UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 191: Samlenotat til samråd 27/5-10 forud for rådsmøde (it/tele) 31/5-10

ResuméKommissionen forventes den 18. maj 2010 at vedtage sin nye IKT-strategi – ogsåkaldet Den Digitale Dagsorden – i form af en meddelelse.Den Digitale Dagsorden er ét af de syv såkaldte flagskibsinitiativer i Kommissio-nens ”Europa 2020”-strategi for vækst. Væsentlige emner i Den Digitale Dags-orden forventes at være opbygningen af hurtig bredbåndsinfrastruktur i med-lemsstaterne samt en sammenhængende digital økonomi i Europa.Regeringens prioriteter i denne sag tager afsæt i Danmarks høringssvar, somblev afgivet i forbindelse med Kommissionens offentlige konsultation i efteråret2009.Det forventes, at der vedtages rådskonklusioner på baggrund af meddelelsen iforbindelse med rådsmøde (transport, telekommunikation og energi) den 31. maj2010. Herudover forventes ”digitale forbrugerrettigheder” at være et hovedtemafor ministerdrøftelsen.1. BaggrundMed afsæt i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse1vedtogKommissionen den 1. juli 2005 i2010-strategien2med det formål at udbyggeEU's førerposition inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) oglade informationssamfundets fordele arbejde for vækst og beskæftigelse. Strate-gien skulle udbygge det indre marked for virksomheder og brugere og styrkeforskning og innovation på IKT-området.IT- og Telestyrelsen

Kommissionen har ved KOM (2009) 390 den 4. august 2009 fremsendt en med-delelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske og sociale udvalg og Re-gionsudvalget: ”Rapport om EU’s digitale konkurrenceevne – hovedresultater afi2010-strategien for 2005-2009”.Meddelelsen dannede grundlag for en offentlig konsultation om en ny europæiskIKT-strategi, der skal efterfølge i2010-initiativet. Regeringen afgav høringssvarden 13. oktober 2009 i form af et positionspapir, som blev udarbejdet på bag-grund af en forudgående, bred offentlig høring i Danmark.Kommissionens offentliggjorde den 3. marts 2010 sit udkast til ”Europa 2020-strategien” (EU2020) med undertitlen ”Intelligent, bæredygtig og inklusivvækst”3. I EU2020 har Kommissionen udpeget syv områder, kaldet ’flagskibsini-tiativer’, som skal gennemføre målene i den nye strategi. Den Digitale Dagsordener et af disse flagskibsinitiativer.2. Formål og indholdEU står ifølge Kommissionen over for vigtige beslutninger om, hvordan man skalopbygge en sammenhængende digital økonomi. Dertil kommer, at internettet i dekommende år forventes at udvikle sig til et omdrejningspunkt, som er en forud-sætning for, at alle kan deltage fuldt ud i samfundslivet.Kommissionens meddelelse om Den Digitale Dagsorden forventes tidligst vedta-get 18. maj 2010 i år. Det forventes, at meddelelsen i høj grad vil konkretisereden beskrivelse af flagskibsinitiativet om Den Digitale Dagsorden, som er med-taget i EU2020-meddelelsen. I denne fremhæves det, at man ønsker et digitalt in-dre marked baseret på hurtigt internet og interoperable tjenester, herunder bred-båndsadgang for alle inden 2013, internetadgang på 30 megabit i sekundet ellermere for alle inden 2020 samt adgang for mindst 50 % af alle europæiske hus-holdninger til internetforbindelser på over 100 megabit i sekundet inden 2020.Endvidere angiver Kommissionen, at man på EU-niveau vil arbejde på:At tilvejebringe en stabil retlig ramme, der stimulerer investeringer i enåben og konkurrencedygtig infrastruktur til højhastighedsinternet og til-knyttede tjenester.At udvikle en effektiv spektrumpolitik.At fremme brugen af EU's strukturfonde for at fremme denne dagsorden.At oprette et egentligt indre marked for onlineindhold og -tjenester påtværs af grænserne gennem digitale indholdsmarkeder med et højt sik-kerhedsniveau, en afbalanceret retlig ramme med klare ordninger for ret-tigheder, fremme af multiterritoriale licenser, passende beskyttelse og af-3

lønning af rettighedshavere og aktiv støtte til digitalisering af Europaskulturarv og, udvikle en global styring af internettet.At reformere forsknings- og innovationsfinansiering og øge støtten tilIKT for at styrke Europas teknologiske formåen på strategiske nøgleom-råder og skabe betingelser for SMV’er med høj vækst, der kan være fø-rende på vækstmarkeder og stimulere IKT-baseret innovation i alle sekto-rer.At fremme adgang til internettet og udbredelse til alle europæiske borge-re, navnlig gennem foranstaltninger til støtte for it-kundskaber og it-adgang.

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres, men har den 5. maj 2010 vedtaget en resolu-tion om Den Digitale Dagsorden. Af indholdet i resolutionen kan blandt andetfremhæves, at Parlamentet støtter Kommissionens ambitioner om udbygning afen hurtig bredbåndsinfrastruktur og foreslår, at 50 % af befolkningerne i EU børvære dækket heraf i 2015, mens 100 % bør være dækket i 2020. I den sammen-hæng fremhæves blandt andet de aktuelle drøftelser om forsyningspligtens om-fang samt mulighederne for statsstøtte.Parlamentet har desuden et væsentligt fokus på at sikre digitale færdigheder, her-under i form af en separat EU-handlingsplan og ved at sikre højhastighedsinternetfor alle skoler i EU i 2015. Med henblik på at sikre brugernes rettigheder foreslårParlamentet et ”Charter for brugerrettigheder”.Parlamentet fremhæver også fri adgang til internettet, herunder netneutralitet,som en prioritet, og endelig foreslås det konkret, at støtten til IKT-forskning viarammeprogrammet for forskning skal fordobles.4. NærhedsprincippetDa det er en meddelelse, er nærhedsprincippet ikke relevant.4

5. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDa meddelelsen ikke er juridisk bindende, får den ikke konsekvenser for danskret.6. KonsekvenserMeddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenserfor EU´s budget.Meddelelsen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for det offentlige el-ler erhvervslivet. Meddelelsen forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet.7. HøringNotatet har været i skriftlig høring og er drøftet på møde i EU-specialudvalgetfor it og telekommunikation den 4. maj 2010.Endvidere har regeringen tidligere – i efteråret 2009 – gennemført en bred høringaf alle interesserede interessenter, herunder medlemmerne af EU-specialudvalgetfor it og telekommunikation, med henblik på udarbejdelse af regeringens hø-ringssvar vedrørende prioriteterne for en ny europæisk IKT-strategi.I dette notat anføres kun de bemærkninger, som er modtaget i forbindelse medforomtalte møde den 4. maj 2010.Dansk Energihar på mødet og med efterfølgende skriftlige bemærkninger den 4.maj 2010 givet udtryk for sin uforbeholdne støtte til Kommissionens udspil medat fremme en digital dagsorden for Europa. Dansk Energi hæfter sig særligt ved,at Kommissionen har udbredelsen af højhastighedsforbindelser som topprioritetog kobler udbygning og anvendelse af højhastighedsnet sammen med nye anven-delsesmuligheder på internettet, øget innovation og større vækst.Dansk Energi hæfter sig derudover ved, at Kommissionen opfordrer medlemssta-terne til at ”udarbejde operationelle bredbåndsstrategier ved at målrette finansie-ring, herunder strukturfonde, på områder, der ikke fuldt ud finansieres via privateinvesteringer”. Dansk Energi stiller sig derfor uforstående over for, at der underregeringens foreløbige generelle holdning under punkt 9 ikke er nævnt den vigti-ge betydning af at få udbredt højhastighedsinfrastruktur. Dansk Energi mener så-ledes, at udbredelsen af højhastighedsinfrastruktur, i lighed med Kommissionensudspil til en Digital Dagsorden for Europa, bør stå øverst på listen over de områ-der, som der fra dansk side lægges vægt på. I den sammenhæng noterer DanskEnergi sig, at regeringen også har som målsætning, at der skabes en ”infrastruk-tur i verdensklasse” i Danmark.5IT- og Telestyrelsen

Dansk Energi foreslår konkret, at der til regeringens foreløbige generelle hold-ning indsættes følgende punkt øverst: "At højhastighedsinfrastruktur er en vigtigforudsætning for at sikre vækst og velfærd i de europæiske højhastighedssam-fund".Dansk Energi opfordrer derudover regeringen til at arbejde for, at Kommissioneni sin Digitale Dagsorden for Europa får specificeret, hvorvidt højhastighedsmål-sætningerne er udtryk for både upload- og download-hastigheder eller udeluk-kende udtryk for download-hastigheder. Dansk Energi fremfører således, at beg-ge typer hastigheder er fundamentale forudsætninger for et ægte højhastigheds-samfund, hvilket regeringen ifølge Dansk Energi selv pointerer i sin It- og telepo-litiske redegørelse fra 2008. I denne fremgår det blandt andet, at brugerne somaktive skabere af digitalt indhold stiller nye krav til den hastighed, hvorved bru-gerens data kan lægges op på internettet, ligesom at brugernes aktive deltagelseved skabelsen af indhold fremmer innovation, kreativitet og sociale relationer tilgavn for alle.Såfremt Kommissionens højhastighedsmålsætninger alene vedrører download-hastigheder, bør regeringen ifølge Dansk Energi lægge vægt på, at Kommissio-nens Digitale Dagsorden for Europa fremhæver, at høje upload-hastigheder er afafgørende betydning i forhold til at skabe et ægte højhastighedssamfund.Endelig foreslår Dansk Energi, at der i regeringens foreløbige generelle holdninglægges vægt på øget gennemsigtighed på bredbåndsmarkedet, således at forbru-gerne bedre kan gennemskue de forskellige tilbud og foretage rationelle for-brugsvalg i forhold til både pris og kvalitet. I den sammenhæng noterer DanskEnergi sig, at Højhastighedskomiteen i januar 2010 kom med en anbefaling om atindføre en varedeklaration på bredbånd, således at forbrugerne får klar informati-on om kvalitet. Dansk Energi finder en sådan ordning medvirkende til øget kon-kurrence på kvalitet og hastighed, og dermed til ydereligere stimulering af udvik-lingen.Dansk Energi støtter Højhastighedskomiteens førnævnte anbefaling og opfordrerregeringen til at arbejde for, at Kommissionen i sin Digitale Dagsorden sætterøget fokus på dette. Konkret foreslår Dansk Energi således, at der under regerin-gens foreløbige holdning tilføjes: "At EU sætter ind på at skabe øget gennemsig-tighed på bredbåndsmarkedet for at hæve forbrugertilliden og øge konkurrencenpå kvalitet og hastighed".Dansk Industri/ITEKhar på mødet den 4. maj 2010 givet udtryk for, at målsæt-ninger om at hele befolkningen skal have adgang til samme hastigheder ikke vur-deres at være hensigtsmæssige. ITEK anfører således, at det ikke er givet, at alletyper brugere har eller vil få brug for ens hastigheder.6

Danske Handicaporganisationer (DH)anfører i skriftlige bemærkninger af den4. maj 2010, at der uden tvivl skal indgå en handicapvinkel i den danske rege-rings position i form af tilgængelighed til IKT for mennesker med handicap. Iføl-ge DH kræver et tilgængeligt og inkluderende IKT-samfund et særligt fokus ogsærlig tilrettelæggelse, hvilket bør afspejles i regeringens foreløbige generelleholdning.DH henleder opmærksomheden på FN's Handicapkonvention, der ifølge DH klartviser vejen for, hvordan man skal udvikle samfundet til gavn for alle borgere,herunder hvordan personer med handicap skal bringes på niveau med den reste-rende del af befolkningen, når det gælder mulighed for lige adgang til samfunds-deltagelse. DH fremhæver, at EU netop har besluttet at ratificere konventioneninden for de områder, hvor EU har kompetence, hvorfor det ifølge DH vil værenaturligt, at konventionen reflekteres tydeligt i den kommende IKT-strategi.Endelig henviser DH til høringssvaret fra European Disability Forum (EDF), dervaretager europæiske handicaporganisationers interesser, og som DH er medlemaf.Forbrugerrådethar i skriftlige bemærkninger af den 4. maj 2010 givet udtrykfor, at der i regeringens foreløbige generelle holdning bør lægges øget vægt påstyrkelse af forbrugernes rettigheder, udbredelse af højhastighedsinternet til alleborgere samt at den frie adgang til internettet, herunder netneutralitet, sikres.Endelig støtter Forbrugerrådet Dansk Energis forslag vedrørende gennemsigtig-heden på bredbåndsmarkedet som en forudsætning for, at markedet kan virke ef-ter hensigten.TDChar på mødet og med efterfølgende skriftligt forslag den 4. maj 2010 givetudtryk for, at regeringens foreløbige generelle holdning under punkt 9 bør frem-hæve, at udbygning af bredbåndsinfrastrukturen i videst muligt omfang sker påmarkedsbaserede vilkår og teknologineutralt.Endvidere finder TDC, at regeringens foreløbige generelle holdning – i forlæn-gelse af Højhastighedskomiteens anbefalinger – bør fastslå, at offentlig involve-ring i bredbåndsmarkedet alt overvejende bør ske via efterspørgsel af digitaleydelser fra udbyderne på et konkurrencebaseret marked, hvormed grundlaget forøgede investeringer styrkes.8. Generelle forventninger til andre landes holdningerDen Digitale Dagsorden er blevet drøftet blandt it- og teleministrene på uformeltrådsmøde den 19. april 2010. I forlængelse af mødet enedes ministrene om enfælles deklaration, hvor man særligt fokuserer på vigtigheden af bredbåndsinfra-struktur, brugerrettigheder og et digitalt indre marked. Andre væsentlige områ-

der, som fremhæves i deklarationen, er sikkerhed, digitale offentlige tjeneste-ydelser, styrket konkurrenceevne og IKT-forskning, benchmarking samt en effek-tiv koordinering af medlemsstaternes forhandlingspositioner over for tredjelande.9. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er enig i med Kommissionen i, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU'søkonomiske og sociale modernisering.Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at EU står over for vigtige be-slutninger om, hvordan man skal opbygge en sammenhængende digital økonomi,blandt andet ved at sikre udrulning af hurtigt bredbånd i EU. Højhastighedsinfra-struktur er en vigtig forudsætning for at sikre vækst og velfærd i EU. Udbygningaf infrastrukturen bør som udgangspunkt være markedsdrevet og teknologineu-tral.I forbindelse med konkretiseringen af Den Digitale Dagsorden lægges der fradansk side særligt lægger vægt på følgende:At der fortsat er stort fokus på EU-borgernes digitale færdigheder.At det digitale indre marked styrkes, herunder nedbrydelse eller minimering afbarrierer for e-handel, samt styrkelse af forbrugernes rettigheder.At EU's konkurrenceevne styrkes gennem udnyttelse af mulighederne i etåbent og tilgængeligt informationssamfund, herunder øget brug af IKT-baserede forretningsmodeller.At EU kommer i front med at udvikle og implementere teknologiske løsningermed henblik på bedre velfærd og offentlige tjenesteydelser, f.eks. til sundhed,ældre og mennesker med handicap.At IKT-løsninger fremmes på områder, hvor det giver mærkbare forbedrin-ger af effektivitet og produktivitet.10. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg den 11. december 2009 påbaggrund af samlenotat af 3. december 2009 vedrørende vedtagelse afrådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om EU’s digitale konkurrence-evne – hovedresultater af i2010-strategien for 2005-2009.4Kopi af regeringens positionspapir vedrørende en ny europæisk IKT-strategi, somblev sendt til Kommissionen vedrørende dennes offentlige høring, blev oversendttil Folketingets Europaudvalg den 16. november 2009.

I den forbindelse skal der etableres et støttekontor, som skal bistå med primærtadministrativ betjening af BEREC.Regeringens holdning i denne sag tager navnlig afsæt i DER-konklusioner fra2003 og 2008 om at give prioritet til de nye medlemslande i fordelingen af agen-turers hovedsæder.Letland kandiderer som det eneste land til værtskabet for støttekontoret, og detvurderes, at Letland fagligt kan løfte opgaven.Det forventes, at it- og teleministrene i forbindelse med rådsmøde (transport, te-lekommunikation og energi) den 31. maj 2010 skal nå til enighed om placeringenaf støttekontoret.1. BaggrundEuropa-Parlamentet og Rådet reviderede i november 2009 den såkaldte teledirek-tivpakke og vedtog i samme forbindelse forordningen om nedsættelse af Sam-menslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kom-munikation (BEREC) og dens støttekontor.5Forordningen trådte i kraft den 7. ja-nuar 2010.BEREC afløser det hidtidige og mindre forpligtende samarbejde mellem de uaf-hængige, nationale teleregulatorer i ERG (European Regulators Group). ERG harstået for samarbejdet mellem teleregulatorerne om EU-lovgivningen på teleområ-det. BEREC skal fremme en ensartet forvaltning af teledirektivpakken i alle med-lemsstater. Herudover vil BEREC skulle fungere som et organ for refleksion, de-bat og rådgivning for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen inden forelektronisk kommunikation efter anmodning eller på eget initiativ.Støttekontoret etableres som et fællesskabsorgan og har retlig, administrativ ogfinansiel autonomi. Støttekontoret ledes af et forvaltningsudvalg, bestående af de5

nationale regulatorer og Kommissionen, og en administrerende direktør. I praksisforventes, at støttekontoret bemandes med et beskedent antal ansatte (højest op til28, men mere sandsynligt 10-20), og det vil skulle fungere som sekretariat forsamarbejdet mellem de nationale regulatorer.I henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råd i december 2003 skal nyeEU-agenturer fortrinsvis placeres i de nye medlemslande af hensyn til den geo-grafiske balance. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni 2008 blev detpræciseret, at nye agenturer og kontorer fortrinsvis skal placeres i de af de nyemedlemslande, som endnu ikke huser et sådant.På nuværende tidspunkt kandiderer Letland som det eneste land til værtskabet forstøttekontoret for BEREC. Beslutningen om placering af støttekontoret forventestruffet på rådsmødet (it og tele) den 31. maj 2010.2. Formål og indholdIkke relevant - sagen drejer sig alene om at beslutte placeringen af støttekontoretfor BEREC.3. Europa-Parlamentets udtalelseEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk ret og konsekvenserne herforIkke relevant.6. KonsekvenserIkke relevant.7. HøringDer skal ikke foretages høring.8. ForhandlingssituationenSagen har været drøftet indledningsvist i Coreper.Enkelte medlemslande har umiddelbart talt for placering i Bruxelles, bl.a. i lysetaf, at en del teleregulatorer har ønsket dette. Det står nu klart, at Letland someneste medlemsland kandiderer som vært for støttekontoret. Det forventes, at derkan opnås enighed herom på rådsmødet.9. Dansk holdningDansk holdning til placering af nye agenturer er traditionelt baseret på tre over-ordnede hensyn. For det første har man med baggrund i de ovenfor nævnte DER-konklusioner prioriteret de nye medlemslande i fordelingen af agenturers hoved-sæder. For det andet baseres dansk holdning på en faglig og professionel vurde-ring af, hvilken af kandidaterne, der er den bedst egnede. For det tredje er danskholdning blevet udarbejdet under hensynstagen til nødvendigheden af et politiskmanøvrerum i forhandlingerne om agenturets placering, herunder muligheden forgensidig støtte i andre sager.IT- og Telestyrelsen

I den konkrete sag vedrørende støttekontoret for BEREC er Letland eneste offici-elle kandidat. Letland opfylder kriterierne i konklusionerne fra Det EuropæiskeRåd i 2003 og 2008. Letland vurderes endvidere at være fagligt og professioneltegnet som vært for støttekontoret.10. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om oprettelse af BEREC blev den 4. juni 2008 forelagt for FolketingetsEuropaudvalg med henblik på forhandlingsoplæg.Sagen om placeringen af støttekontoret har ikke tidligere være forelagt Folketin-gets Europaudvalg.