Ved brev af 12. maj 2010 har Universitets- og Bygningsstyrelsen fremsendtudkast til ny bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannel-serne, idet man anmoder om det erhvervsøkonomiske censorkorps (EOEC)eventuelle bemærkninger til udkastet.EOEC finder generelt, at langt hovedparten af de foretagne ændringer i forholdtil den gældende eksamensbekendtgørelse er udtryk for klare forbedringer (for-enklinger og klarificeringer), ligesom vi støtter, at bestemmelserne om eksamenog bestemmelserne om censorer nu samles i en bekendtgørelse. Det er nyttigt.Overordnet er vi også glade for at konstatere, at de seneste års noget blandedediskussion om censorfunktionen og dens udmøntning nu har fundet et leje, derhovedsageligt er rigtigt fornuftigt og skaber den fornødne ro om denne vigtigeog højt estimerede del af det danske uddannelsessystem.EOEC har dog et antal bemærkninger til udkastet. Bemærkningerne er alle afbetydning for os at meddele, men enkelte er efter vor mening af helt særligvigtighed for det danske uddannelsessystems funktion. Disse har vi tilladt os atmarkere med ordet

(væsentlig).

Vi er opmærksomme på, at der kun går kort tid efter høringsfristens udløb tilbekendtgørelsen planlægges at blive offentliggjort. EOEC er et af universitets-uddannelsernes allerstørste censorkorps og dækker et meget betydeligt antalstuderende. Dette ansvar ligger til grund for vore nedenstående kommentarer,og betyder også, at hvis der er behov for at få uddybet synspunkter, står vi medglæde til rådighed og kan møde ministeriets repræsentanter med timers varsel.Overordnet skal vi tillade os at gentage vort synspunkt om, at den variation afprøveformer, som også den ny bekendtgørelse lægger vægt på, bør indeholdeen genindførelse af muligheden for at eksaminere grupper. Dette synspunkt vedvi, at vi deler en lang række erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer. Det er vorfaste overbevisning at denne prøveform afspejler den virkelighed, kandidaternemøder, ligesom det er fuldt fagligt forsvarligt i en gruppeeksamen at foretageindividuel bedømmelse af den enkeltes præstation. Vi har som censorer ingenbetænkeligheder ved at medvirke ved sådanne eksaminer.

Vore bemærkninger til betænkningsudkastet er:§ 3:

(væsentlig)

Der mangler i denne paragraf desværre en aktiv stillingtagen tilet af de sidste års største problemer ved eksamensafvikling i Danmark.Bedømmelse af skriftlige arbejder, udarbejdet af flere, såkaldt gruppeprojekter.Det er nødvendigt at fastsætte helt præcise retningslinjer for bedømmelsen afdisse opgaver. Hvis opgaven ikke er opdelt og individualiseret på den enkeltegruppemedlems præstation, så kan opgaven alene være en del af eksamina-tionsgrundlaget for den mundtlige eksamination. Og dermed er det reelt aleneden mundtlige præstation, der vil ligge til grund for karakterindplaceringen.Dette bør eksplicit være beskrevet i denne paragraf. Alternativt vil der skeudvikling af diverse bedømmelseskulturer universiteterne imellem og såmændogså internt på de større universiteter. Det er ikke acceptabelt.Med andre ord: Så længe gruppeeksamen er ophævet, så bliver man også nødttil at føre denne beslutning helt ud i livet med eksplicitte bestemmelser ombedømmelsen af disse.Et andet spørgsmål i den samme forbindelse er afrapporteringen af bedøm-melsen. Der er naturligvis ingen tvivl om, at karakteren bliver givet og proto-kolført umiddelbart efter voteringen af den enkelte præstation. Men hvis destuderende får karakteren meddelt umiddelbart derefter, kan og vil det giveanledning til uhensigtsmæssige følger for de af gruppens medlemmer, derefterfølgende skal eksamineres. Bedst var det, om man kunne isolere eksami-nerede gruppemedlemmer fra ikke-eksaminerede. Det lader sig næppe gøre,og så vil det dog afhjælpe den situation, hvor der sker overførsel af informationfra eksaminerede til ikke-eksaminerede, hvis karaktergivning og afrapporteringtil alle først foregår efter det sidste gruppemedlem er eksamineret og karakterenfastsat. Dette er et meget væsentligt problem i dagligdagen. Vi skal opfordre til,at der skabes helt ensartede og landsdækkende regler på dette område.§ 4:

(væsentlig)

EOEC finder det vigtigt for uddannelsernes dynamik, at derfinder en stadig udvikling af prøveformer sted. Men samtidig konstaterer vijævnligt problemer med kontrol af snyd og plagiat. Dette kan modarbejdes,undersøges og begrænses, men aldrig helt udelukkes.Den bedste måde at kontrollere, om den studerende selv er forfatter til detskrevne, er ved en efterfølgende mundtlig eksamen på grundlag af det skriftligebidrag.Vi skal derfor bede om, at der i denne paragraf kommer en eksplicitbestemmelse om, at ved ethvert afgangsprojekt, såvel bachelor, kandidat sommaster, SKAL der ske mundtligt forsvar af projektet. Desværre er deruniversiteter, der muliggør alene skriftlige bedømmelse af afgangsprojekter,selv om det retfærdigvis skal nævnes, at de fleste har mundtligt forsvar. Menmuligheden for, at den studerendes kvalifikationer ikke konstateres ved etpersonligt fremmøde, må ikke foreligge ved disse afgørende prøvninger afkandidatens kvalifikationer.§ 9: Denne paragraf omhandler et vanskeligt område, der både involvererressourcer, prøvetilrettelæggelse og snydproblematikker, ligesom destuderendes forskellige økonomiske forudsætninger kan skabe uligemuligheder. EOEC skal opfordre til, at UBST i bekendtgørelsen tager videstmuligt hensyn til de bemærkninger, der kommer fra universiteterne undersamtidig hensyntagen til retssikkerhed og lige vilkår for de studerende.

§ 10: Desværre tales der mere om, end der gøres mod snyd og anden aka-demisk uredelighed. Det er derfor godt, at de nye regler indeholderbestemmelser om dette område.Dog finder vi, at det bedste ville være, hvis der blev fastsat fælles regler. Det eret nationalt problem, ikke et lokalt problem på det enkelte universitet. Dertilkommer, at vi har konstateret, at der er forskellige sanktionsregler, ligesom manogså kan fortsætte studierne på et andet universitet i en eventuel karensperiodefor derefter at få merit på egen uddannelse. Begge forhold betyder, atretssikkerheden er sat helt over styr.§20: Det er vor opfattelse, at Videnskabsministeriet ved udarbejdelsen af det nuforeliggende udkast har forsøgt at samordne bestemmelserne medUndervisningsministeriets bestemmelser. Det kan vi kun bifalde.I den forbindelse skal vi gøre opmærksom på, at UVM i deres regelsæt har enbestemmelse om, at eksterne censorer skal medvirke ved mindst 50 % afuddannelsernes ECTS-point.Endvidere skal vi henlede opmærksomheden på, at værdien af den tidligerebenævnte ”interne censur” ofte ikke er særlig høj. Derfor finder vi, at der, hvadde interne prøver angår, kan ske en lempelse i universiteternes regelsæt. Detskyldes bl.a., at man kan rejse tvivl om, hvorvidt to interne bedømmere har dennødvendige habilitet i forhold til hinanden. Med et velfungerendeklage/ankesystem bør der være rimelige rammer for at korrigere eventuellefejleksaminationer.En pointe i den forbindelse er naturligvis, at med en ekstern censurandel på50% og med et fravalg af såkaldt intern censur er der tale om en regelforenklingog besparelser for universiteterne.§ 21: Af hensyn til de studerendes retssikkerhed og som grundlag forbehandlingen af klage-/ankesager bør bestemmelsen også fastsætte, at derskal tages noter under eksaminationen.§ 22:

(væsentlig)

Denne paragraf har givet anledning til mange fortolkningergennem tiden.Hvornår er en opgave afleveret på en måde, så man kan anse prøven forbegyndt?Hvis der eksempelvis er fastsat bestemmelser om opgavens omfang, erbedømmelsen så begyndt, når studieadministrationen har anerkendt mod-tagelsen af opgaven, selv om den ikke opfylder kravene. Eller kan bedømmer-ne, når de har konstateret, at kravene ikke er opfyldt, afvise at bedømmeopgaven? Og hvis bedømmerne har mistanke, men ikke endeligt bevis for snydi en opgave, hvordan skal der så reageres? Desværre er dette dagligdagen udepå universiteterne.Disse spørgsmål vil kunne løses ved en bestemmelse i bekendtgørelsen om, atden studerende ved aflevering underskriver en tro og love erklæring om, at alleformelle krav er opfyldt, ligesom citater har rette henvisninger og at denstuderende selv har forfattet teksten. Hvis det efterfølgende konstateres, atdette ikke er tilfældet, kan bedømmelsen afvises under henvisning til snyd.

Hvis der er mistanke om snyd, skal eksamen udsættes, indtil universitetet harbestemt sig i sagen. Dette bør indarbejdes i bestemmelsen.§ 26: Det bør indgå i bestemmelsen i stk. 2, at juli måned ikke indgår. Hvis detikke nævnes, vil det nærmest være umuligt at afholde skriftlige eksaminer,herunder omprøver i de sidste tre uger af juni. Stk. 3 bedes justeret til, at det ereksamen, der skal afholdes senest 6 uger efter, jf. vore bemærkninger under §4. Som stk. 4 er formuleret nu, betyder det, at alene skriftlige bedømmelser afdisse vigtige projekter legitimeres fuldt ud.Kapitel 7: På baggrund af mange års erfaringer med klage/ankesager skal vibede om, at dette kapitel bliver ændret på væsentlige områder i forhold tiludkastet.§ 32:

(væsentlig)

Ombudsmanden har tilkendegivet, at bedømmere i deresbesvarelse af en klage under alle omstændigheder skal begrunde karakterenunder henvisning til målbeskrivelse og karakterbekendtgørelsen. Detteindebærer, at udkastets formulering om, at klagen skal være begrundet ikke erkorrekt§ 33, stk. 3: Bestemmelsen om, at universitetet nu skal træffe den førsteafgørelse i klagesager, er fornuftig, men jf. nedenfor vil den ikke kunne undgå atforlænge sagsbehandlingen. Og man kan vel med nogen ret postulere, at enhurtig sagsbehandling er en del af retssikkerhedsbegrebet.Men opmærksomheden henledes på, at det er en urimelig skævvridning itidsfristerne i bestemmelserne om klage og anke: De studerende har hhv. to ogen uges frist til at klage og kommentere. Samme frister gives ikke universitetet.Praksis viser også, at bedømmernes svar ofte først modtages noget senere end2 uger efter. Mange års erfaring fra ankenævnsarbejde fortæller, at bedømmereog universiteter overskrider tidsfristerne væsentligt. Det er ikke rimeligt, at destuderende SKAL overholde fristerne og øvrige parter ikke.Der bør i disse bestemmelser (dvs. §§ 32 – 35) være en regel om, atbedømmere og universitet skal afgive deres svar inden eksempelvis 4 uger,ellers gives der automatisk ombedømmelse. Ligeledes må bestemmelsen om,at juli måned ikke indgår i beregningen gældealleparter.§ 35: Bestemmelsen om, at ’hvis den studerende modtager tilbuddet omombedømmelse, kan bedømmelsen resultere i enlaverekarakter’, kan varmtanbefales.

(væsentlig)

Derimod er bestemmelsen i stk. 3 om, at ombedømmerne skalhave tilstillet andet end eksaminationsgrundlaget og en eventuel skriftligtbesvarelse/opgave, ikke acceptabel. Det vil ændre hele bedømmelsesgrund-laget og stille meget høje krav til bedømmernes evne til uvildighed. Endvidereer bestemmelsen næppe i overensstemmelse med Karakterbekendtgørelsensbestemmelse om grundlaget for en bedømmelse.

(væsentlig)

Endvidere må bestemmelsen i stk. 4, sidste punktum, være i stridmed hele ånden i klage/anke regelsættet, idet grundlaget for. at der kan skenedsættelse af karakteren, netop er, at der foreligger en NY bedømmelse.Derfor må der naturligvis kunne klages og ankes over denne bedømmelse.

§ 39, stk. 4: Jf. ovennævnte argumentation kan denne bestemmelse ikkeanbefales. Fra censorformandskabernes mangeårige arbejde i ankenævn er detalene sket ganske få gange, at en sag er ”recirkuleret”, så det kan kunanbefales at sikre retssikkerheden ved at slette denne bestemmelse.Generelt for alle bestemmelser om frister gælder, at der skal være entydighed:Er det fra det tidspunkt afgørelsen er meddelt, eller er det fra det tidspunkt,modtageren har modtaget afgørelsen.§ 44: Henvisning skal vist være til kapitel 7.§ 48, stk. 1, 2:

(væsentlig)

Der lægges afgørende vægt på, at censorkorpsetindeholder en væsentlig bestand af repræsentanter for aftagere. Den hidtidigebestemmelse om, at censorkorpsene skal består af mindst 1/3 aftagere børbibeholdes, alternativt skal andelen hæves til 50%.§ 50:

(væsentlig)

Det bør i denne paragraf sikres, at censorformandskaberneer fast høringspart ved enhver høring vedrørende universiteternes forhold, derhar betydning for uddannelsernes kvalitet, evaluering og censorernes funktion.§ 51, stk. 1: Dette er et vanskeligt forhold at regulere, ikke mindst i takt med, atder er sket universitetsfusioner. Der vil desværre opstå en række tvivlstilfælde,også fordi uddannelsernes modulopbygning med samtidig mulighed formeritoverførsel vil skabe uhensigtsmæssigheder. EOEC har tidligere bedtUBST om at regulere dette område. Bestemmelsen løser ikke problemerne helt.§ 53: Denne bestemmelse er en fornøjelse at læse. Tak for det!§ 55:

(væsentlig)

Generelt er vi enige i denne bestemmelse. Imidlertid vil detvære afgørende nødvendigt, at der til bestemmelsen om opfyldelse afkandidatkravet tilføjes ”eller tilsvarende realkompetence”. De forhold, at nyeuddannelser hele tiden udvikles, at der er ønsker om at have tæt tilknytning tilaftagere blandt censorer, og at man i stigende grad anvender udenlandskecensorer, gør denne tilføjelse nødvendig.§ 57: Bestemmelsen er ok, hvis den ikke opfattes, som om man alene findercensoremner af denne vej. Fakta er, at langt de fleste censorer findes via isæruniversiteternes netværk, men også aftagernes netværk.§ 60: Overgangsbestemmelser er altid vanskelige. Det forudsættes, at der ikkeskal foretages nybeskikkelse af vort censorkorps, således at en nybeskikkelseaf censorkorpset efter bestemmelserne i kapitel 10 først finder sted medvirkning fra den 1. april 2014, idet vi netop har arbejdet i måneder med at sikreet nybeskikket censorkorps fra 1. april 2010.

Høring over udkast til ny eksamensbekendtgørelse

(væsentlig).

(væsentlig)

(væsentlig)

(væsentlig)

(væsentlig)

(væsentlig)

(væsentlig)

(væsentlig)

(væsentlig)

(væsentlig)