UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 207: Talepapir fra samrådet 27/5-10 (tele), fra videnskabsministeren

DET TALTE ORD GÆLDERSpørgsmål Y:Ministeren bedes gennemgå dagsordenen for det kommende rådsmøde (tele) den31. maj 2010.Svar:Jeg skal i dag besvare samrådsspørgsmål Y, hvor jeg skal redegøre for it- og te-leministrenes kommende rådsmøde.Der er to it- og telepunkter på dagsorden for rådsmødet den 31. maj 2010.1. Kommissionens meddelelse om Den Digitale Dagsorden2. Frokostdrøftelse og beslutning om placering af hovedsædet for støttekontoretfor den nyetablerede sammenslutning af de nationale telemyndigheder, BERECBegge punkter forelægges for udvalget til orientering.Det første punkt på dagsordenen er vedtagelse af rådskonklusioner om Den Digita-le Dagsorden. Dette er titlen for EU’s nye strategi for informations- og kommu-nikationsteknologi (IKT).Siden 2005 har EU på IKT-området arbejdet inden for en strategisk ramme, derer kendt som i2010-initiativet.Dette initiativ var en del af udmøntningen af Lissabon-strategien.i2010-initiativet udløber i år, og Kommissionen har derfor udarbejdet oplæg tilen ny europæisk IKT-strategi – også kaldet Den Digitale Dagsorden. Oplæggetblev offentliggjort i en meddelelse den 19. maj.Hele processen frem mod vedtagelsen af denne meddelelse startede sidste som-mer, hvor Kommissionen igangsatte en offentlig høring om en ny IKT-strategi.I den forbindelse sendte regeringen et høringssvar til Kommissionen. Udvalgetmodtog en kopi af høringssvaret til orientering den 16. november 2009.Den Digitale Dagsorden er ret beset Kommissionens eget forslag til en ny IKT-strategi for Europa. Men udmøntningen af den foregår naturligvis i løbende koor-dination med medlemsstaterne, selvfølgelig efter at Rådet har taget stilling tilstrategien.Den Digitale Dagsorden indgår som et af de syv såkaldte flagskibsinitiativer iKommissionens oplæg til Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse.Denne skal afløse Lissabon-strategien, der også udløber i år.Ligesom det var tilfældet med Lissabon-strategien, som Europa 2020s efterføl-ger, skal medlemsstaterne udarbejde nationale mål.

Meddelelsen om Den Digitale Dagsorden fremhæver en række emner, som vur-deres at være centrale for at fremme økonomisk vækst og innovation i Europagennem brugen af IKT.Kommissionen henviser til, at potentialet ved IKT kan udløses via en såkaldt”positiv cirkel”, hvor attraktivt indhold stimulerer efterspørgslen efter højere ka-pacitet. Dette stimulerer igen investeringer i højere båndbredder.Kommissionen identificerer syv konkrete områder, hvor det er nødvendigt at sæt-te ind i EU med henblik på at fjerne barrierer for den positive udvikling.Disse syv områder er:1.2.3.4.5.6.7.Et levende digitalt fællesmarkedInteroperabilitet og standarderTillid og sikkerhedHurtigt og ultrahurtigt internetForskning og innovationDigitale færdigheder og inklusionIKT-baserede løsninger for de europæiske samfund

Kommissionen foreslår også, at alle medlemsstater bør udarbejde nationalebredbåndsplaner senest i 2012.Med disse planer skal landene tage stilling til, hvordan de kan leve op til denævnte målsætninger. I henhold til Kommissionen kan offentlige støttemidlerindgå som et middel til at nå målene.Nærmere retningslinjer om Kommissionens forslag vedrørende bredbånd vil føl-ge i en kommissionsmeddelelse, som forventes offentliggjort i september 2010.Det betyder, at vi derfor endnu ikke kender detaljerne for medlemsstaternes for-pligtelser og muligheder.Allerede nu kan jeg dog godt (igen) understrege, at regeringen overordnet set ar-bejder for en markedsdrevet tilgang. Vigtigt er, at Danmark finder sig egen mo-del, tilpasset det danske marked og danske geografi.

I Danmark har udrulningen af bredbånd hidtil været markedsdrevet og teknologi-neutral.Markedskræfterne har uden tilførsel af offentlige midler sikret, at over 99 procentaf danskerne i dag kan få bredbånd. 98 pct. af de danske husstande har desudenadgang til minimum 2 megabit i sekundet.Fra regeringens side hilser vi Kommissionens meddelelse velkommen, da IKTkan være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser i både EU og Danmark. Vier altså enige i, at IKT skal være en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og so-ciale modernisering.Regeringen finder det positivt, at meddelelsen ud over udbredelse af hurtig inter-netinfrastruktur i høj grad fokuserer på emner, der relaterer sig til den faktiskeanvendelse af infrastrukturen.Fra dansk side lægges der i overensstemmelse med regeringens høringssvar fraefteråret 2009 vægt på, at der i EU’s nye IKT-strategi er fokus på særligt femområder:1. Digitale færdigheder2. Styrkelse af det digitale indre marked og forbrugerrettigheder3. Et åbent og tilgængeligt informationssamfund4. Bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser5. Øget effektivitet og produktivitet.Danmark har på flere af disse områder rigtigt gode erfaringer, som med fordelkan udbredes i hele EU.Desuden kan IKT være et vigtigt redskab i alle sektorer med henblik på udviklingog implementeringen af teknologiske løsninger. Det kan for eksempel gælde in-den for områder som sundhed, uddannelse, ældrepleje eller hjælp til personermed handicap.Det glæder mig især, at Kommissionen har øje for betydningen af digitale fær-digheder.Som nævnt rejste regeringen de ovenfor omtalte emner over for Kommissionen iden offentlige høring sidste efterår. Og emnerne er også blevet adresseret i med-delelsen.Indholdet af rådskonklusionerne, som skal vedtages på rådsmødet, er af megetoverordnet karakter. De forholder sig ikke i detaljen til de konkrete forslag til ini-tiativer og målsætninger i meddelelsen.Dette skyldes, at meddelelsen er kommet meget sent op til rådsmødet.Denne hurtige proces har været nødvendig for at sikre overordnet opbakning tilmeddelelsen allerede på dette rådsmøde. Dette er af hensyn til vedtagelsen af densamlede EU2020-strategien på Det Europæiske Råd (DER) den 17. juni 2010.Heri indgår Den Digitale Dagsorden som nævnt indledningsvist.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Medlemsstaterne har derfor brug for mere tid til at undersøge de mange initiati-ver og målsætninger, som berører flere forskellige områder.Regeringen agter på den baggrund at støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne, dadisse holder sig på et generelt niveau.Det er sandsynligt, at Rådet vil vende tilbage til denne meddelelse senere på året.Dette er dog endnu ikke blevet bekræftet.Herudover vil de enkelte lovgivningsinitiativer selvfølgelig blive behandlet eftersædvanlig procedure.Når rådskonklusionerne er vedtaget på it- og telerådsmødet, er det hensigten, atde indgår som en del af beslutningsgrundlaget om EU-2020-strategien på Euro-pæisk Råd den 17. juni 2010.Derudover vil der blive igangsat en proces, hvor medlemsstaterne i dialog medKommissionen skal melde nationale mål ind i forbindelsen med udarbejdelse afde nationale reformprogrammer vedrørende Europa 2020-strategien.De nationale mål vil skulle koordineres som et samlet hele i regeringen og ikke afde enkelte ressortministerier alene. Præcis hvordan dette vil foregå med hensyntil målsætningerne under Den Digitale Dagsorden er i øjeblikket uklart.Lad mig om processen yderligere tilføje, at samlenotatet blev udarbejdet, indenKommissionens meddelelse var offentliggjort. Jeg forventer derfor at oversendeet supplerende grundnotat til udvalget, når vi har haft lejlighed til at granskemeddelelsen i detaljen og høre de danske interessenter.Under dette punkt på rådsmødet har det spanske formandskab også lagt op til enudveksling af synspunkter om et muligt kodeks for digitale forbrugerrettigheder iEuropa.Hvad der ligger i et sådant kodeks er endnu heller ikke helt klart. I Kommissio-nens meddelelse lægges der op til, at eksisterende forbrugerrettigheder sammen-skrives på en klar og letforståelig måde.Formålet er, at de europæiske forbrugere kan få overblik over, hvad deres rettig-heder er, for eksempel, når man køber varer over internettet i et andet EU-landend sit eget. Dette skal bl.a. være med til at minimere barriererne for eksempelonlinehandel.Kommissionen foreslår også en revision af direktivet om elektroniske signaturermed sigte på grænseoverskridende anerkendelse og interoperabilitet.Regeringen finder sådanne tiltag om forbrugerrettigheder meget vigtige og umid-delbart meget på linje med de danske prioriteter. Vi ser frem til at høre mere omde konkrete detaljer i initiativerne fra Kommissionen.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

På rådsmødet vil jeg derfor lægge vægt på, at vi fra dansk side er meget positiveover for tiltag, der styrker forbrugernes digitale rettigheder, samt tiltag, der syn-liggør disse rettigheder.Det andet punkt på rådsmødets dagsorden er en frokostdrøftelse om placering afstøttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder indenfor Elektronisk Kommunikation, som vi kalder ’BEREC’.Punktet forelægges kun til orientering, idet spørgsmål om placering af hovedsæ-der for agenturer og lignende formelt set er et mellemstatsligt anliggende.Derfor behandles punktet heller ikke som et formelt punkt på Rådets dagsorden.BEREC blev etableret som en del af revisionen af teledirektivpakken, og støtte-kontoret skal bistå med primært administrativ betjening.Udvalget er blevet orienteret om teledirektivpakken i flere omgange siden 2007,hvor forslaget blev stillet.Den tidligere videnskabsminister forelagde teledirektivpakken for udvalget tilforhandlingsoplæg den 4. juni 2008.Som et uafhængigt ekspertrådgivningsorgan vil BEREC vedtage udtalelser oganbefalinger for at hjælpe Kommissionen og på anmodning fra Europa-Parlamentet og Rådet fremme anvendelsen af rammelovgivningen om elektroniskkommunikation, så det udføres effektivt og konsekvent.Hovedopgaven for BEREC er således at samle de nationale tilsynsmyndighedersekspertise og erfaring. Dette gælder særligt med henblik på at harmonisere mar-kedsreguleringen i medlemslandene.Et væsentligt mål er, at teleselskaber i videst muligt omfang kan få den sammebehandling, når de opererer på tværs af grænserne.BEREC’s støttekontor vil være et relativt lille kontor med en 20-30 medarbejde-re. Det skal primært yde sekretariatsmæssig bistand til BEREC, herunder vedforberedelse og afholdelse af møder og kontakt til Kommissionen og andre EU-institutioner.På nuværende tidspunkt er Letland det eneste land, som kandiderer til værtskabetfor støttekontoret.Regeringens holdning i denne sag tager afsæt i konklusionerne fra Det Europæi-ske Råd (DER) i 2003 og 2008, samt en konkret, faglig vurdering af landets eg-nethed.DER-konklusionerne betoner, at EU i fordelingen af agenturers og lignende kon-torers hovedsæder skal prioritere nye medlemsstater, hvor sådanne hovedsæderikke allerede er placeret.Man må sige, at Letland falder ind under denne kategori, og fra dansk side vurde-rer vi også, at Letland fagligt kan løfte opgaven.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling