Høringsnotat til højhastighedskomiteens rapport1. ResuméHøjhastighedskomiteens rapport blev sendt i høring umiddelbart efter offentlig-gørelsen den torsdag den 14. januar 2010 og med frist for høringssvar fredag den5. marts 2010. Der er modtaget i alt 67 høringssvar. Der er medtaget en liste overde modtagne høringssvar sidst i dette dokument.Advokatrådet, Bibliotekarforbundet, Danmarks Automobilforhandlerforening,Danmarks Forskningspolitiske Råd og KTO oplyser, at de ikke har bemærkningertil rapporten.Hovedparten af høringssvarene er meget positive, og der er bred opbakning tilHøjhastighedskomiteens rapport på tværs af de forskellige fokusområder og an-befalinger.Høringsparterne vurderer generelt, at komiteens rapport er et tidssvarende budpå, hvad der skal til for at udnytte de muligheder digitaliseringen rummer, ogfastholde Danmarks position som et af verdens førende informations- og kom-munikationsteknologiske lande.Høringssvarene støtter også den overordnede strategi om, at højhastighedssam-fundet skal udvikles gennem en stimulering af både udbud af og efterspørgsel ef-ter højhastighedsbredbåndsforbindelser og digitale tjenester.På især to punkter vedrørende komiteens anbefalinger om bredbåndsinfrastrukturer der dog en grundlæggende uenighed mellem høringssvarene.Det første drejer sig om, hvorvidt mindst 80 procent af husstande og virksomhe-der bør have adgang til højhastighedsbredbånd på 50 Mbit/s downstream og 10Mbit/s upstream i 2013, eller om alle husstande (100 procent) bør havde adgangtil disse hastigheder i 2013.Under højhastighedskomiteens arbejde pegede et flertal af komiteens medlemmerpå, at en målsætning om 80 procent dækning af højhastighedsbredbånd i 2013ville være tilstrækkelig, mens et mindretal af komiteens medlemmer mente, at al-le burde dækkes.6. april 2010

Flere høringsparter har i forlængelse heraf påpeget, at en målsætning, hvor kun80 procent af husstande og virksomheder har adgang til højhastighedsbredbånd,risikerer at dele befolkningen op i et informationsteknologisk A- og B-hold, hvorA-holdet overvejende vil være sammenfaldende med bycentrene og B-holdet medudkantsområderne.For det andet, og i forlængelse af ovenstående, har flere høringsparter anbefalet,at den hidtidige markedsbaserede udrulning af bredbånd suppleres med statsstøt-tet udrulning til udkastområderne eller mulighed for, at kommunerne selv kan in-vestere i udrulning af højhastighedsbredbånd, hvor markedet ikke dækker.Omvendt har andre høringsparter advaret mod offentlig støtte til højhastigheds-bredbånd grundet risikoen for at ødelægge bredbåndsmarkedet og den hidtidigesucces med en markedsbaseret udrulning.En tredje, og mindre markant meningsforskel omhandler, hvorvidt konkurrencenpå teleområdet fortsat skal have fokus på balancen mellem tjenestebaseret og in-frastrukturbaseret konkurrence, eller om der fremover skal være mere fokus påden tjenestebaserede konkurrence.Høringssvarene indeholder desuden en række væsentlige bemærkninger, der of-test støttes af flere parter:Flere svar påpeger, at rapporten ikke forholder sig til de særlige behov, sompersoner med funktionsnedsættelse har i forhold til anvendelse af informati-ons- og kommunikationsteknologier. Svarene peger især på vigtigheden af atanvende og overholde standarder og retningslinjer for tilgængelighed.Flere parter påpeger, at såvel de erhvervsrettede ungdomsuddannelser som dekorte og mellemlange videregående uddannelser er underbehandlet i rappor-tens anbefalinger om informations- og it-kompetencer. Herudover er de vide-regående voksenuddannelser slet ikke nævnt.Flere parter påpeger, at det offentlige bør være bedre til at involvere brugernei digitaliseringen af den offentlige sektor. Af de konkrete forslag til den frem-tidige digitalisering i komiteens rapport er det især digitaliseringen af sund-hedsområdet og brugen af videokonferencer, der fremhæves som vigtige ind-satsområder.Flere parter anerkender fordelene ved cloud computing, men gør opmærksompå, at brugen af cloud computing indeholder betydelige risici, især i forholdtil personfølsomme data og ejerskab af data, der skal adresseres, inden tekno-logien kan tages i brug.Flere parter peger på, at rapporten kun i begrænset omfang adresserer sikker-hed og privacy. Tryghed for borgere og virksomheder vurderes som et cen-tralt område, hvis man skal høste gevinsterne ved informationssamfundet.Flere parter påpeger, at problemerne med retsstridig distribution af kreativtindhold (”pirateri”) på internettet også bør håndteres som led i bestræbelsernemed udvikling af Danmark som et højhastighedssamfund.

IT- og Telestyrelsen

2. Generelle bemærkninger til rapportenInnovation Lab bemærker, at rapporten kan blive et nyt pejlemærke for udviklingeni – og af – Danmark og støtter rapportens fokus på at fremme udviklingen af krea-tive og intelligente applikationer.Strand Consult støtter op omkring Højhastighedskomiteens arbejde og bemærker,at rapporten indeholder en lang række håndgribelige anbefalinger, som hurtigt vilkunne implementeres. Strand Consult bemærker dog, at selv om rapporten peger påen række centrale udfordringer og løsninger, så mangler den at berøre en rækkeemner, som ville have gjort det nemmere at anskue de udfordringer, der beskrives irapporten.DSB støtter og tilslutter sig rapportens indhold. DSB bemærker endvidere, atrapporten er i overensstemmelse med DSB’s egne planer om i højere grad at flyt-te billetsalg til den digitale kanal.TEKNIQ støtter vision om Danmark som højhastighedssamfund og etablering afen moderne infrastruktur og hurtige bredbåndsforbindelser.Region Midtjylland bemærker, at rapporten fremhæver nogle relevante brænden-de platforme, og støtter komiteens fokus på vækst i sammenhæng med velfærd,demokratisering og miljømæssige hensyn.Energinet.dk vurderer, at rapporten er et væsentligt bidrag til at kunne øge densamfundsmæssige forståelse for informationsteknologiske anlægsinvesteringer.Kennedy Centret deler rapportens synspunkter og bakker særligt op om tankernevedrørende digitalisering af den offentlige sektor og den offentlige sektor somplatform for innovation. Centret bemærker, at en virkeliggørelse af rapportensideer forudsætter tilførsel af ekstra ressourcer til relevante myndigheder.Bornholms Vækstforum støtter komiteens konklusioner om, at geografiske barri-erer kan nedbrydes ved hjælp af øget it-anvendelse og effektive forbindelser.Bornholms Vækstforum lægger endvidere vægt på anvendelse af ny teknologisom én af kilderne til økonomisk vækst og velstand i et ø-samfund.Danske Universiteter bemærker, at rapporten kommer godt rundt om mange af deudfordringer, muligheder og problemstillinger, der spiller en rolle for fortsat ud-vikling af it som værktøj til at styrke dansk konkurrenceevne og sikre borgerneadgang til kommercielle og offentlige services.

Syddansk Universitet støtter rapportens anbefalinger og bemærker, at den pegerpå væsentlige problemstillinger.IT-Universitetet støtter som helhed rapporten og hæfter sig især ved budskaberneom it som middel til at skabe vækst, udviklingen af danskernes it-kompetencersamt øget forskning i it. IT-Universitetet savner dog et globalt perspektiv i rap-porten og bemærker endvidere, at komiteens betegnelse ”højhastighedssamfund”ikke er fuldt ud dækkende for, hvordan morgendagens it-samfund bør ser ud.Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark støtter rapportens fokus på de vel-færdsgevinster, som borgerne, virksomheder og offentlige myndigheder kan hø-ste, hvis der politisk og administrativt gøres en indsats for at udnytte de store mu-ligheder, som digitalisering rummer.Peter Schønning på vegne af IFPI Danmark, Foreningen af Danske Videogramdi-stributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, KODA, Nordisk CopyrightBureau, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund bemærker, at etable-ring af hurtigere bredbåndsforbindelser, giver gode muligheder for samfundsud-viklingen i såvel økonomisk som kulturel henseende, men at tjenester, der benyt-ter ophavsretsbeskyttet materiale uden tilladelse fra rettighedshaverne, er et sam-fundsproblem.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede samtDanske Handicaporganisationer støtter som udgangspunkt komiteens adresseringaf de brændende platforme der nævnes i rapporten, men påpeger, at teknologisketilgængelighedsapekter er fraværende i hele rapporten og understreger samtidig,at personer med funktionsnedsættelse ikke må hægtes af i forhold til at deltage iet højhastighedssamfund og afskæres i forhold til digitaliseringen.Dansk Metal hilser komiteens rapport velkommen, men bemærker at rapportenmangler den nødvendige politiske vægt og tilknytning. Dansk Metal bemærkerendvidere, at rapportens anbefalinger i de fleste tilfælde er fornuftige, men nogetkortsigtede.Danmarks Radio er enig i, at udbredelsen af bredbåndsforbindelser med tilstræk-kelig kvalitet og båndbredde er en afgørende faktor for at realisere it-udviklin-gens potentiale i Danmark. Danmarks Radio peger i den forbindelse på sin rollesom drivkraft for bredbåndsudvikling i form af adgangen til attraktivt public ser-vice-indhold som nyheder, børneprogrammer, tv-drama samt attraktivt arkivstof.Banedanmark bemærker, at organisationen allerde har aktiviteter i gang inden forflere af de syv områder, som komiteens rapport beskriver.DI ITEK bemærker, at rapporten indeholder eksempler på nyttige cases med brugaf informations- og kommunikationsteknologi, og mener endvidere, at regeringenbør bakke op om udbredelsen af disse cases.Region Syddanmark bemærker, at rapporten adesserer en række relevante udfor-dringer i forhold til udvikling og udbredelse af vækstteknologier og -services.Det Frie Forskningsråd støtter rapportens grundlæggende ide om, at udviklingen af

en avanceret IKT-[infra]struktur bør have høj prioritet, idet denne vurderes at væreafgørende både for den generelle samfundsudvikling og for forskningsudviklingen.Københavns Universitet bemærker, at rapporten indeholder en lang række godeforslag til konkrete initiativer, som kan være med til styre udviklingen i en forDanmark gunstig retning. Københavns Universitet savner dog en prioritering,samt en belysning af de nødvendige tidshorisonter for implementeringen af demange forslag og anbefaler, at udarbejdes konkrete handlingsplaner med ud-gangspunkt i rapportens anbefalinger.Dansk Energi bemærker, at komiteens rapport overordnet set udgør et væsentligtbidrag til en beskrivelse af de udfordringer, som Danmark står overfor som IT-nation. Dansk Energi er enig med Højhastighedskomiteen i dens betragtning af,at det er nødvendigt, at der over de kommende år iværksættes aktiviteter, somskal bidrage til at gøre Danmark til et førende højhastighedssamfund på verdens-plan. Dansk Energi fremhæver endvidere EU-Kommissionens udspil ”Europa2020”, hvori skabelsen af en digital dagsorden for Europa er et centralt flagskib.Dansk Energi anser det som afgørende, at Danmark spiller en central rolle i for-hold til at vise vejen i Europa på det digitale område, og anbefaler, at regeringenudarbejder en køreplan for, hvorledes man agter at støtte op om og iværksætte detiltag, som er målrettet medlemsstaterne – særligt i forhold til at få en politiskvedtaget højhastighedsstrategi i Danmark.FTF bemærker, at rapporten indeholder mange gode elementer og er et vigtigt bi-drag til at fremme udviklingen af Danmark om IKT-baseret samfund.FDIM bemærker, at rapporten er et glimrende udgangspunkt for en diskussionom muligheder for adgang til højhastighedsforbindelser fremover. FDIM vurde-rer, at udbredelsen og anvendelsen af højere adgangshastigheder til internettet vilvære afhængigt af det indhold, der udbydes, og bemærker, at Højhastighedskomi-teen med fordel kunne have beskæftiget sig mere dette aspekt i rapporten.TDC hilser rapporten, og den opmærksomhed, der her gives til telekommunikati-onsbranchen, velkommen og bemærker, at rapporten er en understregning af tele-branchens centrale betydning for udviklingen af et moderne velfærdssamfund ogDanmarks konkurrenceevne, og deler den grundlæggende analyse af, hvordanudviklingen af Danmark som højhastighedssamfund bedst sikres. TDC opfordrerregeringen til at lægge Højhastighedskomiteens rapport til grund for sin politikog opfordre til, at alle relevante ministerier fremlægger handlingsplaner, der sik-rer udnyttelse af de IKT-baserede muligheder for at øge vækst og velfærd.CSC bemærker, at komiteens rapport er godt gennemarbejdet og noterer sig, atder, efter års pause, er kommet en væsentlig rapport om digitaliseringnen af detdanske samfund.PROSA bemærker, at der på det overordnede plan er en række relevante og godeforslag i rapporten, som tilsammen kan bidrage til at fremme et såkaldt højha-stighedssamfund. PROSA peger dog på på tre fundamentale problemstillinger irapporten; en skævridningen af samfundet som følge af stigende teknologiskmarginalisering i befolkningen, at uddannelserne bredt set ikke er gearet til at løf-

te hele befolkningen samt at der fortsat er en række forudsætninger for digitalforvaltning, der skal forbedres væsentligt.Ringkøbing-Skjern Kommune tilslutter sig mange af de konklusioner, som komi-teen drager i rapporten og bemærker hertil, at mobil- og bredbåndsinfrastrukturener et nationalt anliggende, der er nødvendig for at sikre et Danmark i balance.Region Nordjylland er enig i det overordnede anbefalinger, men bemærker, at al-le bør have adgang til de bedste forbindelser i bredbåndsinfrastrukturen. RegionNordjylland bemærker endvidere, at rapporten kun begrænset omfang beskriverde ulemper, der kan være ved den øgede digitalisering. Region Nordjylland be-mærker endvidere, at der kan stilles spørgsmål til, om det offentlige skal være”first mover” i forbindelse med indførsel af meget komplekse nye teknologier, dadette kan stille sig hindrende for et ønske om effektiv, hurtig, sikker og stabilborgerbetjening.

IT- og Telestyrelsen

Akademiet for de Tekniske Videnskaber bemærker, at rapportens anbefalingerudgør et vigtigt bidrag til diskussionen om Danmark som et højhastighedssam-fund. Akademiet bemærker endvidere, at det ikke fremgår af rapporten, hvem derer dens målgruppe, og, hvem der skal arbejde videre med anbefalingerne. Aka-demiet anbefaler, at dette klargøres.ComX bemærker, at rapporten er for kortsigtet i og med, at den ikke planlæggerlængere end til 2013. ComX bemærker, at det er vigtigt allerede nu at forberededen langsigtede udfordring. Herudover finder ComX de anbefalede bredbånds-målsætninger for 2013 for at være for lave og opfordrer til en generel målsætningomkring 100 Mbit/s.HK/Privat støtter generelt komiteens anbefalinger, men bemærker at der på flereområder findes regler og love der modarbejder digitaliseringen og udbredelsen afdet digitale samfund, og fremhæver multimedieskatten som et eksempel herpå.Region Sjælland bemærker, at den udarbejdede rapport spænder meget bredt, ogat rapportens betragtninger og anbefalinger - specielt for den offentlige sektorsvedkommende – forekommer at være sammendraget fra andre eksisterende stra-tegier og planer på de forskellige faglige områder. Regionen finder anbefalinger-ne, for nogle områder, er meget overordnede og dermed ikke videre præcise. Re-gionen bemærker endvidere, at dette kan have sammenhæng med Højhastigheds-komiteens sammensætning, som overvejende har deltagelse fra it- og telebran-chen, og at fraværet af repræsentanter fra de berørte offentlige fagområder kanvære årsag til nogle af uklarhederne i rapporten.IDA er enig i ambitionen om, at Danmark skal være et højhastighedssamfund oganbefaler, at rapporten bruges aktivt, og at dens anbefalinger bliver fulgt.Region Hovedstaden bemærker, at rapporten er udmærket, men tenderer mod athave et for stort fokus på offentlige effektiviseringsmuligheder og gevinster, udenat der gives et beskrevet incitament for private leverandører og private interessen-ter. Regionen finder rapporten ambitiøs og fokuseret på det innovative, men ud-trykker samtidig bekymring for, hvor realiserbare de beskrevne tiltag er.

Bibliotekschefforeningen støtter generelt op omkring visionerne og anbefalinger-ne i rapporten og bemærker i forbindelse hermed, at bibliotekssektoren alleredeer en af de mest digitaliserede offentlige sektorer med selvbetjeningsløsninger oghjemmesidekomplekser, der har meget høje benyttelsesgrader.Forbrugerrådet finder den opgave, Højhastighedskomiteen er blevet stillet, sær-deles vigtig, og bemærker, at komiteen på flere de beskrevne områder har bidra-get med nyttige pejlemærker for den videre udvikling. Rådet bemærker dog, atkomiteen i sin sammensætning er domineret af repræsentanter for erhvervsinte-resser og er uden forbruger-, udkants-, fagforenings- eller anden repræsentationaf andre grupper i samfundet, der kan tilgodese generelle samfundsinteresser.Håndværksrådet bakker overordnet set op om rapportens anbefalinger og bemær-ker, at det er vigtigt, at rapporten følges op med en række konkrete initiativer ogaktiviteter. Håndværksrådet fremhæver EU-Kommissionens EU 2020-strategi,hvor det ligeledes findes afgørende at investere i bæredygtige højhastighedsnet.Finansrådet deler Højhastighedskomiteens vurdering af, at der ved en øget digita-lisering kan høstes effektiviseringsgevinster i det offentlige. Rådet fremhæverendvidere, at det offentlige med fordel kan indgå i partnerskaber med og lære afde dele af det private erhvervsliv, der er kommet længst med brugen af it.DANSK IT finder, at rapporten er et væsentligt bidrag til debatten om planlæg-ningen af fremtidens Danmark, og kan i store træk tilslutte sig rapportens præ-misser og anbefalinger. DANSK IT bemærker endvidere, at fokus hurtigt bør dre-jes over mod den egentlige implementering og anbefaler, at der sker en klar prio-ritering af initiativerne, og at ansvaret for at føre dem ud i livet placeres hos derelevante ministre. DANSK IT bemærker hertil, at også det private erhvervsliv ogandre organisationer vil skulle spille væsentlige roller for at sikre en succesfuldimplementering.Mogens Ritsholm bemærker, at rapporten til tider er præget af generelle beskri-velser uden synlig ansats til observationer, der kan danne grundlag for en sam-menhængende analyse. Ritsholm bemærker endvidere, at rapporten mangler etanalytisk grundlag for de foreslåede tiltag.Børne- og Kulturchefforeningen støtter op omkring komiteens arbejde og serrapporten som et vigtigt bidrag.Danish Center for Scientific Computing finder generelt rapporten relevant, vel-skrevet og med mange nyttige anbefalinger.Microsoft Danmark støtter generelt op omkring rapportens sigtelinjer, men ud-trykker forbehold over for anbefalingen om ”Åbne, fleksible teknologier”.Danske Regioner tilslutter sig rapportens overordnede betragtninger, og bemær-ker, at it er et område der skal satses på og investeres i som led i udviklingen afdet danske samfund, herunder også sundhedsvæsenet. Danske Regioner bemær-ker endvidere, at regionerne i en længere årrække har anvendt it som et led i denløbende effektivisering og produktivitetsstigning på sygehusene. Danske Regio-

ner bemærker endvidere, at det er afgørende for udviklingen, at digitaliserings-indsatsen knyttes op på klare politiske visioner.Telekommunikationsindustrien vurderer, at komitéen med sin rapport har gen-nemført en bredt anlagt og væsentlig undersøgelse, som er suppleret med klareanbefalinger af, hvad der kan bringe det danske samfund i en positiv udvikling iforhold til den skærpede internationale konkurrence og den økonomiske kriseIT-Politisk Forening finder rapporten fremsynet, men bemærker at der kunne ha-ve været gjort mere tydeligt opmærksomt på de områder, hvor eksisterende sy-stemer, love og regler spænder ben for nødvendige initiativer.Foreningen Registrerede Revisorer finder, at rapporten er visionær i sit oplæg ogbehandler en række relevante temaer.Landbrug & Fødevarer er enig i rapportens fokus på it og bredbånd som afgøren-de for udviklingen af det danske samfund. Organisationen udtrykker dog forbe-hold over for dele af bredbåndsmålsætningerne og bemærker i denne forbindelse,at det er nødvendigt at se længere frem end 2013. Organisationen bemærker end-videre, at it-sikkerhed er et overset emne i rapporten.Telenor støtter op omkring vision om Danmark som højhastighedssamfund og ergenerelt enig i de identificerede muligheder for initiativer og aktiviteter, somkomiteen har udpeget.IT-Branchen støtter Højhastighedskomiteens analyser og anbefalinger. IT-Branchen bemærker, at det vil kræve en koordineret indsats på tværs af alle mini-sterier og en tæt involvering af kommuner og regioner, at realisere rapportens an-befalinger.Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at udviklingen af et højhastighedssam-fund kræver, at det offentlige påtager sig en meget større rolle fremadrettet i for-hold til at drive denne udvikling, end det er tilfældet i dag. Fællesrådet bemærkerendvidere, at der over de kommende år bør iværksættes initiativer, som kan bi-drage til at gøre hele Danmark til et højhastighedssamfund.FDIH finder, at rapporten er et værdifuldt indlæg, når der skal træffes beslutningom, hvilke mål Danmark har for fremtidens teknologiske infrastruktur. FDIHbemærker dog, at rapporten er et ”partsindlæg” fra teleindustrien og er præget afteleselskabernes tilgang til emnet, da komiteens medlemmer primært er repræsen-tanter herfra. FDIH bemærker endvidere, at rapporten kun bør udgøre en del afbeslutningsgrundlaget for, hvordan ”Danmark som Højhastighedssamfund” skalse ud. FDIH anbefaler, at der skabes et nyt forum, hvor brugersiden inviteres.3. Bemærkninger til de konkrete anbefalinger3.1 Digitalisering af den offentlige sektorAkademiet for de Tekniske Videnskaber støtter anbefalingen om digitalisering afden offentlige sektor. Det finder, at der er behov for en mere professionel styringaf offentlige it-projekter.

IT- og Telestyrelsen

Datatilsynet understreger behovet for, at digitaliseringsprojekter overholder be-skyttelse af personoplysninger og privatliv.Det Fri Forskningsråd finder anbefalingerne om digitalisering af den offentligesektor vigtige.Kennedycentret støtter overordnet anbefalingen om digitalisering af den offentli-ge sektor og finder, at der bør stilles ekstra ressourcer til rådighed herfor.Finansrådet fremhæver rapportens anbefaling om, at der i det offentlige udviklesen egentlig kanalstrategi.Digital Sundhed er enig i Højhastighedskomiteens anbefaling om, at tværoffent-lig samordning og standardisering på it-området bør fastholdes og skærpes for atsikre tværgående fælles løsninger. Digital Sundhed noterer sig, at dets igangvæ-rende bestræbelser på sundheds-it-området er på linje med Højhastighedskomite-ens anbefalinger om at skabe tværoffentlig samordning og standardisering.DI ITEK anbefaler, at Danmark gennem netværk på tværs af alle regioner til-skynder kommunerne til at søge ABT-midler for at skabe projekter, der i langthøjere grad udnytter det store potentiale i arbejdskraftbesparende teknologier.IDA støtter rapportens fokus på, at den offentlige sektor i langt højere grad skalefterspørge it-løsninger samt selv stille informationer til rådighed.FTF er enig i rapportens anbefaling om øget brugerinvolvering, men der er behovfor at forstå brugerbegrebet bredt som både slutbrugeren/borgeren og medarbej-deren. FTF finder det afgørende, at medarbejderne inddrages tidligt og systema-tisk i både udviklingen og implementeringen af ny teknologi.Digital Sundhed er enig i Højhastighedskomiteens anbefaling om, at der skal sat-ses på øget brug af telemedicin i den primære sundhedssektor og ved behandlin-ger i eget hjem, hjemmemonitorering og egenomsorg, herunder at få konsolideretresultaterne fra de mange pilotprojekter til egentlig drift i stor skala. DigitalSundhed finder, at der er behov for nye finansieringsmodeller, idet der ofte ikkeer sammenfald mellem de aktører, der afholder udgifterne, og de aktører som hø-ster gevinsterne.Dansk Metal finder, at telemedicin er et buzzword fra midtfirserne, der handledeom at integrere sundhedsløsninger med it. Dansk Metal mener, at komiteens ar-bejde på dette område er for uambitiøst. Rapporten mangler at beskrive behovetfor teknologiske løsninger set i helhedsforløb omkring borgerens sygdomsforløb,fra behandlerens første kontakt til patient, fra symptomer til behandling ellergenoptræning. Dansk Metal mener, at ideer som genoptræning via interaktivtwebcam, lægekonsultationer via nettet, overvågning af blodtryk eller blodsukker.for længst er modnet, og det bør sikres, at der kan skabes de nødvendige rammerfor, at branche og sundhedssystem kan få sat gang i forsøg og udvikling.Region Sjælland støtter generelt anbefalingen om øget brug af telemedicin, ogregionen påpeger, at det allerede sker. Regionen finder det dog uklart, hvad der

tænkes på med hensyn til ”en samordning af den primære sundhedssektors aktivi-teter med hospitalssektoren med henblik på at optimere datafangst- og sygdoms-forløb”.Region Hovedstaden finder, at rapporten har et klart og godt fokus på kanalstra-tegier, brugerinvolvering og telemedicin, som regionen forstår som flytning afpatientaktiviteter fra hospital til eget hjem. I forbindelse med de omtalte emnersavner regionen dog en problematisering af rapportens enkeltstående eksempler iforhold til det generelle løft af it i det offentlige og til den samordning, som demange initiativer genererer.Strand Consult vurderer, at der er et marked for telemedicin. Imidlertid findes te-lemedicinske løsninger ikke at kunne drive en efterspørgsel efter høj-hastighedsnet. Strand Consult finder det positivt, at rapporten anbefaler øget brugaf offentlige selvbetjeningsløsninger baseret på fælles standarder. Endvidere erder støtte til rapportens fokus på, at de offentlige ledere skal tage aktiv del i atdrive digitaliseringen.TDC mener, at brugen af telemedicin kunne øges ved at fjerne administrative ogpraktiske barrierer herfor.Region Midtjylland påpeger, at det en barriere for digitaliseringen af det offentli-ge, at effektiviseringsgevinsten ikke altid tilfalder de myndigheder, der foretagerinvesteringerne. Regionen støtter rapportens anbefaling om it-parate topledelser idet offentlige. Endvidere finder regionen, at rapportens anbefaling om brugerin-volvering er indlysende, og regionen efterspørger lettilgængelige værktøjer hertil.Region Syddanmark hæfter sig ligeledes ved finansieringsbarrieren, idet investe-ringer i digitaliseringsprojekter og gevinsterne heraf ikke altid tilfalder sammemyndighed. Samtidig finder regionen, at udviklingen af digitale løsninger skalvære brugervenlige og intuitive.Region Nordjylland er enig i de overordnede anbefalinger for en øget digitalise-ring i det offentlige. Kommunen mener dog, at rapporten mangler at belyseulemper ved digitaliseringen i form af manglende personlig kontakt med videre.Endvidere stiller regionen spørgsmålstegn ved, om det offentlige skal være ”firstmover” ved indførelse af ny teknologi.Danske Regioner støtter anbefalingen af digitaliseringen af den offentlige sektor.Danske Regioner henviser til, at der i flere år har været en løbende standardise-ringsproces i sundhedssektoren. Danske Regioner vil gerne fremme digitaliserin-gen af sundhedssektoren gennem det eksisterende samarbejde. Danske Regionerstøtter intentionerne om mere brugerinddragelse.Danske Handicaporganisationer påpeger, at standardiserede løsninger skal leveop til krav om tilgængelighed for mennesker med handicap. Danske Handicapor-ganisationer understreger, at mange mennesker med handicap har motivationenfor at benytte de digitale løsninger, men er afskåret fra det pga. manglende til-gængelighed. Danske Handicaporganisationer mener, det er meget vigtigt med enbevidst strategi for brugerinvolvering. Strategien skal være med til at sikre, atmennesker med handicap indgår som alle andre brugere ved brugerinddragelse.

Danske handicaporganisationer oplever for ofte, at mennesker med handicapglemmes ved brugerinvolvering.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede opfor-drer til, at kravet om tilgængelighed for personer med funktionsnedsættelse ind-arbejdes i den samlede rapport. Et eksempel på dette kan være komiteens anbefa-linger for digitalisering i den offentlige sektor om, at det offentlige skal have enbevidst strategi for brugerinvolvering. Her er det vigtigt, at man i strategien ogsåmedtager brugere med funktionsnedsættelse.CSC finder, at fremdrift i digitaliseringen af det offentlige bedst sikres gennemen central styring. Der er behov for en øget indsats om fællesoffentlige infra-strukturkomponenter, og CSC finder behov for incitamenter til, at den enkelte of-fentlige myndighed stiller data til rådighed på eksempelvis softwarebørsen. End-videre fremhæver CSC det offentliges rolle i at sikre et højt serviceniveau på of-fentlige webservices.PROSA foreslår, at fremtidens digitale Danmark baseres på en serviceorienteretarkitektur, som kan benyttes af alle. Derfor bør der etableres en investeringspulje,som kan skubbe den digitale forvaltning i gang. Den skal finansiere etablering afnøgleservices, skabe gratis tilgængelighed af data, finansiere pilotprojekter foretablering af digitale sagsgange på tværs af forvaltningsenheder og afprøve inte-roperabilitet mellem forskellige leverandørers systemer. PROSA gør endvidereopmærksom på vigtigheden af at inddrage borgerne og slutbrugerne i processenfrem mod højhastighedssamfundet og en øget digitalisering.Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at den offentlige digitalisering i højeregrad fokuserer på at skabe reel værdi for borgerne – eksempelvis ved i højeregrand at se på sammenhængende forløb i borgernes livssituation eller lignende.Samtidig finder kommunen, at der er grænser for, hvor meget en enkelt kommunekan opnå i effektiviseringsgevinst ved digitaliseringen.Håndværksrådet støtter intentionerne om digitaliseringen af den offentlige sektor.Rådet finder behov for, at brugerinvolveringen af især de små og mellemstorevirksomheder øges.DANSK IT støtter forslaget om digitalisering af den offentlige sektor og foreslår,at der satses på den domænebaserede tilgang til digitalisering, der fremgår af di-gitaliseringsstrategien 2007-2010. DANSK IT finder behov for, at der udarbejdesen række overordnede principper og et katalog over løsningsmodeller for offent-lige myndigheders kanalstrategier og brugerinvolvering. Organisationen foreslårendvidere, at man fremmer topledelsens kendskab til it ved at indføre det som pa-rameter ved besættelse af stillinger. Endelig finder DANSK IT, at der er behovfor en opdateret digitaliseringshandlingsplan på sundhedsområdet.It-Branchen støtter forslaget om digitalisering af den offentlige sektor og finder,at det skal være økonomisk fordelagtigt for borgeren at anvende digitale løsnin-ger.Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om digitalisering af den offentlige sektorog understreger, at brugerne skal inddrages i udviklingen af digitale services.

Børne- og Kulturchefforeningen bakker op om øget samarbejde, samordning ogstandardisering. Foreningen understreger, at det er en potentiel udfordring, dastandardiseringer kan opleves som tab af autonomi. Foreningen anbefaler, at deløsninger, der påtænkes iværksat, udvikles og gennemtestes af en række repræ-sentative organisationer, herunder kommuner og regioner. Desuden bør resultateti form af innovations- og effektiviseringspotentialet nøjere præsenteres og moti-veres. Foreningen bakker op om, at der bør være en bevidst strategi for brugerin-volvering.Foreningen Registrerede Revisorer støtter overordnet set anbefalingen om digita-lisering af det offentlige. Foreningen opfordrer til, at der kun må stilles krav omdigitalisering af statens kommunikation med erhvervslevet, hvis der samtidig stil-les åbnes snitflader til rådighed for erhvervslivets systemer. Endvidere opfordrerforeningen til, at it-løsninger udvikles på baggrund af en bred interessentanalyse.

IT- og Telestyrelsen

3.2 Den offentlige sektor som platform for innovationBibliotekschefforeningen påpeger, at bibliotekerne i en årrække har fungeret somplatform for innovation, hvor eksempelvis litteratursiden.dk danner basis for bru-gerinddragelse gennem web 2.0 features.Finansrådet fremhæver anbefalingen om at stille offentlige data til rådighed, derbør ske videst og billigst muligt.HK Privat finder, at der bør fokuseres på at fjerne lovgivningsmæssige og politi-ske barrierer for digitaliseringen af den offentlige sektor. HK Privat peger endvi-dere på, at det er helt centralt at tænke digitale serviceydelser ”ude fra og ind” ogdermed øge involveringen af brugerne.Akademiet for de Tekniske Videnskaber finder det oplagt, at Højhastighedskomi-teen peger på den offentlige sektor som platform for innovation. Imidlertid finderakademiet, at rapporten mangler en brugbar analyse af området henset til, at in-novation har været og frem over vil være drevet af underholdning.Strand Consult finder det positivt, at det offentlige foreslås at stille data til rådig-hed for private virksomheder. Imidlertid kritiseres rapportens behandling af for-slaget om den offentlige sektor som platform for innovation. Særligt efterspørgesmålsætninger om best practice og metoder til at udbrede erfaringerne.CSC støtter anbefalingen om udstilling af offentlige data. Dog påpeger CSC, atder er behov for en afklaring af de vilkår, som det sker på. Virksomheden finder,at data bør stilles gratis til rådighed på en veldefineret måde. Endvidere bør om-fanget af tilgængelige data øges.Region Midtjylland støtter forslaget om at stille offentlige data til rådighed. Imid-lertid påpeger regionen, at finansiering heraf kan være et problem. Der er endvi-dere behov for afklaring af det juridiske grundlag.Region Syddanmark støtter rapportens fokus på den offentlige sektor som plat-form for innovation. Regionen finder, at innovative løsninger bedst udvikles of-Side12/12

fentligt/privat samarbejde. Regionen foreslår, at der eventuelt i regi af ABT-fonden oprettes et nationalt videncenter for offentlig-privat innovation.Danske Regioner har sympati for intentionen om det offentlige som platform forinnovation. Imidlertid er de fleste data i regionerne beskyttes af persondatalovenog sundhedsloven.DI ITEK anbefaler, at det offentlige går forrest i at efterspørge intelligente IKT-løsninger, der øger produktiviteten i det offentlige. Det offentlige kan gennem sinrolle som efterspørger efter IKT-løsninger spille en særlig rolle for innovation afdigitale hjælpemidler til eksempelvis ordblindeIDA støtter anbefalingen om at give adgang til offentlige data. Foreningen påpe-ger, at der er behov for en oversigt eller et register over tilgængelige data.Digital Sundhed påpeger, den offentlige sektor er underlagt lovgivningsmæssigebindinger, der hæmmer innovationen. Digitalisering af sundhedsvæsnet kompli-ceres ofte af, at digitaliseringsprojekter skal forholde sig til komplekse sammen-hænge og krav i henholdsvis persondataloven, sundhedsloven og serviceloven.FTF anerkender rapportens anbefalinger om åbne og fleksible teknologier. Derligger et meget stort besparelsespotentiale for det offentlige ved overgang til dis-se teknologier, samtidig med at konkurrencen på it-ydelser skærpes.Danske Handicaporganisationer understreger, at fleksibilitet er af stor betydningfor personer med handicap. Der skal stilles krav om tilgængelighed for personermed handicap.Region Sjælland fremhæver, at det fra et regionalt perspektiv ikke er muligt atstille offentlige data til rådighed. Regionernes digitale datalagre er i vid udstræk-ning beskyttet af både persondataloven og sundhedsloven.Region Sjælland er ikke uenig i behovet for anvendelse af åbne og fleksible tek-nologier. Der har gennem de sidste 15-20 år været en kontinuerlig standardise-ringsproces i sundhedssektoren omkring etablering af åbne og fast struktureredesnitflader for tværgående kommunikation af informationer på tværs af sektorer ogenheder. Regionen finder konceptet om open source problematisk som bærendestrategi for store komplekse it-arkitekturer som i det danske sygehusvæsen, dadet vil kræve en meget betragtelig udvidelse af kompetencer og ressourcer i deregionale it-afdelinger. Efter regionens opfattelse er det afgørende ikke ”opensource”, men derimod åbne, standardiserede snitflader og fleksible teknologier tilat etablere kommunikation.Region Hovedstaden finder, at rapportens forslag om at stille offentlige data tilrådighed har mange gode pointer. Regionen foreslår at udvide konceptet til ser-vices i stedet for data, således at der kunne arbejdes på eksempelvis borgerrettedeog virksomhedsrettede funktionaliteter.Håndværksrådet opfordrer til, at mindre virksomheder inddrages i udviklingen afløsninger, således at man gør brug af den store innovationsressource og uudnyt-tede effektiviseringsgevinster, som virksomhederne kan bidrage med.

IT- og Telestyrelsen

DANSK IT finder, at det offentlige kan fungere som platform for innovation.Imidlertid savner organisationen eksempler på, at erhvervslivet tager tværgåendeinitiativer for at fremme innovation i digitale løsninger og spørger til, om er-hvervsorganisationerne mangler incitament hertil. DANSK IT støtter, at offentli-ge data stilles til rådighed og finder behov for en holdningsændring hos offentligemyndigheder. Organisation finder, at der alene bør bevilges penge til it-projekter,der overholder brug af åbne standarder med videre. DANSK IT finder tillige, atder bør udvikles standarder, modeller og retningslinjer for, at offentlig datafangstkan ske ved kilden. Endelig anbefaler DANSK IT, at der opstilles delmålsætnin-ger for anbefalingen om digitalisering af dansk erhvervsliv.Microsoft finder det udokumenteret, at åbne standarder, open source og åbnemaskinlæsbaredata fører til innovation og konkurrence. Særligt finder Microsoft,at det er forkert, at open source understøtter innovation og konkurrence og sikreret frit leverandørvalg.3.3 Cloud ComputingRegion Midtjylland, Syddansk Universitet, IT-Universitetet, Digital Sundhed, DIITEK, Københavns Universitet, Dansk Handicaporganisationer, IDA, Akademietfor de Tekniske Videnskaber samt ComX støtter rapportens anbefaling om, at denoffentlige sektor bør iværksætte projekter, hvor cloud computing anvendes.HK/Privat, DANSK IT samt Landbrug & Fødevarer mener omvendt, at rapportenikke bør specificere en bestemt platform, men i stedet overlade det til indkøbernepå markedet, hvilken platform, der skal benyttes.Region Midtjylland, Digital Sundhed, Region Nordjylland, Finansrådet og Data-tilsynet tilføjer desuden, at sikkerhedsproblematikken og persondatapolitikkenbør overvejes i forbindelse med brug af cloud computing, idet disse aspekter kanstille hindringer i vejen for en større anvendelse af cloud computing.Region Sjælland påpeger, at deres eksisterende ”private clouds”-løsninger vil væ-re svære at flytte ud i en ”public cloud” af hensyn til at sikre driften i forhold tilen række allerede integrerede løsninger.Region Hovedstaden peger på, at der på nuværende tidspunkt mangler relevantudbud af specialiserede cloud tjenester.Strand Consult, ComX og Håndværksrådet foreslår mere fokus på cloud compu-ting udover den offentlige sektors brug, idet resten af markedet menes at være envæsentlig drivkraft for området.Banedanmark redegør i sit høringssvar for sine konkrete initiativer for anvendel-sen af cloud computing.CSC anfører, at de finder anbefalingerne om cloud computing for ukonkrete ogforeslår i stedet en ”national cloud”, der kan facilitere brugen af personfølsommeoplysninger, være en integrationsplatform samt være en platform for fællesof-fentlige løsninger.

3.4. Informations og it-kompetencerFTF, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Center for Scientific Computingsamt TDC støtter generelt komiteens anbefalinger vedrørende informations- ogit-kompetencer.Strand Consult anbefaler, at der gøres en større indsats for at begrænse digital an-alfabetisme, idet det dog samtidig vurderes, at der er befolkningssegmenter, somdet ikke giver mening at satse på i forhold til udviklingen af befolkningens digi-tale kompetencer. Samtidig efterlyses forslag til, hvordan it-vidensniveauet kanløftes på alle niveauer i det offentlige, der anbefales at uddanne flere it-fagligespecialister på højt niveau.Strand Consult foreslår derudover, at børn og unge skal lære om ophavsret i sko-len, hvilket støttes af Peter Schønning på vegne af IFPI Danmark, Foreningen afDanske Videogramdistributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, KODA,Nordisk Copyright Bureau, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund.Danske Erhvervsskoler – lederne finder, at de erhvervsrettede uddannelser er un-derprioriteret i Højhastighedskomiteens rapport og anbefaler derudover, at derbør satses specifikt på at styrke it i ungdomsuddannelserne.Region Midtjylland er enig i, at der bør satses massivt på at styrke it i folkeskolenog på ungdomsuddannelserne og anbefaler, at it-kompetencer opprioriteres somselvstændigt fag samt som almen kompetence, og opfordrer på den baggrund tilat det skrives ind i alle circula/fagbeskrivelser/læseplaner, indtænkes i lærer- ogpædagogikumuddannelserne samt i forhold til efteruddannelse af lærer og ledel-se. Regionen anbefaler endvidere, at der ydes en særlig indsats i forhold til voks-ne med ingen eller begrænsede it-kompetencer, og at it som fag skal indføres påalle ungdomsuddannelser, samt at der også er fokus på it-skaberkompetencer.IT-Universitetet peger på, at specialisering og udvikling af spidskompetencer børvære øverst på dagsordenen, hvis Danmark fortsat skal være et vidensamfund.Der er fortsat behov for højtuddannede specialister, herunder it-specialister på le-delsesniveau. Samtidig skal danskernes it-kompetencer have et løft på alle ni-veauer, og i folkeskolen bør it-kompetencer opfattes som lige så vigtige som læs-ning, regning og skrivning.Dansk Metal efterlyser en national plan for digitale kompetencer hos borgerne,herunder rammemål for it-færdigheder i undervisningen på forskellige niveauer,hvordan man hjælper borgere som ikke umiddelbart kommer i yderligere kontaktmed uddannelsessystemet, en national strategi for it-pædagogik, et nationalt rådfor udbredelse af og udvikling af undervisningsmateriale baseret på og med it.DI ITEK anbefaler, at der satses specifikt på at styrke it i folkeskolen og på devideregående uddannelser, at der arbejdes for at få flere unge, navnlig kvinder, tilat søge ind på it-relaterede uddannelser, og at flere skoler baserer undervisningenpå it-diadaktik.Region Syddanmark støtter generelt op om rapportens beskrivelse af den vigtigerolle, som folkeskolen spiller i forhold til at hæve danskernes generelle it-

kompetenceniveau, og peger endvidere på at fokus i lige så høj grad bør være påungdomsuddannelserne. Det påpeges endvidere på behovet for at opkvalificerekortuddannede gennem uddannelse på arbejdspladsen.Center for IT Innovation og Datalogisk Institut på Københavns Universitet vurde-rer, at udviklingen af en it-baseret fagdidaktik i folkeskolen og på ungdomsud-dannelserne bør suppleres med en målrettet forskningsindsats i forhold til såvelit-kompetencerne og fagdidaktikken, ligesom it bør styrkes som et selvstændigtog helst obligatorisk fag på ungdomsuddannelserne. Der udtales støtte til Højha-stighedskomiteens anbefaling en handlingsplan for styrkelse af danske it-spidskompetencer.Danske Handicaporganisationer finder, at der ved udarbejdelse af en handlings-plan for udbygning af danske it-spidskompetencer også tages højde for menne-sker med handicap, herunder, at de anvendte it-systemer skal være tilgængeligefor disse mennesker.CSC støtter anbefalingerne om at øge antallet af it-specialister og om at styrkeden brede befolknings it-kompetencer.PROSA vurderer, at det er en helt central samfundsmæssig udfordring at løfte de40 procent af befolkningen, som p.t. ikke evner eller ønsker at være med i dendigitale udvikling, til et niveau, hvor de kan være med i udviklingen. PROSA ef-terlyser endvidere en målrettet indsats i forhold til læreruddannelserne og i for-hold til efteruddannelse af de nuværende lærere i folkeskolen.Akademiet for de Tekniske Videnskaber efterlyser en langsigtet strategi for ud-vikling af befolkningens generelle it-kompetencer.HK Privat er enig i, at der er et stort behov for professionelle it-kompetencer iDanmark, og finder, at der både er behov for videre- og efteruddannelse af deneksisterende arbejdskraft og for at opruste på nye længerevarende uddannelser.HK Privat og DANSK IT peger på multimedieskatten som en hindring for udvik-ling af almindelige brede it-kompetencer.Bibliotekschefforeningen fremhæver mulighederne i uformel læring samt for atstyrke demokratiet og den offentlige debat og nævner bibliotekernes rolle i for-hold til fremtidige kampagner og folkeoplysende aktiviteter på it-området.Håndværksrådet støtter, at der skal satses på at udvikle danskernes it-kompetencer i hele uddannelsessystemet, og vurderer, at der er behov for en sær-lig indsats i forhold til små- og mellemstore virksomheder.Finansrådet støtter, at der udarbejdes en handlingsplan for styrkelse af danske it-spidskompetencer, og anbefaler samtidig, at der udbydes flere kombinationsud-dannelser med it som en bestanddel. It bør samtidig integreres i undervisning ogeksamen på alle niveauer og i alle fag, hvor det er relevant.DANSK IT finder det afgørende, at der arbejdes på at skabe et markant kompe-tenceløft, hvis Danmark skal udnytte de digitale fordele.

Datatilsynet peger på behovet for kompetencer i forhold til og viden om beskyt-telse af personoplysninger og privatlivet.IT-Branchen støtter rapportens anbefalinger vedrørende it i folkeskolen og styr-kelse af Danmarks it-spidskompetencer.3.5. Miljø, klima og grøn itDI ITEK, FTF, DANSK IT, Danske Regioner samt Center for IT Innovation ogDatalogisk Institut på Københavns Universitet støtter generelt komiteens anbefa-linger vedrørende miljø, klima og grøn it.Strand Consult støtter Højhastighedskomiteens anbefaling vedrørende intelligenttrafikstyring, idet det dog påpeges, at dette næppe i sig selv vil være med til attrække Danmark i retning af et højhastighedssamfund.Strand Consult støtter endvidere komiteens anbefalinger vedrørende investering idet intelligente elsystem og nye moderne elmålere samt vedrørende videokonfe-rencer, idet det dog samtidig påpeges, at der burde være flere anbefalinger på det-te område, eksempelvis strømforbrug for elektriske apparater, hjemmearbejds-pladser og øget brug af genanvendelige komponenter i IT-udstyr.DSB, Region Nordjylland og Region Hovedstaden finder ligeledes, at anbefalin-gerne vedrørende miljø, klima og grøn it kunne være mere ambitiøse.Region Midtjylland finder det vigtigt at udnytte de muligheder, der ligger i intel-ligente trafiksystemer, i et fleksibelt elforbrug samt i intelligent til hjemmet. Re-gionen peger endvidere på, at demonstrationsprojekter kan bidrage til at styrkeudviklingen for energiområdet, herunder udnyttelse af overskydende energi, sam-spil mellem energibesparelser, energiforbrug og energiforsyning samt omstillingaf transportsektoren til vedvarende energi.Energinet.dk vurderer generelt, at rapporten kan øge den samfundsmæssige for-ståelse for de påkrævede it-investeringer, der skal realiseres for at styre en mereVE-baseret og distribueret elforsyning i Danmark, og peger tillige på mulighedenfor at skabe en ”data highway” ud til de enkelte forbrugere for aflæsning af for-brug med videre. Energinet.dk anbefaler derudover, at udbredelsen af elbiler ind-drages i arbejde med milj, klima og grøn it.IT-Universitetet peger på, at der er et markedsmæssigt potentiale for Danmarkinden for eksempelvis energi, miljø, trafikregulering og vand.Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede samtDanske Handicaporganisationer peger på, at der ved implementering af video-konference-løsninger bør tages højde for tilgængeligheden for personer medfunktionsnedsættelse.Dansk Metal efterlyser flere ambitioner forhold til miljø- og klimaområdet, her-under fokus på intelligent energiforbrug, intelligent varmestyring og oprettelse aflokale videokonferencefaciliteter af høj kvalitet.

Dansk Metal og HK Privat finder, at multimedieskatten ikke tilskynder til hjem-mearbejde og fleksibilitet i arbejdsstyrken.Dansk Energi støtter komiteens anbefalinger vedrørende det intelligente el-system/ nye moderne elmålere og videokonferencer og foreslår, at der implemen-teres videokonferenceløsninger hos 200 offentlige institutioner fordelt over helelandet.HK Privat foreslår, at der øremærkes midler til grøn it, samt at it-anvendelse ind-rettes efter ”vugge-til-grav-princippet”.Dansk Fjernvarme peger på behovet for at samtænke energisektoren, herundermuligheden for at anvende fjernevarmens mulighed for at balancere overskyden-de vindenergi.

IT- og Telestyrelsen

Dansk Center for Scientific Computing støtter en styrket indsats i forhold til grønit og peger på, at indsatsen særligt bør have fokus på den offentlige sektors elfor-brug til it-drift.Forskningsnettet er enig i, at der er store CO2-besparelser at hente gennem øgetbrug af videokonferencer.3.6 Forskning og udvikling på it-områdetStrand Consult, Region Midtjylland, IT-Universitetet, DI ITEK, Københavns Uni-versitet, FTF, PROSA, DANSK IT, Danish Centre for Scientific Computing,Landbrug og Fødevarer, Danske Regioner og IT-Branchen støtter anbefalingen omøget dansk it-forskning, herunder oprettelse af flere seniorforsker- og ph.d.-stillinger samt opbygning af stærkere it-forskningsmiljøer.Dansk Metal bemærker, at anbefalingerne om forskning og udvikling på it-området synes vinklet mod større virksomheder og bør tage mere højde for små-og mellemstore virksomheder og deres mulighederne med anbefalingerne.Det Frie Forskningsråd opfordrer til, at der sættes øget fokus på tværfaglig forsk-ning i avancerede tjenester og applikationer som grundlag for viden om og frem-bringelse af nye digitale tjenester. Tværfagligheden bør også afspejles i undervis-ningen påuniversiteternes it-specifikke uddannelser.Region Midtjylland bemærker, at styrkelsen af it-forskningen primært bør ske i re-lation til tværdisciplinære og ikke-tekniske områder inden for it.Region Midtjylland og Københavns Universitet støtte anerkendelsen af it som etgrundforskningsfelt.Region Midtjylland understreger vigtigheden af at sikre en sund balance mellemlangsigtet grundforskning og anvendelsesorienteret forskning i it.

Københavns Universitet bemærker at en manglende finansiering af langsigtede,risikofyldte og grundlæggende it-forskningsprojekter kan udvikle sig til en hæm-sko for Danmarks konkurrenceevne i den globale og internetbaserede verden.IT-Universitetet foreslår, at den offentlige sektor selv stimulerer øget it-forskningved at iværksætter projekter der reelt kun kan løses ved at trække på forskning i hø-jeste kvalitet, eksempelvis systemer til afholdelse af e-valg.FTF efterlyser forskningsmæssigt fokus på, hvilke samfundsmæssige konsekven-ser anvendelsen af ny teknologi kan have og mere forskning i, hvad overvåg-ningstendenserne og det grænseløse arbejdsliv betyder for arbejdsmiljøet.Danske Handicaporganisationer bemærker, at der bør være fokus på de særligeprogrammer, der er behov for til personer med handicap, når der oprettes ph.d.-stillinger og udvikles forskermiljøer.

IT- og Telestyrelsen

Akademiet for de Tekniske Videnskaber bemærker, at forskning i it-styring ogsåbør være højt prioriteret, da offentlige it-projekter ofte er præget af forsinkelser,større omkostninger og lavere funktionalitet end planlagt.HK/Privat bemærker, at der bør forskes danske styrkepositioner som i grøn it,energi, medicinalområdet, fødevarer og bioteknologi, hvorved der også skabes it-arbejdspladser, eksport af viden og mulighed for at takle globale udfordringer, ek-sempelvis klimaudfordringen.Region Hovedstanden foreslår, at der afsættes EU-midler til udvikling af tværnati-onale servicestandarder mellem medlemslandene.Danish Centre for Scientific Computing foreslår en målrettet styrkelse af dendanske forskningskompetence inden for it-infrastruktur, it-instrumentudviklingog infrastrukturstyrende software samt metodeudvikling hertil.Danske Regioner bemærker, at der er store potentialer i at satse på forskning isundheds-it, hvor Danmark internationalt set er langt fremme.Landbrug og Fødevarer påpeger, at der er store uudnyttede potentialer for brug af itinden for fødevare- og landbrugssektoren. Der kan især fokuseres på forskning ogudvikling i forarbejdning, miljøbelastning, ressourcestyring, procesoptimering, fø-devaresikkerhed og sporbarhed foruden helt nye anvendelsesområder.Danske Handicaporganisationer støtter generelt anbefalingen om flere strategiskemidler til it-forskningen.Dansk Metal understreger, at forskning kun har værdi, hvis den kan dokumente-res, og kun en reel salgsværdi, hvis den kan aktualiseres. Derfor bør der afsættespenge til at støtte forsøg, der kan afprøves i markedet.DI ITEK anbefaler, at der satses på at fremme effektive sundhedsløsninger, herun-der velfærdsteknologier, telemedicin og implementering af nye innovative digitalearbejdsrutiner og systemer, der sikrer, at patienter møder op på hospitaler til aftalttid og sted.

Finansrådet hilser det velkomment, at der med udmøntningen af UMTS-midlerneer af sat nye midler til dansk it-forskning. Finansrådet ser gerne en yderligeresatsninger på it-forskning, men understreger samtidig, at det bør ske i direktesammenhæng med kendte erhvervsmæssige styrkepositioner, eksempelvis finansog it.Københavns Universitet bemærker, at det bør overvejes, om den nuværende por-tefølje af offentlige fonde og sammensætningen af deres beslutningsorganer i til-strækkelig grad både understøtter såvel it-grundforskning og anvendelsesoriente-ret it-forskning, herunder specielt samarbejde med små og mellemstore højtekno-logiske it-virksomheder.Dansk Metal ønsker kortere afstand fra forskning til produkt, og en plan for hvil-ke initiativer, der skal sikre, at de mindre virksomheder også bliver en del af it-forskning, herunder eventuelle puljer.PROSA er uenig i anbefalingen om at samle puljer til strategisk forskning i færremen større puljer, og understreger, at større puljer ikke nødvendigvis er en fordelsom vil fremme forskningen indenfor it. PROSA bemærker, at it-området har tra-ditionelt haft svært ved at få tildelt store puljer i åben konkurrence med andreområder.IT-Universitetet, Dansk Metal, Danmarks Radio, DI ITEK, FDIM, Akademiet forde Tekniske Videnskaber, Finansrådet, DANSK IT og IT-Branchen støtter anbefa-lingen om etablering af klynger og Centres og Excellence inden for it-området.IT-Universitetet og Akademiet for de Tekniske Videnskaber anfører, at der bør sat-ses på en bred funderet og nationalt dækkende it-klynge frem for specielle fagligeeller geografiske områder.DANSK IT mener, at det bør sikres, at de udpegede klynger også har de nødven-dige styrker til at konkurrere i en international sammenhæng. DANSK IT menerdesuden, at man i høj grad åbne muligheder for, at klyngerne etableres på tværsaf landegrænser.Dansk Metal anfører, at klynger kan være sværere at starte op, og at der bør over-vejes en igangsætterfunktion til at få dem i drift.Strand Consult påpeger, at rapporten har glemt at nævne eksisterende klynger in-den for mobilteknologi i Aalborg og Øresundsregionen og den trådløse industrisbetydning for bredbåndsudviklingen. Strand Consult bemærker desuden at Dan-mark tidligere har været et førende testland for mobilmarkedet og burde blive detigen inden for andre relevante it- og teleområder.DANSK IT påpeger også, at der eksisterer et godt grundlag for at positionereDanmark som testland for anvendelsen af ny viden og teknologier til at udviklenye produkter og løsninger, der møder forbrugernes og brugernes behov på nyeog bedre måder.

DI ITEK mener tilsvarende, at der er behov for at etablere et nyt Center of Excel-lence for trådløs teknologi der kan udnytte de applikationserfaringer og den forsk-ning der findes i miljøerne omkring Ålborg Universitet, CMI i Ballerup, ÅrhusUniveristet, DTU, ITU, CBS og KU. DI ITEK ser et potentiale for et dansk ”Sili-con Valley” for trådløse teknologier.Danske Handicaporganisationer påpeger, at der er behov for at få oprettet et Cen-ter of Excellence for tilgængelighed til teknologi for mennesker med handicap.FDIM støtter især oprettelsen af en medieklynge hvor aktører indenfor medier,spil, undervisningsmaterialer m.m. kan finde sammen i konkrete, innovative pro-jekter, og hvor den offentlige sektor kan stimulere efterspørgslen. FDIM foreslårdenne forbindelse oprettelsen af en fond til støtte af denne type projekter.Syddansk Universitet, DI ITEK og Region Hovedstaden støtter generelt anbefa-lingerne om at styrke samspillet mellem den offentlige og den private sektor i re-lation til forskning, udvikling og udnyttelse af mulighederne på it-området.Region Syddanmark påpeger også, at innovative produkter på eksempelvis vel-færdsområdet bedst udvikles i samarbejde mellem offentlige myndigheder ogprivate virksomheder på trods af barrierer og udfordringer.DANSK IT opfordrer desuden til, at der lægges vægt på erhvervsph.d.-ordningensom middel til at fremme den umiddelbart anvendelige forskning til danske virk-somheder.Danish Centre for Scientific Computing støtter anbefalingen om udvikling og in-tegrering af universiteternes højhastighedsinfrastrukturer og elektroniske ressour-cer, der forstås som integrering uden centralisering.Det Frie Forskningsråd støtter rapportens grundlæggende ide om, at udviklingenaf en avanceret IKT-infrastruktur er afgørende for den generelle forskningsudvik-ling såvel som sanfundsudviklingen og bør have høj prioritet.Syddansk Universitet peger også på at en udbygget højhastighedsinfrastrukturåbner for nye samarbejdsmuligheder, hvor geografi ikke længere vil være en be-grænsende faktor.Forskningsnettet bemærker, at der allerede for et par år siden er indledt et tætteresamarbejde vedrørende infrastrukturen. Forskningsnettet bemærker dog, at der erbegrænsninger ved den nuværende løse form for samarbejde, der ikke formår atindfri det fulde potentiale inden for eScience-infrastruktur, eksempelvis etable-ring af en egentlig „sky.“ Forskningsnettet støtter anbefalingen om et udvidetsamarbejde og er positivt indstillet over for en fornyet debat om, hvorledes et me-re formelt samarbejde på området kan etableres, således at de forskellige kerne-ydelser varetages bedst muligt og styrkes.3.7 Bredbåndsinfrastruktur i DanmarkKøbenhavns Universitet støtter alle anbefalinger i rapporten vedrørende bred-båndsinfrastruktur.

Innovation Lab og Strand Consult støtter rapportens fokus på, at man ved atfremme anvendelsen af tjenester og indhold kan stimulere efterspørgslen efterbredbåndsinfrastruktur og herigennem fremme udbredelsen af infrastruktur imodsætning til via udbudsinitiativer at fremme infrastrukturen.ComX anfører modsat, at de ser proportionalitet mellem tilgængelighed og fak-tisk anvendelse, og at manglende it-modenhed alene kan adresseres ved at stille itog bredbånd til rådighed i rigelige mængder.Strand Consult, Dansk Metal, DI ITEK, DANSK IT, Telekommunikationsindu-strien i Danmark, Telenor og IT-Branchen støtter rapportens fokus på en mar-kedsdrevet og teknologineutral bredbåndsudrulning.Strand Consult henviser til hensynet om at undgå, at offentlige investeringer kanforstyrre eller skabe usikkerhed om private investeringer i markedet.Region Midtjylland og Bornholms Vækstforum, er uenige i denne anbefaling irapporten bl.a. ud fra en betragtning om, at bredbånd skal betragtes som infra-struktur på linje med el, vand, veje og telefon og at det offentlige hermed skalvære garant for at sikre udbud af bredbåndsinfrastruktur til alle, mens selve tjene-sterne skal leveres på markedsvilkår. Navnlig i yderområder anføres det, at denmarkedsbaserede tilgang ikke er tilstrækkelig.IDA anfører, at det er muligt både at bruge offentlige midler til infrastrukturud-bygningen og samtidig sikre konkurrencen.Akademiet for de Tekniske Videnskaber og HK/Privat sætter spørgsmål ved, omen markedsdrevet strategi er tilstrækkelig.Region Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune samt Landbrug & Fødevarerforeslår, at såfremt den markedsbaserede tilgang til udrulning af bredbåndsinfra-struktur fastholdes, bør den suppleres med, at der i frekvenstilladelserne til mo-bilt bredbånd indføres krav om 100 procent geografisk dækning. Subsidiært fore-slås det, at staten eventuelt kan finansiere opsætning af mobilmaster for at sikreen 100 procent geografisk dækning.ComX og Mogens Ritsholm peger på fiber som access-infrastruktur som enestereelle mulighed for at sikre kvalitets leverancer på nuværende og fremtidige ef-terspørgsel på bredbåndstjenester.Strand Consult støtter anbefalingen fra flertallet i Højhastighedskomiteen om enbredbåndsmålsætning om at 80 procent af alle danske husstande og virksomhederi 2013 bør have adgang til hastigheder på 50 Mbit/s downstream og 10 Mbit/supstream, og videre, at alle – eller næsten alle – danske husstande og virksomhe-der i 2013 bør have adgang til en hastighed på 10 Mbit/s downstream og 5 Mbit/supstream. Strand Consult finder anbefalingen realistisk og fornuftig, men udenstor praktisk betydning, da udbuddet alligevel vil dække det efterspurgte behov.FDIH, DSB, Region Midtjylland, Dansk Metal, Ringkøbing-Skjern Kommune,Region Nordjylland, ComX, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,

Christian Rovsing samt det fælles svar fra Landsforeningen Landsbyerne i Dan-mark, Sammenslutningen af Danske Småøer, Håndværksrådet, Forbrugerrådet,Dansk Energi, Dansk Metal og FDIH giver udtryk for, at bredbåndsmålsætningenikke er ambitiøs nok og ikke sikrer højhastighedsinfrastruktur til alle danskere.En række høringssvar konkretiserer kritikken af målsætningen detaljeret, eksem-pelvis det fælles høringssvar fra Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Sam-menslutningen af Danske Småøer, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Dansk Ener-gi, Dansk Metal og FDIH, der pointerer, at et digitalt højhastighedssamfund iDanmark skal være for alle, idet deltagelse i højhastighedssamfundet og mulig-heden for at udnytte det samme avancerede digitale indhold og tjenester ikke skalforbeholdes en given procentdel af Danmarks befolkning. Det pointeres videre, atnavnlig i områder, der risikerer at blive forbigået med højhastighedsinfrastrukturkan have ekstra behov for at kunne være en del af højhastighedssamfundet.Region Midtjylland Dansk Metal samt Landbrug & Fødevarer henviser til, atmanglen på højhastighedsinfrastruktur giver problemer i forhold til at drive ogstarte erhvervsvirksomhed eller etablere hjemmearbejdspladser i yderområder.Dansk Metal vurderer, at bredbåndsmålsætningen på 50 Mbit/s downstream og10 Mbit/s upstream til 100 procent af danskerne realistisk set kan nås i 2015.Dansk Energi henviser til, at asymmetriske mål for download og upload stridermod princippet om teknologineutralitet og tilføjer desuden at 80 procent-mål-sætningen svarer til beboerne i hovedstaden samt i byer med indbyggertal på nedtil 1000. Dansk Energi henviser til, at der med denne målsætning skabes en nydigital kløft i Danmark.ComX anfører, at båndbreddebehovet er meget større, og anbefaler allerede i dag10 Mbit/s symmetrisk og måske 100 Mbit/s downstream i 2013.Landbrug & Fødevarer anfører, at der bør være opmærksomhed på at tænke læn-gere end 2013, og at behovet for fremtiden bør indtænkes i beslutningerne nu.DANSK IT og Mogens Ritsholm bemærker, at sådanne bredbåndsmålsætningermå betragtes som ikke-bindende, idet målene skal sikres af markedet og ikke afdet offentlige, hvorfor de ikke giver en væsentlig merværdi.Dansk Energi og Landdistrikternes Fællesråd støtter rapportens anbefaling omstørre klarhed for kommunernes rammer.Dansk Energi nævner, at der bør skabes bedre muligheder for, at kommuner kanlægge tomrør ned alene med det formål, at fremme borgernes adgang til højha-stighedssamfundet. Videre forslår Dansk Energi en ABC-guide til kommunerne iforhold til lettere at kunne facilitere anlæggelsen af bredbåndsinfrastruktur lokalt.Bornholms Vækstforum anbefaler, at der dispenseres fra kommunalfuldmagtenog elforsyningsloven så forsyningsområdet også omfatter mulighed for at udlici-tere etablering og drift af højhastighedsforbindelser til borgere og erhvervsliv.

IT- og Telestyrelsen

Dansk Metal og Sammenslutningen af Danske Småøer anfører, at kommunernekan have svært ved økonomisk at løfte dette område.Strand Consult, TEKNIQ, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, DANSK IT,IDA, Telenor samt IT-Branchen nævner behovet for åbning af højhastighedsnet-værk, så tredjepartsudbydere får adgang til at tilbyde tjenester i fibernetværk, omend balanceret i forhold til at sikre forrentning af investeringen i infrastrukturen.Dansk Metal og Dansk Energi anfører vigtigheden af fortsat at fremme infra-strukturbaseret konkurrence.Dansk Energi anbefaler en opdatering af den telepolitiske aftale fra 1999, såledesat der er regulatorisk sikkerhed og forudsigelighed, at der er fokus på at skabe ogfastholde incitamenter for bredbåndsaktører til at investere i ny højhastighedsin-frastruktur, at der er lige konkurrencevilkår på distribution af bredbånd, tv, ogandre digitale tjenester, samt at der opstilles klare politiske visioner og pejlemær-ker, som synliggør de politiske prioriteter og ambitioner på området.Strand Consult, TEKNIQ, Dansk Metal og Telenor støtter rapportens anbefalingom nye telepolitiske målsætninger, navnlig i forhold til et større industripolitisksigte med IKT-erhvervet.DANSK IT støtter kun målsætningen, såfremt der er tale om erhvervslivet gene-relt og ikke snævert IKT-erhvervet.Forbrugerrådet advarer imod et isoleret erhvervspolitisk fokus og henviser i ste-det til den eksisterende målsætning om ”bedst og billigst”.Telenor og Strand Consult støtter anbefalingen vedrørende lettere sagsbehandlingi kommunerne vedrørende opstilling af mobilmaster.Strand Consult, Forbrugerombudsmanden, Dansk Energi og Forbrugerrådet støt-ter anbefalingen om ophævelse af tilslutningspligten til antenneforeninger.Strand Consult, Dansk Metal, DANSK IT og Telenor er enige i rapportens anbe-faling om tilbageførsel af provenu fra frekvensauktioner til IKT-sektoren.Dansk Metal, Dansk Energi, HK/Privat og Landdistrikternes Fællesråd forslåroprettelsen af en Højhastighedsfond, der skal bruges til understøtte det offentli-ges efterspørgsel efter digitalt højhastighedsindhold og -tjenester.Dansk Energi tilføjer, at finansieringen desuden kan komme fra andre kilder så-som 10 kr. per solgt bredbåndsforbindelse, statsobligationer i infrastruktur efteraustralsk og fransk forbillede samt eventuelle kommende EU-midler.Sammenslutningen af Dansk Småøer foreslår, at et eventuelt provenu går til ud-bygning af bredbåndsinfrastruktur i udkantsområder.Strand Consult og Mogens Ritsholm støtter rapportens anbefaling om mulighedfor længere bindingsperioder.

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet og DANSK IT udtrykker skepsis i for-hold til anbefalingen om mulighed for længere bindingsperioder idet dette menes atsvække forbrugerbeskyttelsen og konkurrencen til skade for forbrugerne.Forbrugerombudsmanden henviser til, at Folketinget for nylig har vedtaget en æn-dring af forbrugeraftalelovens § 25 og indført en generel maksimal bindingsperiodefor aftaler om løbende levering af varer eller tjenesteydelser, således at sådanne af-taler kan opsiges med en måneds varsel til udgangen af en måned, når der er gåetfem måneder fra aftalens indgåelse.Strand Consult, Forbrugerombudsmanden, Dansk Energi, Forbrugerrådet ogDANSK IT støtter rapportens anbefaling om øget gennemsigtig på bredbåndsmar-kedet.Forbrugerombudsmanden oplyser, at der i retningslinjer om god markedsførings-skik på teleområdet pkt. 3, som er forhandlet med branchen, eksempelvis stilleskrav om, at der skal gives retvisende oplysninger om blandt andet den nominelle ogeffektive hastighed. Det har i praksis vist sig vanskeligt for selskaberne at give ens-artede og retvisende oplysninger, som er let forståelige for forbrugerne. Forbruger-ombudsmanden er derfor indstillet på at tage disse retningslinjer op til revision.Forbrugerrådet anfører at en varedeklaration bør baseres på den faktiske hastighedforbrugeren oplever internettjenester og bør omfatte også diverse triple-play løs-ninger. Der bør desuden oprettes et internetbaseret målepunkt af hensyn til at føreopsyn med overholdelsen af varedeklarationen.Dansk Energi støtter rapportens anbefaling om at udvide kommuners vejmyndig-hed til at omfatte privatveje. Dansk Energi foreslår desuden, at kommunerne i høje-re grad koordinerer al gravning inden for kommunens grænser med henblik på atopnå synergifordele, når der graves.Strand Consult støtter rapportens anbefaling om bedre afskrivnings-regler for in-frastruktur.Forbrugerrådet og DANSK IT bakker op om yderligere initiativer på EU-niveau,der kan sikre lavere roamingpriser.Strand Consult udtrykker modstand mod EU-reguleringen vedrørende roaming,når det handler om regulering af slutbrugerpriserne.DANSK IT og Strand Consult foreslår bedre muligheder for deling af mobilope-ratørerne netværk.Telenor og Strand Consult erklærer sig enige i anbefalingen om anvendelse af800 MHz frekvensbåndet til mobilt bredbånd.Telenor og IT-Branchen støtter rapportens anbefaling om mere statistik, der sæt-ter fokus på hvordan IKT skaber samfundsmæssig værdi.Strand Consult foreslår en mindre omfattende telestatistik, og at statistikken vare-tages af Danmarks Statistik alene.

Strand Consult foreslår en overvejelse af, om telereguleringen kunne tage ud-gangspunkt i regionalt afgrænsede markeder frem for et landsdækkende marked.Dansk Energi gør opmærksom på, at der kan blive stillet EU-midler til rådighedtil bredbåndinfrastruktur i forbindelse med en ny europæisk IKT-politik. Organi-sationen anbefaler, at Danmark bereder sig på at kunne ansøge om sådanne mid-ler. Herudover foreslås at oprette en tværgående embedsmandsenhed til at vare-tage den tværministerielle opfølgning på området. Dansk Energi finder, at der til-lige kan nedsættes en taskforce efter forbillede i Nederlandene med henblik på atskabe koordination på området i forhold til markedsaktørerne samt kommuner.Innovation Lab foreslår konkret en fond i stil med ABT-fonden, der fremmer pro-jekter til at fremme efterspørgslen efter bredbånd. Projektmidler skal også kunnesøges af private virksomheder.

IT- og Telestyrelsen

Strand Consult og Dansk Energi foreslår desuden øget fokus på upload-hastigheder frem for kun download.Strand Consult foreslår en ressortomlægning således at teleområdet flyttes fraVidenskabsministeriet til Økonomi- og Erhvervsministeriet, herunder at IT- ogTelestyrelsen bliver underlagt Konkurrencestyrelsen.Strand Consult foreslår, at IKT-branchens cash flow kortlægges i forbindelsemed anlæggelse af ny bredbåndsinfrastruktur.Strand Consult foreslår, at der skabes mere forudsigelighed med den førte politiksåledes at branchen har lettere ved at foretage investeringer, herunder forhånds-udmelding fra myndighederne om synet på en eventuel fremtidig konsolideringpå IKT-markedet.Strand Consult og Dansk Metal foreslår, at der sættes fokus på, hvordan man kanfremme eksporten af danske IKT-løsninger.Strand Consult foreslår, at der sættes fokus på forretningsmodeller for indhold itelenettene.4. Andre ideerIT-Politisk Forening og Forbrugerrådet gør opmærksom på, at net-neutralitet børadresseres i den politiske opfølgning, med begrundelsen om, at internetudbydereikke må kunne udnytte deres gatekeeper funktion til at diskriminere mod bestem-te typer indhold eller tjenester i de data, de transporterer for deres kunder.Forbrugerrådet foreslår konkret, at der etableres et bindende regelsæt for det åbneog neutrale internet, og at der efterfølgende føres opsyn af en myndighed.IT-Politisk Forening understreger behovet for også at adressere IPv6 i den politi-ske opfølgning, idet udbredelsen af IPv6 næppe vil komme til at foregå af sigselv, hvorfor det offentlige kan fremme, at internetleverandørerne skal tilbydeIPv6. IT-Politisk Forening fremfører begrundelsen om, at IPv6 udgør en løsning

på problemet med, at vi er ved at løbe tør for IP-adresser, og at IPv6 desuden kanfremme innovationen i forbindelse med ”Internet of Things”IT-Politisk Forening finder tillige, at man i forbindelse med det kommende EU-patentsystem bør arbejde imod softwarepatenter, der ifølge foreningen er en trus-sel mod IKT-baseret innovation, navnlig for mindre virksomheder.IT-Politisk Forening, Datatilsynet, DI ITEK og IDA gør opmærksom på et emneom beskyttelse af privatsfæren i forbindelse med IKT-uviklingen – privacy –samt informationssikkerhed, som ikke har været adresseret i rapporten fra Højha-stighedskomiteen.Datatilsynet nævner, at der med den digitale udvikling vil være en stigende risikoi forhold til personers ret til privatliv og databeskyttelse, hvorfor der må tilstræ-bes et fortsat højt niveau for beskyttelse heraf. Privacy-hensyn skal ifølge Data-tilsynet indgå som en integreret del af ethvert digitaliseringsprojekt – såkaldt”privacy by design”.Landbrug & Fødevarer nævner eksplicit, at it-sikkerhed burde have været be-handlet i rapporten.IT-Politisk Forening foreslår desuden, at der skabes flere licensfri frekvensområ-der, som vi i dag kender det i forbindelse med brugen af Bluetooth samt trådløstinternet.

Liste over modtagne høringssvar til Højhastighedskomiteens rapport1. Akademiet for De Tekniske Videnskaber2. Advokatrådet3. Banedanmark4. Bibliotekarforbundet5. Bibliotekschefforeningen6. Bornholms Vækstforum7. Børne- og Kulturchefforeningen8. Christian Rovsing9. ComX Networks10. CSC11. Danmarks Automobilforhandler Forening12. Danmarks Forskningspolitiske Råd13. Danmarks Radio14. Dansk Center for Scientific Computing15. Dansk Energi16. Dansk Fjernvarme17. Dansk IT18. Dansk Metal19. Danske Erhvervsskoler – lederne20. Danske Handicaporganisationer (DH)21. Danske Regioner22. Danske Universiteter23. Datatilsynet24. Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede25. Det Frie Forskningsråd26. DI ITEK27. Digital Sundhed28. DSB29. Energinet.dk30. FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel31. Finansrådet32. Forbrugerombudsmanden33. Forbrugerrådet34. Foreningen af Danske Interaktive Medier, FDIM35. Foreningen Registrerede Revisorer36. Forskningsnettet37. FTF38. HK Privat39. Håndværksrådet40. IDA41. Innovation Lab42. IT-Branchen43. IT-Politisk Forening44. IT-Universitetet45. Kennedy Centret46. KTO47. Københavns Universitet48. Landbrug & Fødevarer

49. Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, Sammenslutningen af DanskeSmåøer, Håndværksrådet, Forbrugerrådet, Dansk Energi, Dansk Metal ogFDIH.50. Microsoft51. Mogens Ritsholm52. Peter Schønning på vegne af IFPI Danmark, Foreningen af Danske Video-gramdi-stributører, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, KODA, NordiskCopyright Bureau, Dansk Artist Forbund og Dansk Musiker Forbund53. PROSA54. Region Hovedstaden55. Region Midtjylland56. Region Nordjylland57. Region Sjælland58. Region Syddanmark59. Ringkøbing-Skjern kommune60. Sammenslutningen af Danske Småøer61. SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd62. Strand Consult63. Syddansk Universitet64. TDC65. TEKNIQ66. Telekommunikationsindustrien i Danmark67. Telenor