Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi tirsdag

den 1. juni 2010 om ungdomssignatur – UVT – alm. del – spørgsmål Å og

AA

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål Å:

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor der endnu ikke er taget nogen initiativertil at indføre en digital ungdomssignatur?

Svar:

Digital signatur kan i dag udstedes til personer fra 15 år og opefter.Begrundelsen for, at der ikke i dag udstedes digitale signaturer til børn og ungeunder 15 år, er, at for at få en digital signatur skal ansøgeren indgå en aftale ogforpligte sig til at efterleve regler for anvendelse af den digitale signatur, herun-der er der blandt andet nogle sikkerhedskrav.Unge kan derfor få en digital signatur fra det tidspunkt, hvor de er personligtmyndige, det vil sige når de fylder 15 år.IT- og Telestyrelsen har på opfordring fra en række myndigheder i marts 2010gennemført en foranalyse. Foranalysen havde til formål at afdække det konkretebehov for sikkert at kunne identificere børn under 15 år i forhold til kommunika-tion med SKAT og andre offentlige myndigheder.Resultat af analysen er, at behovet for at identificere unge under 15 år i offentligeselvbetjeningssystemer ikke forudsætter en digital signatur.Når det gælder unge under 15 år, så er det enklere for myndigheder og for de un-ge selv at anvende andre løsninger, som er tilgængelige i dag og rettet imod unge,og det er eksempelvis UNI-C’s Unilogin.Jeg kan godt forstå, at en digital ungdomssignatur umiddelbart kan virke som enoplagt løsning til sikring af børn og unge på nettet.Jeg tror faktisk, at Yildiz Akdogan fik sagt en simpel løsning.Men hvis børn får en digital ungdomssignatur, risikerer vi samtidig at gøre detlettere for en potentiel krænker at identificere barnet, idet en digital signatur net-op ikke er anonym.Ideen i en signatur er jo, at man kan identificere personen bag signaturen.Og hvis eksempelvis en pige på 12 år på et chatsted anvender en digital signaturtil at identificere sig over for en potentiel krænker, jamen så har den potentiellekrænker eller mobber langt større mulighed for at finde frem til pigen i den fysi-ske verden.Og det er jo bestemt ikke det, som vi ønsker at opnå.Faktisk vil vi have opnået det stik modsatte af vores intention.

Når det handler om brug af en digital ungdomssignatur til andre formål end kon-takt med offentlige myndigheder, bør man skelne mellem en digital ungdomssig-natur og et såkaldt ungdomsbevis.Formålet med en digital signatur er som før nævnt atidentificereen bestemt per-son.Hvorimod et ungdomsbevis kan benyttes til alene at bekræfte en persons alder ogeventuelt køn uden at identificere vedkommende ved navn, adresse og så videre.Så forskellen er med andre ord, at børn og unge ved brug af etdigitalt ungdoms-beviskan bevare deres anonymitet samtidig med, at de kan være sikre på, at deter andre børn og unge, de kommunikerer med– og for eksempel ikke en voksen med slette hensigter, der udgiver sig for at væ-re et barn.Ministeriet for Videnskab

Derfor mener jeg, at vi bør snakke om digitalt ungdomsbevis – og ikke en digitalsignatur - når det drejer sig omtekniske løsninger,der skal beskytte børn og ungepå nettet i relation til online sociale netværkssteder.Der findes faktisk allerede ungdomsbeviser på markedet, som børn og unge kananvende til at identificere sig med køn og alder på nettet.Så jeg ser ingen grund til, at Videnskabsministeriet skal til at udvikle og udbyde etprodukt på et område, hvor markedet allerede leverer løsninger.Jeg skal så sige, at det er ikke løsninger, der anvendes i særlig stor udstrækning.Det skyldes nok i høj grad, at børn og unge ikke ser en værdi i en sådan tjeneste.Og der har ikke på skoler og blandt forældre været opmærksomhed rettet mod demuligheder, man har med en sådan tjeneste.Men jeg vil da klart opfordre til, at man på skolerne tager en snak om brug af ung-domsbeviser for derved at øge bevidstheden om denne mulighed.Dette kan ske i forbindelse med, at man på skolerne anvender nogle at de mangetilgængelige materialer – som jeg er rigtig glad for at se bliver fremstillet – om sik-ker adfærd og mobning, og som er rettet imod de unge.Jeg vil love at tage kontakt til Undervisningsministeren med henblik på at øgesamarbejdet på dette område.

Spørgsmål AA:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan hun hurtigst muligt vil sikre, at en digitalungdomssignatur bliver en del af den beskyttelse som vi kan give børn og ungepå nettet?

Svar:

Jeg er ikke i tvivl om, at vi kan blive enige om, at børn og unge skal beskyttes pånettet.

Videnskabsministeriet tager problemstillingen meget seriøst.Derfor iværksatte vi allerede i 2008 et større analysearbejde for at afdække pro-blemets omfang og mulige tiltag på området, som Yildiz Akdogan også omtalte.Både IT- og Telestyrelsen og It-sikkerhedskomiteen har beskæftiget sig indgåen-de med problematikken.Hertil kommer, at IT- og Telestyrelsen samarbejder bredt med interessenter påområdet.Det gælder blandt andet Medierådet for Børn og Unge, Danmarks undervisnings-portal, EMU, udbyderne af social netværkstjenester rettet mod unge, Red Barnet,Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.Som opfølgning på et åbent samråd i Videnskabsudvalget den 11. juni 2008 ud-arbejdede IT- og Telestyrelsen en analyse.Ministeriet for Videnskab

Analysen omfatter en afklaring af misbruget af børn og unge ved anvendelse afonline sociale tjenester og analyse af muligheder for at styrke oplysningsindsatsog tekniske tiltag på området.Analysen, viste blandt andet, at:langt de fleste børn ikke bliver udsat for krænkelser eller overgreb i forbin-delse med deres brug af internettetvoksne oftest er ærlige over for barnet om alder og seksuelle hensigteroplysning er – og bør fortsat være – det primære indsatsområdetekniske tiltag ikke alene kan beskytte børn og unge, men at de måske kanbidrage til at nedbringe antallet af misbrugssituationer.

Analysen er fremsendt til medlemmer af videnskabsudvalget.Den er også tilgængelig på IT- og Telestyrelsens hjemmeside.I spørgsmålet bliver der spurgt til en digital ungdomssignatur.For at kunne svare ordentligt på spørgsmålet er det som før nævnt nødvendigt athave terminologien på plads.I den føromtalte analyse skelnes der mellem en digital ungdomssignatur og etungdomsbevis.Som nævnt er formålet med en digital signatur at identificere en bestemt person,mens et ungdomsbevis kan benyttes til at bekræfte en persons alder og eventueltkøn uden at identificere vedkommende.Og jeg går ud fra, at spørgeren er enig i, at også børn skal have ret til at væreanonyme på nettet.Jeg synes derfor ikke, at det er hensigtsmæssigt at anvende en digital ungdoms-signatur til at beskytte børn og unge på nettet.

Når det er sagt, så er jeg dog stadig meget enig med spørgeren i, at vi skal gøre,hvad vi kan for at beskytte børn og unge på nettet.Desværre har komplekse problemer sjældent simple løsninger.Og som nævnt har en teknisk løsning ingen værdi i sig selv.Derfor har Videnskabsministeriet også anlagt en flerstrenget strategi.En teknisk løsning alene giver ikke sikkerhed for børn og unge.Den bedste beskyttelse, vi kan give børn på nettet, er at klæde dem godt på i for-hold til at navigere i den digitale verden.De skal med andre ord lære ”færdselsreglerne” på nettet.At man for eksempel skal være forsigtig med at videregive (private) oplysningerom sig selv.At man skal tænke sig rigtig godt om i forhold til de billeder, man lægger på net-tet.At man skal være bevidst om, at der bag pseudonymerne og brugernavne kangemme sig en anden person.Og så videre.Ligesom en bil kan udstyres med sikkerhedsseler, airbags og andet sikkerhedsud-styr, så er dét, der gør bilen rigtig sikker, føreren bag rettet.Kender vedkommende færdselsreglerne? Husker man at tjekke de blinde vinkler?Er man koncentreret om trafikken?Det vigtigste element er altså oplysning.Videnskabsministeriet støtter derfor aktivt webetik-kampagnen på EMU-portalen, som både henvender sig til børn og unge og til lærere.Det sker i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.Eksempelvis kan man finde materiale til undervisningsforløb om sikker chat pånettet og cybermobning.Så har vi i Videnskabsministeriet medvirket i udarbejdelsen af Chatmærket - somer et kodeks for sikker chat - og det tilhørende regelsæt.Dette arbejde er sket i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd, Rigspoliti-et, Red Barnet og Medierådet for Børn og UngeChatmærket lanceres af Foreningen af Danske InternetMedier.Endvidere står Videnskabsministeriet bag den årlige netsikker-nu!-kampagne,hvor relevante it-sikkerhedsproblemstillinger tages op.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Kampagnen har et særligt spor rettet mod børn og unge.Og på IT- og Telestyrelsens hjemmeside findes der også omfattende informationrettet mod både børn og voksne.Her gives blandt andet gode råd om sikker surf, og hvad man kan gøre som for-ældre for at støtte sine børn i en mere sikker anvendelse af digitale tjenester.Og på Datatilsynets hjemmeside er der en særlig sektion for børn og unge – somer skrevet i et meget enkelt og pædagogisk sprog.Her kan man meget let finde information om:hvornår man må lægge billeder på nettet,hvad man må skrive på nettet,hvordan man kan få fjernet noget fra nettet,hvordan man sikrer dine oplysninger på nettethvad man skal passe på, når man er online.Og som jeg var inde på i besvarelsen af det forrige spørgsmål, så findes der flereudbudte typer ungdomsbeviser på markedet.Det er altså ikke her, vi skal sætte ind.Når markedet leverer løsninger, så ser jeg ingen grund til, at staten også skal ud-vikle og udbyde et produkt.Og som jeg nævnte i min tidligere besvarelse, er det også min opfattelse, at etungdomsbevis ikke i sig selv er en tilstrækkelig løsning.Skal vi fremme sikkerheden for børn og unge på nettet, handler det først ogfremmest om oplysning, så vi kan klæde børnene på til at blive kompetente net-brugere.Og her er jeg bestemt meget lydhør overfor, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.