UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 21: Henvendelse af 26/10-09 fra Det Frie Forskningsråd, vedr. kommentarer til den kommende lovrevision

Kommentarer til kommende lovrevision fra Det Frie ForskningsrådDet Frie Forskningsråd (DFF) hilser opmærksomheden omkring dansk forskningsrammevilkår velkommen og bidrager hermed til drøftelserne i forbindelse medden kommende lovrevision.Grundlaget for DFF’s synspunkter er hensynet til kvaliteten af den samlede dan-ske forskning med udgangspunkt i den enkelte forskers mulighed for at bedrivefri forskning.Forskningsbarometer 2009 er for nylig udkommet og bekræfter, at dansk forsk-ning står sig godt i den internationale konkurrence. Så meget gør vi rigtigt i dag,og det skal selvfølgelig fastholdes. Derfor er det vigtigt med grundige overvejel-ser om, hvilke konsekvenser ændringer af systemet vil medføre, inden de foreta-ges.DFF har taget hensyn til ovenstående i sine kommentarer til en kommende lovre-vision. DFF finder, at rapporten ”Evaluering af forskningsrådssystemet i Dan-mark” ikke i tilstrækkelig grad indtænker, hvad der karakteriserer den frie forsk-ning.Det Frie Forskningsråds kommentarer til den kommende lovrevision følger dennuværende lovs struktur og berører særligt:Lovens område, herunder forskningsrådssystemets sammensætningDanmarks Forskningspolitiske Råd, herunder forskningspolitisk rådgiv-ningKonkrete forhold vedr. Det Frie Forskningsråds fonds- og rådgivnings-funktionKoordinationsudvalget for forskningForskellige bestemmelserDFF deltager naturligvis gerne i yderligere drøftelser og besvarer spørgsmål, somdisse kommentarer skulle give anledning til.23. oktober 2009

Lovens områdeDet Frie Forskningsråds navn er dækkende, og rådet anbefaler, at det bevares.Fri forskningogforskningsfrihedforveksles ofte.Forskningsfriheder metode- og publiceringsfrihed og er gældende uafhængigtaf, om der er tale om fri eller strategisk forskning.Fri forskninger metode-, publicerings- ogtematiskfrihed. Ved fri forskning for-stås, at den enkelte forsker ud fra sin faglige ekspertise har mulighed for atigangsætte et projekt inden for et hvilket som helst emne og uafhængigt af strate-gier på institut-, fakultets- eller institutionsniveau. Den frie forskning er såledesfundamental, når der skal findes helt nye veje i samfundet – og den danner grund-lag for fremtidige strategiske satsningsområder og en vellykket afvikling heraf.Fri forskning er med andre ord første led i forskningens fødekæde og fornyelsensfundament.DFF finder det vigtigt, at fri og strategisk forskning har uafhængige stemmer ogforeslår derfor, at to uafhængige bestyrelser for DFF og DSF fastholdes.Det blev i rapporten ”Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark” anbefaletat lægge bestyrelserne for DFF og Det Strategiske Forskningsråd (DSF) sammenud fra hensyn til bl.a. at kunne implementere tværgående strategier og iværksættenye større forskningsinitiativer. Det vil til en vis grad være en tilbagevenden tiltiden før 2004-loven.DFF ser den nuværende diversitet i forskningsrådssystemet som en stor styrke.Der er risiko for, at den frie forskning drukner i de prioriteringer, der vil blive fo-retaget i en fælles bestyrelse. Herudover giver det dynamik, at forskellige stem-mer taler til det politiske system – og sammen. Der foregår inden for den nuvæ-rende lovs rammer i dag en god dialog mellem DFF og DSF, som begge råd øn-sker at videreføre. DFF har fx taget initiativ til at skabe et tværgående udvalg forinternationale engagementer, hvor disse koordineres i samarbejde mellem DSF,Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) og DFF.Danmarks Forskningspolitiske RådDFF foreslår, at der skabes grundlag for en bedre udnyttelse af den forsknings-faglige rådgivning, som DFF med sin faglige bredde stiller sig til rådighed for atyde.Opdelingen af forskningspolitisk og forskningsfaglig rådgivning fungerer ikkeoptimalt i dag; de to typer rådgivning kan være svære at adskille i praksis. Det ernævnt, at det svækker den forskningspolitiske rådgivning, at den er spredt på formange aktører. Dette ser DFF ikke som nogen trussel mod en demokratisk procesog debat – tværtimod anser rådet det for sundt, at organer med forskellige opga-veporteføljer giver deres mening til kende over for politikerne, og at systemet ik-ke præges af et forskningspolitisk monopol.Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) består af ni medlemmer og har natur-ligt ikke mulighed for at kende alle fagområder i dybden. Med 97 medlemmer oget fondsarbejde, der giver indsigt i den aktuelle danske forskning, dækker DFFdet danske forskningslandskab bredt og kan yde en solidt funderet rådgivning, så-Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

Konkrete forhold vedr. Det Frie ForskningsrådGrundbevilling og midler til særlige initiativerDFF foreslår, at der skabes fleksibilitet vedr. fordeling mellem rådenes grundbe-villing og midler til særlige initiativer.DFF fastlægger hvert år, hvilke virkemidler der udbydes, og disse evalueres ogjusteres løbende. DFF udbyder en række forskellige virkemidler for at sikre despecifikke faglige behov, der er inden for forskellige fagområder. Mange virke-midler er dog ens på tværs af DFF, således at det er lettest muligt for den enkelteforsker at indsende en tværfaglig ansøgning. 80 % af DFF’s midler fordeler be-styrelsen som grundbevilling på forhånd blandt de faglige råd, som frit dispone-rer over disse. Op til 20 % af DFF’s midler disponerer bestyrelsen over, såledesat rådet kan tage større initiativer på virkemiddelniveau, som fx forskerkarriere-programmetSapere Aude.DFF er åben for, at en ændring af forholdet mellem midler til de faglige rådsgrundbevilling (80 %) og midler til særlige initiativer (20 %) overvejes, såledesat fordelingen giver større mulighed for at lave særlige initiativer.PostdocstipendierDFF anbefaler, at rådet fortsat finansierer både nationale og internationale in-dividuelle postdocstipendier.DFF’s støtte til dansk forsknings vækstlag er én af rådets vigtigste opgaver. I entid hvor antallet af ph.d.-uddannede stiger, øges behovet for at kunne føre de dyg-tigste af disse videre i en forskerkarriere via et individuelt postdocstipendium.Rådets mulighed for at bevilge individuelle stipendier i national konkurrence sik-rer, at de største talenter på landsplan fastholdes og udvikles.Tværvidenskabelig forskningDFF finder, at den tværvidenskabelige forskning til fulde kan fremmes inden forden nuværende lovgivning.Det er anbefalet, at den tværvidenskabelige forskning skal fremmes i rådssyste-met. Dette ønske lytter DFF til og arbejder løbende med strømlining af frister ogopslag, således at forskere, der søger på tværs af DFF, har de bedst mulige vilkår.Større og mindre bevillingerDFF finder det vigtigt at kunne støtte projekter med både større og mindre bevil-linger.DFF anser det for afgørende for forskersamfundet, at rådet kan bevilge både stør-re og mindre bevillinger. Det ligger i den frie forsknings natur, at ny og banebry-dende forskning ikke nødvendigvis behøver at koste et større millionbeløb. Det erhævdet fra forskellig side, at universiteterne og forskningsinstitutionerne selv børgive støtte til mindre forskningsprojekter. Men her glemmes DFF’s formål som

værende det sted, hvor en dygtig forsker søger hen, hvis et projekt ikke passer indi institutionens forskningsstrategi. Yderligere er de mindre virkemidler ofte sær-ligt egnet til at fremme internationalisering og nationalt samarbejde (fx Post-docstipendier, Forskningsophold i udlandet samt START – forberedelse af inter-nationale ansøgninger).Derfor er det vigtigt at understrege behovet for, at DFF kan uddele bevillinger afalle størrelser. Det kan tilføjes, at andelen af kroner, som DFF bevilgede til pro-jekter under 100.000 kr. i 2008, begrænsede sig til 0,7 % af de samlede midler,svarende til 14 % af alle ansøgninger.Anonyme bedømmereDFF anbefaler, at der skabes mulighed for at benytte anonyme bedømmere iforskningsrådssystemet.DFF går ind for åbenhed i bedømmelsesarbejdet, men ønsker samtidigt at yde såuvildig en bedømmelse af de enkelte ansøgninger som muligt. I lighed med andrelande bør det overvejes at give mulighed for at benytte anonyme bedømmere,hvor man efter ansøgningsbehandlingen oplyser navne på alle bedømmere, mensåledes at man ikke oplyser, hvem der har bedømt den enkelte ansøgning.HabilitetDFF anbefaler, at der fortsat arbejdes efter klare regler for habilitet.Der har været debat omkring omfanget af habilitet i forskningsrådene. Her er derbehov for afklaring af fakta: Inhabilitet er ikke et problem i sig selv. I det øjebliket rådsmedlem erklæres for inhabilt, deltager vedkommende ikke i behandlingenaf den relevante sag. Dermed er der habilitet i sagsbehandlingen, og den foregår ihenhold til lovens rammer. Det har været foreslået at reducere antallet af med-lemmer i forskningsrådene for at undgå inhabilitet. Dette forslag vil naturligviskunne reducere antallet af inhabile rådsmedlemmer. Men i praksis vil det betyde,at DFF vil miste habil fagkundskab ved behandling af en lang række ansøgnin-ger. Ydermere vil en reduktion af antallet af rådsmedlemmer kunne medføre, atafgørelsen i fondssager i praksis komme til at ligge hos eksterne bedømmere, derkun vurderer en enkelt eller få ansøgninger inden for deres specifikke ekspertise,og derfor ikke har det sammenligningsgrundlag, som er nødvendigt for en grun-dig og reel kvalitetsbedømmelse af alle ansøgninger inden for et givent fagområ-de.Rådgivning fra eksterne peer review-paneler, der ser på alle ansøgninger indenfor et fagområde, vil i den sammenhæng være et mere hensigtsmæssigt instru-ment til at supplere rådenes kompetencer i tilfælde af habilitetsproblemer. Be-slutningskompetencen vil i alle tilfælde ligge hos de faglige råd i henhold til detgældende lovgrundlag.Eksternt peer reviewDFF anbefaler ekstern bedømmelse anvendt ved specifikke virkemidler, hvor dersøges større beløb, og ved alle større ansøgninger fra rådsmedlemmer, og at evt.yderligere anvendelse af eksterne bedømmere først besluttes, når et pilotprojekt i2010 er vurderet.Forsknings- ogInnovationsstyrelsen

DFF benytter i dag eksternt peer review i henhold til KUF’s retningslinjer til:Alle ansøgninger over 13 mio. kr. ekskl. overheadAlle ansøgninger over 1 mio. kr. ekskl. overhead indsendt af et rådsmed-lemAnsøgninger, hvor der mangler fagkundskab i DFF (oftest fordi et fag-kyndigt rådsmedlem er inhabilt og derfor ikke deltager i sagsbehandlin-gen).I alt kontaktedes 360 eksterne bedømmere i 2008.Der er fordele og ulemper ved at benytte ekstern bedømmelse som supplement tilrådsarbejdet. En fordel er, at det for udenforstående øger tilliden til rådets habili-tet. En ulempe er, at en ekstern bedømmer ofte kun vil have en enkelt eller et paransøgninger at bedømme og derved ikke kender feltets samlede kvalitetsniveau.Dette problem kan til en vis grad afhjælpes ved at benytte eksterne peer review-paneler, som bedømmer og prioriterer en gruppe af ansøgninger. DFF vil sætte etpilotforsøg med review-paneler i gang i 2010.Forsknings- og

Det vurderes, at eksterne review-paneler vil kunne arbejde hurtigere end eksterneindividuelle bedømmere, da panelerne vil kunne nedsættes i forbindelse med op-slag af virkemidler, mens individuelle bedømmere først kan identificeres efter, atansøgningerne er modtaget. På samme måde som ekstern bedømmelse bruges idag, vil panelernes bedømmelser blive brugt i forbindelse med rådenes afslutten-de prioritering og beslutning om tildeling af bevillinger blandt alle ansøgninger.To fælles konsekvenser – uanset typen af ekstern bedømmelse – vil være, at om-kostningerne forøges, og behandlingstiden forlænges. Dette sidste harmonerer ik-ke med det politiske ønske om at få udmøntet DFF’s midler hurtigst muligt.Kort kan man sige, at eksterne peer review-paneler kan være et godt supplement,som vil kunne højne kvaliteten af det nuværende bedømmelsesarbejde, men sam-tidigt vil medføre, at der bliver længere tid fra opslag til uddeling af midler, og atudgifter til ansøgningsevaluering vil blive øget betydeligt. Det pilotprojekt, DFFefter opfordring fra ministeren gennemfører i 2010, vil betyde en merudgift påcirka 1 mio. kr.OpfølgningDFF finder ikke, at der er behov for lovændringer med henblik på at sikre enbedre opfølgning på rådets arbejde.DFF ønsker at kunne følge bedre op på bevillinger. Dette kræver dog ekstra se-kretariatsressourcer, som ikke umiddelbart er tilgængelige, men en lovændringfindes ikke nødvendig.RådsmedlemmerDFF anbefaler antallet af rådsmedlemmer opretholdt, og at det vurderes, omman i højere grad kan rekruttere internationale rådsmedlemmer, der forstår oglæser dansk.For at øge DFF’s legitimitet udadtil er det blevet foreslået, at antallet af rådsmed-lemmer reduceres, samt at en større andel af medlemmerne rekrutteres fra udlan-det.

En reduktion i antallet af rådsmedlemmer vil DFF anse for en forringelse af rå-dets faglige rådgivning, og samtidig vil det forringe kvaliteten af fondsfunktio-nen, hvorfor det anbefales at opretholde rådets nuværende antal medlemmer.DFF kan bakke op om et øget antal internationale medlemmer, der forstår og læ-ser dansk. Dog har de faglige råd i DFF høj mødefrekvens på ca. 8-10 møder år-ligt, hvoraf flere er af 2-3 dages varighed, og hertil kommer mange timers arbejdemed fonds- og rådgivningsopgaver. Det er derfor en stor opgave at være råds-medlem, og den kræver, at man brænder for dansk forskning. To andre forholdskal medinddrages i overvejelserne: Enten vil man kun kunne rekruttere med-lemmer, der taler dansk, eller også vil rådsarbejdet skulle foregå på engelsk.Sidstnævnte vil være et problem i forhold til rådgivningssager og i forhold til vis-se fagområder, der fx har dansk sprog som emne. Endelig bør det overvejes, atadministrationsomkostningerne vil stige (udenlandske medlemmers rejser og op-hold mv.). Det er en særlig styrke ved det nuværende danske system, at forsk-ningsrådene både har en fonds- og rådgivningsfunktion.Udpegning af rådsmedlemmerDFF noterer sig, at der er foreslået ens udpegningsprocedure for DFF og DSF.DFF er villig til at påtage sig opgaven.Det afgørende i udpegningen af rådsmedlemmer er, at de udpeges i deres person-lige egenskab og ikke i kraft af deres institutionstilknytning. En ændret kadencefor udpegningerne til 3 + 3 år kunne give øget fleksibilitet i rådenes sammensæt-ning, både for rådet og for medlemmerne.Koordinationsudvalget for forskningDFF anbefaler, at Koordinationsudvalgets sammensætning og opgaver revurde-res.Koordinationsudvalget for forskning har, set fra DFF’s side, ikke fungeret opti-malt. Hvis Koordinationsudvalget alligevel opretholdes, vil det være hensigts-mæssigt, hvis det består af medlemmer, som koordinerer opgaver i råd og udvalg,der bevilger statslige, konkurrenceudsatte forskningsmidler.Forskellige bestemmelserDFF finder det nyttigt for rådets arbejde, at sekretariatet er tilknyttet Viden-skabsministeriet og er tilfreds med den interaktion mellem ministerium og sekre-tariat, der foregår i dag.