UVT, Alm.del - 2009-10 - Bilag 188: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne

Forskningsdelen:Punkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EUjordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktiviteter(2011-2013) ......................................................................................................... 2Punkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fællesskabetsdeltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169), der iværksættes af flere medlemsstater........................................................ 5Punkt 3: Bidrag til forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010 ........ 10Punkt 4: Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiskeforskningsrum: nyt mandat for CREST .............................................................. 14Punkt 5: Udkast til rådskonklusioner om et innovativt Europa: bidrag fraKonkurrenceevnerådet til det planlagte arbejde med en EU forsknings- oginnovationsplanen .............................................................................................. 17Punkt 6: Europa-Kommissionens meddelelse om simplificering af deltagelse irammeprogrammer ............................................................................................. 19Punkt 7: Næste skridt hvad angår ITER ............................................................. 24Punkt 8: Det europæiske forskningsrums sociale dimension – videnskab modfattigdom og social udstødelse ........................................................................... 32Punkt 9: Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrum ......................... 35

Punkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EUjordobservationsprogrammet (GMES) og dets første operationelle aktivite-ter (2011-2013).KOM (2009) 223 endeligGenerel indstilling.1. ResuméFormålet med forordningen er at etablere et retsgrundlag for EF’s finansieringaf de første operationelle GMES-aktiviteter i 2011-2013 ved et EU jordobserva-tionsprogram og at udstikke rammer for implementeringen af GMES i samme pe-riode.GMES (Global Monitoring for Environment and Security) er et miljø- og klima-monitoreringsprojekt, der koordineres af EU. GMES skal forbedre adgangen tildata og information om de fysiske, kemiske og biologiske systemer og dannegrundlag for en forbedret overvågning af vores miljø. GMES-tjenesterne vil væreet vigtigt redskab til f.eks. understøttelse af biodiversitet, overvågning af økosy-stemer og afbødning og tilpasning til klimaændringer og skal sikre et bedregrundlag for national, international og global lovgivning om miljø og klimafor-andringer. Samtidig vil GMES give adgang til præcise data vedr. sikkerheds-spørgsmål eksempelvis grænseovervågning og natur- og menneskeskabte kata-strofer.På rådsmødet den 25. - 26. maj 2010 forventes Rådet at bakke op om en generelindstilling med henblik på forordningens vedtagelse.2. BaggrundGMES er et miljø- og klimaovervågningsprojekt, der koordineres af EU. GMESbygger både på jord- og rumbaserede data. De indsamlede data indgår i informa-tionstjenester, der skal gøre det muligt at forvalte miljøet, naturressourcerne ogbiodiversiteten mere effektivt. Samtidig skal GMES overvåge oceanernes tilstandog atmosfærens kemiske sammensætning, hvilket er to vigtige faktorer bag kli-maforandringer. GMES skaber dermed et bedre grundlag for at reagere på natur-og menneskeskabte katastrofer.Udviklingsfasen af GMES finansieres med midler fra det syvende rammeprogram(FP7) og fra den Europæiske Rumorganisation (ESA). Dette omfatter både udvik-ling og præoperation af en række tjenester inden for land-, hav- og atmosfære-overvågning samt beredskabstjenester, og udvikling af første fase af rumsegmen-tet, som består af en række GMES-satellitter benævnt ”Sentinel’er”.GMES er nu så langt fremme, at visse tjenester inden for få år er parate til at gå idrift. Der er således behov for at fastlægge et retsgrundlag for EF’s finansieringaf de første egentlige operationelle GMES-tjenester i perioden 2011-2013 medmidler uden for forskningsbudgettet.Forordningen har til formål at sikre dette retsgrundlag og dermed opstart af enoperationel fase for GMES i indeværende finansielle ramme for EU budgettet.Forordningen skal sikre midler til drift af tjenester i perioden 2011-2013 og harfokus på dataadgang, infrastrukturoperationer og tjenesteudbydning.

Der er tale om tjenester inden for monitorering og overvågning af hav, land ogatmosfære samt bidrag til katastrofeberedskab, sikkerhedstjenester og monitore-ring af klimaforandringer.Et fuldt udviklet EU GMES program ventes på plads i den næste flerårige finan-sielle ramme (fra 2014).3. HjemmelsgrundlagKommissionen anfører i forslaget, at forordningen skal etableres under henvis-ning til traktaten om oprettelse af det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 157stk. 3 (Lissabontraktatens artikel 173 stk. 3). Forordningen skal vedtages efterproceduren i TEF artikel 251 (Lissabontraktatens artikel 294) om fælles beslut-ningstagen med Europa-Parlamentet.4. NærhedsprincippetNår det gælder jordobservationstjenester med europæisk (eller endog global)dækning, såsom fælleseuropæiske arealdækketjenester, beredskabskort og temati-ske landovervågningskort i begrænset geografisk målestok, kan medlemsstaterneikke i tilstrækkelig grad nå målet for den foreslåede aktion, da bidragene fra deforskellige medlemsstater skal samles på europæisk plan. Aktionerne kan såledesbedre tilvejebringes af Fællesskabet, og regeringen vurderer derfor, at nærheds-princippet er overholdt.5. Formål og indholdFormålet med forslaget er at fastlægge retsgrundlaget for et EU GMES-programog EF’s finansiering af de første operationelle GMES-aktiviteter (2011-2013).Der er behov for investeringer for at lancere operationelle tjenester baseret på deprototyper, der er udviklet gennem forskningsaktiviteterne med henblik på fæl-leseuropæisk dækning og stabil drift med kortest mulige responstider. Eksempel-vis tjenester til overvågning af luftforurening eller kontrol af vand.Der lægges i forordningsforslaget op til en fællesskabsfinansiering på 107 mio.euro i perioden 2011 – 2013 ved omfordeling af det allerede vedtagne budget.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE-udvalget)har vedtaget betænkning om forslaget den 17. marts 2010.Parlamentet finder, at fordelene ved GMES til fulde berettiger offentlig finansie-ring. GMES vil forbedre monitoreringen af miljø og klima og vil samtidig skabegrobund for vækst i jordobservationssektoren.Parlamentet er tvivlende overfor hvorvidt det foreslåede budget på 107 mio. euroer tilstrækkeligt til at sikre, at data og tjenester kan stå til rådighed pålideligt ogkontinuerligt. Parlamentet har argumenteret for, at budgettet til forordningen øgesmed henblik på at fremskynde opbygningen af rumkomponenten.Således er der i forordningsteksten åbnet op for muligheden for at finde fleremidler til at realisere målsætningerne i forordningen. En evt. forøgelse af budget-tet skal findes inden for de samlede finansielle rammer.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKommissionens forslag til forordning har ikke konsekvenser for gældende danskret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetKommissionens forslag til forordning har ikke i sig selv konsekvenser for statsfi-nanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Kommissionenlægger i forordningsforslaget op til en fællesskabsfinansiering på 107 mio. euro iperioden 2011-2013 ved omfordeling af det allerede vedtagne budget.Danmark betaler ca. 2 pct. af EU ’s udgifter, svarende til en indirekte dansk ud-gift på ca. 2,1 mio. euro (ca. 16 mio. kr.) i perioden. Fællesskabets finansielle bi-drag tages fra de budgetbevillinger, der allerede er afsat inden for det erhvervspo-litiske område til konkurrenceevne, erhvervspolitik, innovation og iværksætter-ånd.Ministeriet for Videnskab

9. HøringForordningen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning i august2009 (grundnotat), januar 2010 (rammenotat) samt april 2010.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter forordningen, der skal danne bro mellem opbygningsfasen ogden operationelle fase af GMES, og som endvidere sikrer etablering af et rets-grundlag for et EU GMES-program i næste finansielle ramme (2014 – 2020).11. Generelle forventninger til andre landes holdningDer er generel enighed blandt medlemslandene om fordelene ved gennemførelsenaf forordningen. Forhandlingerne om forordningsteksten, som har varet 9 måne-der, har resulteret i et kompromis, der får opbakning af samtlige lande.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse medrådsmødet (Konkurrenceevne - forskningsdelen) den 1. – 2. marts 2010.

Punkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fælles-skabets deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen(BONUS-169), der iværksættes af flere medlemsstater.KOM (2009) 610 endelig- Politisk enighed1. ResuméFormålet med Kommissionens forslag, der har den gamle EF-traktats artikel 169som retsgrundlag (artikel 185 i den nye Lissabontraktat), er at sikre Fællesska-bets deltagelse i et fælles forsknings- og udviklingsprogram for Østersøen (BO-NUS-169), der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen tilstøtte for den bæredygtige udvikling i regionen.Med henblik på at styrke koordinationen på tværs af de mange nationale pro-grammer og aktiviteter, og dermed modvirke fragmentering, er der behov for enindsats på fællesskabsplan i Østersøregionen, for at de omkringliggende lande ifællesskab kan varetage Østersøens komplekse miljømæssige udfordringer. Påden baggrund har Kommissionen forelagt sit forslag til det fælles forsknings- ogudviklingsprogram BONUS-169.På rådsmødet den 1. – 2. marts 2010 gav Kommissionen en foreløbig status forforhandlingerne. Der lægges op til, at forslaget vedtages på rådsmødet den 25.-26. maj 2010.2. BaggrundØstersøens økosystem, der er et halvt indesluttet europæisk indhav, er et af ver-dens største brakvands-områder og påvirkes i dag massivt af mange naturlige ogmenneskeskabte faktorer. Disse faktorer har i alvorlig grad forringet Østersøenskapacitet til på et bæredygtigt niveau at tilvejebringe de varer og tjenesteydelser,som mennesker er direkte eller indirekte afhængige af.Dette har kritisk betydning for hele Østersøregionen og Det Europæiske Fælles-skab i det hele taget. I de kommende årtier forudsiges de globale (kli-ma)forandringer og de langsigtede og vidtrækkende påvirkninger at blive værre,hvilket vil øge presset på Østersøsystemet.Bæredygtige løsninger på miljøproblemer og udvikling og gennemførelse af enøkosystembaseret tilgang i Østersøen kræver ny videnskabelig viden, der belyser,hvordan det ekstremt komplekse Østersøsystem opfører sig, og hvordan samspil-let med de mange naturlige og menneskeskabte faktorer foregår. Selv om der fo-regår mange forskningsaktiviteter i Østersøregionen, er disse bestræbelser stadigfor en stor dels vedkommende ukoordinerede, og der mangler en regional hand-lingsplan, der er aftalt i fællesskab. Som følge heraf bliver den indsats, som derellers er så akut brug for med henblik på at klare de komplekse udfordringer i re-gionen, særdeles fragmenteret.De tidligere støttede initiativer BONUS ERANET og ERA-NET PLUS har alle-rede ydet betydelige bidrag til en forbedret koordinering af havforskningen iØstersøen. Kommissionens forslag om Fællesskabets deltagelse i et fælles forsk-nings- og udviklingsprogram for Østersøen (BONUS-169) skal imidlertid forbed-re effektiviteten og resultaterne af Østersøregionens fragmenterede miljøforsk-

ningsprogrammer og forskningstilgang ved at integrere forskningen i Østersøsy-stemet i et fælles program, der skal være samarbejdsbaseret, tværfagligt og mål-rettet, og til støtte for regionens bæredygtige udvikling.Ved at samle alle otte EU-medlemslande omkring Østersøen tager initiativet sigtepå at opnå en bedre koordinering og et vedvarende samarbejde mellem disse lan-des forskningspolitikker og videnskabelige samfund med henblik på at håndterede fælles udfordringer og bidrage til en fjernelse af hindringer mellem nationaltfinansierede forskningsprogrammer. Deltagerlandene har desuden godkendt, atden europæiske økonomiske firmagruppe Baltic Organisations Network for Fun-ding Science (herefter BONUS-EØFG), som er beliggende i Helsinki, Finland,bliver den særlige gennemførelsesstruktur for BONUS-169.3. HjemmelsgrundlagForslaget til BONUS-169 er baseret på Lissabontraktatens artikel 185, der åbnermulighed for Fællesskabets deltagelse i forskningsprogrammer, der iværksættesaf flere medlemslande, herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes til at gen-nemføre disse programmer.Desuden nævnes BONUS-169 udtrykkeligt i Rådets beslutning nr. 2006/971/EFaf 19. december 2006 om særprogrammet ”Samarbejde” til gennemførelse af DetEuropæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk ud-vikling og demonstration (2007-2013) som et af fire potentielle artikel 169-initiativer til samordning af andre forskningsprogrammer end Fællesskabets.Forslaget skal vedtages ved den almindelige lovgivningsprocedure efter Lissa-bon-traktatens artikel 188 og artikel 294.4. NærhedsprincippetKommissionen angiver, at til trods for alle de bestræbelser, der er udfoldet for atafhjælpe fragmentering og dobbeltarbejde i Østersøforskningen, er der stadigbrug for en styrket integration blandt nationalt finansierede forskningsaktiviteterfor at løse de miljømæssige udfordringer, som Østersøregionen står over for, ogsom for en stor dels vedkommende er af tværnational karakter. De strategiskemålsætninger for dette initiativ, nemlig integration af nationale miljøforsknings-programmer for Østersøen med henblik på en omgående indsats mod miljøpro-blemerne i regionen og de mangler, der fører til fragmenteringen af indsatsen,kan ikke opfyldes af medlemslande, der handler alene.Det ekstra tilskud, der skal ydes i medfør af artikel 169, skal 1) støtte tværtema-tisk finansiering, der er meget relevant i lyset af de reelle forskningsbehov, mensom falder uden for de traditionelle finansieringsordninger, såsom projekter meden kombination af naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora osv., 2)fremme udjævningen mellem øst og vest med hensyn til finansiering af forskningog udvikling, og 3) tilskynde nationale forskningsfinansieringsorganer til at del-tage i en mere virkningsfuld fælles koordineret forvaltningsstruktur, der iværk-sættes til at overvåge forskningen i Østersøsystemet. Dette anerkendes i kraft afen stærk politisk opbakning og støtte fra de nationale regeringer i Østersø-landene, Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet.Det er regeringens vurdering, at de komplekse og grænseoverskridende aspekteraf hele Østersøsystemet kræver et velkoordineret og effektivt forsknings- og ud-

viklingssamarbejde på tværs af Østersølandene, som vil bidrage afgørende tilgennemførelsen af en bæredygtig udvikling i regionen til gavn for alle. Nærheds-princippet vurderes således at være overholdt.5. Formål og indholdKommissionens forslag til BONUS-169 er det sidste i rækken af de fire potentiel-le artikel 169-initiativer, som nævnes i FP7’s særprogrammer ”Samarbejde” og”Kapaciteter”.Formålet med forslaget er at sikre Fællesskabets deltagelse i et fælles forsknings-program for Østersøen, der iværksættes af alle otte EU-medlemslande omkringØstersøen (Danmark, Tyskland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Finland ogSverige) til støtte for den bæredygtige udvikling i regionen. BONUS-169 vil givevidenskabelige resultater, der kan befordre gennemførelsen af en økosystembase-ret forvaltning i Østersøregionen og støtte udviklingen og gennemførelsen afformålstjenlige økosystembaserede love, regler, politikker og forvaltningsmeto-der med henblik på bæredygtighed.BONUS-169 vil integrere nationale forskningsprogrammer og aktiviteter i de otteØstersølande i et fælles forskningsprogram og navnlig støtte de forsknings- ogmiljørelaterede målsætninger for Østersøstrategien, strategien for havforskningog maritim forskning samt vandrammedirektivet.For at nå målene for initiativet foreslår Kommissionen at gennemføre BONUS-169 i to faser: 1) en indledende strategisk fase på to år, hvori der skal oprettesegnede høringsplatforme for aktiv inddragelse af interessenter, udarbejdes enstrategisk forskningsagenda og foretages en yderligere udvidelse og udformningaf de præcise gennemførelsesbestemmelser; 2) Samt en gennemførelsesfase påmindst fem år, hvori der offentliggøres opslag for støtte til forskningsaktivitetermed henblik på strategisk målrettet finansiering af BONUS-169-projekter.Kommissionen finder, at den tofasede tilgang vil gøre det muligt at mobilisere enbredere vifte af finansieringsorganer og at etablere en sammenhængende, politik-drevet og langsigtet forskningsagenda til støtte for en bæredygtig udvikling.I forhold til gennemførelsesfasen vil BONUS-EØFG få ansvaret for at tildele,administrere, overvåge og rapportere om anvendelsen af Fællesskabets tilskud ogmedlemslandenes finansielle bidrag. Det Europæiske Fællesskab vil matche del-tagerlandenes bidrag med op til et maksimum af 50 mio. EUR, hvilket bringer detsamlede forventede budget for initiativet op på 100 mio. EUR. Det er Kommissi-onens intention, at deltagerlandenes finansielle bidrag og EF-tilskuddet vil bliveforvaltet som en fælles pulje.6. Europa-Parlamentets udtalelserDen endelige udtalelse fra Europa-Parlamentets udvalg for Industri, Forskning ogEnergi (ITRE-udvalget) forventes at foreligge den 11. maj 2010.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetDe budgetmæssige konsekvenser af dette tværgående forslag, hvad angår Fælles-skabets tilskud til BONUS-169, er allerede beskrevet i retsgrundlaget for FP7 ogi særprogrammet ”Samarbejde” under FP7. EU vil maksimalt bidrage med 50mio. EUR. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s samlede udgifter, svarende til enindirekte udgift på knap 1.0 mio. euro i perioden (7.5 mio. kr.).Såfremt Danmark endelig beslutter sig for at deltage i BONUS-169 programmet,vil den danske finansielle andel blive afholdt inden for eksisterende nationaleforskningsbevillinger, og i så fald forventeligt via Det Strategiske Forskningsråd.Pågældende råd fik i forbindelse med aftalen af 5. november 2009 om fordelingaf globaliseringsreserven til forskning og udvikling 2010-2012 tildelt 55 mio. kr.til internationalt forskningssamarbejde på områder af strategisk betydning forDanmark.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at der etableres et BONUS-169 forsknings- og udviklingspro-gram på EF-traktatens artikel 169 (Lissabontraktatens artikel 185), idet det tjeneret vægtigt formål og vil udgøre et bærende element i realiseringen af EU’s strate-gi for Østersøregionen.Regeringen finder, at netop videnskaben spiller en nøglerolle i forhold til at tageudfordringerne op og finde løsninger på miljøproblemerne i Østersøen. De kom-plekse og grænseoverskridende aspekter af hele Østersøsystemet kræver et vel-koordineret og effektivt forsknings- og udviklingssamarbejde på tværs af Øster-sølandene, som vil bidrage afgørende til gennemførelsen af en bæredygtig udvik-ling i Østersøregionen til gavn for alle.Regeringen finder desuden, at en fælles indsats vil modvirke fragmentering, styr-ke kapacitets- og ekspertiseopbygningen samt sikre en bedre udnyttelse af res-sourcerne, hvilket tilsammen vil bidrage til at realisere det fulde forsknings- ogudviklingspotentiale. De resultater, som BONUS-169 forventeligt vil medføre,vil kunne bidrage væsentligt til langsigtede og virkningsfulde, tværnationale løs-ninger for Østersøregionen.11. Generelle forventninger til andre landes holdningGenerelt er der stor tilslutning til et BONUS-169 forslag fra de deltagende med-lemslande omkring Østersøen. Imidlertid har der været to væsentlige uoverens-stemmelser i forhandlingerne mellem de deltagende medlemslande og Kommis-sionen. Dels Kommissionens krav om en reel ”common pot”, idet visse af de im-plicerede østersølande ikke har de retlige rammer, modsat Danmark, der tilladerfordeling af midler til internationalt forskningssamarbejde, hvor der kan anven-des en fælles kasse uden garanti for national hjemtag. Dels et ønske fra østersø-landenes side om at få garantier for, at implementeringsfasen følger lige efteridentifikationen af den strategiske forskningsagenda for at sikre en hurtig og smi-dig overgang mellem de to faser.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Punkt 3: Bidrag til forberedelse af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010- Information fra Kommissionen om dialogen med medlemsstaterne om na-tionale F&U mål i relation til Europa 2020 strategien for vækst og jobs.- Udveksling af synspunkter1. ResuméKommissionen offentliggjorde den 3. marts 2010 sin meddelelse om Europa2020-strategien med forslag til EU´s nye strategi for vækst og beskæftigelse tilafløsning af Lissabon-strategien, der udløber i 2010.Der blev på Det europæiske Råd den 25.-26. marts 2010 opnået enighed om stra-tegiens hovedelementer samt de fem overordnede målsætninger, der skal værestyrende for strategien. Der vil frem mod Det europæiske Råd i juni i EU isærblive arbejdet videre med de numeriske værdier og rette indikatorer for hen-holdsvis uddannelses- og fattigdomsmålet, omsætning af EU-målsætningerne tilnationale mål, identifikation af flaskehalse på EU- og nationalt niveau og mednye integrerede retningslinjer.På rådsmødet den 25.-26. maj 2010 ventes en drøftelse af de nationale mål forforskning og udvikling i relation til Europa 2020 strategien.2. BaggrundLissabon-strategien – EU´s strategi for vækst og beskæftigelse – udløber i 2010.En ny EU-strategi for vækst og beskæftigelse til afløsning af Lissabon-strategiener en af de vigtigste sager på EU’s dagsorden under spansk formandskab. Det erambitionen, at strategien i langt højere grad end forgængeren skal levere resulta-ter, der bidrager til, at EU kommer styrket ud af den aktuelle økonomiske og fi-nansielle krise, samt til en styrkelse af EU’s langsigtede konkurrenceevne.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetOvervejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante, da Kommissionens medde-lelse først senere vil skulle udmøntes i konkrete retsakter.5. Formål og indholdKommissionen har i sin meddelelse fra 3. marts 2010 foreslået en strategi medfem overordnede, kvantitative EU-målsætninger for 2020. På mødet i Det euro-pæiske Råd den 25.-26. marts blev der opnået enighed om fem EU-mål, der skalvære styrende for strategien. På tre områder (beskæftigelse, forskning samt kli-ma/energi) blev der truffet beslutning om konkrete kvantitative EU-mål, hvor-imod der på de resterende to områder (uddannelse og social inklusion) blev truf-fet beslutning om at analysere mulige kvantitative mål frem mod Det europæiskeRåd til juni. De fem mål er:Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-årige skal stige fra 69 pct. til 75 pct.Flere kvinder, unge, ældre, lavt uddannede og indvandrere skal integreresbedre på arbejdsmarkedet.

Målet for investeringer i forskning og udvikling fastholdes på 3 pct. af BNP.Der skal udvikles en mere outputorienteret indikator, der reflekterer intensite-ten af forskning og udvikling såvel som innovation.EU´s eksisterende mål på klima- og energiområdet blev bekræftet. Drivhus-gasudledninger skal reduceres med 20 pct. sammenlignet med 1990-niveau,eller 30 pct. under de rette omstændigheder1, andelen af vedvarende energiift. det samlede energiforbrug skal stige til 20 pct., og energieffektivitetenskal bevæge sig mod en stigning på 20 pct.Uddannelsesniveauerne skal forbedres, navnlig ved at reducere skolefrafaldetog ved at øge den andel af befolkningen, der har afsluttet en videregåendeuddannelse; under hensyntagen til Kommissionens forslag agter Det europæi-ske Råd at fastsætte de numeriske værdier for disse mål i juni 2010.Fremme social inklusion, navnlig gennem reduktion af fattigdom. Der skalarbejdes videre med at finde de rette indikatorer. Det Europæiske Råd vendertilbage til dette spørgsmål på mødet i juni 2010.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Der var på Det europæiske Råd enighed om, at disse fem EU-mål i en efterføl-gende proces skal omsættes til differentierede nationale mål, som afspejler lande-nes respektive nationale udgangspunkter. Det vil være medlemslandene selv, derfastlægger deres nationale mål i dialog med Kommissionen for at sikre konsistensmed EU-målene. Det europæiske Råd skal på sit møde i juni foretage en førstevurdering af de indmeldte nationale mål.Kommissionen har som instrument til opfyldelse af de overordnede målsætningerformuleret syv ”flagskibsinitiativer”, der udpeger tiltag på nationalt og EU-plan.Det fremgår af DER-konklusionerne, at Kommissionen løbende gennem året vilvidereudvikle og forelægge Rådet de foranstaltninger, som den foreslår truffet påEU-plan med udgangspunkt i de syv flagskibsinitiativer.Der var på mødet i Det europæiske Råd tillige enighed om en øget koordineringaf de økonomiske politikker gennem en stærkere styring (governance), herundereffektive overvågningsmekanismer. Det gælder bl.a. en bedre timing af rapporte-ringen om de nationale reformprogrammer og stabilitets- og konvergenspro-grammer samt regelmæssige drøftelser i Det europæiske Råd om den økonomiskeudvikling og hovedprioriteterne i strategien.På rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. maj ventes der en drøftelse af de na-tionale mål for forskning og udvikling.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets holdning foreligger ikke, men Kommissionen lægger op tilen tæt involvering af Europa-Parlamentet.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforKommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for gældende danskret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, statsfinanserne, samfunds-økonomien, miljøet eller sikkerhedsniveauetKommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Ud-formningen og implementeringen af de konkrete målsætninger vil potentielt kun-ne have afledte statsfinansielle konsekvenser.9. HøringKommissionens meddelelse har ikke været i høring, men har været drøftet i Eu-ropa 2020 Kontaktudvalget, hvori indgår interesseorganisationer samt repræsen-tanter for regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter m.fl. Kom-missionens meddelelse blev generelt godt modtaget, både på indholdssiden ogvedrørende behovet for en forstærket governancestruktur. Der blev dog også ud-trykt ønske om et større fokus på unges svære situation, herunder særligt den sti-gende ungdomsarbejdsløshed for både højt- og lavtuddannede, samt drenges rela-tivt dårlige uddannelsesniveau. Endelig blev der fremsat ønsker om større fokuspå den demografiske udfordring.Ministeriet for Videnskab

10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for Kommissionens meddelelse omen fælles strategi for vækst og beskæftigelse. Udspillet flugter på mange felter fintmed danske prioriteter og det danske Europa 2020 høringssvar fra februar 2010samt non-paper om post Lissabon-strategien fra marts 2009.I overensstemmelse med tidligere indspil til strategien bakker regeringen op omen ny strategi for vækst og beskæftigelse i EU gennem omstilling til en grøn, vi-denbaseret og konkurrencedygtig økonomi. Regeringen vil fortsat arbejde for enambitiøs, fokuseret og forpligtende EU-strategi og støtter op de fem målområder,der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i marts (beskæftigelse, forsk-ning/udvikling/innovation, uddannelse, klima/energi og fattigdom/social inklusi-on).Regeringen støtter, at der på baggrund af de overordnede EU-mål fastsættes indi-viduelle, nationale målsætninger. Der lægges vægt på, at de nationale mål fast-sættes af medlemsstaterne i en frivillig proces med respekt for medlemslandenesnationale kompetencer.Der er ikke truffet beslutning om indmelding af danske nationale mål, men rege-ringen overvejer mulige nationale mål på de forskellige områder. Det vil være sty-rende for regeringen, at der er tale om realistiske, ambitiøse, fagligt velfunderedeog dokumenterbare danske mål. Der skal endvidere sikres metode- og talmæssigkonsistens mellem EU målsætningerne og de nationale mål forud for en endelig be-slutning. Endelig skal målene formuleres i overensstemmelse med rammerne forden økonomiske politik herunder finanspolitikken.Regeringen overvejer vedrørende forskning et nationalt mål, der er konsistent medglobaliseringsaftalen og regeringens arbejdsprogram. For så vidt angår forskning erder som et led i globaliseringsaftalen aftalt, at ”de offentlige forskningsbevillingerøges, således at de fra og med 2010 udgør 1 pct.. af BNP”. Det fremgår af regerin-gens arbejdsprogram, at ”regeringen i 2010-2012 vil efterleve målsætningen om, atdet offentlige vil investere 1 pct. af BNP i forskning/udvikling, og at man herefter

vil videreføre det høje ambitionsniveau”. Offentlige investeringer i forsk-ning/udvikling bidrager til at nå et samlet niveau for investeringer i forsk-ning/udvikling i Danmark på 3 pct. af BNP.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerForud for Det europæiske Råd den 25.-26. marts var de fleste medlemslandeoverordnet enige i retningen i Kommissionens meddelelse og hilste den velkom-men. De overordnede retningslinjer for strategien blev vedtaget på Det europæi-ske Råd den 25.-26. marts. I forhold til fattigdom og fremme af social inklusionvar der ikke tilslutning til et kvantitativt mål baseret alene på relativ indkomst-fordeling. Mange lande ønsker fortsat større klarhed over, hvorledes EU-måleneskal omsættes til nationale mål. Der vil frem mod Det Europæiske Råd i juni i EUisær blive arbejdet videre med de numeriske værdier og rette indikatorer for hen-holdsvis uddannelses- og fattigdomsmålet, omsætning af EU-målsætningerne tilnationale mål, hvor Det europæiske Råd vil foretage en første vurdering af de na-tionale mål med henblik på at identificere et eventuelt behov for yderligere ind-sats. Derudover vil der blive arbejdet med identifikation af flaskehalse på EU- ognationalt niveau, samt med de nye integrerede retningslinjer12. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgEuropa 2020 har senest været forelagt til orientering forud for mødet i Det euro-pæiske Råd den 25.-26. marts 2010

Punkt 4: Udvikling af en bedre styring og organisering af det europæiskeforskningsrum: nyt mandat for CRESTKOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådsresolution1. ResuméMedlemsstaterne vedtog på rådsmødet i maj 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at Eu-ropa baseret på en fælles vision 2020 for Det Europæiske Forskningsrum (ERA)skal udvikle en effektiv styring og organisering af ERA. Igangsættelsen af ”Ljub-ljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering på basisaf en langsigtet vision for ERA.På Rådsmødet den 1. – 2. december 2008 vedtog alle medlemslandene vision2020 for ERA. Som et middel til at nå vision 2020 blev der på rådsmødet den 3.december 2009 vedtaget en rådsresolution om forbedret governance af ERA.Rådsresolutionen fastslog, at forbedret governance af ERA og herunder en styr-ket rolle til medlemsstaterne, er en forudsætning for at nå 2020 visionen for ERAsamt målene i Europa 2020. Resolutionen understreger endvidere, at målet meden bedre governance af ERA er at fremme ejerskabet til alle ERA-aktiviteter,programmer og politikker. Endelig lægger resolutionen op til, at styrke medlems-staternes indflydelse på arbejdet i CREST, som er Ministerrådets rådgivende or-gan i spørgsmålet om videreudviklingen af ERA. CREST omdøbes i den forbin-delse til ”European Research Area Committee” (ERAC).Der lægges op til, at rådet vedtager rådsresolutionen på rådsmødet den 25.-26.maj 2010.2. BaggrundMedlemsstaterne vedtog på rådsmødet den 29.-30. maj 2008 i Ljubljana, at EU'smedlemslande skal blive enige om en fælles vision 2020 for ERA og på den bag-grund udvikle en effektiv styring og organisering heraf. Igangsættelsen af ”Ljub-ljana-processen” er således rettet mod en bedre styring og organisering på basisaf en langsigtet vision for ERA.På baggrund af vision 2020 blev der på Konkurrenceevnerådsmødet (forsknings-delen) den 3. december 2009 vedtaget rådsresolution om forbedret styring og or-ganisering af ERA, der ses som er en forudsætning for at nå målene i visionen. Irådsresolutionen lægger der bl.a. op til, at der skal vedtages et nyt mandat forMinisterrådets rådgivende organ CREST (Scientific and Technical ResearchCommittee) medio 2010. På den baggrund har det spanske EU-formandskabfremlagt forslag til rådsresolution med forslag til nyt mandat for CREST.3. HjemmelsgrundlagIkke relevant.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Formål og indholdDet nye trio-formandskab (Spanien, Belgien og Ungarn) fortsætter arbejdet medat sikre fremdriften af ”Ljubljana-processen”. Første skridt var vedtagelse af visi-

on 2020 for ERA og herefter vedtagelse af rådsresolution om bedre styring ogorganisering af ERA. Næste skridt er at opnå enighed om et nyt mandat forCREST.Forslaget til rådsresolution fastslår bl.a. med henvisning til rådsresolutionen ombedre styring og organisering af ERA, at der er behov for styrke rådgivning afministerrådet i spørgsmål vedrørende videntrekanten. Resolutionen opfordrerherunder de kommende formandskaber til at afholde ministerkonferencer medERA på dagsordenen. Der lægges endvidere op til at ændre navnet ”CREST” til”ERAC” (European Research Area Committee). CREST komiteens arbejdsområ-de præciseres, herunder at CREST fremadrettet skal rådgive proaktivt og strate-gisk.Forslaget til nyt mandat for CREST fastslår dets mere strategiske rolle. Arbejds-området opdeles overordnet i tre indsatsområder:1) give strategisk rådgivning til ministerrådet, kommissionen og medlemsstaternei forsknings- og innovationsspørgsmål, på et tidligere tidspunkt end i dag,2) monitorere udviklingen i ERA med særlig fokus på instrumenter og initiativer,inklusiv rammeprogrammet,3) koordinere og skabe platform for ”mutual learning”.Hvad angår organiseringen af CREST lægger formandskabet i sit seneste udkasttil rådsresolution op til en konstruktion, hvor formandskabet varetages i en fælleskonstruktion med kommissionen og en blandt medlemsstaterne valgt medlems-stat. Dette i modsætning til det nuværende mandat, hvor kommissionen er for-mand. Formandskabet skal bistås af en styregruppe bestående af formandskabet,rådssekretariatet, en repræsentant for fra hvert land fra den forrige, nuværende ogindkommende trio samt op til to medlemsstatsrepræsentanter.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter ”Ljubljana-processen”, herunder en løbende og konsistent op-følgning på vision 2020 for ERA. Regeringen støtter, at arbejdet med bedre orga-nisering og styring tager udgangspunkt i et tæt samspil mellem alle tre sider afvidentrekanten (forskning, uddannelse og innovation). Regeringen støtter endvi-dere, at medlemsstaterne skal tage et større ejerskab i organiseringen og styringenaf ERA, herunder at CREST skal fokusere sit arbejde på at rådgive Konkurren-ceevnerådet og monitorere udviklingen af ERA.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Med hensyn til organiseringen af arbejdet i CREST arbejder Regeringen for enløsning, hvor kommissionen fortsat sikres en central rolle i tilrettelæggelse ogfremdriften af arbejdet. Endvidere lægger Regeringen vægt på, at rammerne fororganiseringen af arbejdet bliver så enkle som muligt, mens de samtidig bør sikreen kontinuitet og sammenhæng med arbejdet i konkurrenceevnerådet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er efter et længere forhandlingsforløb opnået enighed om selve organiserin-gen af CREST/ERAC. Kommissionen vil forsat fungere som formand forCREST/ERAC med en blandt medlemsstaterne valgt viceformand.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forudfor rådsmøderne den 1. – 2. marts 2010 (rådsresolution om bedre organisering ogstyring af ERA).Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Punkt 5: Udkast til rådskonklusioner om et innovativt Europa: bidrag fraKonkurrenceevnerådet til det planlagte arbejde med en EU forsknings- oginnovationsplanenKOM-dokument foreligger ikke.- Vedtagelse af rådskonklusioner1.ResuméDet forventes, at der på rådets møde (konkurrenceevne) den 25.-26. maj 2010 vilblive vedtaget rådskonklusioner om et innovativt Europa. Målet med rådskonklu-sionerne er at give Konkurrenceevnerådets bidrag til kommissionens igangvæ-rende udarbejdelse af forsknings- og innovationsplanen. Forsknings- og innova-tionsplanen ventes vedtaget i september 2010.2.BaggrundDet Europæiske Råd bad på sit møde i december 2008 Kommissionen om atfremlægge en overordnet innovationsplan inden udgangen af 2009. I lyset af denny struktur i EU-kommission, hvor forskningskommissæren tillige er blevet an-svarlig for innovation, besluttede den ny EU-kommission at udarbejde en forsk-nings- og innovationsplan. Forsknings- og innovationsplanen forventes fremlagt iseptember 2010. Det spanske EU-formandskab har fremlagt udkast tilrådskonklusioner, der skal tjene som Konkurrenceevnerådets bidrag til forsk-nings- og innovationsplanen. På rådsmødet lægges op vedtagelse af disserådskonklusioner.3.HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.4.NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5.Formål og indholdDet spanske EU-formandskab har netop fremlagt et sæt rådskonklusioner, derskal fungere som indspil til den kommende forsknings- og innovationsplan.Kommissionen opfordres således til at tage konklusionerne i betragtning ved iudarbejdelsen af den kommende forsknings- og innovationsplan.Der udpeges fem indsatsområder:Finansiering: Kommissionen og medlemslandene opfordres til at bane vejen foretablering af lån til at støtte innovative projekter. Private investorer i forskning -og innovation skal bl.a. motiveres til at investere i forskning - og innovation gen-nem nye tiltag såsom ”innovation funds”. Kommissionen opfordres bl.a. til at un-dersøge muligheden for at etablere en ”European Alternative Investment Market”orienteret mod innovative virksomheders behov.Markeder: Offentligt udbud har et uforløst potentiale til at understøtte innovation,og de juridiske barrierer der hindrer fuld udnyttelse af potentialet skal fjernes.Design nævnes bl.a. som en vigtig faktor i forbindelse med bruger dreven innova-tion.

Governance:Politikker, programmer og deres relaterede instrumenter skal forenkles. Der børbl.a. etableres out-put indikatorer, så effekten af indsatsen bedre kan måles. Ud-veksling af bedste praksis i medlemsstaterne skal understøttes, med henblik på atinspirere hinanden.Regionale prioriteter:Innovation finder mest sted på det lokale niveau. Innovatiospolitik skal derforsikre støtte til små og mellemstore virksomheder på regionalt niveau. Der skal iden forbindelse sikres bedre synergier mellem programmerne (innovationsstøtte-programmet – CIP, strukturfonde, rammeprogrammerne samt EIT).Mennesker:Mennesker er den centrale aktør i innovationsprocessen, hvilket kræver de rigtigekompetencer i forhold til markedets behov. Europas evne til at tiltrække højt kva-lificeret arbejdskraft skal styrkes. Mobiliteten i den private og offentlige sektorskal fremmes.6.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8.Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-jøet eller beskyttelsesniveauetIkke relevant.9.HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.10.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen arbejder for, at rådskonklusionerne anlægger en mere holistisk tilgang,der i højere grad kobler innovation, forskning og uddannelse (videntrekanten). Sær-ligt ud fra den betragtning, at der er tale om Konkurrenceevnerådets indspil til denkommende EU forsknings- og Innovationsplan. Rådskonklusionerne bør såledesafspejle nogle af de centrale pejlemærker og initiativer, der tillige er fastlagt i Eu-ropa 2020 strategien, herunder fokus på at skabe vækst bl.a. ved offentligt/privatsamspil og håndtering af store samfundsmæssige udfordringer. Endvidere kanDanmark støtte op om udvikling af output orienterede indikatorer.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerUdkastet til rådskonklusioner har endnu ikke været genstand for en reel forhand-ling. Der forventes imidlertid bred opbakning til en bedre balance mellem forsk-nings- og innovation samt en mere sammenhængende tilgang til de tre sider i vi-dentrekanten (forskning, uddannelse og innovation).12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 6: Europa-Kommissionens meddelelse om simplificering af deltagelsei rammeprogrammerKOM (2010) 187- Vedtagelse af rådskonklusioner1. ResuméFor at kunne opfylde de mål, som er fremsat i Europa 2020-strategien, hvoriforskning og innovation er et vigtigt element, herunder tiltrækning af internatio-nalt højt kvalificerede forskere, er der fokus på simplificering af deltagelse iEU’s forskningsprogrammer. I det lys har Europa-Kommissionen vedtaget enmeddelelse om simplificering af rammeprogrammerne den 29. april 2010. Forudherfor har det spanske EU-formandskab fremlagt forslag til rådskonklusioner.Europa-Kommissionens meddelelse indeholder følgende forslag til simplifice-ring: 1) et kortsigtet forslag til forbedringer og forenklinger af processer ogværktøjer, som Europa-Kommissionen kan gennemføre under det nuværenderammeprogram, 2) forslag til ændringer af regelgrundlaget, som dog fortsat er ihenhold til den nugældende omkostningsbaserede støttemodel og 3) forslag tilmere vidtrækkende ændringer, så rammeprogrammet for fremtiden skal sigtemod en resultatbaseret forskningsstøtte med anvendelse af udbetaling af en-gangsydelser.Det spanske formandskabs forslag til rådskonklusioner forventes at lægge sig tætop af Europa-Kommissionens meddelelse. Forslaget lægger op til en ny tilgangtil deltagelse i rammeprogrammet ved at strømline procedurer, gennem fokuse-ring på kompatibilitet mellem forskellige programmer og instrumenter samt gen-nem en forbedret tilgængelighed og større gennemsigtighed.2. BaggrundForskning og innovation er et centralt emne i Europa-Kommissionens initiativ’Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst’. EfterDet Europæiske Råds godkendelse af hovedelementerne af strategien på Det Eu-ropæiske Råds møde den 25.-26. marts 2010, arbejder Europa-Kommissionen nufor at konkretisere de forskellige flagskibsinitiativer og herunder flagskibsinitia-tivet ”Innovation i EU”, hvori målsætningen er ”at skabe bedre rammer og finan-siering for forskning og innovation, så det sikres, at innovative idéer kan omdan-nes til nye varer og tjenester, som skaber vækst og beskæftigelse”. For at opfylde2020-strategiens målsætninger er det vigtigt at kunne tiltrække de internationaltbedste forskere, hvorfor adgangen til forsknings- og innovationsinitiativer skalvære attraktiv og lettilgængelig.I sensommeren 2009 foretog Europa-Kommissionen en konsultationsproces medhenblik på at indsamle idéer og forslag til forenkling. Europa-Kommissionen harsom opfølgning herpå vedtaget meddelelse om simplificering af rammeprogram-merne torsdag den 29. april 2010. Det spanske EU-formandskab har fremlagt for-slag til rådskonklusioner, der forventes vedtaget på rådsmødet den 25.-26. maj2010.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdSammenlignet med sine forgængere har det nuværende 7. rammeprogram forforskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) afstedkommet en langrække forenklinger. De konkrete tiltag under FP7 har allerede medført en visnedbringelse af kontraktforhandlingsperioden og en reducering af de administra-tive byrder forbundet med administrationen af forskningsprojekterne.På baggrund af blandt andet en høring blandt interessenterne er det dog en erken-delse, at det fortsat er svært at få adgang til forskningsprogrammerne. Således erselve forberedelsen af en ansøgning, især for nytilkomne, fortsat besværlig, for-handlingsperioderne er for lange, procedurerne i forbindelse med et projekts ad-ministration er for tunge, og Europa-Kommisionens udbetalinger kan være for-sinkede.Ministeriet for Videnskab

Meddelelsen og udkast til rådskonklusionerne har til formål at forenkle det nuvæ-rende samt kommende rammeprogrammer yderligere.Europa-Kommissionens meddelelseEuropa-Kommissionens forslag til yderligere forenklinger er opdelt i tre hoved-grupper.En første, mere kortsigtet gruppe indeholder forslag til forbedringer og forenklin-ger af processer og værktøjer, som Europa-Kommissionen kan gennemføre underdet nuværende rammeprogram, og som Europa-Kommissionen allerede er startetmed at implementere. Herunder arbejder Europa-Kommissionen bl.a. for at:------udarbejde mere forståelige dokumentersikre adgang til brugervenlige IT-systemer med proces- og onlinehjælpoptimere processer, der kan reducere tiden fra ansøgningsfristens udløb tilindgåelse af endelig aftale (time-to-grant)forkorte perioden fra aftaleindgåelse til udbetaling af tilskud (time-to-pay)med flere månedersikre ensartet fortolkning og brug af regler og procedurer på trods af Euro-pa-Kommissionens organisatoriske set-upoptimere struktur og timing af indkaldelser efter projektforslag

En anden gruppe indeholder forenklingsforslag, der indebærer tidskrævende æn-dringer af regelgrundlaget; fx grundet behov for at anvende ”Co-decision Proce-dure”. Forenklingsforslagene er dog fortsat baseret på den nugældende omkost-ningsbaserede støttemodel. Forslagene omfatter bl.a.----en større accept af interessenternes normalt anvendte regnskabspraksisen større anvendelse af gennemsnitlige personaleomkostningeret fælles sæt af grundlæggende principper frem for skræddersyede tilgan-ge for hvert enkelt program og projekttypefrafald af krav til åbning af rentebærende konto samt til tilbagebetaling afrenter opnået i forbindelse med udbetaling af prefinansieringsbeløbet

En tredje gruppe indeholder langsigtede forslag til mere vidtrækkende ændringer.Således foreslås det, at rammeprogrammet for fremtiden skal sigte imod en resul-tatbaseret forskningsstøtte med anvendelse af udbetaling af engangsydelser. Dettekræver en grundig definition af de forventede projektresultater. Europa-Kommissionen foreslår tre tilgange til resultatbaseret forskningsstøtte:1) Projektspecifikke engangsbeløb som vurderes ex-ante. Engangsbeløbetvil blive helt eller delvist betalt på basis af accept omkring det vedtagneresultat.2) Engangsbeløbets størrelse for hvert enkelt projekt er på forhånd bestemt.3) Tillidsbaseret tilgang som medfører, at et engangsbeløb udbetales perprojekt uden yderligere kontrol fra Kommission.Forslagene som nævnt i gruppe to og tre forudsætter ændringer af selve lovgrund-laget i rammeprogrammet for forskning.Ethvert tiltag til forenkling skal vejes op imod prisen for dets implementering.Simplificering er nært forbundet med EU’s forpligtelse til at handle ansvarligt ogherunder sikre, at fejlmargin så vidt muligt holdes under 2 %.Formandskabets udkast til RådkonklusionerDet spanske formandskab lægger med udkast til rådskonklusioner op til en ny til-gang til deltagelse i rammeprogrammet ved at strømline procedurer, fokusere påkompatibilitet mellem forskellige programmer og instrumenter samt forbedre til-gængelighed og gennemsigtighed.For at nå de ønskede mål skal EU-støtte til forskning og udvikling være guidet affølgende principper:-Forenkling:EU’s støtteprogrammer skal baseres på et begrænset antalregler, der er klart definerede og transparente, så behovet for fortolkningog undtagelser reduceresKonsekvens:På trods af behovet for forskellige instrumenter til de for-skellige forsknings- og innovationsaktiviteter skal instrumenterne forsø-ges harmoniseretStabilitet og retslig sikkerhed:En ensartet fortolkning og implementeringaf regler skal sikres gennem hele rammeprogrammet uanset hvilken afKommissionens tjenestegrene, der er ansvarlig for programmetTillidsbaseret tilgang:Det antages, at modtagerne af EU-ydelser udførerden finansierede aktivitet med den bedst mulige indsats for at opnå deforventede resultater, kombineret med minimalt tilsyn og kontrol for atsikre korrekt brug af offentlig finansieringResultatorienteret finansiering:Forsknings- og udviklingsaktiviteter skalfinansieres med fokus på resultater og dygtighed med hensyntagen til ri-sikoen ved forskningGenerel accept af normal regnskabspraksis:duplikation af regnskabsfø-relse skal undgåsMinisteriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Endvidere skal der være øget fokus på problemløsningsorienterede forsknings-projekter, som tillader en større grad af bottom-up, således at industrien ogSMV’ere i højere grad kan involveres.Europa-Kommissionen opfordres til allerede i det nuværende 7. rammeprogram(FP7) at optimere ansøgningsprocessen og forenkle kompleksiteten i antallet afEU-instrumenter.6. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforMeddelelsen og udkast til rådskonklusioner ikke har konsekvenser for gældendedansk ret.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøeteller sikkerhedsniveauetMeddelelsen har ingen direkte konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.9. HøringSagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for Forskning. Følgende hø-ringssvar er modtaget:DI finder:at en forenkling af rammeprogrammerne og især omkring regnskabsprak-sis og manglende brug af gennemsnitlige personaleomkostninger er vig-tig, da dette har voldt virksomhederne problemerat der bør arbejdes for, at fejlmargin forhøjes til mere end 2 pct.at meddelelsen ikke tilstrækkeligt imødekommer behovet for en mereåben indgang til midlerne med en større grad af bottom-up, som giver an-søgerne mulighed for at definere projekter og har kvalitet som eneste sor-teringsmekanismeat forslaget om projektspecifikke engangsbeløb er problematisk, da en forstram målstyring kan betyde, at projekternes mulighed for udvikling ogfrembringelse af ny viden under forløbet hæmmes10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen hilser Europa-Kommissionens meddelelse og det spanske formand-skabs udkast til rådskonklusioner velkomne. Regeringen er enig med Europa-Kommissionen i, at en forenkling af procedurerne ved deltagelse i rammepro-grammerne er væsentligt for at kunne tiltrække de internationalt bedste forskereog opfylde Europa 2020-målene og støtter derfor op om en simplificering.Den danske regering støtter en koordineret og konsekvent indsats for at forenkleprocedurerne i forbindelse med deltagelse i rammeprogrammet. Den danske rege-ring er enig i, at brugervenligheden skal sættes i fokus, og at der herunder skal

arbejdes med en yderligere forenkling af regelsættet samt nedbringelse af tids-rummet fra ansøgningsfristens udløb til aftaleindgåelse med Europa-Kommissionen (time-to-grant).Af hensyn til brugerne af rammeprogrammet mener den danske regering, at det erafgørende at sikre stabilitet i de nuværende regler for deltagelse. Derfor bør for-enklingsforslag, der kræver grundlæggende og tidskrævende ændringer i regel-grundlaget først implementeres i det kommende rammeprogram, FP8.Endvidere støtter den danske regering at udbuddet af forskellige EU-instrumentermed særskilte regler for deltagelse reduceres.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerSagen har kun indledningsvist været drøftet blandt medlemslandene.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Meddelelsen indledes dels med en gennemgang af udviklingen i ITER projektetog dels med begrundelser for de mange foretagne vurderinger af projektet. Manrefererer også til rådsmødet den 29. maj 2009, hvor Kommissionen fremlagde enrække rammebetingelser (troværdig omkostningsvurdering, realistisk tidsplan ogsund management), som skulle sikre projektets succes til acceptable omkostnin-ger og risici. Endvidere nævnes at Rådet i november 2009 bekræftede dets fort-satte støtte til ITER under forudsætning af, at Kommissionens rammebetingelserbliver opfyldt.De to centrale afsnit i meddelelsen er:1. ITER Cost2. Pre-conditions for sound governance and sustainable financing of ITER2.BaggrundI november 2006 blev den internationale aftale om at bygge ITER i Sydfrankrig(Cadarache) indgået mellem de syv parter (EU, USA, Rusland, Japan, Kina, Syd-korea og Indien). Aftalen, der først trådte i kraft den 24. oktober 2007, var base-ret på et Baseline Design fra 2001. Konstruktionen skal overvejende ske via så-kaldte ”in-kind” bidrag (dvs. færdige delkomponenter til ITER) fra alle syv par-ter, som har fordelt disse imellem sig.Da den internationale aftale, som nævnt, var baseret på et 2001-design, blev par-terne enige om allerede på det første ITER Styrelsesrådsmøde i november 2006,at der skulle foretages en revurdering (et review) af dette design. Det skulle skepå baggrund af den stedfundne (råvare)prisudvikling i almindelighed og frem-komsten af ny forskning og viden i særdeleshed. Revurderingen blev afsluttet iapril 2008 og førte til 80 designændringer, som alle blev skønnet nødvendige ogrealistiske.På grund af designændringerne blev man på ITER Styrelsesrådsmødet i juni 2009enige om at arbejde ud fra en to-fase model. I henhold til første fase skal man ha-ve en grundlæggende maskine klar i slutningen af 2018 og en fuldtudviklet ma-skine medio 2026. Denne arbejdsmodel kaldes ”scenarie 1”. En opdatering af

omkostningerne ved dette scenarie viste imidlertid, at EU ville have problemermed at levere i henhold til dette scenarie. En årsag til de opståede problemer er,at det er EU, som skal levere en række af de helt centrale dele til ITER meget tid-ligt i forløbet og inden 2018. Det drejer sig om bygningerne, magneter og dele afdet (vacuum) kammer, hvori selve fusionsprocessen skal foregå.I konsekvens heraf har den europæiske ITER-organisation på anmodning fraKommissionen udarbejdet et modificeret scenarie 1, hvor man forskyder tidspla-nen med 24 måneder.På ITER Styrelsesrådsmødet i november 2009 kunne man imidlertid ikke accep-tere EU’s modificerede scenarie, men blev enige om, at den internationale ITERorganisation sammen med den europæiske organisation skulle foretage en ny op-datering, hvor man sigtede på en 12 måneders forlængelse. På et møde i Paris den23. og 24. februar 2010 for lederne af de syv parters nationale ITER organisatio-ner blev der givet tilslutning til en 12 måneders forlængelse med første plasma islutningen af 2019. Efter dette møde foretog de to organisationer yderligere op-dateringer (marts 2010).3.HjemmelsgrundlagIkke relevant.4.NærhedsprincippetIkke relevant.5.Formål og indholdDen endelige tidsplan for konstruktionen af ITER skal fastlægges på det kom-mende møde i ITER Styrelsesrådet den 16. og 17. juni 2010. Da Kommissionenrepræsenterer EU på disse møder, har den brug for et politisk mandat fra rådet.Til brug herfor har Kommissionen den 4. maj 2010 vedtaget en meddelelse medtitler: ”ITER status and possible way forward”Meddelelsen indledes dels med en gennemgang af udviklingen i ITER projektetog dels med begrundelser for de mange foretagne vurderinger af projektet. Manrefererer også til rådsmødet den 29. maj 2009, hvor Kommissionen fremlagde enrække rammebetingelser (troværdig omkostningsvurdering, realistisk tidsplan ogsund management), som skulle sikre projektets succes til acceptable omkostnin-ger og risici. Endvidere nævnes at Rådet i november 2009 bekræftede dets fort-satte støtte til ITER under forudsætning af, at Kommissionens rammebetingelserbliver opfyldt.De to centrale afsnit i meddelelsen er:12ITER CostPre-conditions for sound governance and sustainable financing of ITER

ser), hvoraf ”in kind” bidragene (dvs. færdige delkomponenter leveret til ITER)udgør 1735 mio. og ”in cash” bidragene til ITER organisationen 945 mio. Euro.Derefter refererer man til de seneste omkostningsestimeringer, der er foretaget afden europæiske ITER organisation (F4E) sammen med den internationale ITERorganisation (IO) i marts 2010. Ifølge disse udgør F4E’s andel af de samledekonstruktionsomkostninger 6603 mio. Euro (2008-priser). Her nævnes ikke for-delingen mellem ”in-kind” og ”in cash” bidragene, men man tillægger omkost-ninger på 650 mio. Euro, som ikke har med ITER konstruktionen at gøre. Der ertale om omkostninger til administration af F4E og til udvikling af teknologier ef-ter ITER. Derved kommer man op på samlede omkostninger for F4E på 7253mio. euro. Da Frankrig skal betale 20 % af konstruktionsomkostningerne – sva-rende til 1321 mio. Euro – kan det samlede EU/EURATOM bidrag (eksl.det fran-ske) beregnes til 5932 mio. Euro.I det tidligere fremsendte materiale fra Kommissionen og F4E har man ikke ud-skilt den franske andel, men alene talt om EU/EURATOM’s bidrag eller det eu-ropæiske bidrag.Det er de 5,9 mia. Euro, som udgør finansieringsproblemet for hele konstrukti-onsperioden frem til 2021. Beløbet fordeles med 1,3 mia. Euro for perioden2007-2011, 2 mia. Euro for årene 2012 og 2013 og 2,6 mia. Euro for perioden2014-2020. Kommissionen anfører, de 2 mia. euro for årene 2012 og 2013 i lø-bende priser svarer til 2,1 mia. euro, hvoraf der ifølge meddelelsen er afsat 0,7mia. euro på de finansielle perspektiver for 2012 og 2013 til formålet. Der reste-rer derfor et finansieringsbehov på 1,4 mia. euro for 2012 og 2013.Ad 2:Med hensyn til ”sound governance” nævnes, at konsekvenserne af de foretagneevalueringer er, at direktøren for F4E er fratrådt, hvilket også gælder generaldi-rektøren for IO (nævnes ikke eksplicit), ligesom der vil blive iværksat yderligeretiltag i begge organisationer i forbindelse med governance i almindelighed ogmanagement i særdeleshed. (Der nævnes ikke konkrete tiltag i meddelelsen).Hvad angår “sustainable financing of ITER” har Kommissionen opgivet tankenom at låne i Den europæiske Investeringsbank – både på det korte sigt (2012 og2013) og det lange sigt (frem til og med 2021). Man begrunder det med såvel ju-ridiske som økonomiske problemer.Da Kommissionen heller ikke mener, at finansieringsbehovet kan dækkes vedomprioriteringer i EU-budgettet (”redeployment of existing Union funds”),foreslås, at der enten kommer supplerende finansiering fra medlemslandene (op-tion one) eller at Rådet sætter den øverste grænse for de finansielle perspektiverpå et passende niveau (option two).Option one:Til dækning af det reelle finansieringsbehov for årene 2012 og 2013 på 1,4 mia.Euro (550 mio. Euro i 2012 og 850 mio. Euro i 2013) foreslår Kommissionen, atMinisteriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

EU-medlemslandene foretager direkte indbetalinger fra EU-medlemslandene2, ogat betalingerne sker, når de finansielle perspektiver (346 mio. Euro i 2012 og 344mio. Euro i 2013) overskrides.Det fremgår ligeledes, at tilsvarende indbetalinger fra medlemsstaterne må for-ventes fra 2014 og indtil projektets afslutning. Dog anfører Kommissionen, atman bør overveje mulige mekanismer, der kan øge fleksibiliteten inden for EU-budgettet, og som vil kunne bruges før bidrag fra medlemsstaterne bliver udløst.Option two:Kommissionen gør opmærksom på, at selvom Rådet arbejder med den forudsæt-ning, at der ikke kan ændres på det fastlagte loft for den 7-års finansielle ramme(2007-2013), har man tidligere foretaget ændringer. Som regel via en kompensa-tions mekanisme, som udligner stigninger på et område med reduktioner på andreområder.Der vil dog være meget begrænsede muligheder for at bruge denne mekanismefor årene 2012 og 2013 (jævnfør også tidligere).Efter 2013 vil der imidlertid ifølge Kommissionen være behov for at få fastsatloftet for den finansielle ramme, således at EU kan klare dets forpligtelser i for-bindelse med ITER projektet.Men uanset hvilken option budget myndighederne foretrækker, vil en bæredygtigløsning kræve en klar finansiel forpligtelse, som garanterer projektets fortsættelseog som forpligter medlemslandene i tilfælde af, at der sker budgetoverskridelser.Meddelelsen afsluttes med, at Kommissionen appellerer til Rådet og Europa-Parlamentet om at tilvejebringe de ekstra ressourcer, der kræves for at færdiggørekonstruktionen af ITER og at tage en principbeslutning med hensyn til den nød-vendige finansiering. Og Kommissionen tilføjer, at det haster med en sådan be-slutning på baggrund af dens deltagelse i det næste møde i ITER Styrelsesrådet imidten af juni 2010. Ligeledes siges det, at så snart principbeslutningen forelig-ger, vil Kommissionen præsentere de nødvendige forslag vedrørende finansie-ringsbehovene for 2012 og 2013.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Årsager til omkostningsudviklingen for ITERDa den internationale ITER aftale var baseret på et 2001-design, blev parterneenige om allerede på det første ITER Styrelsesrådsmøde i november 2006, at derskulle foretages en revurdering (et design review). Det skulle ske på baggrund afden stedfundne (råvare)prisudvikling i almindelighed og fremkomsten af nyforskning og viden i særdeleshed. Revurderingen blev afsluttet i april 2008 ogførte til 80 designændringer, som alle blev skønnet nødvendige og realistiske.Med hensyn til effekten af de 80 designændringer på EU’s andel af omkostnin-gerne kunne Kommissionen på rådsmødet den 25. september 2009 og det ufor-melle møde den 16. oktober 2009 oplyse, at de foreløbige skøn over de totale2

omkostninger for EU var estimeret til at udgøre 5,9 mia. Euro (2008-priser). Tilsammenligning tjener, at EU’s omkostninger i henhold til det oprindelige 2001-design var estimeret til 2,7 mia. Euro (2008-priser).På et møde i Paris den 23. og 24. februar 2010 for lederne af de syv parters natio-nale ITER organisationer blev der givet tilslutning til den opdaterede tidsplan. PåEU’s foranledning blev projektet forlænget med 12 måneder, hvorefter dengrundlæggende maskine vil være klar i november 2019 med et udstyr, som gørdet muligt at igangsætte fusionsprocessen. De omkostningsmæssige konsekven-ser af tidsplanen er vurderet af IO og F4E i marts 2010. Resultatet heraf er, atEU’s andel af de totale konstruktionsomkostninger nu er estimeret til 6,6 mia.Euro (2008-priser). Der er altså sket en stigning i EU’s omkostninger fra 5,9 mia.Euro i september 2009 til 6,6 mia. Euro i marts 2010.Hovedforklaringen på disse 700 mio. Euro i meromkostninger er, at IO har stilletbetydeligt større krav til de såkaldte ”contingencies” (reserveret til uforudseteomkostninger) på grund af en skønnet større usikkerhed i leveringerne generelt.Der ud over har man ønsket at fremrykke visse leveringer fra 2020 til 2019. End-videre er man blevet enige om, at det er EU, som skal betale for transporten af le-veringerne. Endelig er der kommet omkostninger til ”design completion” og vis-se ekstra direkte investeringer, som er skønnet nødvendige.Sammenlignet med den tidligere information fra Kommissionen (25. septemberog 16. oktober 2009) ønsker Kommissionen nu også at tillægge de omkostninger,som F4E anvender på administration og udvikling af andre teknologier efterITER. Disse ekstra omkostninger udgør i alt 650 mio. Euro, hvorved de samledeomkostninger for F4E bliver 7.253 mio. Euro. (Man havde ikke disse omkostnin-ger i 2001, hvor F4E ikke var etableret).

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauetDet europæiske budget til finansiering af ITER er ikke og ikke vil blive over-skredet i EU’s 7. rammeprogram (2007-2011).De forventede omkostninger i 2012 og 2013 i forbindelse med bygningen afITER er skønnet til i alt 2,1 mia. euro. Heraf er der ifølge meddelelsen afsat 0,7mia. euro på de finansielle perspektiver for 2012 og 2013 til formålet.Med hensyn til finansiering af det resterende beløb på 1,4 mia. euro i 2012 og2013 foreslår Kommissionen, at dette beløb dækkes via indbetalinger fra med-lemsstaterne. Da Danmarks andel af EU's budget udgør ca. 2 pct. vil beløbet for2012 og 2013 udgøre ca. 210 mio. kr.Ministeriet for Videnskab

Spørgsmålet om finansiering efter 2013 vil indgå i de kommende drøftelser omde finansielle perspektiver for perioden 2014-2021. Det fremgår endvidere afmeddelelsen, at tilsvarende indbetalinger fra medlemsstaterne må forventes fra2014 og indtil projektets afslutning. Dog anfører Kommissionen, at man børoverveje mulige mekanismer, der kan øge fleksibiliteten inden for EU-budgettet,og som vil kunne bruges før bidrag fra medlemsstaterne bliver udløst.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning(skal i skriftlig hø-ring).10. Regeringens foreløbige generelle holdningDen danske regering har støttet opførelsen af ITER og ønsker, at ITER skal fort-sætte på trods af de nuværende vanskeligheder under forudsætning af, at der kanfindes realistiske finansieringsmuligheder, sikres en effektiv omkostningskontrolog en realistisk tidsplanlægning for projektet.Danmark deltager under den forudsætning, at der er behov for alle de energikil-der, som er til rådighed, men at de enkelte lande tilrettelægger deres egen energi-politik og vælger de energikilder, de hver for sig ønsker at anvende.På det foreliggende grundlag kan regeringen ikke støtte de forslag til den fremad-rettede finansiering af ITER projektet, som Kommissionen foreslår.Fra dansk side vil man på denne baggrund opfordre Kommissionen til at under-søge andre løsningsmulighederne for gennemførelsen af ITER projektet, inkl. an-dre finansiering muligheder, herunder at finde kompenserende besparelser indenfor rammen for de finansielle perspektiver.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerKommissionens meddelelse har ikke været drøftet endnu, men formodning er, atder vil være bred uvilje i forhold til Kommissionens forslag.

Punkt 8: Det europæiske forskningsrums sociale dimension – videnskab modfattigdom og social udstødelseKOM-dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusioner1. Resumé2010 er det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Det-te har bl.a. foranlediget det spanske formandskab til at fremlægge et udkast tilrådskonklusioner, der belyser det europæiske forskningsrums sociale dimensionog ikke mindst forskning og udvikling og innovations betydning i forhold til be-kæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.Udkastet til rådskonklusioner lægger således op til, at forskning og udvikling oginnovation bør bidrage til at imødekomme de sociale udfordringer, herunder vedat indtænke borgernes og de samfundsmæssige behov og samtidig styrke fokussetpå den sociale dimension i udviklingen af det europæiske forskningsrum (ERA).Det forventes, at rådskonklusionerne kan vedtages på rådsmødet den 25.-26. maj2010.2. Baggrund2010 er udpeget til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social ud-stødelse. Der er reelt tale om et et-årigt program, der sigter mod at øge bevidst-heden om fattigdom og social udstødelse. Indeværende års fokus sammenholdtmed Europa 2020 strategien har foranlediget det spanske formandskab til at frem-lægge et udkast til rådskonklusioner, der belyser det europæiske forskningsrumssociale dimension og ikke mindst forskning og udvikling og innovations betyd-ning i forhold til fattigdom og social udstødelse.3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDet spanske formandskab har fremlagt et udkast til rådskonklusioner med henblikpå at understrege forskning og udvikling og innovations væsentlige bidrag i for-hold til de samfundsmæssige behov. I den forbindelse understreges, at det euro-pæiske forskningsrum (ERA) kan bidrage til EU’s sociale dimension og EU’s2020 strategi, bl.a. ved at udviklingen af ERA også bør tage højde for borgernesbehov og den samfundsmæssige efterspørgsel. Hertil understreges EU’s beskæf-tigelses- og uddannelsespolitik og en styrkelse af relevante aktiviteter indenforforskning og innovation som væsentlige i bekæmpelsen af fattigdom og socialudstødelse.Formandskabet lægger således op til, at ERA’s sociale dimension bør omfattefølgende aspekter:- analysere og identificere hvorledes forskning og innovation mest effek-tivt kan bidrage til at imødekomme de sociale udfordringer- understøtte samarbejde mellem forskere, politikere og samfundet generelt

støtte videnspredning og forbedre adgangen til videnskabelig og teknolo-gisk viden for at styrke dens gennemslagskraft i samfundet genereltsikre ERA’s formål med at styrke Europas videnskabelige og teknologi-ske grundlag, promovere konkurrenceevne og bidrage til at imødekommesamfundsmæssige målsætningertage hensyn til kampen mod fattigdom og social udstødelse i EU og in-ternationaltIndtænke forskning og udvikling og innovation som komponenter i ud-viklingssamarbejde og –politik, hvor det giver meningIndtænke input fra borgere og samfundet generelt i udviklingen af EU’sforsknings- og innovationsdagsorden og i defineringen af prioriteter.

I forhold til udviklingen af ERA anmodes Kommissionen og medlemslandene tilat:- Reflektere over hvilke målsætninger og indikatorer, der kan vurdere ar-bejdet med ERA’s sociale dimension- overveje muligheder for at øge synligheden af aktiviteter, der omhandlerERA’s sociale dimension- promovere borgeres og samfundets input i udviklingen af strategiskedagsordener for at styrke den videnskabelige interesse i relevante socialeproblemer, herunder udvikling og konsolidering af de sociale platforme- Identificere og udveksle bedste praksis i promoveringen af den socialedimension i forhold til forsknings- og innovationspolitikker og program-mer- Styrke tværvidenskabelig forskning, der kan genere merværdi- Promovere fælles forskningssamarbejde med andre lande, særligt udvik-lingslandene, indenfor områder af fælles interesse, herunder sikre viden-deling- Overveje at afholde EU-formandskabsmøder med fokus på ERA’s socialedimension.Desuden inviteres Kommissionen til at inddrage den sociale dimension i sin re-gelmæssige rapportering om udviklingen af ERA, herunder foreslå yderligere ini-tiativer, der kan medvirke til at udvikle ERA’s sociale dimension.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningGenerelt finder regeringen den sociale dimension vigtig og deler opfattelsen, atforskning og udvikling og innovation spiller en afgørende rolle i forhold til de

samfundsmæssige udfordringer Europa og verden står konfronteret overfor, her-under ikke mindst kampen mod fattigdom og social udstødelse.Således kan regeringen støtte, at det belyses, hvorledes det europæiske forsk-ningsrum og dermed forskning og udvikling og innovation indgår som en under-støttende funktion for den sociale dimension og dermed bekæmpelsen af fattig-dom og social udstødelse.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerGenerelt har en bredere kreds af medlemslande været overvejende skeptisk i for-hold til nytten af disse konklusioner, idet bekæmpelse af fattigdom og social ud-stødelse bør anskues som et horisontalt anliggende, hvor forskning og udviklingog innovation er et blandt flere elementer, der bør indgå. Desuden er den socialedimension heller ikke særskilt knyttet til det europæiske forskningsrum (ERA),men relaterer sig til store dele af EU-samarbejdet generelt. Den samme kreds aflande har fundet, at det væsentligste budskab måtte være at beskrive forskning ogudvikling og innovations relevans som en understøttende funktion i forhold tilden sociale dimension.Det spanske formandskab har været beredvilligt til at imødekomme disse syns-punkter og har således fremlagt væsentligt reviderede udkast. På den baggrundforventes det, at rådskonklusionerne kan vedtages på rådsmødet den 25.-26. maj2010.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Punkt 9: Fremtidig udvikling af det europæiske forskningsrumKOM dokument foreligger ikke- Vedtagelse af rådskonklusioner1. ResuméDet spanske formandskab har som opfølgning på diverse afholdte arrangementerom aktiviteter, der relaterer sig til udviklingen af det europæiske forskningsrum(ERA), fremlagt udkast til rådskonklusioner.I den forbindelse opfordres Kommissionen og medlemslandene til at styrke frem-driften i den fortsatte udvikling af ERA, særligt indenfor følgende fremhævedeområder: Fælles programlægning; forskningsinfrastruktur; synergi mellem euro-pæiske, nationale og regionale politikker og instrumenter med henblik på at un-derstøtte forskning og innovation; offentlig-private partnerskaber indenfor forsk-ning og innovation; ERA’s internationale dimension; Støtte kvinder i forskning;samt Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.Rådskonklusionerne forventes at skulle vedtages på rådsmødet den 25.-26. maj2010.2. BaggrundDet spanske formandskab har afholdt diverse og forskelligartede arrangementerunder sit formandskab, som på den ene eller anden måde relaterer sig til den fort-satte udvikling af det europæiske forskningsrum (ERA). På den baggrund harformandskabet som en opsamling på de områder, som arrangementerne omhand-lede, fremlagt et udkast til rådskonklusioner3. HjemmelsgrundlagSpørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.5. Formål og indholdDet spanske formandskab har som opfølgning på diverse afholdte arrangementerom aktiviteter, der relaterer sig til udviklingen af det europæiske forskningsrum(ERA), fremlagt udkast til rådskonklusioner. I den forbindelse opfordres Kom-missionen og medlemslandene til at styrke fremdriften i den fortsatte udvikling afERA bl.a. indenfor:- Fælles programlægning, hvor det nuværende arbejde i den nedsatte ar-bejdsgruppe bestående af højtstående personer fremhæves, samt det fort-satte fremadrettede fokus på fælles programlægning- Europæisk forskningsinfrastruktur, hvor det fremhæves, at processen iforhold til implementeringen af ESFRI (Det Europæiske Samarbejdsfo-rum for Forskningsinfrastruktur) bør være åben og gennemsigtig, ligesombehovet for en styrket beslutningstagningsproces omkring udvælgelse afplacering af infrastrukturanlæg understreges, herunder en styrket inddra-gelse af relevante interessenter generelt- Synergi mellem europæiske, nationale og regionale politikker og instru-menter med henblik på at understøtte forskning og innovation, hvor be-hovet for øget synergi mellem de tre niveauer understreges samt bedre

Desuden anerkendes de fremskridt i udviklingen af ERA, som har fundet stedindtil nu, ligesom den nye Kommissions fokus på forskning og innovation og dis-se områders fremtrædende placering i EU 2020 strategien hilses velkommen.6. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljø-et eller sikkerhedsniveauetForslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser.9. HøringSagen har været behandlet i EF-specialudvalget for forskning.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter den fortsatte udvikling af det europæiske forskningsrum(ERA). Skal Europa blive et førende vidensamfund og indfri målsætningerne iden nye EU 2020 strategi er det vigtigt, at der sikres effektive og anvendeligerammer og instrumenter for globalt konkurrencedygtig forskning og udvikling oginnovation for at kunne imødekomme nuværende og fremtidige udfordringerskabt af en stadig mere globaliseret verden.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerFormandskabets udkast til rådskonklusioner har i den indledende drøftelse kunaffødt meget få foreløbige tilbagemeldinger fra medlemslandenes side.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Original

Cost Esti-

mates

(2001-de-

sign)

“Political”

September 09

(2008-design)

Modified

Scenario 1

(Nov. 2009)

Revised Re-

source

Estimates for

2007-20

(March 2010)

European in-kind

contributions to ITER

European cash

contributions

Additional costs for

ITER construction

ITER total construction

costs (excl. contingencies)

F4E contingency

+ contingencies to IO

ITER total construction

costs (incl. contingencies)

Additional technology

F4E administration

F4E Total construction

costs (incl. contingencies)

. /. Funding from France

(20 %)

F4E cost (excl. France)

6810

7253

3494

6655

1321

5932

./. Funding 7FP (-2011)

1300

./. Financial Perspectives

2012 + 2013

(in current value)

= Financial needs

2012 – 2020

700

3932