Udviklingen i designet for ITER fra 2001 og til nu

ITER er et forskningsprojekt, hvor målet er at kunne producere energi ved fusion.Forskningsprojektet forventes at kunne bidrage væsentligt til verdens energifor-syning i konkurrence med kul og olie. Energiproduktion ved fusion vil i givetfald i modsætning til traditionel kernekraft være baseret på frit tilgængelige rå-stoffer, og der vil forventeligt kun være ubetydelige risici forbundet med denneenergiform.ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i enskala, som man ikke har set før. EU har den ledende rolle i projektet. Med de del-tagende lande (regioner) står halvdelen af verdens befolkning bag projektet, ogden europæiske ekspertise på området er anerkendt i hele verden.Forskere fra Europa, Japan, Rusland og USA startede allerede i 1988 et samar-bejde om at designe ITER. Arbejdet blev afsluttet i 2001, hvorefter de internatio-nale forhandlinger om implementeringen startede mellem EU, Japan og Rusland.USA havde på dette tidspunkt forladt samarbejdet, men kom med igen i 2003sammen med Kina og Sydkorea. Indien kom med fra begyndelsen af 2005. Her-efter gik der yderligere nogle år med at forhandle om den geografiske placeringaf ITER. Japan og EU (Frankrig) var kandidater. Først den 21. november 2006blev den internationale aftale om ITER indgået og placeringen af ITER fastlagttil Sydfrankrig (Cadarache). Denne aftale, som trådte i kraft den 24. oktober2007, var baseret på Baseline Design 2001.Som det tidligere er oplyst, blev den europæiske finansiering af ITER besluttet iforbindelse med vedtagelsen af det 7. rammeprogram. Regeringen forelagde sa-gen vedrørende det 7. rammeprogram for Folketingets Europaudvalg to gangemed henblik på forhandlingsoplæg, nemlig 25. november 2005 og 24. maj 2006.For at have en referenceramme til beregning af omkostninger og fastlæggelse aftidsplan i de løbende internationale forhandlinger var det nødvendigt ”at fryse”2001-designet fast. 2001-designet var imidlertid ikke tilstrækkelig med hensyn tildefinition af projektet og varierede betydeligt for de forskellige komponenter.Ifølge 2001-designets tidsplan (”schedule”) var konstruktionsperioden 10 år,

hvorefter ”første plasma” (baseret på almindelig brint) skulle opnås i 2006 på enikke fuldt udviklet maskine. Der er tale om en ”top-down” tidsplan, som hverkentog hensyn til de enkelte trin i fabrikationsprocessen eller den nødvendige inter-aktion mellem parternes nationale ITER organisationer, som skulle levere del-komponenter til ITER maskinen via den internationale ITER organisation (IO).Da aftalen blev underskrevet i november 2006, var parterne derfor enige om, atder skulle foretages en revurdering af designet med henblik på at opdatere 2001-designet. Revurderingen, som IO var ansvarlig for, blev afsluttet i april 2008 ogindeholdt anbefalinger om 80 designændringer. Som opfølgning herpå blev derudarbejdet et nyt reference scenarie (kaldet ”scenarie 0”), som blev godkendt afITER Styrelsesrådet i midten af 2008. Ifølge dette scenarie skulle ”første plasma”nu ske i juli 2018.Den europæiske ITER organisation (F4E) havde samtidig parallelt med IO’s re-vurdering fået relevante europæiske industrier til i løbet af 2007 at foretage nyeomkostningsanalyser af de komponenter, som Europa skulle levere til ITER. Medafsæt i dette arbejde etablerede F4E i begyndelsen af 2008 en task force bestå-ende af F4E eksperter og eksterne eksperter. Task forcens opgave var at iværk-sætte en gennemgribende analyse af de samlede omkostninger for Europa. Re-sultatet af denne analyse blev yderligere vurderet af en speciel ad-hoc gruppe,som F4E’s bestyrelse nedsatte medio 2008. Gruppen skulle vurdere de om-kostningsestimeringer, som førnævnte task force var kommet frem til, ligesomgruppen også skulle efterprøve de anvendte metoder. Gruppens rapport ”ToschiRapporten” var færdig i oktober 2008 og blev behandlet og godkendt på F4E’sbestyrelsesmøde i december 2008.På baggrund af ovennævnte arbejde fremsatte IO i begyndelsen af 2009 forslag tilet nyt scenarie. Det blev kaldt ”scenarie 1” og opererede med ”første plasma” idecember 2018. Scenariet blev godkendt som et arbejdsscenarie på et møde iITER Styrelsesrådet i juni 2009.De omkostningsmæssige konsekvenser for EU af dette scenarie blev i sommerenog efteråret 2009 analyseret af F4E, ligesom man fremkom med forslag til, hvor-dan scenariet kunne modificeres, således at det blev økonomisk og tidsmæssigtoverkommeligt og forsvarligt for EU.Dette modificerede scenarie 1 blev yderligere opdateret af F4E i marts 2010,hvorefter man nu stiler mod ”første plasma” i november 2019.Det er dette opdaterede, modificerede scenarie 1, som godkendes på mødet iITER Styrelsesrådet i slutningen af juli 2010.

Årsager til de ekstraordinære omkostningsstigninger

Ifølge Kommissionen er de væsentligste årsager til stigningen EU’s andel af kon-struktionsomkostningerne – afledt af revurderingen – følgende:1.Behovet for ekstra og mere komplekse tekniske komponenter for at sikreITER’s succes.Det har vist sig at være behov for yderligere udstyr og backup udstyr,

som ikke var medtaget i det oprindelige design, men som skønnes nød-vendige for en effektiv drift og succes af ITER.1Baggrunden for disse ekstra behov er bl.a. at der siden 2001 er sket envoldsom udvikling i fusionsforskningen i almindelighed og i plasma-forskningen i særdeleshed. På denne baggrund er der udviklet ekstra ud-styr til at stabilisere plasmaet yderligere.2.De særlige priseskaleringer på energi og konstruktionsmaterialer (kob-ber, stål og cement).Disse skaleringer har været betydeligt højere end den almindelige pris-stigning. For kobber, stål og cement er der tale om en stigning på 300-500 pct.3.I 2001-designet var der ikke taget hensyn til vanskelighederne ved at atopbygge en stor international organisation fra grunden og bemande den-ne samt en forøget kompleksitet i projektintegrationen.I ressourceestimeringen fra 2001 havde man som nævnt tidligere ikke ta-get hensyn til, at gennemførelsen af et så stort internationalt projekt bådekræver integration af opgaver og arbejdskraft. Dertil kommer, at udgif-terne til administration af F4E og til ekstra teknologi ikke var medtaget.4.Der skal bruges mange anstrengelser på at sikre, at design specifikatio-ner til industrien er tilstrækkelige. 2001-designet var generisk og derforikke detaljeret nok til at basere udbud på.5.Omkostningsestimeringerne i 2001 var bundet op til et bestemt omkost-ningsmål, ligesom designet blev låst ved underskrivelsen af den interna-tionale aftale i 2006.6.Flere ressourcer er påkrævet til inspektion og testning af kvalitetskrav tilen nuklear installation i almindelighed og til at samle de mange delkom-ponenter i særdeleshed.7.I 2001-designet og dets omkostningsestimeringer var der ikke taget hen-syn til behovet for serviceydelser i forbindelse med sikkerhed, transportog afskibning.8.I 2001-designet havde man ikke indarbejdet usikkerhedsreserver (”con-tingencies”) i beregningerne af omkostningerne.Udover ovennævnte årsager til de voldsomme omkostningsstigninger skal ogsånævnes, at forberedelse af byggepladsen, inkl. byggemodningen i Cadarache harværet langt mere krævende end forudset.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Sidst men ikke mindst er en væsentlig begrundelse for revurderingen, at dersiden 2001 som nævnt er sket store fremskridt inden for fusionsforskningen. Detgælder især inden for plasmafysikken, hvor forskningen på de associerede labora-torier i EU’s medlemslande og hos de øvrige ITER parter har betydet, at man nuved hjælp af nye systemer og udvikling af nye magnetspoler er blevet bedre til atkontrollere instabiliteter i plasmaet. I 2001-designet arbejdede man med forud-sætningen om, at plasmaet var stabilt. Den seneste forskning har vist, at dette ik-ke er tilfældet. Derfor har man været nødsaget til at inkludere yderligere udstyrfor at kunne nå op i det nødvendige parameterområde med hensyn til plasmaetstæthed, temperatur og indeslutning.

Omkostningsudviklingen

Det seneste udgiftsskøn fra F4E udgør 7,2 mia. euro. Ministerrådet har med ved-tagelsen af rådskonklusioner om ITER den 12. juli 2010 besluttet, at dette skalreduceres med 600 mio. euro til 6,6 mia. euro. I konklusionerne slås der samtidigfast, at ITER projektet fremover skal baseres på princippet om at design følgerbudgettet og ikke omvendt.Af de samlede meromkostninger skønnes det, at 38 pct. skyldes stigninger påenergi og råvarer. Disse omkostningsstigninger påvirker hovedsagelig opførelsenaf bygningerne i Cadarache. De øvrige meromkostninger skønnes således at følgeaf revurderingen.Da EU alene har ansvaret for opførelsen af bygningerne, nedsatte F4E medio2009 en speciel arbejdsgruppe til at vurdere de fem omkostningsestimeringer,som allerede var fortaget.Ekspertgruppen fandt de nævnte vurderinger fornuftige set på baggrund af degivne forudsætninger. Ved estimering af priserne på råvarer m.m. havde man an-vendt det såkaldte ”bill of quantities” princip, hvor man går ud fra en fast pris pr.kubikmeter, der også inkluderer transport og arbejdsløn. Denne pris multipliceresherefter med det skønnede kvantum f.eks. af beton. Hertil kommer omkostningerved design og konstruktion samt omkostninger ved byggemodning og anden for-beredelse af jorden.Det seneste udgiftsskøn fra F4E bygger således på meget valide og opdateredeberegninger.Som det fremgår af førnævnte rådskonklusioner skal F4E fremover - mindst éngang om året rapportere til Ministerrådet om, hvilke ”cost containment” foran-staltninger og andre spareplaner, der er gennemført. Det skal ske første gang 26.november 2010.Rådskonklusionerne indeholder endvidere en opfordring til Kommissionen om atfremkomme med forslag på november mødet om, hvordan samspillet mellemmedlemslandene, Kommissionen og F4E kan forbedres, ligesom man anmoderF4E om snarest at komme med oplæg til en bedre organisationsstruktur og andrenødvendige tilpasninger til en succesfuld gennemførelse af projektet.

Spørgsmål nr. 105 (alm. del) stillet af Europaudvalget den 12. juli 2010 til

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Spørgsmål 105

Svar

Udviklingen i designet for ITER fra 2001 og til nu

Årsager til de ekstraordinære omkostningsstigninger

Omkostningsudviklingen