Samråd (åbent) i Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi torsdag

den 29. april 2010 om taxametersystemet – UVT – alm. del – spørgsmål T-W.

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål T:

Hvad er ministerens holdning til, at hver tredje universitetslærer ifølge Jyllands-Posten føler sig presset af ledelsen til at prioritere gennemførelse af eksamen hø-jere end det faglige niveau, og at hver sjette underviser har ladet studerende beståeksamen, selvom det faglige niveau ikke var i orden (jf. Morgenavisen Jyllands-Posten, Katrine Øgaard Jensen: "Uegnede studerende får lov at bestå" fra den 26.marts 2010)?

Svar T:

Der er ingen tvivl om, at studerende naturligvis kun skal bestå en eksamen, hvisde er kvalificerede til det. Det siger sig selv. Det må ikke ske, at undervisere la-der studerende bestå, uden at de studerende har nået det nødvendige faglige ni-veau.Derfor er det da et problem, når et mindretal af de undervisere, som indgår i Jyl-lands-Postens artikel, giver udtryk for det modsatte.Men jeg mener ikke, at artiklen er repræsentativ for eksamener og faglighed somsådan på dagens universiteter. Jeg mener heller ikke, at taxametersystemet kantages til indtægt for at skabe de problemer, som artiklen prøver at mane frem.Universiteternes uddannelser finansieres via det såkaldte taxametersystem. Sy-stemet betyder, at universitetet modtager en bevilling, når en studerende består eneksamen.Systemet fordeler i dag 5,5 mia. kr. og har i mange år sikret universiteterne, atden massive vækst, der har været i studenteromsætningen, samtidig er blevetfulgt af flere bevillinger.Systemet sikrer også, at universiteterne netop har fokus på studiegennemførelse,hvilket understøtter vores bestræbelser på, at 50 procent af en ungdomsårgangskal have en videregående uddannelse.Det har aldrig været meningen, at taxametersystemet alene skal sikre kvalitetenaf uddannelserne. Det er et finansieringssystem, som skal ses i sammenhæng medhele viften af instrumenter, vi har til at sikre kvaliteten af uddannelserne.Den uafhængige danske censorinstitution, akkrediteringssystemet og aftagerpane-lerne er tilsammen med til at sikre kvaliteten af uddannelserne, eksaminerne ogkandidaterne.Den danske censorinstitution er unik i international sammenhæng. Vi har en langtradition for, at censorer sikrer en rigtig bedømmelse og de studerendes rettighe-der.

Censorinstitutionen medvirker til at sikre det faglige niveau. Danmarks Evalue-ringsinstitut har tidligere vist, at det ikke er økonomiske incitamenter, men fagligintegritet og ansvarlighed, der er afgørende for karaktergivningen.Det er universiteternes ledelse, der har ansvaret for at sikre den faglige kvalitet ibåde uddannelsen og bedømmelsen af de studerende.Jeg har tillid til ledelserne på vores universiteter. Jeg har tillid til, at de tager an-svaret for at sikre det faglige niveau og kvaliteten af uddannelse, undervisning ogbedømmelse af kandidaterne.Og jeg har tillid til, at de sikrer, at universiteterne uddanner kandidater, der bådeer kvalificerede og parate til at træde ind på arbejdsmarkedet.Vi skal fortsætte med at sætte ambitiøse mål og krav til universiteternes ledelser,og vi skal sikre, at de har nogle fornuftige rammer at handle indenfor.Jeg har noteret mig, at talsmand for Danske Universiteter, Jens Oddershede, harudtalt sig generelt om sagen. Han siger blandt andet, at Danske Universiteter ikkekan genkende, at taxametersystemet undergraver uddannelsernes kvalitet.Det er i fin overensstemmelse med foreliggende undersøgelser af sammenhængenmellem taxametersystemet og kvaliteten af undervisningen og eksaminerne påuniversiteterne.I 2001 og 2004 var taxametersystemet således genstand for en større gennem-gang. I begge rapporter konkluderede man, at der ikke er belæg for, at taxameter-systemet ud fra en isoleret betragtning skulle skabe incitament til at sænke detfaglige niveau.Desuden har Aalborg Universitet for nylig foretaget en analyse af eksamensresul-taterne på tre ud af universitets fem fakulteter. Denne analyse viser, at indførelseaf taxametersystemet ikke har haft indflydelse på, om de studerende består dereseksamen.Endelig er det værd at bemærke, at det danske taxametersystem fik ros af OECDtilbage i 2004 i forbindelse med et OECD-review af de danske universiteter.

Spørgsmål U:

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at det altid er det faglige niveau, der er af-gørende for, om en studerende består en eksamen, og ikke kassetænkning fra uni-versiteternes side?

Svar U:

Jeg ved ikke helt, hvad man har tænkt med spørgsmålet – skulle jeg sende mineembedsmænd ud i eksamenslokalerne for at tjekke det faglige niveau?Jeg mener ikke, at det vil være klogt at underminere det faglige selvstyre, som joer i centrum i eksamenssituationen. Vi skal ikke have flere nye regler og kontrol.Det er universiteternes ledelser, der har ansvaret for deres kandidaters faglige ni-veau, og det er som nævnt et ansvar, jeg har fuld tillid til, at de lever op til.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Jeg mener, at universiteterne selv tager bedst vare om at sikre, at samfundet kanstole på kandidaternes faglige niveau.Universiteterne har jo selv interesse i, at det høje faglige niveau og deres kandi-daters gode omdømme fastholdes. Derfor mener jeg ikke, at der er fare for, at deter kassetænkning, der styrer deres kvalitetsarbejde.Som talsmand for Danske Universiteter, Jens Oddershede, har beskrevet det, såville de danske universiteter ikke kunne fastholde og udvikle deres høje internati-onale position, hvis kvaliteten blev nedprioriteret i forhold til gennemførelse.Jeg mener, vi skal fastholde samfundets krav på kvalitetssikring af uddannelser-ne. Det vil sige den uafhængige censorinstitution, den eksterne akkreditering ogaftagerpanelerne.Det er stærke instrumenter, som sammen med universiteternes fokus på kvalitetog relevans sikrer, at fagligheden er i højsædet. Både i undervisningen og til ek-samen.

Spørgsmål V:

Er ministeren enig med Venstres videnskabsordfører i, at taxametersystemet påden baggrund skal laves om, fx at universiteterne får penge alt efter, om dereskandidater kommer i job?

Svar V:

Regeringen er naturligvis meget optaget af, at der skal være overensstemmelsemellem de færdiguddannedes kompetencer og samfundets behov. Derfor indgårdet i regeringens arbejdsprogram, at vi vil undersøge, hvordan vi kan blive endnubedre til at sikre stærke uddannelsestilbud, der matcher samfundets behov.Der eksisterer i dag en række formelle og uformelle rammer og aktiviteter, somsikrer en bred kontakt mellem universitetet og det omgivende samfund.På det formelle plan er der fokus på samfundets behov for højtuddannede i uni-versitetsloven, i akkrediteringsloven, og i universiteternes udviklingskontrakter.Uddannelser bliver kun akkrediteret, hvis Akkrediteringsrådet vurderer, at de errelevante for arbejdsmarkedet.I den forbindelse er de obligatoriske aftagerpaneler på universiteterne væsentligeaktører. Panelerne består af eksterne repræsentanter og medvirker til at vurdereuddannelsernes erhvervssigte og identificere aftagere for kommende dimittender.I tilknytning til universiteternes udviklingskontrakter beder vi universiteterne omat opstille mål for de færdiguddannedes beskæftigelsesgrad.På det uformelle plan skabes værdifulde kontakter og berøringsflader mellemuniversiteternes uddannelser og samfundet. Det sker fx gennem de studerendespraktik, via gæstelærere og når de færdiguddannede vender tilbage til universite-tet til efter- og videreuddannelse.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Jeg mener derfor, at vi allerede har et godt udgangspunkt for at sikre, at universi-teternes uddannelser matcher samfundets behov.Ud fra det synspunkt har jeg vanskeligt ved at se, at der er behov for at inddragetaxametersystemet.Der er nogle grundlæggende problemer forbundet med at knytte taxametersyste-met til den problemstilling.Taxametersystemet er et godt og solidt bevillingssystem, som skal sikre, at uni-versiteterne modtager bevillinger i forhold til deres uddannelsesproduktion.Det såkaldte Taxameterudvalg undersøgte i 2004 mulighederne for at etablere enbeskæftigelsesbonus.Udvalget kunne ikke anbefale en sådan bonus. Det kunne de blandt andet ikke,fordi universiteternes bevillinger på den måde bliver afhængige af forhold, somde ikke direkte har indflydelse på. Beskæftigelsen er jo på en lang række områderi høj grad afhængig af de økonomiske konjunkturer.Det er derfor min vurdering, at vi skal håndtere denne problemstilling gennemandre styringsredskaber.

Spørgsmål W:

Hvad mener ministeren om validiteten af Jyllands-Postens undersøgelse?

Svar W:

Jyllands-posten har lavet en spørgeskemaundersøgelse, og det er de naturligvis ideres gode ret til. Jeg opfatter det ikke som min opgave at vurdere avisens valg afundersøgelsesmetode og journalistiske tilgang.Jeg har fokus på universiteternes rammevilkår, og hvis de ikke er tilfredsstillen-de, skal jeg naturligvis være den første til at tage hånd om problemet.Generelt mener jeg ikke, at der er grundlag for at foretage en negativ koblingmellem taxametersystemet og uddannelsernes kvalitet, som den avisen søger atmane frem via spørgeskemaundersøgelsen.Taxametersystemet har fungeret i næsten 20 år nu og har været genstand for flereundersøgelser. På den baggrund må vi nok konstatere, at der ikke findes en per-fekt bevillingsmodel, men at taxametersystemet har vist sig at være ”det mindstringe”.Indtil videre har ingen kunnet pege på bedre alternativer.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling