Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del Bilag 166
Offentligt
Til Udvalget for Videnskab og TeknologiUdarbejdet afDen økonomiske konsulent i Folketinget
Til:Dato:
Udvalgets medlemmer og stedfortrædere21. april 2010
Notat om erhvervslivets forskning, udvikling og innovation.
SammenfatningForsknings- og Innovationsstyrelsen underMinisteriet for Videnskab,Teknologi og Udviklinghar netop udarbejdet en rapport der hedder”Produktivitetseffekteraf erhvervslivets forskning, udvikling og in-novation”.Det fremgår af rapporten, at uanset branche og virksomhedsstørrelse,så er produktiviteten pr. ansatvæsentligt større,hvis virksomheden erFoU-aktiv (forsknings- og udviklingsaktiv). FoU-aktive virksomhedernehar en gennemsnitlig produktivitet på 493.000 kr. pr ansat, hvorimod enikke FoU-aktiv virksomhed har en gennemsnitlig produktivitet på 455.000kr. pr. ansat.Det viser sig også, atsamarbejde med offentlige videninstitutter,såsom universiteter, har en meget positiv effekt på produktiviteten hosFoU-aktive virksomheder.Virksomhederne påpeger, at den største barriere for øgede investe-ringer i FoU samt innovation i 2009 varmangel på risikovillig kapitalgrundet den økonomiske krise.For at danske virksomheder skal leve op til Barcelonamålsætningen,kræver det, at FoU investeringerne øges med 5,5 mia. kr. Sådan en for-øgelse vil have meget positive samfundsøkonomiske effekter i form afstigning iBNP,øgetbeskæftigelse,øgetproduktivitetsamt stigning iskatteindtægterne.
1/10
IndledningForsknings- og Innovationsstyrelsen underMinisteriet for Videnskab, Tek-nologi og Udviklinghar netop udarbejdet en rapport der hedder ”Produktivi-tetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation”.Hidtil har det været vanskeligt at dokumentere de samfundsøkonomiskeeffekter af virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Det harogså været svært at få et nøjagtigt billede af det privatøkonomiske afkast ivirksomhederne.I rapporten er der nogle heltnye analyser,der viser, at de danske virk-somheders forskning, udvikling og innovation har stor betydning for produktivi-teten og samfundsøkonomien i Danmark. Analyserne ser også på, hvad effek-ten af virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling er på virksom-hedernes produktivitet.Mange analyser viser jo, at netop produktivitetenhar været faldende i Danmark i de seneste år.Datamæssigt er der tale om den hidtil mest omfattende danske undersø-gelse, der for første gang dokumenterer effekterne af virksomhedernes inve-steringer i forskning, udvikling og innovation.I notatet gennemgås rapporten kort med de vigtigste resultater.
1. Produktivitet og forskning. Stor effekt af forskning.Virksomheder med FoU-aktiviteter har gennemsnitlig 9 pct. højere produktivi-tet per medarbejder end innovative virksomheder, der ikke forsker eller udvik-ler. Innovative virksomheder har i gennemsnit 6 pct. højere produktivitet permedarbejder end virksomheder, derhverkeninnoverer eller forsker og udvik-ler.Figur 1.Gennemsnitlig produktivitet per ansat medarbejder fordelt på virk-somhedernes forsknings-, udviklings- og innovationsaktivitet.
2/10
Det ses affigur 1,atFoU-aktivevirksomheder har en gennemsnitlig produk-tivitet på 493.000kr. En såkaldtinnovativvirksomhed, der ikke driver egenforskning, har en produktivitet på 455.000kr, medens en virksomhed derhverkenforsker eller er innovativ, er helt nede på 429.000kr pr. ansat.Det gælder forallebrancher, at de FoU-aktive virksomheder gennemsnitlighar en højere produktivitet per medarbejder end ikke FoU-aktive virksomhe-der. Forskellene er størst blandt virksomhederne ifremstillingsindustrien,hvor de FoU-aktive har en produktivitet per medarbejder, der er 23 pct. højereend ikke FoU-aktive virksomheder.Forskellen inden forvidenservicebrancherneer kun 7 pct., hvilket skyldes,at ikke FoU-aktive virksomheder inden for videnservice i forvejen har et højtproduktivitetsniveau.
a. Samarbejde med universiteter m.v. giver højere produktivitetFoU-aktive virksomheder, der samarbejder medoffentlige videninstitutio-ner,har gennemsnitlig 15 pct. højere produktivitet per medarbejder end FoU-aktive virksomheder, derikkesamarbejder.Figur 2.Gennemsnitlig produktivitet per medarbejder, fordelt på FoU-samarbejde med offentlige videninstitutioner.
Kilde: CFA særkørsel på data fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne 1997-2005, innovations-statistikkerne 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne 1998-2006 fra Danmarks Statistik.
Figur 2viser, at virksomheder, der har FoU-samarbejde med offentlige vide-ninstitutioner,har en signifikant højere gennemsnitlig produktivitetper
3/10
medarbejder sammenlignet med andre FoU-aktive virksomheder. Den gen-nemsnitlige produktivitet per medarbejder ligger på 541.000 kr. sammenlignetmed 472.000 kr. hos FoU-aktive virksomheder, derikkehar FoU-samarbejdemed videninstitutioner. Det er en forskel på15 pct.
b. Høj produktivitet for eksporterende virksomheder med FoUDet kan ligeledes beregnes, at der er enpositiv sammenhæng mellem in-vesteringer i FoU for eksporterende virksomheder og deres produktivi-tet.Virksomheder, der eksporterer, er i højere grad udsat for global konkur-rence og har derfor et større behov for at forny sig selv end virksomheder, derikke eksporterer.Figur 3.Gennemsnitlig produktivitet per medarbejder for FoU-aktvie virksom-heder fordelt efter om de har forskning eller ej.
Figur 3viser, at virksomheder, der både er FoU-aktive og har eksport, har enhøjere produktivitet per medarbejder end eksporterende virksomheder udenFoU-aktivitet. De eksporterende FoU-aktive virksomheder har en gennemsnit-lig produktivitet på 513.000 kr. per medarbejder, hvor deeksporterende ikkeFoU-aktive virksomheder har en gennemsnitlig produktivitet per medarbejderpå 457.000 kr. En forskel på 12 pct.
4/10
c. Produktivitet fordelt på brancheDet gælder for alle brancher, at de FoU-aktive virksomheder har en højereproduktivitet per medarbejder end de virksomheder, der ikke er FoU-aktive.Således viserfigur 4,at de FoU-aktive virksomheder, uanset branche, har ensignifikant højere gennemsnitlig produktivitet per medarbejder.Figur 4.Gennemsnitlig produktivitet fordelt på branche.600.000500.000400.000300.000200.000100.0000
Højteknologiskfremstillingsindustri
Lav- ogmellemteknologiskfremstillingsindustri
Videnservice
Øvrig service
Produktivitet pr. medarbejder (FoU aktive)
Produktivitet pr. medarbejder (ikke FoU aktive)
Kilde: CFA særkørsel på data fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne 1997-2005, innovations-statistikkerne 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne 1998-2006 fra Danmarks Statistik.
Det er især inden forfremstillingsindustrien,at de FoU-aktive virksomhederhar en højere produktivitet. Inden for fremstillingsindustrien er den gennem-snitlige produktivitet per medarbejder 23 pct. højere for de FoU-aktive virk-somheder sammenlignet med de ikke FoU-aktive virksomheder. Det gælderbåde for virksomheder inden for den højteknologiske del af fremstillingsindu-strien samt for virksomheder inden for den mellem- og lavteknologiske frem-stillingsindustri.Om virksomhederne er FoU-aktive spiller en knap så stor rolle for produktivi-teten per medarbejder blandtvidenservicevirksomheder,hvilket kan væreet udslag af, at ikke FoU-aktive virksomheder inden for videnservice generelthar et højt produktivitetsniveau. FoU-aktive virksomheder i videnservice hargennemsnitlig 7 pct. højere produktivitet per medarbejder.Både FoU-aktive virksomheder medover 100 ansatteogunder 100 ansattehar en signifikant højere produktivitet per medarbejder end ikke FoU-aktivevirksomheder. Forskellene er størst blandt de virksomheder med mere end100 ansatte, hvor der er en forskel på 20 pct. Tilsvarende er forskellen 11 pct.blandt virksomheder med under 100 ansatte, jf.fig. 5nedenfor.
5/10
Figur 5.Produktivitet opgjort efter virksomhedsstørrelse.520000500000480000460000440000420000400000380000<100 ansatteProduktivitet pr. medarbejder (FoU aktive)100+ ansatteProduktivitet pr. medarbejder (ikke FoU aktive)
Kilde: CFA særkørsel på data fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne 1997-2005, innovations-statistikkerne 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne 1998-2006 fra Danmarks Statistik.
2. Hvor mange penge bruges på forskning og innovationI 2007 udgjorde erhvervslivets investeringer i forskning og udvikling 1,91 pro-cent af BNP, jf.tabel 1.Stigningen i 2007 skal ses i forhold til perioden 2003-2006, hvor erhvervslivets investeringer i FoU som andel af BNP var faldende.Det svarer til, at der blev forsket for 32 mia. kr. i 2007. Det er næsten en for-dobling i forhold til 1999.Tabel 1.Virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling, 1999-2007*.
Note: På grund af ændringer i opgørelsesmetode er data for 2006 og 2007 ikke direkte sammen-lignelige.
Virksomhedernes investeringer iinnovationvar i 2007 på 51 mia. kr.jf. tabel2.
6/10
Tabel 2.Virksomhedernes investeringer i innovation, 2002-2007.
I procent af BNP udgør investeringer i innovation ca. 3 pct. Der anvendes51 mia. kr. i 2007.Samlet set udgør virksomhedernes udgifter til bådeforskning og innovation således 83 mia. kr. i 2007, svarende til 5 pct. AfBNP.
Hvad er de vigtigste barrierer for forskning, udvikling og innovationI2008var mangel på kvalificeret arbejdskraft var den største barriere for øge-de investeringer i FoU og innovation, efterfulgt af mangel på risikovillig kapital,jf.figur 6.I foråret2009var det på grund af den økonomiske krise ikke læn-gere mangel på kvalificeret arbejdskraft, men mangel på risikovillig kapital,der er den største barriere for øgede investeringer i FoU og innovation.I2009angiver 52 pct. af virksomhederne mangel på risikovillig kapital som enbarriere, mens 20 pct. angiver mangel på kvalificeret arbejdskraft som enbarriere.Niveauet for de danske lønomkostninger er den tredje største barrierer. 5 pct.af virksomhederne angiver i 2009 samspillet med offentlige forskningsinstituti-oner som barrierer for øget FoU og innovationFigur 6.Hvad er de to vigtigste barrierer for forskning, udvikling og innovation2008 og 2009.
7/10
Det er altså især mangel på risikovillig kapital og arbejdskraft, der sætter engrænse for, at virksomhederne kan øge deres investeringer i FoU og innova-tion i Danmark. Det er de færreste danske virksomheder, der peger på, atlønomkostningerne er for høje.Dette indikerer, at danske virksomhederville være villige til at øge deres forsknings- og udviklingsinvesteringer,hvis der blev øget tilgængelighed for kvalificeret arbejdskraft og risiko-villig kapital.Også bedre samspil med offentlige forskningsinstitutioner ville bidrage positivttil øgede FoU-investeringer. Udviklingen i disse barrierer, som er såvel kon-junkturafhængige som strukturelt betingede, kan bidrage til at øge eller be-grænse outsourcingen af FoU-aktiviteter. På længere sigt må især virksom-hedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark være en central faktorfor udviklingen i investeringerne i FoU og inovation i Danmark i forhold til virk-somhedernes outsourcing af aktiviteter og køb af FoU-tjenester i udlandet.Omvendt må det forventes, at betydningen af lønomkostninger vil mindskesefterhånden som vækst og prisstigninger tager til i lavindkomstlande som fxKina og Indien.Samtidig kan det konstateres, at uanset om lønomkostningerne er højere iDanmark, har virksomhederne, ifølge denne rapport, et positivt afkast af deresinvesteringer i Danmark.Tabel 3nedenfor indikerer, at marginalafkastet afforskningsinvesteringer er meget høje.Tabel 3.Det marginale afkast af investeringer i FoU for den gennemsnitligeFoU-aktive virksomhed fordelt på brancher.
Kilde: CFA særkørsel på data fra forsknings- og udviklingsstatistikkerne 1997-2005, innovations-statistikkerne 2000, 2004 og 2006 og regnskabsstatistikkerne 1998-2006 fra Danmarks Statistik.
8/10
3. Samfundsøkonomiske effekter af erhvervslivets forskning og udvik-lingAnalysen af de samfundsøkonomiske effekter af øgede investeringer i FoUtager udgangspunkt i FoU-investeringsniveauet i 2005, da det er det senestmedtagne år i beregningerne af det privat økonomiske afkast af investeringer iFoU. For at opfyldeBarcelonamålsætningenom at der skal investeres 3 pct.af BNP i forskning, skal investeringerne i FoUøgesmed 5,5 mia. kr.Beregningerne viser, at der allerede på kort sigt er en samfundsmæssig effektaf øgede investeringer. Effekterne slår for alvor igennem på mellemlangt sigt,hvor beskæftigelsen er steget med knap 30.000 personer og BNP med 1,75pct.Figurerne nedenfor viser, hvordan en stigning i erhvervslivets udgifter på 5,5mia. kr. påvirker BNP, beskæftigelse, produktivitet og skatteindtægter.
Figur 7nedenfor viser, at BNP stiger med 0,9 pct. i 2011 og med ca. 1,8 pct. iperioden 2015 til 2028.Figur 7.Effekt påBNPaf permanent højere FoU på 5,5 mia. kr.21,81,61,41,210,80,60,40,2020112015Ændring i BNP (pct.)2025
Figur 8nedenfor viser, at beskæftigelsen stiger med ca. 8.000 personer i2011 og helt op til 90.000 i 2015, for derefter at falde til 13.000 personer i2025.
9/10
Figur 8.Effekt påbeskæftigelseaf permanent højere FoU på 5,5 mia. kr.35.00030.00025.00020.00015.00010.0005.000020112015Ændring i beskæf tigelse (personer)2025
Ifigur 9er illustreret effekter på produktiviteten, der vil stige med lidt over etprocent-point i 2011 og 2015.Figur 9.Effekt påproduktivitetenaf permanent højere FoU på 5,5 mia. kr.1,41,210,80,60,40,2020112015Ændring i produktivitet (pct.)2025
Figur 10nedenfor illustrerer virkningerne på skatteindtægterne, der gradvistvil øges med 0,5 pct. i 2011 til 4 pct. i 2025.Figur 10.Effekt påskatteindtægteraf permanent højere FoU på 5,5 mia. kr.4,543,532,521,510,5020112015Ændring i skatteindtægter (pct.)2025
Med venlig hilsenTherese K. Bach (3204)N.H (3602)
10/10
