Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10
UVT Alm.del Bilag 160
Offentligt
827975_0001.png

NOTAT

Dato: 12. april 2010

En stærk offentlig klinisk forskning er til gavn for alle

Med afsæt i flere mediers omtale af ubalancen i omfanget af offentlig henholdsvis privat finansieret kliniskkræftforskning opridses Lægemiddelindustriforeningens holdning til klinisk forskning i dette notat.Klinisk forskning er en forudsætning for at tilvejebringe nye og moderne sikre lægemidler. Den industrifi-nansierede del af den kliniske forskning relaterer sig naturligt til lægemiddelindustriens ”pipeline” med nyelægemidler. Det er fraværet af offentligt finansieret klinisk forskning, som giver et billede af den private in-dustris dominans inden for klinisk forskning.Lægemiddelindustrien nærer intet ønske om at styre eller dominere den kliniske forskning i Danmark.Lif ønsker et offentligt sundhedsvæsen, som kan tilvejebringe danske patienter en effektiv forskningsbase-ret behandling af høj kvalitet og et offentligt sundhedsvæsen, som samtidig er en effektiv og ressource-stærk samarbejdspartner i forbindelse med afprøvning af nye lægemidler. Et stærkt og ligeværdigt samar-bejde mellem offentlige forskere og private lægemiddelvirksomheder vil gøre det attraktivt for industrien atgennemføre klinisk forskning i Danmark, styrke de kliniske forskningsmiljøer på landets sygehuse og ska-be fundament for kontinuerlige forbedringer af den medicinske behandling af danske patienter.Men den positive udviklingsspiral kræver, at begge parter vil den kliniske forskning – at de begge priorite-rer den aktivt. Problemet i denne sag er derfor ikke, at lægemiddelindustrien viser stor aktivitet inden forden kliniske kræftforskning – problemet er, at det offentlige sundhedsvæsen ikke giver aktivt medspil ogmodspil til industriens kliniske forskningsaktiviteter. Aktive forskningsmiljøer på landets hospitaler, somkan levere klinisk forskning af høj international klasse, er nemlig en væsentlig forudsætning for, at læge-middelindustrien også fremover vil placere sine kliniske forskningsaktiviteter i Danmark.Lif anerkender – og har bidraget aktivt til – at der i regi af Det Nationale Samarbejdsforum for Sundheds-forskning arbejdes konstruktivt med at analysere og optimere rammevilkårene for den kliniske forskning iDanmark. Alle parter synes her enige om, at der er mange elementer, der kan optimeres. Nogle tiltag vilkoste penge – det er en uomgængelig realitet – mens andre forbedringer kan opnås ved målrettet koordi-nering og øget fokus på internt samarbejde mellem offentlige instanser. I økonomiforhandlingerne mellemDanske Regioner og staten samt ved de næste finanslovforhandlinger er det vigtigt, at der fremsætteskonkrete mål for den kliniske forskning i Danmark og konkrete forslag til strukturelle og praktiske forbed-ringer. Målet skal her være at styrke den offentlige kliniske forskning – det vil være til gavn for alle.
Yderligere oplysninger om klinisk forskning får hos viceadm. direktør Henrik Vestergaard eller specialkon-sulent Jakob Bjerg Larsen på tlf. 39 27 60 60 eller [email protected].