UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 214: Talepapir fra samrådet den 1/6-10 om samrådsspm. Z-Ø vedr. bredbånd

DET TALTE ORD GÆLDERSpørgsmål Z:Hvilke målsætninger har ministeren for hastigheden på det danske bredbåndsnet?Svar:Jeg er meget glad for at få stillet netop spørgsmålet om målsætninger for det dan-ske bredbåndsnet, for regeringen har netop besluttet at sætte en ny målsætning forbredbånd i Danmark.Det nye mål er, at alle i Danmark skal kunne få adgang til mindst 100 megabit persekund i 2020.Det er en målsætning, der vil sætte Danmark foran vores nabolande Norge, Sve-rige og Tyskland, fordi vi er det eneste af disse lande, der vil sikre, atallefår ad-gang til højhastighedsbredbånd.Den nye bredbåndsmålsætning skal sikre, at Danmark fortsat har en digital infra-struktur, der understøtter vækst og innovation.Alle borgere og virksomheder – uanset hvor de er i landet – skal have mulighedfor at udnytte fremtidens digitale løsninger. Det kan for eksempel give øget flek-sibilitet gennem brug af fjernundervisning og hjemmearbejde.Det kræver både tid og store investeringer at udbygge den digitale infrastruktur.Regeringens målsætning er derfor et langsigtet mål, som skal give forudsigelig-hed for investorerne, så det bliver mere attraktivt at investere i højhastigheds-bredbånd.Europa-Kommissionen har valgt en lignende langsigtet strategi med en målsæt-ning for 2020 om 100 megabit per sekund til 50 procent af den europæiske be-folkning.Det betyder dog ikke, at der først skal ske noget i 2020. Jeg forventer, at måletløbende vil blive indfriet, så mange vil få høje hastigheder længe før 2020.I 2020 forventes mobilt bredbånd at kunne levere hastigheder på mellem 60 og300 megabit per sekund. Jeg forventer, at vil se høje bredbåndshastigheder fraflere forskellige teknologier – både faste og mobile.Regeringen vil løbende evaluere udrulningen og tilgængeligheden af højhastig-hedsbredbånd i alle dele af landet.I 2017 vil regeringen iværksætte et uafhængigt, eksternt review, der skal belysestatus for den danske bredbåndsudvikling og forventningerne til at nå målet i2020 samt de samfundsøkonomiske konsekvenser heraf.

Spørgsmål Æ:Hvordan vil ministeren sikre, at Danmark ikke går glip af innovationsmulighederog produktivitetstilvækst på grund af manglende bredbåndshastighed?Svar:Med den nye målsætning forventer jeg, at Danmark vil forblive i front med hen-syn til at udnytte digitale innovations- og vækstmuligheder.Den nye målsætning vil sikre, at folk også fremover vil finde det attraktivt at boog drive forretning i alle egne af landet.Målsætningen om bredbåndshastigheder til alle danskere på 100 megabit per se-kund vil sikre optimale vilkår for udviklingen af hele Danmark til et højteknolo-gisk samfund.Det vil give nye forretningsmuligheder for erhvervslivet for eksempel i forhold tiltelemedicinløsninger.Endelig forventer vi, at fremtiden vil bringe et hav af nye, innovative tjenester,som vi med opfyldelse af målsætningen vil blive rustet til.Samrådsspørgsmål Ø:Hvilket ansvar mener ministeren, at staten bør tage i udviklingen og udbredelsenaf hurtigt bredbånd?Svar:Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke mener, at offentlige midler skal bruges tiludrulning af bredbånd.I dag har 98 procent af de danske husstande adgang til minimum 2 megabit persekund, og en ny undersøgelse fra EU-kommissionen viser, at Danmark er blandtde lande i EU med størst bredbåndsudbredelse.Vi har altså i dag et sundt marked, som vi skal bygge videre på.Det er markedet, der er bedst til at sammensætte udbuddet af bredbåndsløsningerafhængig af, hvad der efterspørges.Hvis det offentlige direkte skal investere i udrulning af bredbånd, vil det kostemange skattekroner, og det vil kunne påvirke markedets egne investeringer på enuheldig måde.Udbyderne vil måske afvente støttemulighederne i de områder, der er mindst ren-table at udrulle i, og dermed kan offentlig støtte forsinke udrulningen i udkants-områderne. Offentlig støtte kan desuden forvride den konkurrencebaserede ud-vikling, hvis man favoriserer bestemte teknologier eller selskaber.Jeg vil dog ikke afvise, at det i fremtiden kan være relevant at søge EU-midler tildigitalisering generelt. Det vil kræve en grundig analyse af mulighederne i de en-kelte programmer.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Der er imidlertid mange andre og bedre måder, vi kan fremme udrulningen affremtidens bredbånd på.Derfor mener jeg, at hvis vi sikrer gode rammebetingelser for telebranchen,fremmer efterspørgslen efter bredbånd og styrker befolkningens it-kompetencer,så vil markedet levere de hastigheder, der er behov for - både for downloadha-stigheder og uploadhastigheder.Regeringen kan sætte krav til teleselskaberne om dækning i forbindelse med dekommende frekvensauktioner, for at understøtte at målsætningen nås.Dertil kan offentlige institutioner stimulere efterspørgslen på bredbånd ved at gåforrest med eksempelvis brug afcloud computing.Offentlige data skal slippes fri, så private kan bruge dem til at udvikle nye inte-ressante tjenester, der kan stimulere efterspørgsel på bredbånd.Ministeriet for Videnskab

Det moderne vidensamfund er desuden afhængigt af, at der er tillid til de data,der opbevares i computersystemer og transmitteres i den digitale infrastruktur.Udveksling af data skal foregå på en betryggende måde mellem borgere, det of-fentlige og virksomhederne.Videnskabsministeriet arbejder løbende med at fremme danskernes tryghed ogtillid ved at oplyse om it-sikkerhed – for eksempel brug af sikkerhedsstandarderog sikker adfærd på nettet - samt vejlede om løsninger, der sikrer teleforsynin-gen.Blandt andet har IT- og Telestyrelsen netop iværksat et arbejde om it-sikkerhedeni små og mellemstore virksomheder med inddragelse af erhvervenes repræsentan-ter.Det er endvidere centralt at sikre, at alle borgere får mulighed for at tilegne sig defornødne kompetencer til at tage del i det digitale samfund.Derfor styrker og målretter vi indsatsen på dette vigtige område, så den i højeregrad tager afsæt i den enkelte borgers behov.Vores analytiske grundlag og målinger skal tage afsæt i relevante borger- og virk-somhedsnære udfordringer på ikt-området, så vi sikrer os, at alle kan være med.Og vi vil sammen med relevante interessenter se på kompetenceudfordringerne,f.eks. i forbindelse med udrulningen af NemID - den nye digitale signatur - senerei år.Endvidere kan jeg nævne, at vi udvikler e-læring til ansatte i små- og mellemstorevirksomheder, så de gøres selvhjulpne til at benytte selvbetjeningsløsninger påvirksomhedsportalen, virk.dk.Endelig er det centralt at sikre, at flest mulige borgere får adgang til de offentligedigitale tjenester.

Desværre viser Videnskabsministeriet nylige kortlægning, at der stadig er for man-ge offentlige hjemmesider, der ikke er tilstrækkeligt tilgængelige for personer medfunktionsnedsættelser. Og jeg vil gerne understrege, at det er utilfredsstillende.Som supplement til Videnskabsministeriet løbende aktiviteter for at fremme til-gængeligheden af offentlige hjemmesider vil vi undersøge, om der er brugbareinternationale erfaringer, vi kan bringe i spil.Blandt andet vil vi intensivere vores deltagelse i fælleseuropæiske projekter medhenblik på at dele viden og udarbejde fælles værktøjer til fremme af it-tilgængelige hjemmesider, arbejdsværktøjer m.v.Og senere på måneden vil vi i ministeriets følgegruppe for eTilgængelighed drøf-te, hvordan vi på bedst mulig vis kan målrette indsatsen yderligere.