procent fra investeringer i IKT). Større udbredelse og me-re effektiv udnyttelse af digitale teknologier vil sætte Europa i stand til at løfte decentrale udfordringer og øge livskvaliteten for Europas borgere, f.eks. gennembedre sundhedstjenester, sikrere og mere effektive transportløsninger, et reneremiljø, nye mediemuligheder og nemmere adgang til offentlige serviceydelser ogkulturelt indhold.Kommissionen peger tillige på, at det store potentiale ved IKT kan udnyttes i etvelfungerende positivt kredsløb. Der skal stilles tiltrækkende indhold og tjenestertil rådighed i et interoperabelt internetsystem uden grænser. Dette stimulerer ef-terspørgslen efter højere hastigheder og kapacitet, der atter skaber forretningsmu-ligheder for investering i hurtigere net. Udbredelsen af hurtigere net åbner derpåmulighed for innovative tjenester, der udnytter de højere hastigheder.IT- og Telestyrelsen

De konkrete tiltag i Europas Digitale Dagsorden er bygget op omkring behovetfor at tage systematisk fat om syv overordnede problemfelter:Et dynamisk digitalt indre markedKommissionen vurderer, at det er på tide, at et nyt indre marked giver os mulig-hed for at udnytte den digitale tidsalders fordele. Der peges på en række initiati-ver i forhold til, at der skal være nemmere adgang til indhold, at elektronisk han-del på tværs af grænserne skal forenkles, at der skal opbygges tillid til den digita-le verden, samt at det indre marked for teletjenester skal styrkes.Interoperabilitet og standarderKommissionen argumenterer for, at der skal være fuld interoperabilitet mellem it-produkter og -tjenester for, at der kan opbygges et ægte digitalt samfund. Der pe-ges på initiativer vedrørende IKT-standardisering, bedre udnyttelse af standardersamt forbedring af interoperabiliteten gennem koordinering.Tillid og sikkerhedKommissionen frygter, at europæerne ikke vil tage teknologi til sig, som de ikkehar tillid til. Der lægges derfor blandt andet op til initiativer, der sigter mod enstyrket og højt profileret net- og informationssikkerhedspolitik, samt initiativer tilbekæmpelse af angreb på informationssystemer.Hurtigt og ultrahurtigt internetKommissionen vurderer, at man i Europa har brug for et meget hurtigt internetfor, at økonomien kan vokse kraftigt og skabe arbejdspladser og velstand, og forat borgerne kan få adgang til det indhold og de tjenester, de ønsker. Der læggesderfor op til tiltag inden for bredbåndsdækning og bredbåndshastigheder, hurtige-re udbredelse af den næste generation af accesnet (NGA), samt et åbent og neu-tralt internet.Forskning og innovationKommissionen finder, at Europa skal investere mere i forskning og udvikling forat sikre, at de bedste ideer når ud til markedet. Der foreslås initiativer inden forøget indsats og effektivitet, det indre marked som drivkraft for IKT-innovationsamt industristyrede initiativer til åben innovation.Digitale færdigheder og øget integration i informationssamfundetKommissionen peger på, at den digitale tidsalder bør handle om myndiggørelseog frigørelse. Ingen bør hindres i at udnytte dette potentiale på grund af deresbaggrund eller manglende færdigheder. Der peges på initiativer i forhold til it-kompetence og -færdigheder samt digitale tjenesteydelser for alleIKT-støttede fordele for samfundetKommissionen vurderer, at intelligent brug af teknologi og udnyttelse af informa-tion vil gøre det lettere at løfte de udfordringer, vi står over for, såsom klimaæn-dringer og en aldrende befolkning. Der peges på initiativer inden for grøn it,sundheds-it og IKT-understøttede velfærdsløsninger, kulturel mangfoldighed ogkreativt indhold, digital forvaltning samt intelligente transportsystemer.Kommissionen vurderer tillige, at det er afgørende for gennemførelsen af demange tiltag, at Europas Digitale Dagsorden har en international dimension.

3

IT- og Telestyrelsen

Endelig peger Kommissionen på, at hvis den digitale dagsorden skal blive ensucces, kræver det en omhyggelig gennemførelse af dens omfattende samling aftiltag i overensstemmelse med styringsstrukturen for Europa 2020-strategien.Kommissionen agter derfor at igangsætte følgende styringstiltag:Iværksætte en intern koordineringsordning med deltagelse af relevanteKommissærerEtablering af en High Level Group bestående af repræsentanter fra medlems-staterneRegelmæssig dialog med repræsentanter fra Europa-ParlamentetPlatforme inden for hvert af de syv fokusområder med deltagelse af et bredtspektrum af interessenterBenchmarking i form af et årligt scoreboard, som dels skal have fokus på densocioøkonomiske udvikling baseret på et antal nøgleindikatorer, og dels på enstatus for de politiske initiativer, der er identificeret i Europas Digitale Dags-orden.Et årligt tilbagevendende ”Digital Assembly” med repræsentation fra med-lemsstaterne, EU-institutioner, det civile samfund og erhvervslivet.Afrapportering fra Kommissionen til Det Europæiske Råd i en årlig frem-skridtsrapport som led i den generelle struktur for styring af Europa 2020.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres, men har den 5. maj 2010 vedtaget en resolu-tion om Europas Digitale Dagsorden. Af indholdet i resolutionen kan blandt an-det fremhæves, at Parlamentet støtter Kommissionens ambitioner om udbygningaf en hurtig bredbåndsinfrastruktur og foreslår, at 50 % af befolkningerne i EUbør være dækket heraf i 2015, mens 100 % bør være dækket i 2020. I den sam-menhæng fremhæves blandt andet de aktuelle drøftelser om forsyningspligtensomfang samt mulighederne for statsstøtte.Parlamentet har desuden et væsentligt fokus på at sikre digitale færdigheder, her-under i form af en separat EU-handlingsplan og ved at sikre højhastighedsinternetfor alle skoler i EU i 2015. Med henblik på at sikre brugernes rettigheder foreslårParlamentet et ”Charter for brugerrettigheder”.Parlamentet fremhæver også fri adgang til internettet, herunder netneutralitet,som en prioritet, og endelig foreslås det konkret, at støtten til IKT-forskning viarammeprogrammet for forskning skal fordobles.

4. Nærhedsprincippet

Da det er en meddelelse, er nærhedsprincippet ikke relevant.

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Da meddelelsen ikke er juridisk bindende, får den ikke konsekvenser for danskret.

6. Konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenserfor EU´s budget.

4

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige el-ler erhvervslivet. Meddelelsen forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Notatet er tidligere blevet behandlet i EU-specialudvalget for it og telekommuni-kation forud for rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. maj2010. Efter rådsmødet er der blevet gennemført en ekstra høring af udvalget påbaggrund af opdateret notat med frist for besvarelser den 5. juli 2010. Både nyehøringssvar og høringssvar modtaget i den første høring er gengivet nedenfor.Der er indkommet høringssvar fra Dansk Energi, Dansk Industri/ITEK, DanskeHandicaporganisationer, DR, Forbrugerrådet, KL og TDC.Dansk Energi har på møde og med efterfølgende skriftlige bemærkninger den 4.maj 2010 givet udtryk for sin uforbeholdne støtte til Kommissionens udspil medat fremme en digital dagsorden for Europa. Dansk Energi hæfter sig særligt ved,at Kommissionen har udbredelsen af højhastighedsforbindelser som topprioritetog kobler udbygning og anvendelse af højhastighedsnet sammen med nye anven-delsesmuligheder på internettet, øget innovation og større vækst.Dansk Energi hæfter sig derudover ved, at Kommissionen opfordrer medlemssta-terne til at ”udarbejde operationelle bredbåndsstrategier ved at målrette finansie-ring, herunder strukturfonde, på områder, der ikke fuldt ud finansieres via privateinvesteringer”. Dansk Energi stiller sig derfor uforstående over for, at der underregeringens foreløbige generelle holdning under punkt 9 ikke er nævnt den vigti-ge betydning af at få udbredt højhastighedsinfrastruktur. Dansk Energi mener så-ledes, at udbredelsen af højhastighedsinfrastruktur, i lighed med Kommissionensudspil til en Digital Dagsorden for Europa, bør stå øverst på listen over de områ-der, som der fra dansk side lægges vægt på. I den sammenhæng noterer DanskEnergi sig, at regeringen også har som målsætning, at der skabes en ”infrastruk-tur i verdensklasse” i Danmark.Dansk Energi foreslår konkret, at der til regeringens foreløbige generelle hold-ning indsættes følgende punkt øverst: "At højhastighedsinfrastruktur er en vigtigforudsætning for at sikre vækst og velfærd i de europæiske højhastighedssam-fund".Dansk Energi opfordrer derudover regeringen til at arbejde for, at Kommissioneni sin Digitale Dagsorden for Europa får specificeret, hvorvidt højhastighedsmål-sætningerne er udtryk for både upload- og download-hastigheder eller udeluk-kende udtryk for download-hastigheder. Dansk Energi fremfører således, at beg-ge typer hastigheder er fundamentale forudsætninger for et ægte højhastigheds-samfund, hvilket regeringen ifølge Dansk Energi selv pointerer i sin It- og telepo-litiske redegørelse fra 2008. I denne fremgår det blandt andet, at brugerne somaktive skabere af digitalt indhold stiller nye krav til den hastighed, hvorved bru-gerens data kan lægges op på internettet, ligesom at brugernes aktive deltagelseved skabelsen af indhold fremmer innovation, kreativitet og sociale relationer tilgavn for alle.Såfremt Kommissionens højhastighedsmålsætninger alene vedrører download-hastigheder, bør regeringen ifølge Dansk Energi lægge vægt på, at Kommissio-

5

nens Digitale Dagsorden for Europa fremhæver, at høje uploadhastigheder er afafgørende betydning i forhold til at skabe et ægte højhastighedssamfund.Endelig foreslår Dansk Energi, at der i regeringens foreløbige generelle holdninglægges vægt på øget gennemsigtighed på bredbåndsmarkedet, således at forbru-gerne bedre kan gennemskue de forskellige tilbud og foretage rationelle for-brugsvalg i forhold til både pris og kvalitet. I den sammenhæng noterer DanskEnergi sig, at Højhastighedskomiteen i januar 2010 kom med en anbefaling om atindføre en varedeklaration på bredbånd, således at forbrugerne får klar informati-on om kvalitet. Dansk Energi finder en sådan ordning medvirkende til øget kon-kurrence på kvalitet og hastighed og dermed til ydereligere stimulering af udvik-lingen.Dansk Energi støtter Højhastighedskomiteens førnævnte anbefaling og opfordrerregeringen til at arbejde for, at Kommissionen i sin Digitale Dagsorden sætterøget fokus på dette. Konkret foreslår Dansk Energi således, at der under regerin-gens foreløbige holdning tilføjes: "At EU sætter ind på at skabe øget gennemsig-tighed på bredbåndsmarkedet for at hæve forbrugertilliden og øge konkurrencenpå kvalitet og hastighed".Dansk Industri/ITEK har på møde den 4. maj 2010 givet udtryk for, at målsæt-ninger om at hele befolkningen skal have adgang til samme hastigheder, ikkevurderes at være hensigtsmæssige. ITEK anfører således, at det ikke er givet, atalle typer brugere har eller vil få brug for ens hastigheder.Danske Handicaporganisationer (DH) anfører i skriftlige bemærkninger af den 4.maj 2010, at der uden tvivl skal indgå en handicapvinkel i den danske regeringsposition i form af tilgængelighed til IKT for mennesker med handicap. Ifølge DHkræver et tilgængeligt og inkluderende IKT-samfund et særligt fokus og særligtilrettelæggelse, hvilket bør afspejles i regeringens foreløbige generelle holdning.DH henleder opmærksomheden på FN's Handicapkonvention, der ifølge DH klartviser vejen for, hvordan man skal udvikle samfundet til gavn for alle borgere,herunder hvordan personer med handicap skal bringes på niveau med den reste-rende del af befolkningen, når det gælder mulighed for lige adgang til samfunds-deltagelse. DH fremhæver, at EU netop har besluttet at ratificere konventioneninden for de områder, hvor EU har kompetence, hvorfor det ifølge DH vil værenaturligt, at konventionen reflekteres tydeligt i den kommende IKT-strategi.I et supplerende høringssvar af 5. juli 2010 anfører DH, at man finder det megetpositivt, at der i regeringens holdning fremhæves to punkter, der lægger vægt påforhold for mennesker med handicap.DH savner imidlertid, at regeringen tager stilling til Kommissionens foreslåedeinitiativer til senest i 2011 at vurdere mulighederne for at sikre tilgængelighedenaf offentlige hjemmesider inden 2015 samt senest i 2012 at indgå et aftalememo-randum med medlemsstaterne om digital adgang for handicappede i overens-stemmelse med FN’s konvention om handicappedes rettigheder.DH finder det endvidere vigtigt med initiativer og forpligtelser med henblik på atopnå målet om tilgængelige hjemmesider i 2015. I den sammenhæng henviserDH til IT- og Telestyrelsens nylige kortlægning af offentlige hjemmesiders til-

6

gængelighed, som ifølge DH tydeligt viser, at der er behov for forbedring på det-te område.DR har i høringssvar af 5. juli 2010 anført, at radiofonierne spiller en helt centralrolle i både produktion og udbredelse af kvalitetsindhold også i den digitale ver-den. En forudsætning for at kunne udfylde denne rolle er ifølge DR, at der eksi-sterer et let og smidigt system for clearing af rettigheder. Det eksisterende nordi-ske aftalelicenssystem har efter DR’s opfattelse vist sig at være meget egnet til atoverkomme mange af de rettighedsmæssige udfordringer i forbindelse med over-gangen til den digitale verden, herunder også problemerne med såkaldte ’orphanworks’ (copyright-beskyttede værker, hvor rettighedshaverne ikke kan identifice-res). For DR er det således helt afgørende, at en eventuel regulering af kollektivrettighedsforvaltning i EU ikke bringer det velfungerende nordiske system i fare.For at sikre grænseoverskridende licensering i audiovisuelle mediesektor opfor-drer DR endvidere til, at ”Sat-cab-direktivets”6sendelandsprincip udvides til atgælde alle former for audiovisuelle medie services, dvs. både udsendelse og ud-sendelseslignende ’on demand’-tjenester, f.eks. tv på nettet og podcast, på alleplatforme.Endelig understreger DR, at både broadcast radio og tv (trods bredbåndsudvik-lingen) fortsat vil være dominerende i de kommende år, og at det digitale jordba-serede sendenet (DTT-nettet) i den forbindelse har en vigtig kulturel funktion isikringen af åben og gratis adgang for alle danskere til public service indhold.DR finder det derfor afgørende, at initiativerne omkring bredbånd levner pladstil, at DTT fortsat kan udvikles som en attraktiv platform herunder tillige, at vissetekniske og kommunikationsmæssige problemstillinger i forbindelse med beskyt-telsen af broadcast tages i betragtning efter ibrugtagning af 800 MHz-frekvenserne.Forbrugerrådet har i skriftlige bemærkninger af den 4. maj 2010 givet udtryk for,at der i regeringens foreløbige generelle holdning bør lægges øget vægt på styr-kelse af forbrugernes rettigheder, udbredelse af højhastighedsinternet til alle bor-gere samt at den frie adgang til internettet, herunder netneutralitet, sikres.Endelig støtter Forbrugerrådet Dansk Energis forslag vedrørende gennemsigtig-heden på bredbåndsmarkedet som en forudsætning for, at markedet kan virke ef-ter hensigten.KL finder i høringssvar af 24. juni 2010 det essentielt, at det tydeligere fremgår iKommissionens meddelelse, at der skal arbejdes på informationsudveksling mel-lem myndighederne på tværs af landene. Dermed kan det ifølge KL blandt andetsikres, at borgere der arbejder på tværs af landegrænserne, kan modtage de socia-le ydelser, de er berettiget til, og sådan, at myndigheder på tværs af landene ogsåfår lettere adgang til oplysninger om borgerne for at sikre sig deres berettigelse.KL henviser i denne forbindelse til det igangværende EEISS-projekt (ElectronicExchange of Social Security Information), som sigter mod dette via sikring af6

udveksling af elektroniske blanketter mellem myndigheder. Men mere kan ifølgeKL gøres eksempelvis gennem en fælleseuropæisk digital signatur.KL henviser endvidere til, at Kommissionens meddelelse i høj grad fokuserer pådigitalisering som udbredelse af internettet til borgerne ud fra en betragtning om,at de fleste tjenester kun vil være tilgængelige på internettet. I den sammenhængønsker KL et større fokus på, at digitalisering også handler om, at offentligemyndigheder skal turde levere tjenester digitalt. Ifølge KL sker dette ikke af sigselv hos de offentlige myndigheder.Desuden påpeger KL, at det ikke kun er borgerne, der mangler kompetencer, menat der også ofte er usikkerhed om de digitale muligheder blandt medarbejdere ogledelse i den offentlige sektor. Dette ser KL som en barriere for at myndigheder-ne prioriterer digitale tjenester, og denne må derfor nedbrydes for, at effektivise-ringspotentialerne i digitaliseringen kan høstes. KL mener, at Kommissionen børopfordre medlemsstaternes lokale og nationale myndigheder til at sætte fokus pådokumentation af digitaliseringsindsatsen og dens effekter. KL anfører således, atåbenhed mellem tilsvarende myndigheders løsninger, funktionalitet og anvendel-se er nødvendig for at drage nytte af andres succeser og implementere dem i egenorganisation.Endelig finder KL, at Kommissionens målsætning om, at 50 procent af EU-borgerne bør bruge e-forvaltningstjenester i 2015, bør have en mere prominentplads i den europæiske strategi.TDC har på møde og med efterfølgende skriftligt forslag den 4. maj 2010 givetudtryk for, at regeringens foreløbige generelle holdning under punkt 9 bør frem-hæve, at udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i videst muligt omfang sker påmarkedsbaserede vilkår og teknologineutralt.Endvidere finder TDC, at regeringens foreløbige generelle holdning – i forlæn-gelse af Højhastighedskomiteens anbefalinger – bør fastslå, at offentlig involve-ring i bredbåndsmarkedet alt overvejende bør ske via efterspørgsel af digitaleydelser fra udbyderne på et konkurrencebaseret marked, hvormed grundlaget forøgede investeringer styrkes.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Europas Digitale Dagsorden blev drøftet på et rådmøde (transport, telekommuni-kation og energi) den 31. maj 2010. Der var bred støtte fra medlemsstaterne tilKommissionens meddelelse, om end alle stadig analyserer de foreslåede enkelt-initiativer. Der var bred enighed om IKT’s væsentlige betydning for økonomiskvækst, og at implementeringen af Europas Digitale Dagsorden derfor udgør etvigtigt element i opfyldelsen af den samlede Europa 2020-strategi.Mange medlemsstater fremhævede derudover nødvendigheden af højhastigheds-bredbånd for både borgere og virksomheder, realiseringen af et digitalt indremarked, styrkelse af sikkerhed og tillid samt IKT’s betydning på uddannelsesom-rådet og mere specifikt at sikre udbredelsen af IKT-færdigheder. Endelig frem-førte et mindre antal medlemsstater et ønske om harmonisering af medlemssta-ternes lovgivninger om ophavsrettigheder.

8 9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens flagskibsinitiativ om Europas Digitale Dags-orden velkommen. Der er tale om et højt ambitionsniveau, som lover godt for detvidere arbejde med at realisere Europa 2020-dagsordenen.Regeringen er enig med Kommissionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU'søkonomiske og sociale modernisering.Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtigebeslutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital øko-nomi og et digitalt indre marked, blandt andet ved at sikre udrulning af hurtigtbredbånd i EU. Højhastighedsinfrastruktur er en vigtig forudsætning for at sikrevækst og velfærd i EU. Udbygning af infrastrukturen bør som udgangspunkt væremarkedsdrevet og teknologineutral.Regeringen har den 1. juni 2010 lanceret en ny bredbåndsmålsætning om, at alleborgere og virksomheder i Danmark i 2020 skal have mulighed for at få adgangtil mindst 100 Mbit/s. Målet skal nås ved at fortsætte den markedsbaserede ogteknologineutrale tilgang, der hidtil har fungeret succesfuldt for Danmark.I forbindelse med den videre konkretisering af Europas Digitale Dagsorden læg-ges der fra dansk side særligt vægt på følgende:At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.At det digitale indre marked styrkes, herunder nedbrydelse eller minimeringaf barrierer for e-handel, styrkelse af forbrugernes rettigheder, samt øgetstandardisering og bedre udnyttelse af standarder.At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighederne i etåbent og tilgængeligt informationssamfund, herunder øget brug af IKT-baserede forretningsmodeller.At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsnin-ger med henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser, f.eks. tilsundhed, ældre og mennesker med handicap.At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare forbedringeraf effektivitet og produktivitet.At der ved udformningen af IKT-løsninger også tages hensyn til tilgængelig-hed for mennesker med handicap.

Supplerende grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalget og

Udvalget for Videnskab og Teknologi

Kommissionens IKT-strategi – En Digital Dagsorden for Europa