Aftale om genopretning af dansk økonomiDanmark er nu kommet fri af den nedgang, som fulgte efter finanskrisen i 2008. Denøkonomiske aktivitet er øget. Og ledigheden vurderes nu at ville stige 25.000 perso-ner mindre i år end ventet.Men i kølvandet på krisen er de offentlige overskud vendt til underskud. Alene i årskønnes et underskud på knap 90 mia. kr. Det er konsekvensen af faldet i den privatebeskæftigelse samt den resolutte og meget ekspansive krisepolitik.Samtidig er den globale finansielle og økonomiske krise afløst af risiko for en offent-lig gældskrise, hvilket den seneste uro på de finansielle markeder i Europa vidner om.Der er nu stort fokus på, at landene fører en ansvarlig økonomisk politik. Og stortset alle lande skal i gang med den nødvendige genopretning af de offentlige finanser.Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at det er nødvendigt at påbe-gynde genopretningen af den offentlige økonomi i 2011. Udskydes den nødvendigetilpasning af de offentlige udgifter og indtægter til et senere tidspunkt, vil regningenblive større, og dansk økonomi vil blive udsat for unødvendige risici.For det førstekan store offentlige underskud og stigende gæld skabe nervøsitet på definansielle markeder og presse renterne op. Det er den nye virkelighed ovenpå krisen,som den seneste uro på de finansielle markeder viser med al tydelighed.For det andetkan Danmark blive udsat for pres på kronen, som vi oplevede i efteråret2008, hvor Nationalbanken måtte hæve den danske rente for at forsvare den fastekronekurs.For det tredjeindebærer stigende offentlig gæld, at renteudgifterne øges. Dermed for-trænges gradvist andre offentlige udgifter til skade for blandt andet de svageste i sam-fundet.Ved at handle rettidigt og ansvarligt viser parterne en klar vilje til at genskabe dennødvendige balance i den offentlige økonomi, så tilliden til og troværdigheden omfinanspolitikken og den faste kronekurs ikke svækkes.Det bidrager til at holde renten lav til gavn for beskæftigelsen, boligejerne og den of-fentlige økonomi.Danmark er med Kommissionens rapport fra den 12. maj 2010 ”Denmark.Report pre-pared in accordance with Article 126(3) of the Treaty”nu inde i Stabilitets- og Vækstpagtensprocedure for uforholdsmæssigt store underskud, og Danmark vil om kort tid mod-

tage en henstilling fra ECOFIN om at styrke den offentlige økonomi frem mod2013.Henstillingen forventes at indebære, at den strukturelle offentlige saldo skal forbed-res med 1½ pct. af BNP i løbet af 2011 til 2013 svarende til i alt 24 mia. kr.,jf. Dan-marks Konvergensprogram 2009.Med denne aftale styrkes den offentlige økonomi med 24 mia. kr. frem mod 2013.Dermed indfris den forventede henstilling fra EU.Samtidig medfører aftalen en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på lidt længeresigt, især som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at de offentli-ge finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5 mia. kr.,før målet om strukturel balance i 2015 indfris.Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigerestudiegennemførelse, som bidrager til at indfri den sidste del af målet.Store offentlige overskud har under højkonjunkturen bragt den offentlige nettogældned. I 2001 var den offentlige nettogæld ca. 22 pct. af BNP, og i 2008 var den bragtud af verden, så Danmark var gældfri, da krisen ramte.Med krisen er de offentlige finanser svækket. Men vores underskud, gæld og ledigheder lavere end i de fleste andre EU-lande. Derfor ventes det også, at henstillingen tilDanmark kun vil svare til Stabilitets- og Vækstpagtens mindstekrav om stramningerpå ½ pct. af BNP om året.Virkningen af aftalen på den økonomiske aktivitet i 2011 vurderes at være stort setneutral,jf. bilag 1.Hovedparten af tiltagene har først virkning efter 2011, og aftalenbidrager til at holde renten lav. Sammen med de flerårige virkninger af de finanspoli-tiske lempelser mv. i 2009 og 2010 samt lavere renter understøtter aftalen en stabiludvikling i dansk økonomi med stigende beskæftigelse.

Der fremsættes lovforslag til vedtagelse i Folketinget inden sommerferien, så vi viseren klar vilje til at sikre ro og stabilitet om dansk økonomi. Aftalen indbudgetteres iøvrigt på forslaget til finansloven for 2011, som fremlægges til august.Følgende elementer fremsættes med henblik på vedtagelse før sommerferien:•Lov om ændret regulering af progressionsgrænser mv. (personskattelovens § 20)samt udskydelse af forhøjelsen af topskattegrænsen.•Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu-ner.•Lov om ændring af lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved for-højelser af den kommunale skatteudskrivning.•Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.Herudover har regeringen tilkendegivet at ville fremsætte lovforslag om midlertidignedsættelse af ministerlønningerne. Partierne bag aftalen – Venstre, Konservative ogDansk Folkeparti – er enige om at tage kontakt til Folketingets formand og opfordretil en drøftelse af løn for medlemmerne af Folketinget med Folketingets partier.Aftalen om genopretning af dansk økonomi vil ligge til grund for regeringens kom-mende økonomiske forhandlinger med KL og Danske Regioner.

Parterne er enige om, at den samlede offentlige driftsøkonomi i 2011-2013 alene vilvokse med pris- og lønudviklingen. Det bidrager med i alt 13,5 mia. kr. til genopret-ningen af den offentlige økonomi1.Parterne er samtidig enige om inden for denne ramme at skabe plads til at øge de of-fentlige udgifter på udvalgte områder med i alt 10 mia. kr. i 2010-2013. Heraf tilføres5 mia. kr. til fortsatte forbedringer på sundhedsområdet.Parterne er endvidere enige om, at der ikke samlet set skal spares i kommunerne i2012 og 2013. Den nuværende høje budgetramme til kernevelfærd i kommunerneskal fastholdes i forhold til kommunernes budgetter for 2010 og årligt reguleres medstigningen i priser og lønninger. De planlagte besparelser på 4 mia. kr. i 2012 og 2013gennemføres således ikke. I stedet gennemføres en række konkrete budgetforbedrin-ger for op imod 4 mia. kr. i 2011-2013 på især statens område,jf. figur 1.Figur 1. Omprioriteringer for i alt 10 mia. kr. i 2011-2013FinansieringFastholdelse af kommunal velfærd4,0 mia. kr.Aflysning afkommunalebesparelserEksempler på tiltag:- Ulandsbistand- Børnefamilieydelse- Gebyrer på udlændingeområdet- Erhvervsstøtte- Indefrosne ejendomsskatter

Hertil kommer,jf. senere,tiltagene vedrørende beløbsgrænser i skattesystemet, udsky-delse af den aftalte forøgelse af topskattegrænsen, dagpengereformen mv., der inde-bærer en budgetmæssig forbedring på ca. 11� mia. kr. i 2013.Fastholdelse af den kommunale velfærdKommunerne har siden kommunalreformen i 2007 oplevet en betydelig vækst på ca.11½ mia. kr. opgjort i faste priser i de økonomiske rammer for den kommunale ser-vice.Parterne er enige om, at den nuværende høje budgetramme til kernevelfærd i kom-munerne skal fastholdes frem mod 2013 og årligt reguleres med stigningen i priser oglønninger. Udgangspunktet for kommunernes serviceudgifter fremadrettet er budget-terne for 2010.Med henblik på at kunne fastholde kommunernes udgifter til velfærd er parterne eni-ge om at gennemføre en række budgetforbedringer på statens område for i alt knap3,6 mia. kr. i 2013,jf. tabel 1 og bilag 2.Tabel 1. Fastholdelse af kommunal kernevelfærd2011Mio. kr.Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveauetLoft over børnefamilieydelse på 30.000 kr.Gebyrer på udlændingeområdetTolkebistandMarkedsrente ved indefrysning af ejendomsskatterEnsretning af regler for tabt arbejdsfortjenesteTilskud til høreapparaterNedlæggelse af Det Kommunale MomsfondOmprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet1)Harmonisering af vilkår for optjening og genoptjening af dagpengerettenPerioden for beregning af dagpenge (13 til 52 uger)Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge (13 til 26 uger)Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdageAfskaffelse af feriedagpenge til dimittenderFeriedagpenge ved voksen- og efteruddannelseDet statslige tilskud til frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere afefterløn og fleksydelseÆndret revalideringsydelse for personer under 30 årI alt20035082-65724523650----25--231.14820127006508215651675356503510356575590462.19920131.4001.000821565201605650752070215100890703.577

Det kan ske ved:•Mere effektiv organisering af de administrative opgaver.Kommunalreformen har givetkommunerne muligheder for at organisere administrationen mere effektivt, menmulighederne er endnu ikke udnyttet.•Omprioriteringer og effektiviseringer på velfærdsområderne.Kommunerne skal blive bedretil at sammenligne sig med og lære af hinanden, så de gode erfaringer spredes tilandre kommuner og kommer alle til gode.•Øget konkurrenceudsættelse.Anvendelsen af udbud skal sikre, at opgaver løses af deoffentlige eller private leverandører, der er bedst og billigst. Parterne noterer sig,at regeringen iDanmark 2020har sat det mål, at andelen af opgaver, der udsættesfor konkurrence, kommer op på mindst 31½ pct. i 2015 for kommunerne underét.Mere effektivt kommunalt indkøb.Fx ved forpligtende fælles indkøb, som er en ef-fektiv måde at sikre de bedst mulige priser. På statens område er der opnået be-sparelser på omkring 800 mio. kr. ved at samle indkøbsaftaler.Øget digitalisering.Der udarbejdes en ny offentlig digitaliseringsstrategi, som bl.a.skal omfatte øget digitalisering af social-, sundheds- og undervisningsområdet.De borgere, der selv kan, og virksomhederne skal i højere grad kunne betjene sigdigitalt, når de henvender sig til eller modtager meddelelser fra det offentlige.Det kan øge servicen i kontakten med borgerne og aflaste medarbejderne ikommunerne.Reducere bureaukrati.Kommunerne skal styrke fokus på egne muligheder for atafbureaukratisere arbejdsgangene. Med aftalen om finansloven for 2010 gennem-føres en række initiativer til afbureaukratisering på centrale velfærdsområder.Alene i kommunerne frigøres derved omkring 500 mio. kr. årligt fra 2011. I for-længelse heraf fremlægges i 2011 en ny plan ”Mere tid til velfærd II”, som skalforenkle statslige regler og dokumentationskrav yderligere.Nedbringelse af sygefraværet.Der er store forskelle i sygefraværet på tværs af kom-munerne. Det varierer således fra 9 til 17 sygedage pr. medarbejder. Kommuner-ne kan frigøre betydelige ressourcer ved en målrettet indsats, der bringer sygefra-været på niveau med de laveste.

en fælles indsats skal frigøre ressourcer i kommunerne for 5 mia. kr. frem mod 2013til udvikling af den borgernære service.Regeringen vil i lyset af gensidighedsaftalen drøfte ovenstående temaer med KL.For at frigøre yderligere ressourcer er parterne enige om at samle den objektive sags-behandling, som de enkelte kommuner udøver inden for fx folkepension og bolig-støtte. Dermed kan der frigøres knap 300 mio. kr. årligt. Implementeringen indebæ-rer omkostninger for omkring 370 mio. kr. over fire år. Regeringen vil drøfte samlin-gen af den objektive sagsbehandling med KL.AftalesystemetAftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på, at de indgåede aftaler mellemregeringen og KL overholdes – både i budgetterne og i regnskaberne. I lyset af denmarkante budgetoverskridelse på godt 5 mia. kr. i de kommunale regnskaber for2009 er parterne derfor enige om justeringer i de rammer, som aftalesystemet funge-rer inden for,jf. også bilag 3.Ændringerne skal bidrage til at muliggøre en tre-årig øko-nomisk aftale om kommunernes økonomi.Det nuværende betingede bloktilskud forhøjes til 3 mia. kr. og justeres, så det betin-ges af overholdelse af budgetterne. Endvidere styrkes den individuelle modregning iden nuværende skattesanktionsmekanisme. Regeringen vil med KL drøfte en styrkel-se af budgetopfølgningen i kommunerne.SundhedsområdetSiden 2001 er der gennemført væsentlige forbedringer af det danske sundhedsvæsenmed den enkelte patient i centrum, og der er siden 2001 tilført mere end 21 mia. kr.ekstra realt.Parterne er enige om at løfte sundhedsområdet med 5 mia. kr. i 2011-2013. Det sik-rer finansiering af behandling af flere patienter og ny medicin i perioden.Parterne er herudover enige om, at grundlaget for løftet af regionernes serviceudgif-ter i 2011-2013 er budgetterne for 2010. Det stiller samtidig krav om styrket fokuspå, hvordan de samlede ressourcer anvendes i sundhedsvæsenet, og at der sker enopstramning af økonomistyringen i regionerne.For at finansiere løftet af sundhedsområdet er parterne enige om at gennemføre enrække konkrete budgetforbedringer på statens område for i alt godt 4,3 mia. kr. fremmod 2013,jf. tabel 2 og bilag 4.

Tabel 2. Målrettede budgetforbedringer i staten2011Mio. kr.Tilskud til frie grundskolerStøtte til efterskoleeleverTilskud til folkehøjskolerPulje til befordring af elever på frie skolerHarmonisering af befordringsordningerAfskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i lønnet praktikKriterier for optagelse på produktionsskolerTilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelseEffektivisering af professions- og ingeniørhøjskolers administrationEffektivisering af Centre for UndervisningsmidlerEffektivisering af universiteternes administrationDeltagerbetaling til almen voksen- og efteruddannelseDeltagerbetaling for personer med videregående uddannelseSatserne for VEU- godtgørelseStøtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)Forenkling af tilskud til kost, logi og befordringPris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelseTilpasning af forskningsbevillingerne til 1 pct. af BNPUdløb af investeringsløft i universiteternes laboratorierOmprioritering af ubundne tipsmidlerTilskud til DagbladsnævnetFremrykning af afviklingen af IØ, gnst. årligt provenuUdlodninger fra investeringsfonden IFUPulje til lokale beskæftigelsesrådKunstig befrugtningReduktion af regionernes driftsudgifter (ekskl. sundhed)Rente ved beregning af registreringsafgift for leasing-bilerMålrettede budgetforbedringer, i alt18505520755699105-10-85247-827723--428142751020012251.51620124010055207581104105506012585244446897747203-428142751020025252.53320136015055207593921057580250852414468977707481.014428142751020050-4.352

Generelle besparelser i statenFor blandt andet at skabe plads til andre prioriteringer, herunder til flere i uddannelseog en styrket indsats overfor svage og udsatte grupper, er parterne enige om at gen-nemføre generelle besparelser på ministeriernes driftsudgifter for ½ pct. om året i2011-2013 i forhold til budgetteringen på finansloven for 2010.Det tilvejebringer i alt 1,8 mia. kr. fuldt indfaset i 2013. Besparelserne skal blandt an-det gennemføres gennem en mere målrettet og effektiv opgavevaretagelse og res-sourceudnyttelse i staten, herunder en mere hensigtsmæssig brug af eksterne konsu-lentydelser.De generelle statslige besparelser gennemføres ved tværgående tilpasninger og er for-delt forholdsmæssigt på de enkelte ministerier. Forsvarskommandoen undtages forden generelle besparelse på grund af de aktuelt omfattende internationale aktiviteter.

Udredningsarbejde om flygtninges optjening af ret til dansk pensionI Danmark gælder princippet om brøkpension, hvor størrelsen af folkepensionenbygger på opholdstiden i Danmark. Efter 40 år i landet optjenes ret til fuld folkepen-sion. I henhold til gældende pensionslove er flygtninge imidlertid undtaget fra desædvanlige optjeningsregler.På den baggrund iværksættes en analyse, som skal afklare mulighederne for, at flygt-ninge omfattes af de almindelige principper for brøkpension. Analysen skal blandtandet redegøre for mulige konsekvenser af regelændringer, herunder de økonomiskekonsekvenser og forholdet til internationale konventioner. Analysen skal senest af-sluttes i september 2010, således at resultatet kan indgå i forhandlingerne om finans-loven for 2011.Styrkelse af finanserne for at sikre lave renter og bremse stigningen i gælden

Ovenstående omprioriteringer sikrer fortsat udvikling i den offentlige sektor, mensudviklingen i de samlede driftsudgifter bidrager til budgetforbedringer på 13½ mia.kr. i 2013. Herudover gennemføres nedenstående initiativer, der styrker de offentligefinanser samt øger vækst og beskæftigelse.Suspension af den automatiske regulering af beløbsgrænser for skatter mv. (§ 20) i 2011-2013Parterne er enige om at suspendere den automatiske regulering af beløbsgrænser forskatter mv. (§ 20) i 2011-2013. Det omfatter blandt andet personfradraget og ind-komstgrænsen for topskat samt en række andre grænser mv. i skattesystemet. Su-spensionen er fordelingsmæssig neutral og medfører et provenu på ca. 6½ mia. kr. i2013.Udskydelse af den aftalte forhøjelse af topskattegrænsenParterne er samtidig enige om, at den forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat i2011, som følger afForårspakke 2.0,udskydes i tre år indtil 2014. Det medfører etprovenu på 1,7 mia. kr. pr. år i de år, udskydelsen varer.Dagpengeperioden halveresDagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år. Det er erfaringen fra lignende reformer opgennem 1990’erne, at forkortelser af dagpengeperioden øger søgeaktiviteten og sikrerhurtigere afklaring af jobønsker blandt ledige. Forslaget har først fuld virkning i2013, hvor ledigheden ventes at være aftagende og manglen på arbejdskraft igen ta-ger til blandt andet i lyset af den demografiske udvikling. Der gennemføres samtidigen harmonisering af beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpengeretten og enlængere periode for beregning af dagpenge. Forslagene medfører større beskæftigel-se.

For det første lægger parterne op til nye muligheder for kompetenceløft. Det skerved udvidelse af muligheden for målrettet uddannelse til ledige, som har en konkretaftale om job, eller hvor uddannelse er betingelse for ansættelse. Derudover skal ledi-ge med behov læse- og skrivetestes og på baggrund heraf have læse- og skrivekund-skaber forbedret. For det andet lægges op til en tættere kontakt med langtidsledigesamt øget kompetenceafklaring.Loft over fradrag for faglige kontingenterDer indføres en grænse for fradrag for lønmodtageres faglige kontingenter på 3.000kr. årligt. Det vil blandt andet styrke tilskyndelsen til at nedbringe omkostningerne ogdermed kontingentet i de faglige organisationer. Det umiddelbare provenu skønnestil cirka � mia. kr. Kontingenter til a-kasser er fortsat fuldt fradragsberettigede.Desuden gennemføres en forhøjelse af private og offentlige arbejdsgiveres bidrag tilarbejdsmarkedsformål mv. med henblik på at opnå et samlet provenu på � mia. kr.Heri vil indgå en begrænsning af arbejdsgivernes fradrag for faglige kontingenter iden skattepligtige indkomst.Tiltagene betyder samlet set, at der tilvejebringes i alt 11,3 mia. kr. frem mod 2013,jf.tabel 3.Familiernes gennemsnitlige rådighedsbeløb reduceres med ca. 1,3 pct. i 2013 iforhold til gældende regler, og indkomstfordelingen er stort set uændret.Tabel 3. Virkning på de offentlige finanser2011Mia. kr.Samlet budgetforbedring4,92,21,70,01,020127,74,21,70,31,5201311,36,61,71,51,5

Med aftalen er der truffet konkrete beslutninger, som sikrer, at den ventede henstil-ling fra EU kan indfris. Men finansieringsbidraget fra forslagene styrker den struktu-relle saldo med lidt mere end 24 mia. i 2013,jf. tabel 4.Samtidig medfører aftalen en væsentlig styrkelse af beskæftigelsen på lidt længeresigt, især som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Det betyder, at de offentli-ge finanser samlet styrkes med ca. 26 mia. kr. i 2015, og at der kun udestår 5 mia. kr.,før målet om strukturel balance i 2015 indfris.Regeringen vil til efteråret fremlægge forslag vedrørende førtidspension og hurtigerestudiegennemførelse, som bidrager til at indfri den sidste del af målet,jf. nedenfor.Det større finansieringsbidrag i 2015 skal ses i lyset af de positive virkninger på ar-bejdsudbuddet. Arbejdsudbuddet skønnes at stige med ca. 11.000 personer, navnligsom følge af reformerne af dagpengesystemet.Tabel 4. FinansieringsbidragIndfrielse af forventetEU-henstillingMia. kr.Uændret offentlig driftsøkonomi i 2011-2013Andre initiativer- afledt virkningFinansiering i altFinansieringsbehovUdestående finansieringsbehov13½11�-24�24-�

oden til 2 år betyder, at det danske dagpengesystem kommer mere på linje med sy-stemerne i andre lande,jf. figur 2.Erfaringen med at forkorte dagpengeperioden i 1990’erne er, at det bidrager til at re-ducere den strukturelle ledighed. Langt de fleste ledige finder beskæftigelse indendagpengeperiodens udløb.Den kortere dagpengeperiode træder i kraft den 1. juli 2010. Personer, som bliver le-dige efter forslagets ikrafttræden, vil være omfattet af de nye regler. Alle, der er ledigei dag og modtager dagpenge, bevarer retten til at modtage dagpenge i den periode,som de hidtil har forventet, dog højest i 2 år efter forslagets ikrafttræden, som er den1. juli 2010. Det betyder, at forslaget først får fuld virkning i 2013, hvor ledighedenventes at være lavere end i dag. Afkortningen ventes umiddelbart at tilvejebringe 1,5mia. kr. i 2013.Figur 2. Længden af dagpengeperioden i Danmark og andre landeStorbritannienTysklandSverigeHollandFrankrigFinlandNorgeDanmarkMåneder

Vilkår for optjening og genoptjening af dagpengeretten harmoniseresDer er i dag forskellige krav til optjening og genoptjening af dagpengeretten. For atharmonisere reglerne er parterne enige om, at kravet til optjening og genoptjening afretten til dagpenge i alle situationer skal være 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for3 år. Det tilvejebringer 35 mio. kr. i 2012 og 75 mio. kr. i 2013.Ændret periode for beregning af dagpengeDagpengenes størrelse skal afspejle den stabile indtægt over en længere periode i ste-det for arbejdsindkomst i en kort og vilkårlig periode. Beregningen af dagpenge vilfremover ske med afsæt i indkomst de seneste 12 måneder før overgangen til ledig-hed. I dag beregnes på en periode på 13 uger. Det tilvejebringer 10 mio. kr. i 2012 og20 mio. kr. i 2013.

Danmark står med den centrale udfordring at sikre ny vækst efter krisen.Hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, skal vi ikke kun væreflittigere – vi skal også være dygtigere. Udviklingen i udlandet går stærkt. Lande somKina og Indien har på flere områder indhentet og overhalet Europa – også på felter,hvor vi hidtil har været førende.Det skal derfor være attraktivt at skabe vækst og højproduktive arbejdspladser iDanmark.Parterne noterer sig på den baggrund, at regeringen vil tage en række yderligere initia-tiver:•Vækstudfordringen.Der fremlægges i september 2010 en analyse af de samledevækstudfordringer i Danmark, som skal drøftes i Vækstforum. Der tages desu-den en række initiativer i den kommende tid, der styrker vækstvilkårene,jf. Dan-mark 2020.Styrket produktivitet.Der fremlægges udspil om styrket innovation i virksomhe-derne, vækst i små og mellemstore virksomheder og øget offentlig-privat samar-bejde, herunder om velfærdsteknologi og nye grønne løsninger.Reform af førtidspension og det rummelige arbejdsmarked.Regeringen vil i efteråret for-handle en reform af det rummelige arbejdsmarked. Antallet af personer på før-tidspension og i fleksjob er steget mere end forudsat i førtidspensionsreformen,og alt for mange unge henvises til permanent offentlig forsørgelse. Den nye re-form skal sikre, at færre, specielt unge, tilkendes førtidspension og fleksjob, og atflere opnår og fastholder ordinær beskæftigelse.Tidligere færdiggørelse af uddannelse.Unge skal tilskyndes til at færdiggøre deres ud-dannelse hurtigere, så udbuddet af velkvalificeret arbejdskraft øges. Der frem-lægges et udspil, som kan danne grundlaget for forhandlinger til efteråret omændringer af SU-systemet mv.

Bilag 1StabiliseringspolitikkenDansk økonomi er igen i vækst, og faldet i beskæftigelsen er bremset op. Ledighedenventes at blive ca. 25.000 personer lavere i 2010 end vurderet ved årsskiftet. Det sto-re fald i produktion og efterspørgsel, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, er vendttil moderat fremgang siden sommeren 2009. Der er fortsat usikkerhed om vækstende næste år blandt andet som følge af den internationale gældskrise, men udsigterneer bedre, end de har været længe.De bedre udsigter understøttes af, at situationen på boligmarkedet er stabiliseret, ogat forbrugertilliden er tilbage på et normalt niveau. Samtidig er detailomsætningen,bilkøbet og danske virksomheders salg på hjemme- og eksportmarkederne stegetganske meget på det seneste. Desuden er den internationale økonomi inde i et mode-rat opsving.Det ventes, at produktionen vil stige med 1,4 pct. i 2010 og 1,7 pct. i 2011, hvilket erlidt mere end ventet iØkonomisk Redegørelse, december 2009.Væksten i år er navnlig enkonsekvens af den usædvanligt lempelige finanspolitik i år og sidste år, og det storefald i renten. Til næste år ventes væksten at blive mere selvbærende med fortsatfremgang i privatforbruget og stigende eksport.Finanspolitikken har i år og sidste år været mere lempelig end i de øvrige EU-lande,jf. figur 1.De offentlige investeringer er planlagt til at stige med godt 40 pct. i alt i2009 og 2010. Der er gennemført en fuldt finansieret skattereform, som styrker hus-holdningernes økonomi i år, og de offentlige serviceudgifter er steget mere end plan-lagt. Samtidig bidrager det store rentefald til at styrke realindkomsterne og understøt-te boligmarkedet. Samlet ventes husholdningernes købekraft at stige med næsten 5pct. i år navnlig som følge af lavere skat og faldende renteudgifter.

De ekstraordinære lempelser af den økonomiske politik i 2009 og 2010 samt virknin-gen af lavere renter siden 2008 kan samlet set øge aktivitetsniveauet med 4� pct. afBNP i 2010. Beskæftigelsen i 2010 kan dermed være op mod 85.000 personer højere,end den ellers ville have været. Dermed ventes ledigheden at være væsentlig lavereend i de fleste andre EU-lande,jf. figur 2.De lempelser, som er gennemført, og faldet i renterne virker med stigende styrke i årog næste år. Samlet set skønnes vækstbidraget fra den lempelige finanspolitik i 2009og 2010 samt faldet i renterne siden 2008 til ca. 1½ pct. af BNP i 2011. På trods afde dæmpende virkninger fra et forudsat fald i de offentlige investeringer i 2011, samtindfasningen af finansieringselementer i skattereformen, er det samlede vækstbidragfortsat knap ½ pct. i 2011. Dermed er der god plads til at starte den nødvendigekonsolidering af de offentlige finanser i 2011.Med aftalen er der lagt en klar plan for genopretningen af den offentlige økonomi,som både indfrier de ventede henstillinger fra EU og styrker arbejdsudbuddet. Ho-vedparten af forslagene har virkning efter 2011.De dele af aftalen, som har virkning i 2011 vurderes samlet at have en omtrent neu-tral virkning på den samlede efterspørgsel. Fastlåsning af indkomstgrænserne i skat-tesystemet, og udskydelsen af forhøjelsen af topskattegrænsen kan således isoleret setdæmpe efterspørgslen med i størrelsesordenen 0,1 pct. af BNP. Men det modvirkesblandt andet af, at aftalen må påregnes at medføre et lavere renteniveau end ellers ogrisikoen for, at Danmark omfattes af finansiel uro også dæmpes.Med aftalen foretages der desuden omprioriteringer af en række offentlige udgifter,som isoleret set indebærer, at der fra finanspolitikken udgår større aktivitetsvirknin-ger inden for den overordnede udgiftsramme. Med afsæt i fastlæggelsen af rammernefor kommunernes og regioners økonomi i 2011 og finanslovforslaget for 2011 ogden ændrede udgiftssammensætning vil der i august foreligge et nyt skøn for aktivi-tetsvirkningen af den økonomiske politik i 2011.

Samlet er det fortsat vurderingen, at finanspolitikken og faldet i renterne siden 2008vil bidrage positivt til væksten i 2011, inklusive de stramninger af den økonomiskepolitik i 2011, som er planlagt.Aftalen skal ses i sammenhæng med, at der er betydeligt fokus på, hvordan landenehåndterer de finanspolitiske udfordringer. Gældskrisen i en lang række lande kanhurtigt medføre finansiel uro også i Danmark og pres på kronen, hvis der ikke ersendt et klart signal om, at genopretningen af finanserne har høj prioritet.Med aftalen tages samtidig et væsentligt skridt mod at sikre strukturel balance i 2015.Det er samlet vurderingen, at ca. 80 pct. ud af det samlede krav på 31 mia. kan væreindfriet. Det afspejler konkrete budgetforbedringer, men også at aftalen samlet setskønnes at styrke arbejdsudbuddet med ca. 11.000 personer. Det er især en konse-kvens af at dagpengeperioden sættes ned fra 4 til 2 år, hvilket medfører en væsentligreduktion af den strukturelle ledighed.

Bilag 2Budgetforbedringer for at fastholde den kommunalevelfærdFastholdelse af kommunal kernevelfærd2011Mio. kr.Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveauetLoft over børnefamilieydelse på 30.000 kr.Gebyrer på udlændingeområdetTolkebistandMarkedsrente ved indefrysning af ejendomsskatterEnsretning af regler for tabt arbejdsfortjenesteTilskud til høreapparaterNedlæggelse af Det Kommunale MomsfondOmprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdetHarmonisering af vilkår for optjening og genoptjening af dagpenge-1)rettenPerioden for beregning af dagpenge (13 til 52 uger)Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge (13 til 26 uger)Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdageAfskaffelse af feriedagpenge til dimittenderFeriedagpenge ved voksen- og efteruddannelseDet statslige tilskud til frivillig indbetaling af ATP-bidrag formodtagere af efterløn og fleksydelseÆndret revalideringsydelse for personer under 30 årI alt20035082-65724523650----25--231.14820127006508215651675356503510356575590462.19920131.4001.000821565201605650752070215100890703.577

Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveuaetUdviklingsbistanden fastholdes nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medfører et provenu på 0,2 mia. kr. i 2011,0,7 mia. kr. i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013. Udviklingsbistanden vil på baggrund af deøkonomiske skøn iKonvergensprogrammet 2009udgøre 0,76 pct. af BNI i 2013. Dan-mark vil dermed fortsat være blandt en lille gruppe af lande i verden, der opfylderFN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.Loft over børnefamilieydelseDer indføres et loft på 30.000 kr. for den samlede skattefrie børnefamilieydelse, derkan modtages årligt. Den nye indretning af børnefamilieydelsen afspejler bedre, at

børnefamilier typisk ikke har lige så store udgifter forbundet med andet og tredjebarn som med det første, bl.a. som følge af søskenderabat til plads i daginstitution.Loftet over børnefamilieydelsen har virkning fra 1. januar 2011. Der indføres samti-dig en overgangsordning, der sikrer en glidende tilpasning til nye regler for børnefa-milieydelse. Overgangsordningen indebærer, at alle børnefamilier modtager en kom-pensation på 2/3 af den del af børnefamilieydelsen, der efter de nuværende regleroverstiger 30.000 kr. i 2011. I 2012 udgør kompensationen en tredjedel.Loftet over børnefamilieydelsen på 30.000 kr. årligt tilvejebringer et provenu på ca.350 mio. kr. i 2011, 650 mio. kr. i 2012 og ca. 1 mia. kr. i 2013.Gebyrer på udlændingeområdetDer indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på familiesammenfø-ringsområdet og på studie- og erhvervsområdet i lighed med i de andre skandinavi-ske lande og flere EU-lande. Provenuet udgør ca. 82 mio. kr. årligt i 2011-2013.TolkebistandStaten bruger hvert år væsentlige ressourcer på tolkning. Alene på Integrationsmini-steriets og Justitsministeriets områder anvendes årligt omkring 60 mio. kr. Hertilkommer udgifter til tolke i kommuner og i sundhedsvæsenet. I dag er der kun i be-grænset omfang brugerbetaling på tolkning.Parterne er enige om at igangsætte en gennemgang af tolkningsområdet. De samledeudgifter til tolkning skal afdækkes, og der skal ses på mulighederne for øget bruger-betaling. Derudover undersøges yderligere tiltag, der kan dæmpe udgifterne, fx et fæl-les offentligt udbud eller fjerntolkning via video. Det forventes, at der kan gennem-føres besparelser på mindst 15 mio. kr. årligt fra 2012. Analysens resultater vil indgå iforhandlingerne om finansloven for 2011.KlagegebyrDer indføres et gebyr på 750 kr. for indgivelse af klagesager på studie- og erhvervs-området og familiesammenføringsområdet. Gebyret svarer til gebyret på klagesagerhos andre myndigheder. Gebyret refunderes, såfremt ansøgeren får helt eller delvistmedhold i sin klage. Med gebyrer på klagesager forventes det, at antallet af umiddel-bart grundløse klager mindskes.Markedsrente ved indefrysning af ejendomsskatterÆldre har mulighed for at indefryse betalingen af ejendomsskatter til en særlig lavrente. Parterne er enige om at øge forrentningen til markedsrenten og gøre renteud-gifterne fradragsberettigede. Det skønnes, at der herved tilvejebringes 65 mio. kr. år-ligt i 2011-2013.

Ensretning af regler for tabt arbejdsfortjenesteMed henblik på i højere grad at ensrette vilkårene for kompensation for tabt arbejds-fortjeneste indføres et loft over kompensation til forældre, der i hjemmet forsørger etbarn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneeller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (servicelovens § 42). Loftet fastsættes,så det svarer til orlovsydelsen ved pasning af nærtstående med handicap eller alvorligsygdom (servicelovens § 118). Ordningen omfatter alle nye ansøgninger, der indgivesefter 1. januar 2011. Det skønnes at tilvejebringe 72 mio. kr. i 2011, 167 mio. kr. i2012 og 201 mio. kr. i 2013, når der tages højde for tilbageførsel til satspuljen.Tilskud til høreapparaterDet offentlige tilskud er i de senere år vokset hurtigere end priserne på høreappara-ter. Derfor nedsættes tilskuddet til privat indkøbte høreapparater med 10 pct. Endvi-dere fastfryses tilskuddet frem til 2013. Borgere, der er visiteret til et høreapparat, viluforandret have mulighed for at få et høreapparat udleveret gratis i offentligt regi.Det tilvejebringer 45 mio. kr. i 2011, 53 mio. kr. i 2012 og 60 mio. kr. i 2013.Nedlæggelse af Det Kommunale MomsfondFor at sikre øget sammenhæng i fordelingen af midler til analyse- og forsknings-virksomhed er parterne enige om at nedlægge Det Kommunale Momsfond. Tilskud-det til Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut (KREVI) lægges sammenmed den eksisterende finanslovsbevilling, mens tilskuddene til Anvendt KommunalForskning (AKF) og Institut for Sundhedsvæsen (DSI) omlægges, så finansieringensker direkte via finansloven. Regeringen vil drøfte nedlæggelsen af Det KommunaleMomsfond med KL og Danske Regioner, herunder den fremadrettede finansieringaf lønningsnævnene samt en afviklingsordning for de øvrige indsatser. Det tilveje-bringer 236 mio. kr. i 2011 og 56 mio. kr. årligt i 2012-2013.Omprioritering af partsindsatsen på arbejdsmiljøområdetEn analyse peger på, at styringen og koordineringen af partsindsatsen på arbejdsmil-jøområdet ikke fuldt ud er målrettet indsatsen på arbejdspladserne. Parterne er påden baggrund enige om at omlægge partsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Det til-vejebringer 50 mio. kr. årligt i 2011-2013.Beskæftigelseskravet for ret til sygedagpengeFor at sikre en bedre balance mellem optjeningskrav, ydelsesstørrelse og periode påtværs af blandt andet dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge øges beskæftigelses-kravet for, hvornår en person er berettiget til sygedagpenge fra 13 uger til 26 uger.Det tilvejebringer ca. 35 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.Harmonisering af regler om sygedagpenge på søgnehelligdageDer udbetales ikke sygedagpenge på søgnehelligdage i de tre første uger af fraværspe-rioden. Reglerne harmoniseres, så dette videreføres i hele fraværsperioden. Det tilve-jebringer 65 mio. kr. i 2012 og 215 mio. kr. i 2013.

Afskaffelse af feriedagpenge til dimittenderNyuddannede medlemmer af en a-kasse har ret til feriedagpenge i op til 30 dageuden forudgående optjening. Dimittender ligestilles med andre, der er nye på ar-bejdsmarkedet, og som ikke har optjent ret til ferie hos en arbejdsgiver. For at har-monisere reglerne for optjening af feriedagpenge afskaffes retten til feriedagpengefor dimittender. Det medfører et provenu på 25 mio. kr. i 2011, 75 mio. kr. i 2012 og100 mio. kr. i 2013.Feriedagpenge ved voksen- og efteruddannelseDeltagere i voksen- og efteruddannelse med Statens VoksenUddannelsesstøtte(SVU) eller VEU-godtgørelse optjener ret til feriedagpenge, mens det ikke er tilfældetfor SU-modtagere. Reglerne harmoniseres, så optjeningen af feriedagpenge ved vok-sen- og efteruddannelse afskaffes. Det tilvejebringer 5 mio. kr. i 2012 og 8 mio. kr. i2013.Det statslige tilskud til frivillig indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af efterløn og fleksydelseStaten yder tilskud på 50 pct. af ATP-bidraget til personer på tilbagetrækningsord-ninger. For førtidspensionister, efterløns- og fleksydelsesmodtagere er det frivilligt atindbetale ATP-bidrag. Det statslige tilskud til indbetaling til ATP for efterløns- ogfleksydelsesmodtagere efter tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet afvikles. Det tilveje-bringer et provenu på 90 mio. kr. årligt i 2012-2013.Ændret revalideringsydelse for personer under 30 årFor at undgå, at det er økonomisk fordelagtigt at søge revalidering frem for at stude-re på ordinære vilkår (SU), er parterne enige om, at revalidender under 30 år, derovergår fra kontanthjælp eller SU, fremover får ret til en ydelse på kontanthjælpsni-veau i stedet for den nuværende revalideringsydelse. Den ændrede revalideringsydel-se for personer under 30 år medfører et provenu på 23 mio. kr. i 2011, 46 mio. kr. i2012 og 70 mio. kr. i 2013.

Bilag 3Justeringer af rammerne for aftalesystemet forkommunernes økonomiKommunernes regnskaber for 2009 indebærer en overskridelse af de budgetteredeserviceudgifter i 2009 på godt 5 mia. kr. Dette indebærer et markant brud på de aftal-te rammer for kommunernes økonomi for 2009.Aftalesystemet for den kommunale økonomi hviler på, at de indgåede aftaler mellemregeringen og KL overholdes – både i budget og i regnskab. Det er en grundlæggen-de forudsætning for videreførelsen af aftalesystemet.Særligt i de kommende år er det centralt, at kommunerne lever op til de fastlagterammer. Der er således ikke plads til overskridelse af de rammer for kommunernesøkonomi, der er fastlagt for perioden 2011 til 2013, med den samlede aftale om gen-opretningen af dansk økonomi.Med Finanslovaftalen for 2008 var regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Allianceenige om at justere aftalesystemet for den kommunale økonomi. Der blev såledesindført en lovfæstet skattemekanisme, og en del af bloktilskuddet på op til 1 mia. kr.blev gjort betinget af, at kommunerne i forbindelse med budgetlægningen overholderdet aftalte udgiftsniveau.Justeringen af aftalesystemet var en reaktion på kommunernes budgetlægning for2008, hvor kommunerne brød de aftalte rammer både på skatte- og udgiftssiden.I lyset af de kommunale regnskaber for 2009 og for at understøtte, at kommunernefremover lever op til de fastlagte økonomiske rammer både i budgetter og regnska-ber, er parterne derfor enige om nedenstående justeringer af aftalesystemet.Parterne lægger afgørende vægt på, at kommunerne løfter opgaven i fællesskab, dadet er forudsætningen for aftalesystemet. I det omfang kommunerne ikke lever op tilderes fælles ansvar, vil der være behov for en mere individuel tilgang, som i højeregrad er baseret på den enkelte kommune.•Styrket budgetopfølgningRegeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at der er behov for at styrke bud-getopfølgningen og økonomistyringen i kommunerne. Fx kan kommunerne viaen ændring af styrelsesloven forpligtes til at udarbejde egentlige halvårsregnska-

ber, der skal ligge til grund for en obligatorisk politisk opfølgning i forhold tilbudgettet.Det vil indebære en betydelig opstramning sammenholdt med i dag og styrkekommunernes fokus på budgetoverholdelse i løbet af året.•Betinget bloktilskudDet nuværende betingede bloktilskud justeres således, at det udover aftaleover-holdelse i forbindelse med budgetlægningen også betinges af efterfølgende over-holdelse af budgetterne.Kommunerne får dermed et kollektiv incitament til i fællesskab at leve op til deaftalte rammer for den kommunale økonomi både i budgetterne og i regnska-berne. Samtidig forhøjes det betingede bloktilskud fra det nuværende niveau på 1mia. kr. til 3 mia. kr.Kommunerne vil få det betingede bloktilskud udbetalt, hvis de overholder deaftalte rammer for økonomien i forbindelse med budgetlægningen, men det be-tingede bloktilskud trækkes tilbage i det omfang, kommunerne ikke lever op tilde aftalte rammer i regnskaberne.•Justering af skattesanktionsmekanismeDen individuelle modregning i den nuværende skattesanktionsmekanisme styr-kes. Der foretages en justering, der indebærer, at hvis den samlede kommunaleskatteudskrivning stiger, vil de kommuner, der har hævet skatten, første år indi-viduelt få modregnet 75 pct. af merindtægten i bloktilskuddet, mens modregnin-gen det andet år og tredje år vil udgøre 50 pct. I det fjerde år vil den individuellemodregning udgøre 25 pct.Med henblik på at understøtte skattenedsættelser fremadrettet nulstilles ud-gangspunktet for opgørelsen af ”frit lejde” således, at alle skattenedsættelser iforhold til skatteniveauet i 2010 vil være omfattet af ”frit lejde”. Kommuner, derunder den nuværende lovgivning har ”frit lejde” som følge af skattenedsættelser iforhold til skatteniveauet for 2007 (2002 for kommuner, der ikke er sammenlagti forbindelse med kommunalreformen), vil fortsat beholde dette.

Bilag 4Konkrete besparelser for at sikre rum til prioriteringer påsundhedsområdetMålrettede budgetforbedringer i staten2011Mio. kr.Tilskud til frie grundskolerStøtte til efterskoleeleverTilskud til folkehøjskolerPulje til befordring af elever på frie skolerHarmonisering af befordringsordningerAfskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i lønnet praktikKriterier for optagelse på produktionsskolerTilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelseEffektivisering af professions- og ingeniørhøjskolers administrationEffektivisering af Centre for UndervisningsmidlerEffektivisering af universiteternes administrationDeltagerbetaling til almen voksen- og efteruddannelseDeltagerbetaling for personer med videregående uddannelseSatserne for VEU- godtgørelseStøtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)Forenkling af tilskud til kost, logi og befordringPris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelseTilpasning af forskningsbevillingerne til 1 pct. af BNPUdløb af investeringsløft i universiteternes laboratorierOmprioritering af ubundne tipsmidlerTilskud til DagbladsnævnetFremrykning af afviklingen af IØ, gnst. årligt provenuUdlodninger fra investeringsfonden IFUKunstig befrugtningReduktion af regionernes driftsudgifter (ekskl. sundhed)Pulje til lokale beskæftigelsesrådRente ved beregning af registreringsafgift for leasing-bilerMålrettede budgetforbedringer, i alt18505520755699105-10-85247-827723--428142752001210251.51620124010055207581104105506012585244446897747203-428142752002510252.53320136015055207593921057580250852414468977707481.014428142752005010-4.352

tallet af elever til de frie grundskoler er steget væsentligt i de senere år, og skolernesøkonomi er generelt god. Tilskudsprocenten til frie grundskoler reduceres på denbaggrund med 1 pct.-enhed årligt i 2011-2014. Samtidig forhøjes puljen til nedsættel-se af elevbetalingen med 5 mio. kr. årlig. Tilsvarende forhøjes kommunernes refusi-onsandel. Samlet tilvejebringer det et provenu på 18 mio. kr. i 2011, 40 mio. kr. i2012 og 60 mio. kr. i 2013.Støtte til efterskoleeleverAntallet af elever på efterskolerne er steget betydeligt de senere år. Udgifterne til denstatslige elevstøtte er også steget samtidig med, at forældreindkomsten blandt elever-ne er øget. Med henblik på at reducere den samlede støtte og i højere grad målrettestøtten til elever med størst behov gennemføres en omlægning af elevstøtten, såden aftrappes mere i takt med forældreindkomsten. Elevstøtten reduceres derforgradvist i 2011-2014, hvilket medfører et provenu på 50 mio. kr. i 2011, 100 mio. kr.i 2012 og 150 mio. kr. i 2013. Omlægningen tilrettelægges, så familier med lave ind-komster ikke berøres.Tilskud til folkehøjskolerPå baggrund af de senere års stigning i de korte kurser på folkehøjskolerne gennem-føres en omlægning og reduktion af tilskuddene til folkehøjskoler og husholdnings-og håndarbejdsskoler. Tilskuddet til kortere kurser på 4 uger eller derunder samt til-skuddene til husholdnings- og håndarbejdsskolerne reduceres. Samtidig forhøjes til-skuddet til lange kurser over tre måneder. Forslaget tilvejebringer samlet 55 mio. kr.årligt i 2011-2013.Pulje til befordring af elever på frie skolerForældre til børn, der vælger en anden skole end distriktsskolen, ydes ikke et befor-dringstilskud. Samtidig er der afsat en pulje, hvorfra der ydes tilskud til dækning afudgifter til befordring til elever ved frie grundskoler. For at harmonisere reglerne forfrie skoler med reglerne for det frie skolevalg på folkeskoleområdet afvikles puljenfra 2011. Det medfører et provenu på 20 mio. kr. årligt i 2011-2013.Harmonisering af befordringsordninger på ungdoms- og videregående uddannelserElever på ungdomsuddannelser modtager i dag højere tilskud til befordring end stu-derende på videregående uddannelser. På videregående uddannelser er der blandtandet et loft for den maksimale støtte. Der gennemføres fra 2011 en tilpasning og enmålretning af de to ordninger til studerende med de højeste befordringsudgifter. Denkonkrete udmøntning skal drøftes nærmere. Der tilvejebringes et provenu på 75 mio.kr. årligt i 2011-2013.Afskaffelse af bonusordning til elever over 18 år i lønnet praktikDer ydes i dag en bonus på op til 1.000 kr. årligt før skat til elever over 18 år i lønnetpraktik mv. Bonusordningen vurderes ikke at have betydning for opfyldelsen af deuddannelsespolitiske målsætninger, herunder nævneværdig adfærdsmæssig eller for-

sørgelsesmæssig betydning og afvikles derfor. Det medfører et provenu på 56 mio.kr. i 2011, 81 mio. kr. i 2012 og 93 mio. kr. i 2013.Kriterier for optagelse på produktionsskolerI dag har elever, der har afbrudt en ungdomsuddannelse, mulighed for optagelse påen produktionsskole. Det er normalt ikke nødvendigt, at unge, der skifter mellem toungdomsuddannelser, i den mellemliggende periode behøver gå på en produktions-skole for at få styrket sin uddannelsesparathed. Derfor ændres kriterierne for opta-gelse for unge, således at en elev ikke kan optages på en produktionsskole, alene for-di eleven har afbrudt en ungdomsuddannelse. Det medfører et provenu på 99 mio.kr. i 2011, 104 mio. kr. i 2012 og 92 mio. kr. i 2013.Tilpasning af skolepraktikydelse og produktionsskoleydelseYdelserne til skolepraktikelever og produktionsskoleelever er højere end SU. Der fo-retages derfor en harmonisering af skolepraktikydelsen og produktionsskoleydelsenmed SU for hjemmeboende over 18 år, så ydelsen svarer til mindste SU-sats for ude-boende over 18 år. Tilpasningen medfører et provenu på 105 mio. kr. årligt i 2011-2013.Omlægningen skal ses i sammenhæng med rækken af initiativer, der er taget på prak-tikpladsområdet,jf. ”Flere unge i uddannelse og job”,som skal skaffe 5.000 ekstra prak-tikpladser. Aftalen indeholder blandt andet en præmieringsordning, flere praktikplad-ser i det offentlige og styrket kvalitet i skolepraktik.Effektivisering af professions- og ingeniørhøjskolers administrationI lighed med institutioner i staten er det muligt at gennemføre effektiviseringer afprofessions- og ingeniørhøjskolernes administration og støttefunktioner. På den bag-grund iværksættes en analyse, som skal pege på mulige effektiviseringer. Effektivise-ringerne indfases i 2011-2014 og forudsættes at medføre et provenu på 50 mio. kr. i2012 og 75 mio. kr. i 2013.Effektivisering af Centre for undervisningsmidlerPå baggrund af en analyse gennemføres en målretning af Centre for undervisnings-midlers opgaveløsning, en øget koordination gennem ændret opgaveplacering til fxde egentlige professionshøjskoler samt en række effektiviseringstiltag. Effektiviserin-gen indfases i 2011-2014 og medfører et provenu på10 mio. kr. i 2011, 60 mio. kr.i 2012 og80 mio. kr. i 2013.Effektivisering af universiteternes administrationI lighed med øvrige institutioner i staten og øvrige undervisningsinstitutioner skal derde kommende år gennemføres en effektivisering af universiteternes administrationog støttefunktioner. Der forudsættes et provenu herved på 125 mio. kr. i 2012 og250 mio. kr. i 2013 vedrørende administrationerne på undervisningsområdet. Denkonkrete udmøntning drøftes mellem parterne på baggrund af foretagne analyser.

Følgende forslag omhandler beskæftigede personer, der har tilknytning til en ar-bejdsgiver, samt andre deltagere. Udgifterne for ledige, der deltager i uddannelse fxsom led i seks ugers selvvalgt uddannelse eller som led i aktivering, finansieres afjobcentrene. Ingen af forslagene påvirker derfor ledige.Deltagerbetaling på almen voksen- og efteruddannelseDer er en meget lille betaling ved deltagelse i almen voksen- og efteruddannelse. Fra-faldet på en række af uddannelserne er stort, og en stor andel af kursisterne vælgerikke at gå til eksamen. For at kvalificere efterspørgslen og øge gennemførelsespro-centen hæves deltagerbetalingen på en række almene voksen- og efteruddannelses-kurser. Det skønnes at medføre et provenu på 85 mio. kr. årligt i 2011-2013. På ker-nefag som fx dansk og matematik fastholdes en lav deltagerbetaling.Deltagerbetaling for personer med videregående uddannelserDer anvendes væsentlige ressourcer i efteruddannelsessystemet til personer, som iforvejen har et højere uddannelsesniveau end kurset er udviklet til, fx hf-enkeltfagskurser. For at øge målretningen af midler til voksen- og efteruddannelsemod de kortuddannede øges deltagerbetalingen for personer med videregående ud-dannelse ved deltagelse i uddannelser på almen og erhvervsrettet voksen- og efterud-dannelse. Det indebærer et provenu på 247 mio. kr. i 2011, 244 mio. kr. i 2012 og241 mio. kr. i 2013.Satserne for VEU-godtgørelseDe statslige udgifter til godtgørelse i forbindelse med voksen- og efteruddannelse ersteget med 0,8 mia. kr. siden 2007. Satserne for godtgørelse svarer til højeste dagpen-gesats og udbetales ofte til virksomhederne som løntabsgodtgørelse. Dermed reduce-res virksomhedernes omkostninger ved at sende medarbejdere på efteruddannelse.Satserne for godtgørelse reduceres med 20 pct. Det tilvejebringer 446 mio. kr. årligt i2012-2013.Støtteperioden for Statens VoksenUddannelsesstøtte (SVU)Udgifterne til SVU er vokset med en tredjedel siden 2007. Samtidig er den gennem-snitlige periode, hvor der modtages SVU, blevet længere. Det er vigtigt, at uddannel-se gennemføres hurtigt og er målrettet de kompetencer, der efterspørges af arbejds-giverne. Støtteperioden for SVU reduceres fra 80 til 40 uger på almen voksen- og ef-teruddannelse og fra 52 til 40 uger på videregående voksen- og efteruddannelse. Dettilvejebringer 82 mio. kr. i 2011 og 89 mio. kr. årligt i 2012 og 2013.Forenkling af tilskud til kost, logi og befordringParterne er enige om at forenkle tilskudsordningerne til kost, logi og befordring påerhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. De forskellige typer tilskud til kost og logiafskaffes, og der ydes i stedet et tilskud til den enkelte kursist på ca. 450 kr. pr. dag.Uddannelsesstederne skal i stedet udbyde kost og logi som indtægtsdækket virksom-

hed i konkurrence med andre udbydere, fx hoteller. Tilskuddet til befordring harmo-niseres, så det svarer til Skatterådets satser for 2010. Det indebærer et samlet prove-nu på 77 mio. kr. årligt i 2011-2013.Pris- og lønregulering af AER-bidraget til VEU-godtgørelsePå det erhvervsrettede område bidrager arbejdsgiverne til finansieringen af VEU-godtgørelsen i form af AER-bidraget (Arbejdsgivernes Elevrefusion). AER-bidrageter en fast sats på 530 kr. pr. fuldtidsansat, som ikke er reguleret siden 2001. Fremad-rettet pris- og lønreguleres AER-bidraget til VEU-godtgørelse på samme måde somAER-bidraget til lønrefusion for elever på erhvervsuddannelserne. Det medfører etprovenu på 23 mio. kr. i 2011, 47 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.Forskning

Tilpasning af forskningsbevillingerne til 1 pct. af BNPParterne er enige om at fastholde målet om, at de offentlige forskningsbevillingerskal udgøre 1 pct. af BNP. Parterne konstaterer, at finanskrisen har medført et fald iBNP. For at undgå et utilsigtet fald i forskningsindsatsen vil forskningsbevillingernetil og med 2012 overstige 1 pct. af BNP.Parterne er enige om, at forskningsbevillingerne fra 2013 skal være på 1 pct. af BNP.Der er i 2010-2012 afsat 1 mia. kr. årligt til en ekstraordinær indsats med et teknolo-gisk løft af universiteternes laboratorier. Beløbet bortfalder i 2013, når det ekstraor-dinære indsats er gennemført, og medgår således til tilpasningen. Herudover sker til-pasningen ved en reduktion af ufordelte reserver til forskning på § 35. Provenuet ud-gør i alt 203 mio. kr. i 2012 og 1.762 mio. kr. i 2013.Kulturområdet

mio. kr. i perioden 2011-2013. Det svarer til 142 mio.kr. i gennemsnit om året i 2011,2012 og 2013. Parterne er endvidere enige om, at Industrialiseringsfonden for Udvik-lingslandene skal udlodde 225 mio. kr. i perioden 2011-2013 svarende til 75 mio. kr.om året i 2011, 2012 og 2013.Kunstig befrugtningDet offentlige yder i dag gratis hjælp til kunstig befrugtning med op til 3 behand-lingsforsøg til ægtepar og par, enlige og lesbiske. I lyset af behovet for at prioritere deoffentlige udgifter er parterne enige om at gennemføre en lovændring, således atkunstig befrugtning ikke længere vil være en del af det vederlagsfri offentlige sund-hedstilbud. Der afsættes en pulje på 50 mio. kr. målrettet tilskud til grupper med sær-lige behov. Det indebærer offentlige mindreudgifter på 200 mio. kr. årligt i 2011-2013 og herefter.Reduktion af regionernes administration og driftsudgifter (ekskl. sundhed)Parterne er enige om, at regionerne skal gennemføre effektiviseringer for 12 mio. kr.i 2011, 25 mio. kr. i 2012 og 50 mio. kr. i 2013 på de dele af driftsudgifterne, der ikkevedrører sundhed. Provenuet skal medgå til merudgifter på sundhedsområdet.Pulje til lokale beskæftigelsesrådPuljen til lokale beskæftigelsesråd målrettes, herunder midlerne til forsøgsbaseredeaktiviteter, udviklingsprojekter og efteruddannelsestiltag i den lokalt forankrede be-skæftigelsesindsats. Målretningen indebærer en mindreudgift på 10 mio. kr. årligt i2011-2013.Rente ved beregning af registreringsafgift for leasingbilerNår en bilkøber vælger fx privatleasing, betales der forholdsmæssig registreringsafgifti leasingperioden. Denne opgøres inklusive et rentetillæg, som aktuelt er lavere enden typisk lånerente i et pengeinstitut. Parterne er på den baggrund enige om, at rente-tillægget fremover skal fastsættes til det maksimalt mulige og fastlægges årligt fremfor hvert 5. år. Det giver et merprovenu på ca. 25 mio. kr. årligt i 2011 og 2012. Æn-dringen skal godkendes af EU-kommissionen.

Aftale mellem regeringen

og Dansk Folkeparti om genopretning

af dansk økonomi

Maj 2010:20Publikationen kan bestilleseller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon 43 22 73 00E-mailDistribution@rosendahls-schultzgraﬁsk.dkwww.rosendahls-schultzgraﬁsk.dkHenvendelse om udgivelsenkan i øvrigt ske til:FinansministerietChristiansborg Slotsplads 11218 København KTelefon 33 92 33 33E-mail[email protected]www.fm.dkISBN trykt publikation978-87-92480-64-4ISBN elektronisk publikation978-87-92480-65-1Design BGRAPHICTrykOplagRosendahls – Schultz Graﬁsk2.000