Indhold1. Resumé ......................................................................................................................3Om beretningen ..........................................................................................................42. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse................................5Vurderinger fra Styrelsen for International Uddannelse ............................................5Udvikling af vurderingstilbuddet .............................................................................13Sikring af dokumenters ægthed................................................................................13Adgangsgivende eksaminer......................................................................................14Ph.d.-ansættelser.......................................................................................................15Kvalifikationsnævnet ...............................................................................................16Internationalt samarbejde .........................................................................................18Kvalifikationsrammer...............................................................................................193. Anerkendelse til lovregulerede erhverv ...............................................................21Introduktion..............................................................................................................21Erhverv og myndigheder ..........................................................................................22De kompetente myndigheders afgørelser .................................................................24Udviklingen inden for de enkelte erhverv ................................................................26Sagsbehandlingstid...................................................................................................27Pligtmæssig vurdering..............................................................................................28Tjenesteydere fra EU/EØS-lande .............................................................................29Koordinatorfunktionen .............................................................................................30Kontaktpunktsfunktionen .........................................................................................31Henvendelser og information ...................................................................................32

1. ResuméStyrelsen for International Uddannelse1har oplevet en fortsat stigende interesse for atfå vurderet udenlandske uddannelseskvalifikationer. Styrelsen udstedte 2.892vurde-ringeri 2009, hvilket var 38 procent flere end i 2008 og mere end en fordobling i for-hold til 2007. 81 procent af vurderingerne angav et videregående uddannelsesniveau.Udviklingen på vurderingsområdet har især været præget af et stigende antal ansøg-ninger i forbindelse med greencard-ordningen, typisk vedrørende højtuddannede per-soner, der kommer fra Pakistan, Indien eller Bangladesh, i en del tilfælde via en ud-dannelse i Sverige eller andre af vores nabolande.Sagsbehandlingstiden for en vurdering var i 2009 på 27 dage i gennemsnit, og den vardermed uændret i forhold til året før til trods for den øgede sagsmængde.Styrelsen for International Uddannelse har videreudviklet sit vurderingstilbud på bag-grund af en brugerundersøgelse fra 2008 og derudover skærpet sit fokus på sikring afdokumenters ægthed.Ud over vurderingerne giver styrelsen mange former for information og rådgivning.De videregående uddannelsesinstitutioner fik i 2009 svar fra styrelsen på 435 henven-delser om udenlandske adgangsgivende eksaminer i sager om optagelse, 87 procent iløbet af samme dag. I samarbejde med Københavns Universitet har styrelsen udvikleten model for hurtig rådgivning i forbindelse med ansættelse af ph.d.-studerende medudenlandske uddannelseskvalifikationer.Internationalt har Danmark været aktivt med til at understøtte den gensidige anerken-delse af uddannelser gennem bl.a. Bologna-processen og den igangværende indførelseaf kvalifikationsrammer.Kvalifikationsnævnetmodtog i 2009 18 klager over uddannelsesinstitutioners afgø-relser om merit og forhåndsmerit for dansk og udenlandsk uddannelse og afgørelserom anerkendelse af realkompetence inden for voksenuddannelserne. Antallet var detsamme som året før. Som led i en informationsindsats har offentligheden i 2009 fåetadgang til at se klagesagerne på nævnets hjemmeside.Inden forde lovregulerede erhverver antallet af autorisationsafgørelser steget med11 procent til 2.218 afgørelser i 2009 mod 1.994 afgørelser i 2008 (eksklusive søfarts-erhverv inden for handelsflåden). Der er navnlig behandlet flere autorisationsansøg-ninger på sundhedsområdet, som i 2009 tegnede sig for 79 procent af alle afgørelser-ne, mens der var færre sager vedrørende truckfører- og lignende certifikater.Samlet set var 63 procent af afgørelserne i 2009 positive, noget færre end året før, idetandelen af betingede godkendelser steg til 31 procent. Der var voksende forskel mel-lem afgørelser efter EU-regler, hvor de fleste var positive, og de øvrige (dvs. for per-

soner med statsborgerskab i og/eller uddannelse fra tredjelande), hvor de fleste var be-tingede. De kompetente myndigheder holdt sagsbehandlingstiden under tre måneder ide fleste tilfælde: ca. 81 procent af sagerne, hvilket dog var en tilbagegang fra 95 pro-cent året før.Ansøgningsprocessen er med virkning fra januar 2010 blevet forenklet, således at au-torisationsansøgningerne sendes direkte til den kompetente myndighed i stedet for viaStyrelsen for International Uddannelse. Samtidig har styrelsen videreudviklet sin in-formationstjeneste, som hjælper ansøgerne med at finde frem til det rigtige sted meden korrekt ansøgning.2009 var desuden det år, hvor man for alvor påbegyndte brugen af proceduren for tje-nesteydere fra EU/EØS-lande, som efter EU s anerkendelsesdirektiv har ret til at ud-øve deres erhverv midlertidigt og lejlighedsvis i Danmark. Ifølge myndighedernes op-lysninger blev der indgivet 335 anmeldelser fra tjenesteydere. Proceduren er i 2009hovedsagelig blevet brugt på Arbejdstilsynets område, og tjenesteyderne har hovedsa-gelig været fra Tyskland og andre nabolande.

Om beretningenEfter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver viden-skabsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse afudenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.2Beretningen behandlerdet generelle anerkendelsesområde, dvs. anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder Kvalifikationsnævnets behandlingaf klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)det lovregulerede område, dvs. anerkendelse med henblik på adgang til at udøveerhverv, hvor der kræves autorisation og lignende, herunder samspillet mellem Sty-relsen for International Uddannelse og de kompetente myndigheder (kapitel 3).I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for, hvilken brug der gøres af ordningen,dels beskrives den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan adgangen til hurtig ogfair anerkendelse løbende søges forbedret.Procenttal er rundet af til nærmeste hele tal.

2. Anerkendelse til ikke-lovreguleredeerhverv og uddannelseStyrelsen for International Uddannelse (tidligere CIRIUS) er det centrale sted, hvorman kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer og andre former forinformation og rådgivning om anerkendelse af kvalifikationer på tværs af grænserne.Opgaverne som vurderingsmyndighed og som videns- og informationscenter for vur-dering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske ud-dannelseskvalifikationer m.v.3Dette kapitel beskriver resultater fra styrelsens vurderings- og rådgivningsvirksomhed,behandlingen af klagesager ved Kvalifikationsnævnet, som styrelsen er sekretariat for,det internationale samarbejde på anerkendelsesområdet samt arbejdet med at indførekvalifikationsrammer, som letter den gensidige anerkendelse. Hele området er nærme-re beskrevet på styrelsens hjemmeside: www.iu.dk/anerkendelse.

I forhold til arbejdsmarkedet har styrelsens vurderinger de seneste år også indgået iUdlændingeservices afgørelser om opholdstilladelser til jobsøgning i Danmark eftergreencard-ordningen (se afsnittet om vurderingernes sigte på næste side).Vurderingsvirksomheden har været i kraftig vækst siden 2007, som det fremgår af fi-gur 1 ovenfor. I 2009 afsluttede styrelsen 2.892 vurderinger, hvilket var 38 procentflere end i 2008 og mere end en fordobling i forhold til 2007.4Ser man på antallet af ansøgninger, der blev modtaget i årets løb, nåede det i 2009 oppå 3.632, hvilket var 41 pct. flere end året før.Tabel 1 nedenfor viser udviklingen i antallet af afsluttede sager fordelt på, hvordan sa-gerne blev behandlet.Tabel 1: Behandling af vurderingsansøgninger (sager afsluttet 2005-2009)Status for afsluttede sagerVurdering afsluttetBesvaret ved information/vejledn.Videresendt eller henvistBehandling afvistAnsøgning trukket tilbageI alt200594959234341.07820061.00838142981.09720071.4176193581.53020082.091873348162.27520092.89283104101233.203Ændringseneste år801-47153792838%-5%215%110%44%41%

I et noget større omfang end tidligere måtte Styrelsen for International Uddannelse af-vise at foretage en vurdering. I 2009 skyldtes det i 68 af de 101 afviste sager, at do-kumentets ægthed ikke var verificerbar (34 sager), at uddannelsesinstitutionen ikkekunne bekræftes som reel (16 sager), eller at institutionen eller myndigheden i oprin-delseslandet oplyste, at dokumentet var falsk (18 sager). Se i øvrigt afsnittet om sik-ring af dokumenters ægthed på side 13. I de øvrige tilfælde måtte behandlingen typiskafvises, fordi der var tale om uafsluttede uddannelser eller om kurser m.v. uden for detordinære uddannelsessystem.De sager, hvor der skete videresendelse eller henvisning, vedrørte langt overvejendepersoner, som ønskede greencard, og som derfor blev henvist til Udlændingeservice. Itilfælde, hvor der ikke er grundlag for at foretage en vurdering, får ansøgerne desudeni en del tilfælde svar fra styrelsen i form af anden information og vejledning.En vurdering fra Styrelsen for International Uddannelse er med få undtagelser en ni-veauvurdering, det vil sige et dokument, som angiver, hvilket dansk uddannelsesni-veau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde den udenlandske uddannel-seskvalifikation svarer til.

I tillæg til de egentlige vurderinger, som der gives nærmere statistik for i de følgendeafsnit, har styrelsen også leveret andre typer udtalelser og bidrag til vurderinger i for-bindelse med adgangsgivende eksaminer (se side 14) og ph.d.-ansættelser (se side 15).Desuden er der i 2009 udarbejdet 26 såkaldte vejledende udtalelser til personer, som afgode grunde ikke kan fremskaffe eksamensbevis eller lignende dokumentation for de-res udenlandske uddannelse.Vurderingernes sigteAnsøgerne angiver hovedsagelig beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurde-ring fra Styrelsen for International Uddannelse. I 2009 gjaldt det 78 procent af sager-ne, mens uddannelsesformål var de primære i 21 procent af sagerne.Flere end tidligere har fået en vurdering med henblik på videre uddannelse: Der blevudstedt 615 af disse vurderinger i 2009, hvilket var en stigning på 55 procent i forholdtil året før. Den største stigning er dog sket på et område, som sigter mod beskæftigel-se, idet søgningen til Danmark via greencard-ordningen for alvor tog fart i 2009.Greencard-ordningen giver udlændinge fra lande uden for EU/EØS mulighed for atansøge om tre års opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark. Ordningen admini-streres af Udlændingeservice, som træffer sin afgørelse om opholdstilladelse ud fra etpointsystem, hvor bl.a. uddannelseskvalifikationer kan udløse point til ansøgeren. Ud-lændingeservice indhenter ofte en vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Sty-relsen for International Uddannelse, og her er antallet af vurderinger til brug forgreencard-afgørelser steget fra 269 i 2008 til 928 i 2009, dvs. med 245 procent. Der-med udgjorde disse vurderinger i 2009 næsten en tredjedel af alle vurderinger (32pct.).Fraregnet greencard-sagerne voksede mængden af vurderinger med 8 procent: fra1.822 i 2008 til 1.964 til 2009.Sager med henblik på beskæftigelse som social- og sundhedsassistent eller -hjælper ernæsten bortfaldet som følge af, at sosu-assistent er blevet et lovreguleret erhverv. Efterden 1. oktober 2008, hvor social- og sundhedsassistent overgik til en autorisationsord-ning, har uddannelseskvalifikationerne ligesom for de fleste andre sundhedserhvervskullet vurderes af Sundhedsstyrelsen i forbindelse med en ansøgning om dansk auto-risation (se kapitel 3).AnsøgerneAnsøgningerne om vurdering indgives oftest af de enkelte indehavere af udenlandskeuddannelseskvalifikationer, hvilket i 2009 gjaldt 60 procent af vurderingerne. Somfølge af sagerne i forbindelse med greencard-ordningen blev 32 procent af vurderin-gerne foretaget på anmodning af Udlændingeservice.Vurderinger indhentes i begrænset omfang af offentlige arbejdsgivere (4 pct. eller 106af vurderingerne i 2009 mod 126 året før), typisk i forbindelse med indplacering afnyansatte efter AC-overenskomsten, men kun i enkelte tilfælde direkte af private ar-bejdsgivere. Andre rekvirenter er bl.a. uddannelsesinstitutioner, sprogcentre og job-centre.

Det er kun i få tilfælde en uddannelsesinstitution, der indsender ansøgningen (1 pct.).Det skyldes, at de institutioner, der ønsker hjælp til at vurdere en uddannelse, kan be-nytte en særlig svartjeneste og andre informationstilbud, som er etableret af Styrelsenfor International Uddannelse (se afsnittet om adgangsgivende eksaminer side 14).KønDe personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2009, fordelte sig næsten ligeligt mel-lem kønnene: I 48 pct. af sagerne var uddannelsesindehaveren en kvinde.Kønsfordelingen varierer imidlertid, afhængig af hvilken sammenhæng vurderingerneindgår i. Det stigende antal greencard-relaterede sager vedrører langt overvejendemænd: Blandt sagerne til brug for greencard-ansøgninger i 2009 vedrørte de 87 pro-cent mænd. I sager til brug for andre formål var de kvindelige uddannelsesindehaverederimod ligesom tidligere år i overtal med 65 procent.Geografisk oprindelseUddannelsesindehavernes nationalitetDe personer, hvis uddannelser styrelsen vurderede i 2009, var især statsborgere i Asi-en (44 pct.), EU/EØS (20 pct.) og Europa uden for EU (12 pct.). Udviklingen i de sid-ste fem år fremgår af tabel 2 nedenfor. En del af statsborgerne fra Asien har afsluttetderes seneste uddannelse i Europa (læs om uddannelsernes oprindelse i næste afsnit).Tabel 2: Uddannelsesindehavere efter statsborgerskab (vurderinger afsluttet 2005-2009)RegionDanmark, Færøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienIkke oplystI alt2005Pct.18%24%50%21%17%6%2%3%1%8%100%2006Pct.15%29%50%23%15%5%2%4%1%6%100%2007Pct.14%42%40%13%17%4%3%3%1%3%100%2008Pct.11%35%51%13%26%6%2%3%1%2%100%2009Pct.8%20%70%12%44%7%3%3%1%2%100%2009Antal2235401.8583171.178190738218402.661

Der skete i 2009 en markant stigning på 131 procent i antallet af statsborgere fra Asi-en, hvilket bringer deres andel op på 44 procent af uddannelsesindehaverne. Det drejersig hovedsagelig om ansøgere fra Pakistan, Indien og Bangladesh, som tilsammen stodfor 33 procent af ansøgerne. Også Afrika (især Nigeria) steg mere end gennemsnittet,nemlig med 76 procent.Tendensen skyldes det store antal ansøgninger vedrørende greencard, hvor uddannel-sesindehaverne langt overvejende kommer fra Asien (85 pct. af greencard-vurderingerne), specielt Pakistan, Indien og Bangladesh. I mindre omfang kommer defra Afrika (10 pct. af greencard-vurderingerne), herunder især Nigeria og Cameroun.

Samtidig stagnerede antallet af danske statsborgere (+ 3 pct.), mens antallet af øvrigeEU/EØS-statsborgere faldt med 22 procent. Det sidste skyldes primært, at en storgruppe svenske og tyske statsborgere er faldet bort efter oktober 2008, hvor social- ogsundhedsassistent overgik til at være et lovreguleret erhverv.Også hvis man fraregner greencard-sagerne, dvs. for de 1.964 øvrige vurderinger, erder især sket en stigning i sager vedrørende asiatiske statsborgere. Stadig fraregnetgreencard-sagerne ses en nedgang på 20 procent vedrørende EU/EØS-borgere somfølge af sosu-assistent-områdets bortfald. Europa uden for EU/EØS er derimod stegetmed 24 procent, blandt andet på grund af et øget antal uddannelsesindehavere fraUkraine.Uddannelsernes oprindelseSamlet set vedrører et flertal af vurderingerne uddannelser fra lande i Asien og andretredjelande. Tabel 3 nedenfor viser, hvor de uddannelseskvalifikationer, som styrelsenvurderede i perioden 2005 til 2009, var erhvervet.Tabel 3: Vurderinger efter uddannelsens geografiske oprindelse (regioner) 2005-2009RegionFærøerne og GrønlandEU/EØSTredjelandeEuropa i øvrigtAsienAfrikaNordamerikaSyd- og MellemamerikaOceanienI alt2005Pct.1%38%61%26%18%8%5%4%1%100%2006Pct.0%37%63%27%19%6%5%5%1%100%2007Pct.0%51%49%16%19%5%4%3%1%100%2008Pct.0%50%50%16%20%4%5%3%1%100%2009Pct.0%43%57%14%30%5%4%3%2%100%2009Antal11.2311.66039287213212289532.892

Antallet af vurderinger af uddannelser fra Asien er mere end fordoblet fra 2008 til2009 (fra 408 til 872), og stigningen vedrører frem for alt Pakistan, Indien og Bangla-desh. Uddannelser fra EU/EØS er steget med 18%, hvor det i høj grad tæller med, aten del af greencard-ansøgerne fra Asien har taget deres seneste uddannelse i et euro-pæisk land. Over halvdelen af 720 vurderinger vedrørende greencard-ansøgere fra Pa-kistan, Indien og Bangladesh vedrørte uddannelser taget uden for hjemlandet, især iSverige.Uddannelsernes niveauStyrelsen for International Uddannelse vurderer de udenlandske uddannelseskvalifika-tioner i forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. På denne baggrund visertabel 5 nedenfor, hvordan uddannelserne har fordelt sig på tilnærmede generelle ni-veauer.5Tabel 5: Vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau 2005-2009NiveaubetegnelseGrundskoleniveauklasse/årgang10. uddannelsesårUngdomsuddannelsesniveau 11.-12.uddannelsesårKorte videregående uddannelser 13.-14. uddannelsesårMellemlange videregående udd./bachelor 15.-16. uddannelsesårLange videregående uddannelser17.-18. uddannelsesårForskerniveau 19.- uddannelsesårI alt7.-10.2005Pct.0%2%32%10%29%23%3%100%2006Pct.0%2%33%7%31%23%5%100%2007Pct.1%2%42%8%23%21%3%100%2008Pct.0%1%32%7%24%32%3%100%2009Pct.0%1%17%11%24%43%2%100%2009Antal9374913287031.257672.892

Der skete i 2009 en nedgang på 28 procent vedrørende uddannelser svarende til dansk11.-12. uddannelsesår. Erhvervsfaglige uddannelser udgjorde i 2009 kun 9 procent afvurderingerne, hvilket skyldes, at sosu-assistenter som nævnt fra oktober 2008 har an-søgt om autorisation i stedet for om niveauvurdering. Det er til dels opvejet af en stig-ning vedrørende almengymnasiale uddannelser.Der har frem for alt været en stigning vedrørende de videregående uddannelser, somtilsammen ligger til grund for 81 procent af vurderingerne. Det er i særdeleshed enstigning vedrørende uddannelser, der omtrent er på niveau med lange videregåendeuddannelser. Det skal ses på baggrund af stigningen i greencard-relaterede vurderin-ger, idet disse stort set kun vedrører videregående uddannelsesniveauer, især svarendetil 4-5 års dansk videregående uddannelse.

Hvis man ser bort fra greencard- og sosu-sager, er der kun sket små forskydninger ifordelingen på overordnede uddannelsesniveauer fra 2008 til 2009, begge år med etvideregående uddannelsesniveau i omkring 75 procent af vurderingerne.Uddannelsernes faglige retningDe største faglige områder var i 2009 de industri- og håndværkstekniske uddannelserog de naturvidenskabelige uddannelser. Tabel 6 nedenfor viser, hvordan vurderingernefordeler sig efter uddannelsernes faglige retning.Tabel 6: Vurderinger efter faglig hovedgruppe 2005-2009Fagligt områdeIkke erhvervsrettede uddannelserPædagogiske uddannelserHumanistiske og kunstneriskeuddannelser m.v.Samfunds-, kontor- oghandelsuddannelserNaturvidenskabelige uddannelserIndustri- og håndværkstekniskeuddannelserJordbrugs-, fiskeri- oglevnedsmiddeluddannelserTransporttekniske uddannelserSundhedsuddannelserI alt2005Pct.9%6%17%27%8%13%6%0%13%100%2006Pct.9,0%7%15%28%9%13%4%0%14%100%2007Pct.10%6%13%24%7%12%3%0%25%100%2008Pct.8%5%13%26%12%13%3%0%21%100%2009Pct.9%4%13%32%19%13%4%0%4%100%2009Antal27212439092653838212771262.892

Antallet af vurderinger er i særlig grad steget inden for de naturvidenskabelige uddan-nelser (+ 118 pct., navnlig it-uddannelser), og inden for samfunds-, kontor- og han-delsuddannelser (+ 72 pct., navnlig erhvervsøkonomiske uddannelser). Billedet præ-ges af greencard-ansøgerne, hvoraf 34 procent havde naturvidenskabelige uddannel-ser, 29 procent samfunds-, kontor- og handelsuddannelser og 20 procent tekniske ud-dannelser.Sundhedsområdet udgjorde i 2009 kun en beskeden andel af vurderingerne: 4 procentmod 21 procent i 2008, hvor tallet afspejlede, at der var en stor tilgang af social- ogsundhedsassistenter og -hjælpere fra især Sverige.Uddannelsernes alderKnap halvdelen af vurderingerne, 49 procent, blev i 2009 udstedt mindre end 5 år efteruddannelsens afslutning. 75 procent af vurderingerne blev udstedt mindre end 10 årefter uddannelsens afslutning.Andelen af nyere uddannelser er steget markant med 58 procent flere vurderinger afmindre end 5 år gamle uddannelser i 2009 end året før. Ændringen kan tilskrives detøgede antal sager vedrørende greencard, men også fraregnet greencard-sagerne ses envis stigning i andelen af nyere uddannelser.

SagsbehandlingstidDen gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en vurdering afsluttet i 2009 var 27 dage.6Til trods for en stigende sagsmængde er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid blevetholdt uændret i forhold til 2008.Tabel 7 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet fordeler sig efter sagsbehand-lingstiden i antal måneder. 93 procent af vurderingerne blev gennemført på mindreend to måneder (90 pct. i 2008).Tabel 7: Vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder 2005-2009SagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I alt2005Pct.66%27%5%1%0%0%0%100%2006Pct.59%32%8%1%0%0%0%100%2007Pct.52%32%15%2%0%0%01%100%2008Pct.65%26%9%1%0%0%0%100%2009Pct.63%30%6%0%0%0%0%100%2009Antal1.81688118554012.892

Når sagsbehandlingen i enkelte tilfælde har overskredet tre måneder, skyldes det, atstyrelsen har måttet vente på verifikation af uddannelsesdokumenter fra den udsteden-de institution i oprindelseslandet.Det har været muligt at holde sagsbehandlingstiden nede takket være en stor erfarings-base i gruppen af vurderingsmedarbejdere, ved udskydelse af andre, mere udviklings-orienterede opgaver og i kraft af, at en stor andel af vurderingerne i 2009 er udarbejdetmed henblik på greencard-afgørelser. I denne type sager er styrelsen forpligtet til atlevere en vurdering inden for tre uger, og sagsbehandlingstiden var i 2009 gennem-snitligt 16,1 dage for disse vurderinger. Særlige forhold gør det lettere at holde sags-behandlingstiden nede i de sager, der behandles med henblik på greencard:De fleste af de uddannelser, der vurderes i denne sammenhæng, kommer fra en lillegruppe lande og er dermed relativt ensartede.Vurderingerne begrænser sig her til at angive uddannelsens niveau, mens vurderin-gerne i de øvrige sager så vidt muligt også beskriver uddannelsens faglige område.Det er Udlændingeservice, der træffer afgørelse i greencard-sager, og som derforhar ansvaret for at sikre dokumentationens ægthed og om nødvendigt få den verifi-ceret i hjemlandet.

Udvikling af vurderingstilbuddetEn brugerundersøgelse foretaget i 2008 viste overordnet, at der blandt brugerne varstor tilfredshed med vurderingstilbuddet, men også at en del havde forskellige ønskerom forbedringer. Styrelsen for International Uddannelse iværksatte derfor en systema-tisk opfølgning på undersøgelsens resultater. I 2009 har styrelsen blandt andet:udarbejdet nye ansøgningsblanketter med forbedret vejledningindført en praksis, hvor ansøgerne modtager et bekræftelsesbrev med informationom den forventede sagsbehandlingstidudviklet en mere brugervenlig vurderingspakke, som indeholder et dokument medselve vurderingen, et følgebrev med begrundelse og individuelt vejledende oplys-ninger samt et faktablad, der forklarer vurderingens indhold og anvendelsesmulig-heder.

Sikring af dokumenters ægthedVerifikation af uddannelsesdokumenter er i de senere år blevet en stadig vigtigere delaf vurderingsarbejdet, og Styrelsen for International Uddannelse har i 2009 yderligereskærpet sit fokus på uddannelsesdokumenters ægthed.Der er primært to typer af falske eksamensbeviser:Beviser fra angivelige uddannelsesinstitutioner, som sælger diplomer uden reelleuddannelsesforløb, dvs. såkaldtediploma mills(diplomfabrikker)Efterligninger og forfalskninger af beviser fra anerkendte uddannelsesinstitutioner.Den første type beviser volder i reglen ikke problemer i vurderingsarbejdet, da derfindes gode kilder til opklaringen. Styrelsen har adgang til en række databaser og regi-stre over anerkendte institutioner over hele verden og trækker samtidig på et internati-onalt netværk af anerkendelseskontorer. Derimod er det mere vanskeligt at opdage ef-terligninger og forfalskninger af diplomer fra anerkendte uddannelsesinstitutioner.Den teknologiske udvikling har gjort, at det er forholdsvis enkelt at producere vellig-nende falske uddannelsesdokumenter.For at optimere kontrollen af dokumenter har styrelsen blandt andet indhentet origina-le uddannelsesdokumenter i flere tilfælde end tidligere og ladet dokumenter verificerehos den udstedende uddannelsesinstitution, dels rutinemæssigt, dels i form af stikprø-ver. For Pakistan, hvorfra der kommer flest vurderingsansøgere, har styrelsen fåetetableret en velfungerende og systematisk verifikationsprocedure med hjælp fra de lo-kale myndigheder.Styrelsen informerer og vejleder danske uddannelsesinstitutioner om kontrol af eksa-mensdokumenternes ægthed. Det er blandt andet sket i form af oplæg på styrelsens år-lige seminar for studieadministrativt personale og via oplysninger i den såkaldte Ek-samenshåndbog, om hvordan uddannelsesinstitutionerne kan få bekræftet uddannel-sesoplysninger i de enkelte lande (se næste afsnit).

Adgangsgivende eksaminerStyrelsen for International Uddannelse udformer retningslinjer og bistår uddannelses-institutionerne ved vurderingen af udenlandske eksamensdokumenter i sager om opta-gelse på videregående uddannelser. Det sker ved information på styrelsens hjemme-side og ved besvarelse af henvendelser.EksamenshåndbogEksamenshåndbogen på styrelsens hjemmeside beskriver adgangsgivende eksaminerfra 123 lande samt 18 regioner/provinser og fire internationale studentereksaminer. Sewww.iu.dk/ehb.HenvendelserUddannelsesinstitutionerne kan maile, skrive eller ringe til Styrelsen for InternationalUddannelse for at få hjælp til at vurdere, om et eksamensbevis er adgangsgivende tilvideregående uddannelse i Danmark, og til at tage stilling til behovet for ægthedskon-trol.Styrelsen for International Uddannelse besvarede i 2009 435 henvendelser, hvor sty-relsen blev bedt om at vurdere et bestemt uddannelsesbevis. Antallet af henvendelservar på nogenlunde samme niveau som i 2008, hvor styrelsen besvarede 471 henven-delser.87 procent af henvendelserne blev besvaret samme dag, 6 procent på 1 dag, 1 procentpå 2 dage og 6 procent på 3 eller flere dage. Sagsbehandlingen strækker sig typiskover længere tid, når styrelsen skal indhente oplysninger om den pågældende eksa-men.Der blev besvaret flest henvendelser om adgangsgivende eksaminer fra Norge (57),Island (50) og Sverige (40) efterfulgt af Tyskland (18), Rumænien (10) og Holland(10). Langt de fleste af de øvrige henvendelser fordeler sig med 1-3 per land også fralande som Kina, Indien og Nepal, hvorfra Danmark får en del internationale ansøgere.Derudover besvarer styrelsen et stort antal andre henvendelser fra uddannelsesinstitu-tionerne og enkeltpersoner.FagniveauvurderingerDe videregående uddannelsesinstitutioner efterspørger ofte centralt udarbejdede vur-deringer af fagniveauerne i de udenlandske eksaminer. Styrelsen har derfor i 2009 fåetudarbejdet fagniveauvurderinger af fagene engelsk, matematik, kemi og fysik for Nor-ge, Sverige og Island. Vurderingerne er udarbejdet af Undervisningsministeriets fag-konsulenter og kan anvendes vejledende af de videregående uddannelsesinstitutionerved optag. Dermed er en væsentlig del af uddannelsesinstitutionernes behov imøde-kommet, idet næsten 60 procent af de internationale ansøgere kommer fra de tre lande.

Styrelsen for International Uddannelse får imidlertid fortsat mange henvendelser bådefra ansøgere og institutioner med et ønske om fagniveauvurderinger. Disse vurderin-ger foregår decentralt på institutionerne, og styrelsen stiller så vidt muligt oplysningertil rådighed om f.eks. timetal i de enkelte fag og andre oplysninger, som kan indgå ifagniveauvurderingerne. De mange henvendelser fra institutionerne om netop dettespørgsmål vidner om, at fagniveauvurderingerne for institutionerne er en stor opgave.ArrangementerStyrelsen afholdt i marts 2009 sit årlige seminar for studieadministrativt personale, derarbejder med optagelse på de videregående uddannelser. Seminaret fandt sted på Co-penhagen Business School og samlede 140 deltagere.Programmet havde fokus på samspillet mellem Udlændingeservice og uddannelsesin-stitutionerne, som er et vigtigt omdrejningspunkt for modtagelse af internationale an-søgere i Danmark. Andre oplæg omhandlede Lissabon-konventionen, realkompeten-cevurdering af gymnasiale fag og ægthedsvurdering af udenlandske beviser.Desuden afholdt Styrelsen for International Uddannelse i april 2009 en workshop,hvor studieadministrative medarbejdere medbragte konkrete sager og fik hjælp til atvurdere dem.

Ph.d.-ansættelserI samarbejde med Københavns Universitet har Styrelsen for International Uddannelsei 2009 udviklet en model for rådgivning i forbindelse med ansættelse af ph.d.-studerende med udenlandske uddannelseskvalifikationer. Baggrunden er, at de danskeuniversiteter i de senere år har tiltrukket et stigende antal udenlandske ph.d.-stude-rende (fra 870 i 2000 til 1.631 i 2007). På Københavns Universitet bad flere fakulteteri 2008 alle ansøgere til ph.d.-ansættelse med udenlandsk uddannelsesbaggrund om atvedlægge en vurdering af uddannelsesniveauet fra Styrelsen for International Uddan-nelse som bilag til ansøgningen.Da der på den baggrund kunne forudses et potentielt særdeles stort antal vurderingsan-søgninger, har styrelsen indgået aftale med Københavns Universitet om en særlig pro-cedure for bistand til universitetets udvælgelsesproces. Ordningen indebærer, at styrel-sen leverer hurtige vurderinger med et minimum af formelle krav, og at universitetetkun beder om at få vurderet udvalgte og kvalificerede ansøgere, som universitetet po-tentielt ønsker at give en ph.d.-ansættelse.Ordningen blev lanceret i marts 2009, da Københavns Universitet afholdt et startsemi-nar med deltagelse af Styrelsen for International Uddannelse. Styrelsen leverede i2009 i alt 84 af disse særlige vurderinger, som altså ikke indgår i vurderingstallene tid-ligere i dette kapitel. 60 procent af de vurderinger, der blev lavet efter aftalen, angav etdansk kandidatniveau, dvs. det niveau, der normalt kræves for ph.d.-ansættelse, oglangt de fleste af vurderingerne blev foretaget inden for 1 uge. Styrelsen overvejer nu,om ordningen skal udvides til flere universiteter.

KvalifikationsnævnetKvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelses-institutioner i sager om merit og forhåndsmerit for dansk og udenlandsk uddannelsesamt klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universi-tetsuddannelserne kan der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser ommerit for udenlandsk uddannelse.Klagesager i 2009I 2009 blev der indbragt 18 klager for Kvalifikationsnævnet. I 2008 blev der også ind-bragt 18 klager, og i 2007 var tallet 9.11 ud af de 18 klagesager i 2009 blev afsluttet med en afgørelse fra Kvalifikations-nævnet. 4 af disse afgørelser gav klageren fuldt medhold, mens 2 gav klageren delvistmedhold. 5 klagesager endte med, at klagen ikke blev imødekommet. For de sager, derikke endte med en afgørelse, gjorde sig enten gældende, at klagen blev afvist af for-melle grunde, at klagen blev trukket tilbage af klageren selv, eller at sagen blev hen-lagt, fordi klageren ikke formåede at fremskaffe yderligere dokumentation, som varnødvendig for sagsbehandlingen.I tabel 8 nedenfor ses, hvor mange klagesager der vedrørte henholdsvis dansk ogudenlandsk uddannelse og realkompetence, samt hvor mange der endte med en egent-lig afgørelse fra Kvalifikationsnævnet.Tabel 8: Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2009Merit for danskeuddannelses-kvalifikationerModtagetAfvist, henlagt ellertrukket tilbageAfgørelse725RealkompetenceMerit for udenlandskeuddannelses-kvalifikationer844

5 af de 7 klager vedrørende merit for danske uddannelseskvalifikationer vedrørte HD-eller meritlæreruddannelsen. De 3 klager vedrørende realkompetence vedrørte alle di-plomuddannelser (f.eks. diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning).De 8 klager vedrørende merit for udenlandske uddannelseskvalifikationer vedrørte allemerit på universitetsuddannelser, det vil sige uddannelser under Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling. Der var tale om et forholdsvis bredt spektrum af uni-versitetsuddannelser (f.eks. tandlægestudiet, statskundskab og geofysik).Modtagne sager siden 2007Kvalifikationsnævnet har i perioden 2007-2009 modtaget 45 sager. Udvidelsen afKvalifikationsnævnets kompetence i 2007, hvor det bl.a. blev muligt også at klageover afgørelser om dansk uddannelse på Undervisningsministeriets og Kulturministe-riets områder samt afgørelser om anerkendelse af realkompetence, har betydet, at derindbringes en del sager vedrørende især HD-uddannelsen og meritlæreruddannelsen.

Der er siden 2007 modtaget 9 klager over en afgørelse om enten merit eller realkom-petence på en HD-uddannelse samt 7 klager over meritafgørelser på meritlæreruddan-nelsen.Sager om realkompetence er fortsat et noget uprøvet område for Kvalifikationsnævnet.Nævnet har frem til 31. december 2009 modtaget 6 klagesager om anerkendelse af re-alkompetence, hvoraf 4 endte med en afgørelse. Der blev ikke givet medhold i nogenaf sagerne. Alle klagerne var over afgørelser om realkompetencevurdering på en di-plomuddannelse.Der kan også klages over afgørelser om realkompetence i forhold til adgangskrav ogtilrettelæggelse af uddannelsesforløb inden for Grunduddannelse for Voksne (GVU),for så vidt angår teoretiske kompetencer, samt i forhold til faglige niveauer indenfor almen voksenuddannelse og almengymnasiale fag, men Kvalifikationsnævnet harendnu ikke modtaget klager af denne type.Der har endnu ikke været indbragt nogen afgørelser truffet af uddannelsesinstitutionerunder Kulturministeriet eller afgørelser om forhåndsmerit til Kvalifikationsnævnet.Kvalifikationsnævnets synlighedKvalifikationsnævnet modtager stadig trods en række informative tiltag forholds-vis få klager. Det kunne tyde på, at de studerende er tilfredse med de afgørelser, dertræffes. En mulighed er dog, at ikke alle studerende er klar over, at de kan klage overen afgørelse om enten merit eller realkompetence. Kvalifikationsnævnet har i en ræk-ke sager konstateret, at uddannelsesinstitutionen ikke har givet klagevejledning, somloven foreskriver. Kvalifikationsnævnets sekretariat arbejder derfor fortsat løbendemed at gøre opmærksom på klagemulighederne med blandt andet nedenstående tiltag.Ny database med nævnets klagesagerI oktober 2009 blev der på Kvalifikationsnævnets hjemmeside offentliggjort en data-base over de klagesager, som Kvalifikationsnævnet har modtaget siden 2007. Databa-sen, som opdateres løbende, indeholder information om indholdet af klagen, hvilkentype uddannelse og institution klagen drejer sig om, om der er givet medhold eller ej,samt hvilke sagkyndige der har deltaget i sagen. Man finder desuden et resumé af af-gørelsen samt afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholder ikke personlige oplys-ninger om de studerende, der har klaget.Formålet med at offentliggøre klagerne og nævnets afgørelser er at udbrede kendska-bet til Kvalifikationsnævnet og dets praksis. I forbindelse med lanceringen af den nyedatabase blev der via Styrelsen for International Uddannelses nyhedsbrev sendt en ar-tikel om den ud til alle de ca. 9.800 abonnenter.Øvrig formidling af klagemulighederneI marts oplyste Kvalifikationsnævnets sekretariat om klagemuligheder ved et seminar,som Styrelsen for International Uddannelse afholdt for studieadministrativt personale.Deltagerne kom fra et bredt spektrum af danske uddannelsesinstitutioner.

I 2010 vil indsatsen med at udbrede kendskabet til Kvalifikationsnævnet og dets kla-gemuligheder blive fortsat. Det gøres ved, at der rettes henvendelse til studentermaga-siner og -blade på uddannelsesinstitutionerne for at få trykt artikler om nævnet. Dettegælder for uddannelser under både Videnskabsministeriet, Undervisningsministerietog Kulturministeriet.Kvalifikationsnævnets vurderingsprincipperKvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærendeprincip er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation skal anerkendes, medmindre derkan påvises væsentlige forskelle i uddannelsernes længde, faglige indhold m.v.Nævnets afgørelser træffes som udgangspunkt på grundlag af en konkret vurdering afsamtlige fag. Der tages udgangspunkt i de fag, som ECTS- og indholdsmæssigt ækvi-valerer de(t) fag, som der ønskes fritagelse for. De fag, der herefter ikke kan merit-overføres, undersøges for at fastslå, om der findes delelementer, der tilsammen kandanne grundlag for en fritagelse for et eller flere fag.I visse tilfælde anvendes i stedet en samlet vurdering af, hvilke kompetencer klagerenhar erhvervet sig. I sin reneste form fører vurderingen til, at der f.eks. kan lægges af-gørende positiv vægt på, at ansøgeren inden for samme fagområde har erhvervet sig enbachelorgrad fra et udenlandsk offentligt anerkendt universitet. Det er dog naturligviset vilkår for nævnets arbejde, at afgørelserne holder sig til det faglige grundlag i formaf de studieplaner, som institutionerne arbejder inden for.

Internationalt samarbejdeStyrelsen for International Uddannelse har på anerkendelsesområdet et tæt samarbejdemed søstermyndigheder og -organisationer i udlandet. Det internationale samarbejdeforegår i regi af Europarådets og UNESCO s anerkendelsesnetværk, ENIC-netværket,og Europa-Kommissionens anerkendelsesnetværk, NARIC-netværket. Netværkeneudveksler oplysninger om forskellige landes uddannelsessystemer og bistår hinandenmed oplysninger i konkrete anerkendelsessager. Derudover foregår der en række aner-kendelsesfaglige diskussioner i netværkene. Et af de store emner i 2009 har været enrevision af henstillingen om kriterier og procedurer for anerkendelse af udenlandskeuddannelseskvalifikationer. Henstillingen blev vedtaget i 2001 som en udmøntning afLissabon-konventionen, det centrale internationale dokument om gensidig anerkendel-se af uddannelseskvalifikationer inden for de videregående uddannelser. I øvrigt blevLissabon-konventionen i 2009 ratificeret af Spanien og Belgien, hvorved den nåede oppå 50 fuldgyldige deltagerlande.7Også brugen af kvalifikationsrammer i anerkendelsesarbejdet har været et omdrej-ningspunkt for diskussionerne i netværkene.

Ved det fælles årsmøde i netværkene juni 2009 blev en medarbejder fra Styrelsen forInternational Uddannelse valgt til vicepræsident i ENIC-netværket, og styrelsen hardermed en mere direkte indflydelse og mulighed for at påvirke de centrale diskussio-ner i anerkendelseskredse.Bologna-arbejdsgruppe om anerkendelsePå ministerkonferencen i Leuven i april 2009 vedtog ministrene i Bologna-processenprioriteringerne for det Europæiske Område for Videregående Uddannelser frem til2020, og Bologna-opfølgningsgruppen blev bemyndiget til at udarbejde en handlings-plan for perioden frem til 2012.Som led i handlingsplanen har Bologna-opfølgningsgruppen nedsat en arbejdsgruppe,som skal udarbejde forslag til at fremme anerkendelse i Bologna-processens 47 delta-gerlande. Arbejdet udføres på baggrund af ENIC- og NARIC-netværkenes analyse afde nationale handlingsplaner for anerkendelse, som Bologna-processens medlemslan-de leverede op til ministerkonferencen i 2007.Danmark er repræsenteret i arbejdsgruppen, som i 2011 skal fremlægge en rapport tilBologna-ministrene, hvor der vil blive fokuseret på både centrale anerkendelsesmyn-digheders og uddannelsesinstitutioners praksis for anerkendelse af udenlandske ud-dannelser.Deltagelse i ambitiøst NARIC-projektStyrelsen for International Uddannelse indgår i et ambitiøst anerkendelsesprojekt, somblev påbegyndt i slutningen af 2009. Projektet gennemføres under ledelse af den ne-derlandske anerkendelsesorganisation NUFFIC og støttes af Europa-Kommissionen.Formålet med projektet er at udgive en slags vurderingsmanual, som udstikker konkre-te retningslinjer for god praksis i anerkendelsesarbejdet. Det drejer sig f.eks. om,hvordan man anerkender flygtninges kvalifikationer, når de ikke har fuld dokumenta-tion for deres uddannelse, hvordan man håndterer falske dokumenter, og hvordan mananerkender realkompetencer. Europa-Kommissionen har udtrykt store forventninger tilprojektet, ligesom den ovennævnte Bologna-arbejdsgruppe om anerkendelse følgerarbejdet tæt.Studieture og konferencerStyrelsen for International Uddannelse har i 2009 deltaget i studieture og konferencermed henblik på at samle ny og opdateret viden om andre landes uddannelsessystemertil brug for det daglige anerkendelsesarbejde. Styrelsen var blandt andet på studieturetil Østrig, Tyskland og Schweiz samt Bulgarien, Serbien og Kosovo.

Den nye danske kvalifikationsramme beskriver de kompetencer, man opnår gennemde forskellige typer uddannelse lige fra folkeskole til forskeruddannelse samt voksen-uddannelse på alle niveauer. Den skal medvirke til at give et bedre overblik over deforskellige niveauer i det danske uddannelsessystem og synliggøre de forskellige mu-ligheder og ruter gennem uddannelsessystemet.For at lette den gensidige anerkendelse af uddannelser i Europa skal de nationale kva-lifikationsrammer senest i 2010 knyttes til den Europæiske Kvalifikationsramme(EQF), som er vedtaget af Europa-Parlamentet og det Europæiske Råd. Arbejdet medat referere de danske uddannelsesniveauer til den europæiske ramme blev sat i gang i2009. Senest i 2012 skal alle danske uddannelser desuden have påtegnet et EQF-niveau på tillæggene til deres eksamensbeviser (Diploma Supplement for de videregå-ende uddannelser og Certificate Supplement for erhvervsuddannelserne).I forvejen findes en dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelse, somblev implementeret i 2008 under ledelse af Videnskabsministeriet. Rammen relaterersig til Kvalifikationsrammen for det Europæiske Område for Videregående Uddannel-se, som er udviklet i regi af Bologna-processen. Kvalifikationsrammen for videregå-ende uddannelse er nu inkorporeret i kvalifikationsrammen for livslang læring medenkelte forskelle.Den videregående ramme er i 2009 blevet certificeret i forhold til den internationaleBologna-kvalifikationsramme. Et udvalg med deltagelse af internationale eksperterhar sammenlignet niveauerne og beskrivelserne af læringsudbyttet i den danske ram-me for videregående uddannelse med niveauerne og læringsudbyttet i Bologna-rammen og fundet god overensstemmelse mellem kvalifikationsrammerne.

3. Anerkendelse til lovreguleredeerhvervIntroduktionLovregulerede erhverv er kendetegnet ved, at man ifølge lovgivningen skal have noglebestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervene.Hvert af de lovregulerede erhverv administreres af en kompetent myndighed, som af-gør, om den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet, herunderkravene til ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer.Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for de lovregulerede erhverv, der eromfattet af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.8Styrelsen for In-ternational Uddannelse har ansvaret for denne lov og har det overordnede ansvar for,at EU s anerkendelsesdirektiv gennemføres og anvendes ensartet og korrekt.9Styrel-sen varetager de tre hovedfunktioner, som er fastsat i direktivet: koordinatorfunktio-nen, kontaktpunktsfunktionen og funktionen som medlem af et såkaldt artikel 58-udvalg.Der skelnes overordnet mellem de sager, der er omfattet af EU s regler om anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer, og de øvrige sager. Man skal have sin an-søgning behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er statsborger i etEU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (dvs. Schweiz), oghar sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande.10Inden for EU-sagerneskelnes der desuden mellem ansøgninger om etablering (permanent arbejde) og leve-ring af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).Inden for sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske er-hvervsmæssige kvalifikationer desuden automatisk adgang til erhvervsudøvelse ifølgenordiske overenskomster. Samtidig gælder der inden for visse områder, navnlig indenfor søfartserhverv, særlige internationale konventioner, som har fortrinsret i forhold tilandre retsregler. Ansøgninger, der ikke er omfattet af nogen af de ovennævnte regler,skal behandles i overensstemmelse med de danske retsregler, der gælder for det enkel-te erhverv.

Erhverv og myndighederDer findes omkring 120 lovregulerede erhverv i Danmark, der er omfattet af lov omadgang til udøvelse af visse erhverv. Ansvaret for adgangen til at udøve dem er aktueltfordelt mellem 21 kompetente myndigheder. Tabel 9 nedenfor viser en vejledendeoversigt over de lovregulerede erhverv i Danmark pr. juni 2010.11Tabel 9: Lovregulerede erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhvervMyndighedArbejdstilsynetErhvervArbejde med asfaltmaterialerArbejde med epoxy og isocyanaterArbejde med styrenArbejde med svejsningArbejde på naturgasanlægAsbestnedrivningElevatormontørFører af gaffelstablerFører af gaffeltruckFører af teleskoplæsserKedelpasserKoordinator på byggepladserKranførerKølemontørPolyesterstøbningStilladsopstillerBrandmandBrandteknisk byggesagsbehandlerHoldleder i redningsberedskabetIndsatsleder i redningsberedskabetBrøndborerDriftsleder på renseanlægRottebekæmpelseAnsvarlig for boreoperationer på offshoreanlæg m.v.Arbejde med asbest på offshoreanlægArbejde med biologiske agenser på offshoreanlægArbejde med opstilling af stilladser på offshoreanlægArbejde med styren på offshoreanlægArbejde med svejsning på offshoreanlægArbejde som elinstallatør på offshoreanlægArbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler påoffshoreanlægArbejde som kranfører på offshoreanlæg m.v.Arbejdsleder for arbejde med epoxy og isocyanater på offshoreanlægm.v.Brandmand på offshoreanlæg m.v.Brandslukningsleder på offshoreanlæg m.v.EnergikonsulentFørstehjælper på offshoreanlæg m.v.Grundlæggende sikkerhedsuddannelse for alle ansatte påoffshoreanlæg m.v.Helikopterdækleder på offshoreanlæg m.v.Offshore MedicOperatørens repræsentant på offshoreanlæg m.v.

ErhvervRedningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.Teknisk ekspert til eftersyn af kedel- og varmeanlægUnderviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde på offshoreanlæg m.v.BygningssagkyndigEjendomsmæglerSkorstensfejerDispachørRegistreret revisorStatsautoriseret revisorTranslatør og tolkAktuarForsikringsformidlerBehandler af fødevarerDyrlægeHesteinseminørKvæginseminørOpdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildtPelsdyrinseminørSvineinseminørVeterinær teknikerAdvokatLandinspektørLodsFarmaceutFarmakonomAnsat på deponeringsanlægArbejde med anlæg med ozonlagsnedbrydende stofferErhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiskebekæmpelsesmidler til beskyttelse, bekæmpelse og regulering afplantevækstStøjmålinger og -beregningerLærer i dansk for voksne udlændingeDyrker af genetisk modificerede afgrøderAutoriseret psykologPsykolog - beskyttet titelDørmand i virksomheder med alkoholbevillingKørelærerVagtvirksomhedElinstallatørFestfyrværkerGas-, vand- og sanitetsmesterKloakmesterVand- og sanitetsmesterLærer i de gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX og HTX)Lærer i folkeskolenAmbulanceassistentAmbulancebehandlerAmbulancebehandler med særlig kompetenceBandagistBioanalytikerErgoterapeutFodterapeut

De kompetente myndigheders afgørelserDette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøg-ninger om autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på dekompetente myndigheders årlige statistiske indberetning til Styrelsen for InternationalUddannelse.Samlet er antallet af afgørelser steget med 11 procent til 2.218 afgørelser i 2009 mod1.994 afgørelser i 2008. Bemærk, at tallene til forskel fra tidligere beretninger ikke in-kluderer de lovregulerede søfartserhverv inden for handelsflåden, da disse har fået ensærstilling i forhold til EU s anerkendelsesdirektiv. Siden den 19. november 2008 harde været omfattet af EU-direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet forsøfartserhverv, som har karakter aflex specialisi forhold til anerkendelsesdirektivet.12Hele 79 procent af afgørelserne blev i 2009 truffet af Sundhedsstyrelsen, hvor mæng-den af afgørelser voksede med 36 procent i forhold til året før.Tabel 10 på næste side viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser i 2009 for-delte sig efter afgørelsernes art, og ændringerne i forhold til 2008. I tabellen optræderkun de myndigheder, der har truffet afgørelser på området i 2009.

Samlet set var 63 procent af afgørelserne i 2009 positive, dvs. der blev tildelt fuld ad-gang til udøvelse af det pågældende erhverv. Det var en nedgang fra 74 procent åretfør (fraregnet de søfartserhverv, der er udgået af statistikken). Samtidig steg andelen afbetingede godkendelser til 31 procent i 2009 fra 17 procent året før. Andelen af nega-tive afgørelser, dvs. afslag, faldt til 6 procent i 2009 fra 10 procent året før.Forskydningen fra positive til betingede godkendelser skyldes især stigningen i antal-let af afgørelser fra Sundhedsstyrelsen, hvor en øget andel har været betingede god-kendelser. For Arbejdstilsynet er der derimod sket en stor nedgang i det samlede antal,mens de afgørelser, der er truffet i 2009, har været 99 procent positive (mod 62 pct.året før).Situationen tegner sig imidlertid vidt forskelligt for EU/EØS-afgørelserne (afgørelserefter EU-regler) og de øvrige afgørelser (afgørelser for personer med statsborgerskabog/eller uddannelse fra tredjelande). EU/EØS-afgørelserne er som regel positive, mensde øvrige afgørelser som regel er betingede, og forskellen er forøget fra 2008 til 2009.Således var hele 93 procent af EU/EØS-afgørelserne i 2009 positive (mod 88 pct. åretfør), 4 procent betingede og 3 procent negative (mod 10 pct. året før). Af de øvrige af-gørelser var kun 5 procent positive (mod 11 pct. året før), mens 84 procent var betin-gede (mod 79 pct. året før) og 10 procent negative.Det skal desuden bemærkes, at betingede afgørelser ikke er det samme i sager efterEU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der kun stilles krav om at beståen egnethedsprøve, gennemgå en prøvetid eller i visse tilfælde dokumentere erhvervser-faring. I de sager, der følger danske retsregler, kan betingede afgørelser derimod ogsåindebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.

Udviklingen inden for de enkelte erhvervTabel 11 nedenfor viser antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordelingefter afgørelsernes art. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet af-gørelser i 2009.13Tabel 11: Afgørelser i 2009 efter erhverv og afgørelsens artErhvervAdvokatAmbulanceførerBandagistBioanalytikerBrandmandDyrlægeElinstallatørErgoterapeutErhvervsdykkerFarmaceutFarmakonomFiskerFodterapeutFolkeskolelærerFysioterapeutJordemoderKiropraktorKlinisk diætistKoordinatorKranførerKølemontørKørelærerLægeLærer i gymnasieskolenOffshore MedicOptikerPsykologRadiografRevisorRottebekæmpelseSpeciallægePositiveAntalPct.263403154724922148441842053028550339202119450%75%100%85%100%63%80%88%100%33%100%100%100%35%86%56%80%100%0%100%100%0%59%46%100%100%75%65%100%50%100%BetingedeAntalPct.20060001015000887210000119255000700050%0%0%13%0%0%0%13%0%56%0%0%0%63%14%6%20%0%0%0%0%100%40%50%0%0%0%23%0%0%0%NegativeAntalPct.020109100300030120010009400340100%25%0%2%0%38%20%0%0%11%0%0%0%2%0%38%0%0%100%0%0%0%2%4%0%0%25%13%0%50%0%I alt48347324582427221139513252153148610933123122194

I en række sundhedserhverv er der sket en betydelig stigning i antallet af afgørelser,herunder bl.a. om autorisation som sygeplejerske (+ 32 pct.), læge (+ 32 pct.) og spe-ciallæge (+ 28 pct.). For social- og sundhedsassistenter, hvor autorisationsordningenblev indført i oktober 2008, blev der truffet 129 afgørelser i 2009.Ud over tallene i tabellen er der i 2009 udstedt 126 midlertidige autorisationer til lægerfra tredjelande. Som egentlige afgørelser tæller Sundhedsstyrelsen kun afgørelser omvarig autorisation eller om betingelserne for at opnå varig autorisation.I 2009 oplevede Sundhedsstyrelsen en ekstraordinær tilstrømning af ansøgninger, idetden modtog over 6.000 autorisationsansøgninger fra indiske sygeplejersker. De komprimært fra maj til august måned. Ansøgningerne er blevet behandlet således, at alleansøgere fra Indien, der har søgt efter 1. april 2009, per e-mail er blevet oplyst om, athvis de ikke kunne fremsende dokumentation om et konkret jobtilbud, ville deres sa-ger ikke blive behandlet. Alle sager, hvor Sundhedsstyrelsen ikke har modtaget denfornødne dokumentation om jobtilbud, er i de første måneder af 2010 blevet sendt re-tur til ansøgerne.Desuden bemærkes en stærk tilbagegang i afgørelser vedrørende certifikater for truck-førere (-74 pct.), kranførere m.v. På lærerområdet ses et øget antal afgørelser vedrø-rende undervisningskompetence i gymnasieskolen (+ 88 pct.) og folkeskolen.

SagsbehandlingstidSamlet set har de kompetente myndigheder ifølge deres indberetninger for 2009 holdtsagsbehandlingstiden under tre måneder i langt de fleste tilfælde: ca. 81 procent af sa-gerne, en nedgang fra 95 procent i 2008. Andelen af afgørelser, der er udstedt på undertre måneder, er blevet mindre for EU/EØS-sager (89 pct. i 2009 mod 97 pct. i 2008),men især for de øvrige sager (68 pct. i 2009 mod 89 pct. i 2008).Tabel 12 på næste side viser fordelingen af afgørelser efter sagsbehandlingstid i helemåneder, dog med forbehold for manglende indberetning af sagsbehandlingstider fornogle af erhvervene.Der gælder EU-regler for sagsbehandlingstiden, når en autorisationsansøgning be-handles efter reglerne i anerkendelsesdirektivet. Fristen er fastsat til tre måneder fradet tidspunkt, hvor den kompetente myndighed har modtaget alle de krævede doku-menter. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge fristen meden måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattet af anerkendelsesdirektivets

bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannel-seskrav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af di-rektivets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervs-erfaring (lovregulerede erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).Tabel 12: Afgørelser i 2009 efter sagsbehandlingstid i måneder *)SagsbehandlingstidMindre end 1 månedMellem 1 og 2 mdr.Mellem 2 og 3 mdr.Mellem 3 og 4 mdr.Mellem 4 og 5 mdr.Mellem 5 og 6 mdr.Over 6 mdr.I altEU/EØS-sager63%18%8%5%3%1%2%100%Øvrige sager38%21%9%5%12%7%9%100%Alle sager54%19%8%5%6%3%5%100%

Pligtmæssig vurderingDen enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at indhente envurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for International Uddannelse,når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende ansøgerens uden-landske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligtmæssig vurderinger dog ansøgninger, der behandles efter reglerne i EU s anerkendelsesdirektiv om au-tomatisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnået fritagelse.14Styrelsen valgte at prioritere emnet ved sit seminar om lovregulerede erhverv i marts2009, dels for at gøre de berørte kompetente myndigheder opmærksomme på reglerneom pligtmæssig vurdering, dels for at fastholde fokus på samarbejdet mellem kompe-tente myndigheder, styrelse og uddannelsesinstitutioner.I 2009 modtog styrelsen 62 anmodninger om pligtmæssig vurdering fra de kompetentemyndigheder, hvilket var 44 procent flere end året før. De myndigheder, der anmode-de om vurderinger, var primært Lægemiddelstyrelsen (farmaceut og farmakonom),Fødevarestyrelsen (dyrlæge) og Psykolognævnet (psykolog).Sådan fungerer pligtmæssig vurderingFormålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetentemyndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-kvalifikationer lever op til gældende standarder.Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen om autori-sation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og Schweiz,

for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte uddannelseindeholder, og hvilke rettigheder den giver.I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvalifikationer eropnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i uddannelseslandet,og oplyser om uddannelsesniveauet i forhold til det danske uddannelsessystem. Desu-den indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesinstitution en indholdsmæs-sig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om de udenlandske kvalifika-tioner i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den tilsvarende danske ud-dannelse. Hvis den udenlandske uddannelse ikke kan sidestilles, oplyser uddannelses-institutionen, hvilke faglige elementer ansøgeren skal supplere med for at være kvali-ficeret på linje med den danske uddannelse.Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som er bindendefor myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelseskvalifikationer.Forbedret samarbejdeStyrelsens samarbejde med de kompetente myndigheder og uddannelsesinstitutionernevurderes overordnet set som tilfredsstillende. Styrelsen ser i den forbindelse samarbej-det med Lægemiddelstyrelsen og uddannelsesinstitutionen Pharmakon som en muligmodel for god praksis på området.Størstedelen af de indholdsmæssige vurderinger fra uddannelsesinstitutioner leveresinden for den lovgivne seks ugers frist. I de tilfælde, hvor tidsfristerne ikke overhol-des, anmoder styrelsen om, at ansøgningerne prioriteres.Styrelsen har i 2009 givet uddannelsesinstitutionerne en nærmere beskrivelse af pro-cedurerne for og forventningerne til indholdet af bidragene.Fritagelse for pligtmæssige vurderingerEn myndighed kan ansøge om generel fritagelse for den såkaldte pligtmæssige vurde-ring på grundlag af en redegørelse for myndighedens procedurer, kriterier og praksis iforhold til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. I2009 var det fortsat Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen, der havde en sådan frita-gelse. Sundhedsstyrelsen har oplyst, at der i perioden ikke er sket væsentlige ændrin-ger i dens procedurer, kriterier og praksis i forhold til det grundlag, som fritagelsen eropnået på.

kompetente myndigheder. Som det fremgår af tabel 13 nedenfor, er ordningen hoved-sagelig blevet brugt på Arbejdstilsynets område. Tabellen viser tallene for de forudgå-ende anmeldelser om levering af tjenesteydelser (midlertidig og lejlighedsvis er-hvervsudøvelse), som er modtaget af de kompetente myndigheder i 2009 ifølge deresårlige indberetning til Styrelsen for International Uddannelse.Tabel 13: Tjenesteyderes forudgående anmeldelser i 2009 efter myndighed og erhvervKompetent myndighed

Arbejdstilsynet

AsbestarbejdeElevatormontørKoordinatorKranførerStilladsarbejderSvejserTeleskoplæsserTruckfører

By- og Landskabsstyrelsen

Rottebekæmpelse

Sikkerhedsstyrelsen

ElinstallatørFestfyrværkerGas, vand og sanitetsmester

Sundhedsstyrelsen

LægeI alt335

9

3

030

1

1ErhvervAnmeldelser

322

111111389173177

KoordinatorfunktionenStyrelsen for International Uddannelse afholdt i marts 2009 et seminar med 71 delta-gere fra kompetente myndigheder, faglige organisationer samt uddannelsesinstitutio-ner, der er involverede i anerkendelsesprocessen på autorisationsområdet. Formåletvar at videreudvikle procedurerne og standarderne for behandling af autorisationsan-søgninger og at styrke viden om anerkendelsesdirektivet og om EU-samarbejdet indenfor denne del af det Indre Marked. Seminarets deltagere fik mulighed for at høre omog drøfte emner som pligtmæssig vurdering af udenlandske uddannelser, forfalskningaf eksamensbeviser i udlandet, nyttige informationskilder, gode råd om gennemførel-sen af EU s anerkendelsesdirektiv samt brugen af SOLVIT og det Indre Markeds In-formationssystem.Som den danske koordinator medvirker styrelsen til udarbejdelsen og gennemførelsenaf EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og har i denne

egenskab repræsenteret Danmark i forhandlingerne om anerkendelsesdirektivet. Sty-relsen repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-Kommissionensgeneraldirektorat for det Indre Marked og har ansvaret for at varetage de danske inte-resser på området i EU, koordinere og overvåge de danske kompetente myndighedersadministration af direktivet samt drage omsorg for, at direktivet gennemføres og an-vendes ensartet på de berørte erhvervsområder.Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysningerom direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger omkvalifikationskravene på de områder, der er omfattet af direktivet, indberetter til Euro-pa-Kommissionen om anvendelsen af direktivet og redegør for eventuelle problemermed anvendelsen af direktivet. Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompetente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante kompetente myndigheder. Desuden stårstyrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning til danske myndighederi forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte erhvervs-områder.

KontaktpunktsfunktionenStyrelsen for International Uddannelse har i en årrække været den centrale indgang forudenlandske autorisationsansøgninger, men denne ordning blev i 2009 omlagt: For atforenkle ansøgningsprocessen blev loven om adgang til udøvelse af visse erhverv iDanmark ændret, således at autorisationsansøgningerne fra og med januar 2010 sendesdirekte til den kompetente myndighed.15Styrelsen for International Uddannelse er fortsat det danske kontaktpunkt for rådgiv-ning og vejledning af danske og udenlandske myndigheder, arbejdsgivere og ansøgerem.fl. om processen for ansøgning om autorisation på baggrund af udenlandske kvalifi-kationer, om anvendelsen af anerkendelsesdirektivet her i landet samt om den danskelovgivning om erhvervsudøvelse, social- og arbejdsmarkedslovgivning og, hvor det errelevant, fagtekniske regler.I forbindelse med lovændringen blev det understreget, at styrelsens kontaktpunkts-funktion samtidig skulle styrkes på informationssiden. Styrelsen har derfor videreud-viklet sin informationstjeneste med henblik på, at styrelsens hjemmeside fra juni 2010giver fuldstændige og opdaterede oplysninger fra de kompetente myndigheder om allede lovregulerede erhverv, der er omfattet af loven.16

Henvendelser og informationStyrelsen for International Uddannelse har som led i koordinator- og kontaktpunkts-funktionen besvaret en række henvendelser i årets løb fra danske og udenlandske bor-gere og virksomheder. Størstedelen omhandlede:hvilke betingelser der gælder for adgang til at udøve lovregulerede erhverv i Dan-mark, herunder status og retsstilling vedrørende enkelte erhvervhvilke dokumenter der skal tilvejebringes, for at autorisationsansøgningen kan be-handleshvordan reglerne i tilknytning til anerkendelsesdirektivet skal fortolkes.Styrelsen har i 2009 offentliggjort en guide til adgang til de lovregulerede erhverv iDanmark. Guiden giver en grundig gennemgang af regler og standarder for adgang tiludøvelse af lovregulerede erhverv her i landet.Danske borgere og virksomheder henvendte sig også til styrelsen med spørgsmål omadgang til at udøve erhverv i andre EU/EØS-lande. Styrelsen informerer også på sinhjemmeside om de rettigheder og pligter, som danske ansøgere bør være bekendtemed, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændigeller arbejdstager i de andre EU/EØS-lande og Schweiz. Desuden har styrelsen i 2009gennem den faste repræsentation i Bruxelles anmodet om, at danske konsulater på de-res hjemmesider oplyser om muligheden for at tage kontakt til styrelsen og til andremedlemsstaters kontaktpunkter. I et enkelt tilfælde fandt styrelsen det nødvendigt atinddrage Europa-Kommissionen i behandlingen af en ansøgning, som en dansk er-hvervsudøver har indgivet i et andet land, som er forpligtet til at anvende fællesskabs-retten, som efter styrelsens vurdering blev tilsidesat.De danske kompetente myndigheder har hentet bistand fra styrelsen i forhold til kon-krete autorisationssager, navnlig med spørgsmål om direktivets regler om anerkendel-sesbetingelser og udligningsforanstaltninger. Styrelsen har også besvaret en del hen-vendelser om anvendelsen af adfærdskodeksen vedrørende anerkendelsesdirektivet.Svarene på de hyppigste spørgsmål er i 2009 lagt på styrelsens hjemmeside som enservice til myndighederne.De kompetente myndigheder har i stort omfang inddraget styrelsen i arbejdet med ud-arbejdelse af danske autorisationsregler, som berører anerkendelsesdirektivet, og sty-relsen har bidraget til regeludstedelsesarbejdet ved at oplyse om og fortolke de gæl-dende EU-retlige forhold i forhold til de konkrete retsforskrifter. Styrelsen har opfor-dret til, at de kompetente myndigheder også samarbejder mere aktivt indbyrdes, nårdet gælder regeludstedelse på erhvervsområder, som er beslægtede.