UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 192: Talepapir fra samrådet den 20/5-10 om samrådsspm. X vedr. rådsmøde den 25.-26/5-10 (forskning)

DET TALTE ORD GÆLDERSpørgsmål X:Ministeren bedes gennemgå dagsordenen for det kommende rådsmøde(forskningsdelen) den 25. og 26. maj 2010.Svar:Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 25. - 26. maj 2010. Der er ni punkter pådagsordenen vedrørende forskning.I dag vil jeg fremlægge ét punkt, der er til forhandlingsoplæg i Europaudvalget.De øvrige otte punkter vil blive fremlagt til orientering.Jeg vil starte med den sag, som er til forhandlingsoplæg.Pkt. 1: GMESDet drejer sig om forordningsforslaget om GMES, som er et miljø- ogklimaovervågningsprojekt, der koordineres af EU. Udvalget har hørt om dennesag flere gange. Senest i forbindelse med det sidste møde i Konkurrenceevnerådeti marts 2010.GMES er så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå idrift. Forslaget har til formål at fastlægge et retsgrundlag for EU’s finansiering afde første operationelle tjenester i perioden 2011-2013.Fra dansk side er vi tilfredse med forhandlingsresultatet. Det fremgår nu tydeligt,at GEMS skal baseres på de geografiske data, som allerede er til rådighed i denationale datakilder. Endvidere fremgår det klart, hvordan finansieringen skruessammen i den første operationelle periode.For en god ordens skyld skal det understreges, at spørgsmålet om GMES-støttedeaktioner inden for ”security” kun er civile aktioner, der f.eks. kan understøtteeksterne aktioner såsom afhjælpning af kriser, som den vi har set på Haiti.Regeringen holdning er, at vi støtter forslaget til forordning.Pkt. 7: ITERDen næste sag, jeg vil orientere udvalget om, er pkt. 7. ITER.Udvalget er sidst blevet orienteret om udviklingen i ITER-projektet på etfællesmøde med Folketingets Europaudvalg den 20. januar 2010.Min forgænger nævnte her, at Kommissionen er blevet opfordret til atfremkomme med forslag til mulige finansieringskilder efter 2011. På denbaggrund er Kommissionen kommet med en meddelelse den 4. maj.

Den danske regering har støttet etableringen af ITER og ønsker, at ITER skalfortsætte på trods af de nuværende vanskeligheder under forudsætning af, at derkan findes realistiske finansieringsmuligheder, sikres en effektivomkostningskontrol og en realistisk tidsplan for projektet.Jeg vil derfor gerne sige lidt om, hvad perspektiverne er ved ITER.ITER er et internationalt forskningsprojekt, hvor resultaterne på lang sigt forven-tes at kunne bidrage væsentligt til verdens energiforsyning i konkurrence med kulog olie.Energiproduktion ved fusion vil i givet fald i modsætning til traditionel kerne-kraft være baseret på frit tilgængelige råstoffer. Man vil nå frem til en emissions-fri energiproduktion i stor skala fra en i praksis uudtømmelig energikilde med be-grænsede og håndterbare miljøpåvirkninger.ITER-projektet er en udfordring for det internationale forskningssamarbejde i enskala, som man ikke har set før. EU har den ledende rolle i projektet, der desudenhar deltagelse af USA, Kina, Japan, Rusland, Sydkorea og Indien. Lande der re-præsenterer mere end halvdelen af verdens befolkning står bag projektet, og deneuropæiske ekspertise på området er anerkendt i hele verden.ITER vil, hvis det lykkedes, komme til at udgøre et stort og absolut nødvendigtskridt mod målet at gøre fusionsenergien til en brugbar og attraktiv energikildefor menneskeheden.Men tilbage til den opfordring, som vi står overfor her og nu. Hvordan sikrer viopbyggelsen af ITER-projektet?Der er i samlenotatet redegjort for udviklingen siden november 2009 ogKommissionen meddelelse af 4. maj. Og det må konstateres, at der er problemer.På rådsmødet den 26. maj vil der være en drøftelse på baggrund afKommissionens meddelelse.Min umiddelbare holdning er, at det som Kommissionen er kommet med, ikke ergodt nok. Og meddelelsen er kommet sent. Det er synspunkter, der deles af allemedlemsstater.Regeringen opfordrer derfor Kommissionen til at undersøge andreløsningsmulighederne for gennemførelsen af ITER projektet, inkl. andrefinansieringsmuligheder.Seneste nye er, at formandskabet ønsker, at der vedtages rådskonklusioner omemnet. I udkastet anfører formandskabet følgende:Rådets udtrykker sin principielle støtte til ITER, samt noterer sig den endeligevaluering af de samlede omkostninger for Europa til konstruktion af ITER.Desuden opfordrer man ITER organisationen til at gøre alt for at reducere

udgifterne med 600 mio. euro.Derudover hilser Rådet ændringer i ledelsen af den europæiske ITERorganisation velkommen, samt at denne skal arbejde for en reduktion afomkostninger. Desuden opfordres bestyrelsen til inden 6 måneder at rapporterertil Rådet om de ændringer, der understøtter en sådan udvikling.Endelig hilser Rådet de forventede ændringer i ledelsen af hele ITERorganisationen velkommen.I et bilag til rådskonklusionerne noterer Rådet sig Kommissionens meddelelse,herunder at Europa vil dække 5/11 af omkostningerne i konstruktionsfasen,hvoraf Frankrig vil dække 20 pct.Desuden understreges det, at der skal findes en finansiering af ITER i 2012 og2013 inden for rammerne af de finansielle perspektiver før mødet i ITERStyrelsesrådet i Kina i juni.Kommissionen opfordres derfor i udkastet til at udarbejde et forslag tilfinansiering af den europæiske del af ITER projektet. Det skal ske inden mødet iKina.Som allerede nævnt er konklusionsudkastet stadig under forhandling i Bruxelles.Vi forventer, at det endelige konklusionsudkast vil indebære, at Kommissionenanmodes om at komme tilbage med et egentligt finansieringsforslag. Detteforslag vil så formodentlig blive behandlet af finansministrene på møde iECOFIN den 8. juni.Pkt. 3 Bidrag til forberedelse af møde i Det Europæiske Råd i juni 2010 og Pkt. 5Bidrag til EU’s FoU planJeg vil herefter nævne punkt 3 om bidrag til forberedelse af det kommende mødei Det Europæiske Råd i sammenhæng med punkt 5 om til den forskning- oginnovationsplan, som Kommissionen forventes at præsentere til efteråret.Regeringen mener, at den kommende forsknings- og innovationsplan er en oplagtmulighed for at sikre en tættere kobling mellem uddannelse, forskning oginnovation.Forskning- og innovationsplanen kan bruges som én af løftestængerne tilrealisering af EU 2020 Strategien.Den skal derfor være en platform til at opstille nye ambitiøse mål, som vi kanarbejde efter og løbende måle os op mod.Det Europæiske Råd har nu fastlagt, at EU 2020 Strategien skal bringe dekombinerede offentlige og private investeringer i forskning og udvikling op på 3pct. af BNP.Det er en konklusion, som regeringen selvsagt bakker fuldt og helt op om, da detflugter med de ambitioner, som vi selv har på det her område.

Regeringens synspunkt er, jævnfør konklusionerne fra mødet i Det EuropæiskeRåd i marts 2010, at der ikke bliver tale om byrdefordeling i udformningen af denationale mål.I den forbindelse finder regeringen, at eventuelle aftaler om nationale mål påforskningsområdet fremadrettet efter 2012 er en rent national proces.I det videre arbejde med styrkelsen af Det Europæiske Forskningsrum vil vi fradansk side gerne supplere dette kvantitativt mål med nogle mere kvalitative ogoutputorienterede mål på forskningsområdet.Der kunne således udvikles et sæt begrænsede indikatorer, som kan sige nogetom fremdriften i Det Europæiske Forskningsrum.I den forbindelse skal vi ikke fokusere isoleret på forskning, innovation oguddannelse, men også på samspillet mellem de tre.Ministeriet for Videnskab

Vi kunne f.eks. inkludere indikatorer for kommercialisering afforskningsresultater, mobilitet mellem det offentlige og det private samtuddannelse i forhold til de store samfundsmæssige udfordringer.Regeringen vil følge arbejdet med forsknings- og innovationsplanen tæt ogbidrage med vores erfaringer på området.De øvrige punkter er rådskonklusioner, der samlet set relaterer sig til den løbendediskussion om forbedring af rammerne for det europæiske forskningssamarbejde.Herunder også en forenkling af reglerne for deltagelse i det europæiske rammepro-gram for forskning.Tak